26.7.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 194/31 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 18. juli 2011
om udnævnelse af dommere ved Retten for EU-personalesager
(2011/459/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 257, stk. 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Mandaterne for Stéphane GERVASONI, Paul J. MAHONEY og Harissios TAGARAS, der er dommere ved Retten for EU-personalesager (i det følgende benævnt »EU-Personaleretten«), udløber den 30. september 2011. |
(2) |
En offentlig indkaldelse af ansøgninger (1) er blevet offentliggjort med henblik på udnævnelse af tre dommere ved EU-Personaleretten for en periode på seks år. |
(3) |
Det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 3, stk. 3, i bilag I til protokol (nr. 3) vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol, holdt møde den 13. og 14. januar 2011 samt den 3., 4. og 22. marts 2011. Som afslutning på sit arbejde afgav det udtalelse om kandidaternes kvalifikationer til at udøve embedet som dommer ved EU-Personaleretten, hvortil det knyttede en liste over kandidater, der besidder de mest hensigtsmæssige erfaringer på højt niveau. |
(4) |
Tre af de personer, der er opført på ovennævnte liste over kandidater, bør derfor udnævnes for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 30. september 2017, idet det påses, at EU-Personaleretten får en afbalanceret sammensætning på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes statsborgere og for så vidt angår de repræsenterede nationale retssystemer — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Til dommere ved Retten for EU-personalesager udnævnes for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 30. september 2017:
— |
René BARENTS |
— |
Kieran BRADLEY |
— |
Ezio PERILLO. |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. juli 2011.
På Rådets vegne
M. DOWGIELEWICZ
Formand
(1) EUT C 163 af 23.6.2010, s. 13.