15.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 209/1

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014), og den 21. oktober 2010 vedtog Rådet en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (2), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(6)

Den 15. april 2011 forelagde Belgien sin 2011-opdatering af stabilitetsprogrammet for perioden 2011-2014 og sit nationale reformprogram for 2011. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(7)

Belgien oplevede i tiåret før 2008 en solid årlig BNP-vækst på gennemsnitlig 2,3 %. Den globale økonomiske recession slog fuldt igennem i Belgien i 2009, og BNP faldt med 2,8 %. Recessionen har kun i begrænset omfang påvirket beskæftigelsen. Midlertidig nedsættelse af arbejdstiden og faldende arbejdsproduktivitet pr. time har fungeret som en buffer. I 2009 faldt beskæftigelsen med 0,4 %, hvorefter den atter steg i 2010. Ledigheden, som var på 7 % før recessionen, steg dog i 2010 til 8,3 %. Takket være den voksende verdenshandel var opsvinget i 2010 større end forventet med en BNP-vækst på 2,2 %. Som følge af de automatiske stabilisatorer og de diskretionære foranstaltninger, der blev truffet i kølvandet på krisen, steg det offentlige budgetunderskud fra 1,3 % af BNP i 2008 til 5,9 % i 2009.

(8)

Baseret på vurderingen af det opdaterede stabilitetsprogram i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 er Rådet af den opfattelse, at det makroøkonomiske scenario, der danner grundlag for stabilitetsprogrammets budgetfremskrivninger, er plausibelt. Selv om det bygger på nogle lidt mindre gunstige vækstantagelser for 2011, er det overordnet set i overensstemmelse med Kommissionens tjenestegrenes seneste prognose fra foråret 2011. Efter at underskuddet i 2010 mod forventning ikke blev større end 4,1 %, er målet for stabilitetsprogrammets budgetstrategi at reducere underskuddet yderligere ved at nå ned på 3,6 % i 2011 og under referenceværdien på 3 % i 2012, som er den frist, Rådet har sat for at få nedbragt det uforholdsmæssigt store underskud. Den reduktion af underskuddet, som er planlagt for 2011, ser ud til at være realistisk, eftersom den er baseret på forholdsvis forsigtige økonomiske prognoser. Den finanspolitiske indsats forventes imidlertid at være på under de 0,75 % af BNP, som Rådet har anbefalet som en årlig gennemsnitlig indsats; dette gælder navnlig i 2011 og 2012, hvor den kun forventes at være på 0,4 % og 0,3 % af BNP i strukturelle termer. Desuden er underskudsmålene for 2012 og de efterfølgende år ikke understøttet af specifikke tilpasningsforanstaltninger. Endelig forventes den mellemfristede målsætning, som er et strukturelt overskud på 0,5 % af BNP, ikke at blive nået i stabilitetsprogramperioden 2011-2014.

(9)

Eftersom der i 2010 blev opnået et bedre resultat end forventet, vil det være hensigtsmæssigt at sigte mod en mere ambitiøs reduktion af underskuddet i 2011 og en hurtigere opnåelse af tærsklen på 3 % af BNP end planlagt. Desuden vil det ikke være muligt at bringe det uforholdsmæssigt store underskud til ophør ved udgangen af 2012 og fortsat gøre fremskridt i retning af den mellemfristede målsætning, medmindre der træffes yderligere konsolideringsforanstaltninger. Eftersom skattebyrden, især på arbejdsindkomst, allerede er meget høj i Belgien, bør disse konsolideringsforanstaltninger især være udgiftsbaserede.

(10)

Den økonomiske og finansielle krise vendte den tidligere langvarige tendens til fald i den offentlige gæld. Gældskvoten, som havde været faldende siden 1993 (hvor den var på sit højeste med 134 % af BNP, hvorefter den faldt ind til den nåede 84 % af BNP i 2007), har været stigende siden 2008 og nåede ved udgangen af 2010 op på 96,8 % af BNP. Den høje offentlige gæld er fortsat en stor udfordring, navnlig fordi aldringen på lang sigt har større betydning for budgettet end i de fleste EU-lande, hvilket især skyldes en forholdsvis stor stigning i pensionsudgifterne, som vil lægge yderligere pres på de offentlige finanser. I stabilitetsprogrammet skitserer myndighederne en trestrenget strategi for at afbøde den forventede store stigning i de aldersrelaterede udgifter (reducere det offentlige gældniveau, øge beskæftigelses- og erhvervsfrekvensen og tilvejebringe et stærkt og solidarisk socialsikringssystem). Hvis der sikres tilstrækkeligt store primære overskud på mellemlang sigt og gennemføres en yderligere reform af det belgiske socialsikringssystem, navnlig pensionssystemet, burde det være muligt at forbedre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Ifølge Kommissionens seneste vurdering, synes risiciene for så vidt angår de offentlige finansers langsigtede holdbarhed at være høje.

(11)

En vigtig udfordring for Belgien, er at sikre en stabil og velfungerende finansiel sektor, der er i stand til at opfylde realøkonomiens behov for finansiel formidling. I de seneste to år har den belgiske finansielle sektor været hårdt ramt af finanskrisen, hvilket har resulteret i mindskede balancer, betydelig statsstøtte og en ændring af banktilsynet. Banksektorens finansielle situation er fortsat skrøbelig. Desuden er banksektoren i Belgien yderst koncentreret og relativt stor i forhold til økonomiens størrelse.

(12)

I 1996-loven om fremme af beskæftigelsen og forebyggende beskyttelse af konkurrenceevnen er det fastsat, at lønudviklingen i Belgien bør følge lønudviklingen i de tre nabolande (Frankrig, Tyskland og Nederlandene), således at lønomkostningerne holdes under kontrol. Ikke desto mindre har det med denne lov ikke være muligt at undgå en situation, hvor lønningerne i perioden 2005-2010 er steget hurtigere i Belgien end i de tre nabolande, selv om væksten i produktiviteten har været langsommere. Som følge heraf er enhedslønomkostningerne steget i et hurtigere tempo i Belgien end i dets nabolande og i forhold til gennemsnittet i euroområdet. Dette er særligt problematisk, fordi Belgien er specialiseret i varer med relativt lavt teknologiindhold og derfor er konfronteret med en kraftig konkurrence fra lande med lavere omkostninger. Selv om lønreglen bidrager til at sætte en ramme for lønforhandlingerne, kunne den forbedres ved, at der tages hensyn til forskelle i produktivitetsvækst, og ved, at der etableres et mere effektivt system til at gennemføre efterfølgende korrektioner, hvis målene ikke er nået.

(13)

Arbejdsmarkedet er kendetegnet af en række usmidigheder, som afholder personer fra at søge arbejde, nemlig: arbejdsløshedsunderstøttelse i en ubegrænset periode, høje effektive marginalskattesatser og en høj skattekile (især for lavtlønnede arbejdstagere) og fjernelse af de sociale bistandsydelser kombineret med høj beskatning ved genoptagelse af arbejde. Desuden eksisterer der adskillige muligheder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for ældre arbejdstagere, som ansporer til at disse forlader arbejdsmarkedet, før de når den lovpligtige pensionsalder på 65 år. En yderligere reform af de aktive arbejdsmarkedspolitikker og en udvidelse heraf, således at de også omfatter personer over 50 år, vil kunne bidrage til at øge den samlede beskæftigelsesfrekvens og forbedre incitamenterne til at søge arbejde. Desuden vil det med yderligere reduktioner af arbejdsløshedsunderstøttelsens niveauer og varighed være muligt at give de yngre arbejdstagere større incitament til at søge ind på arbejdsmarkedet. Hvis adgangskriterierne for førtidspensionering gøres strengere, vil det anspore de ældre arbejdstagere til at blive i arbejdsstyrken og de ældre arbejdstagere, der i en periode har været uden arbejde, til at søge tilbage til arbejdsmarkedet. Endelig tegner de personer, som ikke er EU-statsborgere, sig for en beskæftigelsesfrekvens (40,9 %), der ligger langt under EU-gennemsnittet.

(14)

Den generelle skattebyrde på arbejde i Belgien er en af de højeste i EU; derfor vil en reduktion heraf bidrage til at gøre det mere attraktivt at arbejde. I betragtning af den betydelige konsolideringsindsats, der stadig skal gøres, skal der dog kompenseres herfor gennem tilsvarende forhøjelser af de mindst fordrejende afgifter, f.eks. på forbrug, eller gennem en omlægning til miljøvenlige afgifter. Belgien har meget lavere implicitte skatter på energi end nabolandene. Kombineret med den høje skattekile på arbejde er Belgien det EU-land, der har de laveste miljøafgifter i forhold til arbejdskraftbeskatningen. Det har medvirket til at skabe en situation, hvor man har både en høj arbejdsløshed og et relativt højt energiforbrug, hvilket gør det vanskeligere at realisere mål vedrørende beskæftigelse og energieffektivitet.

(15)

Priserne på mange varer og tjenesteydelser er generelt højere end i andre medlemsstater, hvilket afspejler et svagt konkurrencepres — specielt i detailsektoren og netværksindustrierne — og svage tilsynsrammer. I detailsektoren er adgangshindringerne og de operationelle restriktioner store. Især er der konkurrencebegrænsende forskrifter, som stadig begrænser åbningstiderne, beskytter etablerede virksomheder mod ny indtræden på markedet og hæmmer spredningen af nye forretningsmodeller og teknologier. Et almindeligt konkurrenceproblem i netværkssektoren i Belgien er de etablerede virksomheders stærke stilling og de store adgangshindringer i sammenligning med situationen i andre medlemsstater, hvilket betyder, at tidligere monopolhavere i disse sektorer stadig kan opnå højere profit ved at opkræve højere priser end det, der ville have været muligt på et konkurrencebaseret marked.

(16)

De belgiske myndigheder har afgivet en række tilsagn i forbindelse med europluspagten. Tilsagnene vedrører de fire områder i pagten. De fokuserer på foranstaltninger med henblik på at nedbringe underskuddet, holde energipriserne under kontrol og stimulere konkurrencen, kontrollere reallønsstigningerne, gennemføre tilsynsrammer for at overvåge den finansielle sektor og indføre foranstaltninger for at forhøje den faktiske pensionsalder. Der er imidlertid ingen oplysninger om de foranstaltninger, der vil blive truffet for at nå det nødvendige mål på det finanspolitiske område, og der er heller ingen oplysninger om, hvordan reallønsvæksten eller energipriserne vil kunne kontrolleres. Hvad angår førtidspensioneringsordningerne, er det ikke klart, hvorvidt og hvornår »generationspagten« vil blive revideret, og hvilke konkrete foranstaltninger en sådan revision ville føre til. Disse tilsagn er blevet vurderet og taget i betragtning i henstillingerne.

(17)

Kommissionen har vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram, herunder tilsagnene i forbindelse med europluspagten. Den har taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Belgien og til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. På denne baggrund finder Kommissionen, at det bør være muligt at gennemføre en mere ambitiøs nedbringelse af underskuddet i 2011, og at der bør specificeres yderligere konsolideringsforanstaltninger for 2012 og tiden derefter. Der er behov for en yderligere reform af pensionssystemet for at forbedre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Der bør også træffes yderligere tiltag for at styrke konkurrenceevnen, hjælpe folk i arbejde og omlægge skattebyrden fra arbejdsbeskatning til beskatning af forbrug og energi, samtidig med at der åbnes flere muligheder for investeringer og vækst i servicesektoren og netværksindustrierne.

(18)

På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til Rådets henstilling af 2. december 2009 i medfør af artikel 126, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde har Rådet undersøgt 2011-opdateringen af Belgiens stabilitetsprogram, og Rådets udtalelse (3) afspejles især i henstillingens nr. 1) og 2),

1)

Benytte sig af det nuværende økonomiske opsving til at fremskynde korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud. Med henblik herpå træffe de nødvendige specifikke foranstaltninger, navnlig på udgiftssiden, således at der i forbindelse med 2012-budgettet opnås en årlig finanspolitisk indsats i overensstemmelse med henstillingerne i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt stort underskud, hvilket vil medføre, at den offentlige gældskvote vil falde. Dette skulle bringe det offentlige underskud et godt stykke ned under referenceværdien på 3 % af BNP senest i 2012. Sikre at der gøres fremskridt for at nå den mellemfristede målsætning med mindst 0,5 % af BNP om året.

2)

Tage skridt til at forbedre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. I overensstemmelse med rammerne for den trestrengede EU-strategi, bør der fokuseres på at begrænse de aldersrelaterede udgifter, især ved at forebygge tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, således at den faktiske pensionsalder forhøjes markant. Foranstaltninger så som at kæde den lovpligtige pensionsalder sammen med forventet levetid kan overvejes.

3)

Sætte ind over for de strukturelle svagheder i den finansielle sektor, især ved at omstruktureringen af banker, som har brug for en tilstrækkeligt finansieret og rentabel forretningsmodel, færdiggøres.

4)

Tage skridt til at reformere lønforhandlings- og lønindekseringssystemet i samråd med arbejdsmarkedets parter og i overensstemmelse med national praksis, således at det sikres, at lønvæksten bedre afspejler udviklingen inden for arbejdsproduktiviteten og konkurrenceevnen.

5)

Forbedre arbejdsmarkedsdeltagelsen ved at reducere den høje skatte- og socialsikringsbyrde for de lavtlønnede på en budgetneutral måde, og ved at der indføres et system, hvor arbejdsløshedsydelserne gradvis sættes ned i takt med arbejdsløshedens varighed. Tage skridt til at omlægge skattebyrden fra beskatning af arbejde til beskatning af forbrug og at gøre skattesystemet mere miljøvenligt. Forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikkers effektivitet ved at man fokuserer visse foranstaltninger på ældre arbejdstagere og sårbare befolkningsgrupper.

6)

Indføre foranstaltninger til at styrke konkurrencen i detailsektoren gennem en reduktion af adgangshindringerne og de operationelle restriktioner; desuden indføre foranstaltninger til at styrke konkurrencen på elektricitets- og gasmarkedet, ved at der iværksættes en yderligere forbedring af effektiviteten hos de sektorspecifikke regulerings- og konkurrencemyndigheder.