|
16.9.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 240/11 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 2. september 2011
om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Irland
(2011/542/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (1), særlig artikel 3, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Efter anmodning fra Irland tildelte Rådet finansiel støtte til Irland (gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU (2)) til støtte for et stærkt økonomisk og finansielt reformprogram, som skulle genoprette tilliden, muliggøre en tilbagevenden til holdbar økonomisk vækst og sikre den finansielle stabilitet i Irland, euroområdet og Unionen. |
|
(2) |
I overensstemmelse med artikel 3, stk. 9, i gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU har Kommissionen sammen med Den Internationale Valutafond (IMF) og i samråd med Den Europæiske Centralbank (ECB) foretaget den tredje gennemgang af de irske myndigheders fremskridt med gennemførelsen af de aftalte foranstaltninger og af disse foranstaltningers effektivitet og økonomiske og sociale virkninger. |
|
(3) |
Ifølge Kommissionens aktuelle fremskrivninger for den nominelle BNP-vækst (1,1 % i 2011, 2,8 % i 2012 og 3,8 % i 2013) er den finanspolitiske tilpasningslinje i overensstemmelse med Rådets henstilling til Irland af 7. december 2010 i medfør af traktatens artikel 126, stk. 7, og med en udvikling i gældskvoten fra 109,9 % i 2011, til 116,2 % i 2012 og 119,4 % i 2013. Gældskvoten vil således kulminere i 2013 og derefter være faldende, såfremt der gøres yderligere fremskridt med nedbringelsen af underskuddet. Gældsdynamikken påvirkes af adskillige ikke-balanceførte transaktioner, herunder kapitaltilførsler til banker i 2011 med en gældsforøgende nettoeffekt på ca. 6 procentpoint af BNP, en antagelse om, at høje likviditetsbeholdninger opretholdes, og differencer mellem rentebetalinger opgjort på periodiseringsbasis og kontantbasis. |
|
(4) |
De irske myndigheder har anført, at det ud fra resultaterne af de allerede gennemførte »liability management exercises (LME)« forekommer meget realistisk at tilvejebringe et yderligere bidrag fra den private sektor på 0,51 mia. EUR til rekapitalisering af Bank of Ireland senest den 31. december 2011. I lyset af, at det offentlige allerede har måttet dække betydelige omkostninger til rekapitaliseringen af banken, og at Bank of Ireland's rekapitaliseringsbehov fastsættes efter en forsigtig tilgang, skønnes det pt. unødvendigt og uhensigtsmæssigt, at Irland indskyder nævnte beløb på 0,51 mia. EUR, inden yderligere bidrag fra den private sektor er gennemført, for at overholde fristen for programmet, fordi dette vil føre til unødvendigt høje finanspolitiske omkostninger og en unødvendigt høj kapitalprocent for Bank of Ireland, når først afkastet fra bidragene fra den private sektor frigives. Fristen for fuldførelse af denne del af rekapitaliseringen af Bank of Ireland er blevet udsat til udgangen af 2011. |
|
(5) |
På baggrund heraf bør gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU ændres — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 1, stk. 3, affattes således: »3. Kommissionen stiller Unionens finansielle støtte til rådighed for Irland i maksimalt 13 rater. En rate kan udbetales i en eller flere trancher. Løbetiden for trancherne under den første og den tredje rate kan være længere end den maksimale gennemsnitlige løbetid, der er fastsat i stk. 1. I så fald fastsættes løbetiden for de efterfølgende trancher således, at den i stk. 1 omhandlede maksimale gennemsnitlige løbetid opnås, når alle rater er udbetalt.« |
|
2) |
I artikel 3, stk. 7, foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Irland.
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. september 2011.
På Rådets vegne
M. DOWGIELEWICZ
Formand