|
19.7.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 188/1 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 12. juli 2011
om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe
(2011/420/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Rådet vedtog den 23. juli 2007 forordning (EF) nr. 897/2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (1) (i det følgende benævnt »aftalen«). En protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og de finansielle bidrag, der er omhandlet i aftalen (2) (i det følgende benævnt »den tidligere protokol«), var knyttet til aftalen. Den tidligere protokol udløb den 31. maj 2010. |
|
(2) |
Unionen og Den Demokratiske Republik São Tomé og Principe har som følge heraf forhandlet om en ny protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen (i det følgende benævnt »protokollen«), hvormed EU-fartøjer tildeles fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt hører ind under Den Demokratiske Republik São Tomé og Principes højhedsområde eller jurisdiktion. |
|
(3) |
Som resultat af disse forhandlinger blev protokollen paraferet den 15. juli 2010. |
|
(4) |
I overensstemmelse med afgørelse 2011/296/EU af 24. februar 2011 (3) blev protokollen undertegnet, og den anvendes midlertidigt. |
|
(5) |
Protokollen bør indgås — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Protokollen til aftalen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Principe (i det følgende benævnt »protokollen«), godkendes på Unionens vegne (4).
Artikel 2
Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til på Unionens vegne at afgive den meddelelse, der er omhandlet i protokollens artikel 14, med bindende virkning for Unionen (5).
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juli 2011.
På Rådets vegne
J. VINCENT-ROSTOWSKI
Formand
(1) EUT L 205 af 7.8.2007, s. 35.
(2) EUT L 205 af 7.8.2007, s. 40.
(3) EUT L 136 af 24.5.2011, s. 4.
(4) Protokollen og afgørelsen om dennes undertegnelse er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
(5) Datoen for protokollens ikrafttræden offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.