2.6.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 147/17 |
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 30. maj 2011
om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU om tildeling af finansiel støtte fra Unionen til Irland
(2011/326/EU)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (1), særlig artikel 3, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Efter anmodning fra Irland tildelte Rådet finansiel støtte til Irland (gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU (2)) til støtte for et stærkt økonomisk og finansielt reformprogram, som har til hensigt at genoprette tilliden, muliggøre en tilbagevenden til holdbar økonomisk vækst og sikre den finansielle stabilitet i Irland, euroområdet og Unionen. |
(2) |
I overensstemmelse med artikel 3, stk. 9, i gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU har Kommissionen sammen med Den Internationale Valutafond (»IMF«) og i samråd med Den Europæiske Centralbank (»ECB«) foretaget den første gennemgang af de irske myndigheders fremskridt med gennemførelsen af de aftalte foranstaltninger og af disse foranstaltningers effektivitet og økonomiske og sociale virkninger. |
(3) |
Ifølge Kommissionens aktuelle fremskrivninger for den nominelle BNP-vækst (–3,6 % i 2010, 1,3 % i 2011, 2,8 % i 2012 og 4,0 % i 2013) er den finanspolitiske tilpasningslinje stort set i overensstemmelse med Rådets henstilling af 7. december 2010 med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Irland til ophør, jf. traktatens artikel 126, stk. 7, og er i overensstemmelse med en udvikling i gældskvoten fra 96,2 % i 2010, 112,0 % i 2011 og 117,9 % i 2012 til 120,3 % i 2013. Gældskvoten vil således blive stabiliseret i 2013 og derefter være faldende, såfremt der gøres yderligere fremskridt med nedbringelsen af underskuddet. Gældsdynamikken påvirkes af adskillige ikke-balanceførte transaktioner, herunder kapitaltilførsler til banker i 2011 med en gældsforøgende nettoeffekt på ca. 6 procentpoint af BNP, en antagelse om opretholdelse af høje likviditetsbeholdninger og differencer mellem rentebetalinger opgjort på periodiseringsbasis og kontantbasis. |
(4) |
Rekapitaliseringen af Allied Irish Bank, Bank of Ireland og EBS Building Society med henblik på at bringe deres tier 1-kernekapitalskvoter op på 12 % (baseret på 2010-undersøgelsen af egenkapital (Prudential Capital Assessment Review, »PCAR«)), som skulle finde sted i februar 2011, blev udsat af den afgående regering på grund af det forestående parlamentsvalg. |
(5) |
Den 31. marts 2011 meddelte Irlands centralbank resultaterne af PCAR og likviditetsundersøgelsen (Prudential Liquidity Assessment Review, »PLAR«). På basis af vurderingerne under disse undersøgelser blev det konkluderet, at de fire deltagende indenlandske banker (Allied Irish Bank, Bank of Ireland, EBS Building Society og Irish Life & Permanent) manglede yderligere i alt 24 mia. EUR, herunder 3 mia. EUR i form af betinget kapital, for at kunne opretholde en passende egenkapital i et stressscenario. |
(6) |
Den 31. marts 2011 bebudede den nye regering, der blev dannet efter valget den 25. februar 2011, sin strategi for at styrke og reformere de indenlandske banker, bl.a. ved at sikre, at de kapitaliseringsbehov, der var identificeret i PCAR/PLAR, blev opfyldt. Dermed ville de indenlandske bankers tier 1-kernekapitalskvoter ved udgangen af juli 2011 (med forbehold af en passende justering i forbindelse med det forventede salg af aktiver i Irish Life & Permanent's tilfælde) komme til at ligge et godt stykke over det niveau, der efter planen skulle være opnået i februar 2011. |
(7) |
Irlands centralbank bør af Allied Irish Bank, Bank of Ireland, EBS Building Society og Irish Life & Permanent kræve, at de opretholder en udlåns-/indlånskvote på 122,5 % senest ved udgangen af 2013 og samtidig undgår nødsalg af aktiver. Desuden bør de irske myndigheder nøje overvåge udviklingen i bankernes langsigtede likviditetskvote (Net Stable Funding Ratio) og mere kortsigtede likviditetsdækningskvote (Liquidity Coverage Ratio) for at sikre deres overensstemmelse med standarderne inden for rammerne af Basel III. Myndighederne bør sikre, at målene nås, ved at etablere troværdige rammer for overvågningsarbejdet på grundlag af mellemliggende mål og passende ansporende styringsordninger i bankerne. |
(8) |
Den nye regering lancerede straks efter sin tiltrædelse en generel udgiftsundersøgelse for at identificere potentielle effektivitetsforbedringer og foretage en nøje afstemning af de prioriteter, der ligger til grund for den finanspolitiske konsolidering, med prioriteterne for national genopretning i regeringsprogrammet for 2011-16, der blev bekendtgjort den 7. marts 2011. |
(9) |
På baggrund heraf bør gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU ændres — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I artikel 3 i gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU foretages følgende ændringer:
1) |
Stk. 5, litra a), affattes således:
|
2) |
Stk. 7 ændres som følger:
|
3) |
Stk. 8 ændres som følger:
|
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Irland.
Artikel 3
Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2011.
På Rådets vegne
CSÉFALVAY Z.
Formand
(1) EUT L 118 af 12.5.2010, s. 1.
(2) EUT L 30 af 4.2.2011, s. 34.