27.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 195/1


RÅDETS AFGØRELSE

af 18. juli 2011

om undertegnelse på Unionens vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand om ændring af aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand

(2011/464/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand (1) (»aftalen om gensidig anerkendelse«) trådte i kraft den 1. januar 1999 (2).

(2)

Den 8. juli 2002 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med New Zealand med henblik på at ændre aftalen om gensidig anerkendelse. Forhandlingerne blev afsluttet med en parafering af aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand om ændring af aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand (»aftalen«) i Bruxelles den 29. juni 2009.

(3)

Som en følge af Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 er Den Europæiske Union trådt i stedet for og har efterfulgt Det Europæiske Fællesskab.

(4)

Aftalen bør undertegnes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved på Unionens vegne bemyndigelse til undertegnelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og New Zealand om ændring af aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering mellem Det Europæiske Fællesskab og New Zealand (»aftalen«) med forbehold af indgåelse af aftalen (3).

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges herved til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at undertegne aftalen på Unionens vegne med forbehold af dens indgåelse.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2011.

På Rådets vegne

M. DOWGIELEWICZ

Formand


(1)   EFT L 229 af 17.8.1998, s. 62.

(2)   EFT L 5 af 9.1.1999, s. 74.

(3)  Teksten til aftalen offentliggøres sammen med afgørelsen om dens indgåelse.