16.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 210/12

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at styrke Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer« Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6)

Den 6. maj 2011 afleverede Cypern sit nationale reformprogram for 2011 og den 7. maj 2011 sin 2011-opdatering af stabilitetsprogrammet for perioden 2010-2014. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(7)

Cypriotisk økonomi er langsomt ved at rette sig op efter at have oplevet den første økonomiske tilbagegang i de seneste 35 år i 2009, da real-BNP faldt med 1,7 %. Arbejdsmarkedet led under recessionen, og arbejdsløsheden nåede op på 6,5 % i 2010. De offentlige finanser blev også forværret. Fra et overskud nåede det offentlige budget ned på et underskud på 6 % af BNP i 2009 som følge af automatiske stabilisatorer, diskretionære finanspolitiske stimulerende foranstaltninger til at imødegå den økonomiske nedgang og den ikke ubetydelige indvirkning af et vækstmønster med færre skatteindtægter. Den økonomiske aktivitet blev forbedret en smule i 2010 og udviste en vækst på 1 %, hovedsagelig takket være lagerakkumulation efter den omfattende lagernedgang, der fandt sted i 2009, sammen med en mindre genoptagelse af det private forbrug. De styrkede økonomiske udsigter forventes at komme arbejdsmarkedet til gode, og beskæftigelsen tegner til at komme sig lidt, mens arbejdsløsheden skulle falde gradvis fra højdepunktet i slutningen af 2010.

(8)

Baseret på vurderingen af det opdaterede stabilitetsprogram i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for de budgetmæssige fremskrivninger, er plausibelt indtil 2012, men er noget gunstigt derefter i forhold til Kommissionens tjenestegrenes prognose fra foråret 2011. Målet for stabilitetsprogrammet er at få bragt budgetunderskuddet ned på 4 % af BNP i 2011 og 2,6 % i 2012, i overensstemmelsemed Rådets henstilling af 13. juli 2010, og at fortsætte konsolideringen derefter. Ifølge programmet skulle gældskvoten nå et højdepunkt i 2012 og derefter falde. Den årlige gennemsnitlige forbedring af den strukturelle saldo i perioden 2011-2012 er på 1,5 % af BNP, svarende til Rådets henstilling af 13. juli 2010. Den strukturelle forbedring er dog sat lavere end kravene i stabilitets- og vækstpagten både i 2013 og 2014. Den mellemfristede målsætning, der bekræftes som et strukturelt set balanceret budget, vil ikke blive nået inden for programperioden. Den overordnede planlagte tilpasning er baseret på udgiftsbegrænsning, men de fleste foranstaltninger i 2011 er på indtægtssiden. Overordnet set er der risiko for, at det går ned ad bakke for den i programmet fastlagte konsolideringskurs, på grund af en fortsat balanceforskydning hen imod et vækstmønster med færre skatteindtægter, en praksis med at vedtage supplerende budgetter i årets løb, og muligheden for en rettidig gennemførelse af foranstaltninger, som endnu ikke er blevet aftalt med arbejdsmarkedets parter og andre, som endnu ikke er blevet fastlagt (f.eks. begrænsning af nuværende udgifter). I lyset af disse risici kan det blive nødvendigt at vedtage ekstra foranstaltninger, hvis den makroøkonomiske eller budgetmæssige udvikling viser sig at blive værre end forventet.

(9)

Til trods for et fald til omkring 8 % af BNP i 2010 er underskuddet på de løbende poster stadig stort, og det vil sandsynligvis begrænse den økonomiske vækst på mellemlang sigt. De høje udgifter inden for den offentlige sektor skal finansieres enten ved udenlandsk gæld eller ved højere indenlandsk privat opsparing. Sidstnævnte vil betyde en lavere outputvækst, da det griber ind i privatforbruget og investering. På mellemlang sigt vil underskuddet fortsat kunne forbedres, men i et moderat tempo. Den 13. juli 2010 henstillede Rådet som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud til de cypriotiske myndigheder, at de også skulle styrke det bindende aspekt i deres mellemfristede budgetramme. Indtil nu har der ikke været rapporteret om fremskridt. Ifølge stabilitetsprogrammet skal den mellemfristede budgetramme være fuldt ud implementeret fra finansåret 2014, og ikke fra 2012, sådan som det hidtil har været forventet. Derfor vil indvirkningen heraf først kunne mærkes på mellemlang sigt. Det er vigtigt at få implementeret den nye ramme i tide, hvis konsolideringen af de offentlige finanser skal lykkes og være holdbar.

(10)

Banksektoren klarede sig godt under den globale finanskrise og statsgældskrisen i euroområdet, og det var ikke nødvendigt med indgriben fra statens side. Men med aktiver på mere end seks gange BNP, når bortses fra datterselskaber og filialer af udenlandske banker, og ni gange BNP, når de medregnes, er banksektoren meget stor i forhold til økonomien. Desuden er den relativt koncentreret, og markedet er domineret af tre indenlandske grupper, som ejer omkring 55 % af de samlede konsoliderede bankaktiver, når bortses fra de kooperative banker. Med de nuværende risici på de internationale finansmarkeder er det nødvendigt at fortsætte med den konservative forvaltning af balancen, og der må føres passende tilsyn. Der er to forskellige tilsynsførende instanser: Cyperns centralbank for kommercielle banker og tilsynsmyndigheden ASDCS (Authority for the Supervision and Development of Cooperative Societies) for kooperative kreditinstitutioner. Regeringen bifalder harmoniserede tilgange inden for de to tilsynsførende instanser. I mellemtiden bør åbenheden omkring tilsynet med kooperative kreditselskaber forbedres, som et skridt i retning af at forene tilsynene.

(11)

Den projekterede langsigtede virkning på budgettet af befolkningens aldring ligger langt over gennemsnittet i EU, hvilket hovedsagelig skyldes en relativt høj stigning i pensionsudgifterne målt i forhold til BNP i løbet af de kommende årtier. Ifølge Kommissionens seneste vurdering, synes risiciene for så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed at være høje. I april 2009 blev der indført en pensionsreform. Den er hovedsagelig rettet mod indtægtssiden og vil kun bremse stigningen i pensionsudgifterne lidt. Der er gjort meget begrænsede fremskridt med sundhedsreformen, som havde til formål at bremse den projekterede stigning i udgifterne ved at indføre et nationalt sundhedssystem og omdanne offentlige hospitaler til selvstændige enheder.

(12)

Det halvårlige automatiske leveomkostningstillæg er direkte knyttet til den gennemsnitlige procentuelle ændring i forbrugerprisindekset i de seneste seks måneder målt i forhold til de forudgående seks måneder. Det bliver kraftigt støttet af arbejdsmarkedets parter og har ikke været til forhandling under overenskomstforhandlingerne. Dets ensartede anvendelse forhindrer imidlertid lønningerne i at afspejle produktivitetsforskelle i de forskellige sektorer. Problemerne med leveomkostningstillægget er for det første, at lønningerne udelukkende er knyttet til produktpriser og ikke til produktivitetsgevinster. For det andet er de, der får mest ud af systemet, dem med højere indkomster. For det tredje har leveomkostningstillægget også en signifikant indvirkning på de offentlige finanser, eftersom det ud over lønninger og vederlag også benyttes for pensioner og diverse ydelser og tilskud.

(13)

Erhvervsfrekvensen i Cypern er højere end gennemsnittet i EU, men arbejdsmarkedet er kraftigt præget af manglende ligestilling mellem mænd og kvinder. Forskellen i beskæftigelsen for mænd og kvinder, omkostninger og problemer med adgang til børnepasningsfaciliteter, manglen på fleksible beskæftigelsesformer og den vedvarende store lønforskel mellem mænd og kvinder anerkendes i det nationale reformprogram som en af de alvorligste hindringer for vækst og beskæftigelse. Foranstaltninger relaterede hertil er bebudede i det nationale reformprogram. Uddannelsesniveauet på sekundær- og universitetsniveau er højt i Cypern, men erhvervsuddannelserne er tilsyneladende ikke tiltrækkende. Den høje arbejdsløshed blandt unge kombineret med en stor andel af folk med et højt uddannelsesniveau, der er helt uden beskæftigelse, tyder på, at der er et signifikant misforhold med hensyn til færdigheder i cypriotisk økonomi. Deltagelse i livslang læring ligger også lavt for et land, som generelt har gode uddannelsesniveauer, især for visse grupper (lavtkvalificerede arbejdstagere, ældre og arbejdsløse). For at afhjælpe disse problemer forudser det nationale reformprogram en række foranstaltninger, herunder oprettelse af nye postsekundære erhvervsuddannelsesinstitutioner såvel som et nyt lærlingesystem fra 2012-2013. Generelt set vil landets strategiske målsætning om at skifte fra lav- til højproduktive arbejdspladser i høj grad kunne have fordel af at nyorientere uddannelsessystemet, så der opnås en bedre blanding af færdigheder, som passer til efterspørgslen på arbejdsmarkedet.

(14)

Cypern vedtog i juli 2010 en generel lov til gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet. der er ligeledes vedtaget en del sektorspecifik lovgivning, hvilket for nylig er blevet meddelt Europa-Kommissionen gennem meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger i starten af juni 2011 Der er dog betænkeligheder med hensyn til, om gennemførelsen har været udførlig, da der stadig er nogle hindringer tilbage for fri etablering og fri levering af tjenesteydelser inden for sektorspecifik lovgivning, hvor der endnu ikke er foretaget nogen ændringer. Disse hindringer rækker lige fra almindeligt gældende regler, for eksempel om, at der skal indhentes tilladelse hos lokale myndigheder til al erhvervsaktivitet, eller om den begrænsede varighed af tilladelser, uanset hvilke områder og risici der er tale om, og til meget specifikke regler, for eksempel om faste gebyrer, der pålægges inden for turistsektoren, om undersøgelse af økonomiske behov ved udstedelsen af tilladelser til biludlejning, om forskelsbehandling af byggeselskaber fra andre medlemsstater og om forbud for arkitekter og ingeniører til at udøve deres erhverv som juridiske personer.

(15)

Generelt vil miljøkrav og problemer med ressource- og energiudnyttelse kunne medføre hindringer for væksten. Det skyldes landets specifikke geografiske placering og konsekvenserne af klimaændringer i form af forlænget tørke. Der er for nylig gennemført og offentliggjort en undersøgelse af omkostningseffektiviteten af støtteordninger for vedvarende energi, på baggrund af hvilke støtteordningerne er blevet revideret. Energisektoren kan komme til at fungere betydeligt bedre ved ibrugtagning af naturgas og stimulering af investeringer i infrastruktur for vedvarende energi.

(16)

Cypern har givet en række tilsagn under europluspagten. Med hensyn til finanspolitik forpligter pagten landet til at styrke den finanspolitiske holdbarhed ved at udarbejde en rammelov til håndtering af finanskriser samt oprette en fuldt ud uafhængig fond for finansiel stabilitet. Endvidere foregår der for øjeblikket en dialog om omstrukturering af pensionssystemet for den offentlige sektor, og den skal efter planen være afsluttet inden udgangen af 2011. I beskæftigelsesforanstaltningerne fokuseres der på at bekæmpe ulovlig og ikke opgivet arbejde, på at afhjælpe misforholdet med hensyn til færdigheder og på at øge virksomhedernes konkurrenceevne. Foranstaltningerne vedrørende konkurrenceevne dækker begrænsning af lønningerne i den offentlige sektor (omformning af lønindekseringsmekanismen), styrkelse af konkurrenceevnen hos små og mellemstore virksomheder, færdiggørelse af den nationale digitale strategi i 2011 og fremme af energieffektivitet og vedvarende energikilder. Disse tilsagn henviser til de fire områder i pagten. De omhandler videreførelse af den omfattende reformagenda, som er opridset i stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram, og de bekræfter de planer, der allerede er bebudet, om reformer, som skal afhjælpe landets strukturelle svagheder, uden at der dog på nuværende tidspunkt er fastlagt en tidsramme for løsning af problemerne med for eksempel lønningerne i den offentlige sektor og pensionssystemet. Disse tilsagn er blevet vurderet og taget i betragtning i henstillingerne.

(17)

Kommissionen har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram, herunder tilsagnene under europluspagten. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Cypern, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. I lyset heraf mener Kommissionen, at der skal gøres yderligere bestræbelser for at nå 2011-målsætningerne for budgetunderskuddet, og at der bør fastlægges ekstra konsolideringsforanstaltninger for 2012 og fremover. For at forbedre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser er der brug for yderligere tiltag inden for pensions- og sundhedssystemet. Der bør også gøres mere for at styrke den passende ramme for tilsynet med bankerne, at tilpasse lønindekseringssystemet og at forbedre erhvervsuddannelse og færdigheder, erhvervsmiljøet og energieffektivitet.

(18)

På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til Rådets henstilling af 13. juli 2010 i medfør af artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet undersøgt 2011-opdateringen af Cyperns stabilitetsprogram, og Rådets udtalelse (3) afspejles især i henstilling 1) og 3) nedenfor. Under hensyntagen til Det Europæiske Råds konklusioner af 25. marts 2011 har Rådet gennemgået Cyperns nationale reformprogram,

1.

Vedtage nødvendige foranstaltninger af permanent art til at opnå budgetmålene for 2011 og korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2012, i overensstemmelse med Rådets henstilling i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Træffes foranstaltninger til at holde nøje kontrol med udgifterne og gøre bedre brug af enhver bedre-end-forventet budgetudvikling for at opnå en hurtigere reduktion af underskud og gæld. Sikre fremskridt hen imod den mellemfristede målsætning med mindst 0,5 % af BNP pr. år og bringe den offentlige gældskvote på nedadgående kurs. Fra forberedelsen af budgettet for 2012, fremskynde indfasningen af en gennemførlig flerårig budgetramme med et bindende retsgrundlag og korrigerende foranstaltninger. Programmet og resultatbudgettering bør implementeres snarest muligt.

2.

Styrke rammerne for tilsynet med banker og kooperative kreditselskaber yderligere for at sikre en tidlig opsporing af risici.

3.

Forbedre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser ved at gennemføre reformforanstaltninger til at kontrollere pensions- og sundhedsudgifter, således at den projekterede stigning i aldersrelaterede udgifter kan bremses. For pensionsområdet, øge antallet af bidragsår, tilpasse tilbagetrækningsalderen til den forventede levetid eller vedtage andre foranstaltninger med en tilsvarende effekt på budgettet, og samtidig tage fat på problemet med den store fattigdomsrisiko, som ældre mennesker er udsat for. Gøre mere på sundhedsområdet for at fremskynde gennemførelsen af det nationale sundhedsforsikringssystem.

4.

Tage skridt til sammen med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis at indføre en reform af lønforhandlingssystemet og lønindekseringen for at sikre, at lønvæksten i højere grad afspejler udviklingen i arbejdsproduktiviteten og konkurrenceevnen.

5.

Gøre mere inden for de planlagte reformer af erhvervsuddannelsessystemet, så uddannelserne i højere grad tilpasses arbejdsmarkedets behov, herunder ved at oprette postsekundære erhvervsuddannelsesinstitutter. Træffe foranstaltninger for at gøre det faglige uddannelsessystem mere effektivt ved at gøre det tiltrækkende at tage en erhvervsuddannelse og forbedre adgangen hertil, især for de lavtkvalificerede arbejdstagere, kvinder og ældre arbejdstagere.

6.

Fjerne de hindringer for fri etablering og fri levering af tjenesteydelser, som endnu findes inden for sektorspecifik lovgivning, inden december 2011, så der skabes bedre muligheder for vækst og arbejdsplader i servicesektoren.

7.

Indføre foranstaltninger, som kan øge mangfoldigheden i energiproduktionen og udbredelsen af vedvarende energiressourcer. Fastlægge senest i 2012 en vandforvaltningsplan og en prisfastsættelsesordning, som afspejler omkostningseffektivitet og rimelighed, for at sikre en mere bæredygtig forvaltning af vandressourcerne.