19.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 132/5


RÅDETS AFGØRELSE

af 12. maj 2011

om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnams regering om visse aspekter af lufttrafik

(2011/285/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 100, stk. 2, sammenholdt med artikel 218, stk. 6, litra a),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til godkendelse fra Europa-Parlamentet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet bemyndigede ved sin afgørelse af 5. juni 2003 Kommissionen til at indlede forhandlinger med tredjelande om en EU-aftale, som skal træde i stedet for visse bestemmelser i eksisterende bilaterale aftaler.

(2)

På Unionens vegne har Kommissionen forhandlet en aftale med Den Socialistiske Republik Vietnams regering om visse aspekter af lufttrafik i overensstemmelse med de mekanismer og retningslinjer, der blev fastsat i bilaget til afgørelsen af 5. juni 2003.

(3)

Aftalen blev undertegnet på Unionens vegne med forbehold af senere indgåelse.

(4)

Aftalen bør i overensstemmelse hermed godkendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnams regering om visse aspekter af lufttrafik (1) godkendes herved på Unionens vegne.

Artikel 2

Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til at foranstalte den notifikation, der er omhandlet i aftalens artikel 7, stk. 1.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. maj 2011.

På Rådets vegne

PINTÉR S.

Formand


(1)  EUT L 288 af 5.11.2010, s. 2.