18.5.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 131/22


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 12. maj 2011

om proceduren for attestering af byggevarer i henhold til artikel 20, stk. 2, i Rådets direktiv 89/106/EØF med hensyn til transmissionskabler, styrekabler og kommunikationskabler

(meddelt under nummer K(2011) 3107)

(EØS-relevant tekst)

(2011/284/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (1), særlig artikel 13, stk. 4,

efter høring af Det Stående Byggeudvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionen skal i forbindelse med attestering af en byggevares overensstemmelse vælge mellem de to procedurer i artikel 13, stk. 3, i direktiv 89/106/EØF og i alle tilfælde vælge »den billigste procedure, der er forenelig med sikkerhedshensyn«. Det skal således for en given vare eller varegruppe afgøres, om en produktionskontrolordning i fabrikken på fabrikantens ansvar er en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for attestering af overensstemmelse, eller om det er nødvendigt at inddrage et autoriseret certificeringsorgan af grunde, der vedrører kriterierne i artikel 13, stk. 4, i nævnte direktiv.

(2)

I henhold til artikel 13, stk. 4, i direktiv 89/106/EØF skal den således fastlagte procedure anføres i mandaterne og i de tekniske specifikationer. Det er derfor ønskeligt at identificere de varer eller varegrupper, der henvises til, i de tekniske specifikationer.

(3)

De to procedurer, der er fastlagt i artikel 13, stk. 3, i direktiv 89/106/EØF er nærmere beskrevet i bilag III til direktivet. Det må derfor for hver vare eller varegruppe gøres klart ved henvisning til bilag III, hvilke metoder der skal anvendes ved gennemførelsen af de to procedurer, idet visse ordninger ifølge bilag III skal anvendes fortrinsvis.

(4)

Den procedure, der er omhandlet i litra a) i artikel 13, stk. 3, i direktiv 89/106/EØF, svarer til ordningen i direktiv 89/106/EØF, bilag III, afsnit 2, nr. ii), variant 1, uden kontinuerlig overvågning, samt variant 2 og 3. Den procedure, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3, litra b), svarer til ordningerne i bilag III, afsnit 2, nr. i), og bilag III, afsnit 2, nr. ii), variant 1, med løbende overvågning —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

For varer og varegrupper, der er anført i bilag I, attesteres overensstemmelsen ved en procedure, hvorefter fabrikanten er eneansvarlig for en produktionskontrolordning i fabrikken, som sikrer, at varerne er i overensstemmelse med de relevante tekniske specifikationer.

Artikel 2

For varer og varegrupper, der er anført i bilag II, attesteres overensstemmelsen ved en procedure, hvorefter der som supplement til produktionskontrolordningen i fabrikken, som gennemføres af fabrikanten, inddrages et autoriseret certificeringsorgan i bedømmelsen og overvågningen af produktionskontrollen eller af selve varen.

Artikel 3

I de relevante tekniske specifikationer anføres det, hvilken procedure der skal anvendes til attestering af overensstemmelse i henhold til bilag III.

Artikel 4

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. maj 2011.

På Kommissionens vegne

Antonio TAJANI

Næstformand


(1)   EFT L 40 af 11.2.1989, s. 12.


BILAG I

Transmissionskabler, styrekabler og kommunikationskabler  (1):

til brug i bygninger og andre bygværker underlagt bestemmelser om farlige stoffer og/eller reaktion ved brand, bortset fra byggevarer fremstillet af materialer i klasse Aca, B1ca, B2ca og Cca.


(1)  Transmissionskabler, styrekabler og kommunikationskabler til anvendelse med en nominel spænding på mellem 50 og 1 000 V til vekselstrøm og mellem 75 og 1 500 V til jævnstrøm er også underlagt bestemmelserne i Rådets direktiv 73/23/EØF — også kendt som »Lavspændingsdirektivet« (EFT L 77 af 26.3.1973, s. 29).


BILAG II

Transmissionskabler, styrekabler og kommunikationskabler  (1):

til brug i bygninger og andre bygværker underlagt bestemmelser om reaktion ved brand for byggevarer fremstillet af materialer i klasse Aca, B1ca, B2ca og Cca og/eller bestemmelser om brandbestandighed.


(1)  Transmissionskabler, styrekabler og kommunikationskabler til anvendelse med en nominel spænding på mellem 50 og 1 000 V til vekselstrøm og mellem 75 og 1 500 V til jævnstrøm er også underlagt bestemmelserne i Rådets direktiv 73/23/EØF — også kendt som »Lavspændingsdirektivet« (EFT L 77 af 26.3.1973, s. 29).


BILAG III

Bemærk: For byggevarer, der har mere end en af de forudsatte anvendelser, der er anført for de følgende byggevaregrupper, er det autoriserede organs opgaver, som de afledes af de relevante ordninger for attestering af overensstemmelse, kumulative.

BYGGEVAREGRUPPE

TRANSMISSIONSKABLER, STYREKABLER OG KOMMUNIKATIONSKABLER (1/3)

Ordninger for attestering af overensstemmelse

For den eller de nedenfor anførte byggevarer og forudsatte anvendelser anmodes CEN/Cenelec om at specificere følgende ordning eller ordninger for attestering af overensstemmelse i de relevante harmoniserede standarder:

Byggevare(r)

Forudsat(te) anvendelse(r)

Niveau(er) eller klasse(r)

(reaktion ved brand)

Ordninger(er) for attestering af overensstemmelse

Transmissionskabler, styrekabler og kommunikationskabler

Anvendelser, der er underlagt bestemmelser om reaktion ved brand

Aca, B1ca, B2ca, Cca

1 +

Dca, Eca

3

Fca

4

Ordning 1+

:

Se afsnit 2, nr. i), i bilag III til direktiv 89/106/EØF, med auditprøvning af stikprøver udtaget på fabrikken.

Ordning 3

:

Se afsnit 2, nr. ii), i bilag III til direktiv 89/106/EØF, variant 2.

Ordning 4

:

Se afsnit 2, nr. ii), i bilag III til direktiv 89/106/EØF, variant 3.

Ordningen bør specificeres således, at den også kan anvendes, når det ikke er nødvendigt at fastlægge ydeevnen for en bestemt egenskab, fordi der i mindst en medlemsstat ikke stilles lovbestemte krav for den pågældende egenskab (se direktiv 89/106/EØF, artikel 2, stk. 1, og — i givet fald — punkt 1.2.3 i basisdokumenterne). I sådanne tilfælde må fabrikanten ikke pålægges at kontrollere den pågældende egenskab, hvis han ikke ønsker at oplyse byggevarens ydeevne på det punkt.

BYGGEVAREGRUPPE

TRANSMISSIONSKABLER, STYREKABLER OG KOMMUNIKATIONSKABLER (2/3)

Ordninger for attestering af overensstemmelse

For den eller de nedenfor anførte byggevarer og forudsatte anvendelser anmodes CEN/Cenelec om at specificere følgende ordning eller ordninger for attestering af overensstemmelse i de relevante harmoniserede standarder:

Byggevare(r)

Forudsat(te) anvendelse(r)

Niveau(er) eller klasse(r)

(brandbestandighed)

Ordninger(er) for attestering af overensstemmelse

Transmissionskabler, styrekabler og kommunikationskabler

Anvendelser, der er underlagt bestemmelser om brandbestandighed

P15 — P30 — P60 — P90 — P120

PH15 (*1) — PH (*1) 30 — PH (*1) 60 — PH (*1) 90 — PH (*1) 120

1 +

Ordning 1+

:

Se afsnit 2, nr. i), i bilag III til direktiv 89/106/EØF, med auditprøvning af stikprøver udtaget på fabrikken.

Ordningen bør specificeres således, at den også kan anvendes, når det ikke er nødvendigt at fastlægge ydeevnen for en bestemt egenskab, fordi der i mindst en medlemsstat ikke stilles lovbestemte krav for den pågældende egenskab (se direktiv 89/106/EØF, artikel 2, stk. 1, og — i givet fald — punkt 1.2.3 i basisdokumenterne). I sådanne tilfælde må fabrikanten ikke pålægges at kontrollere den pågældende egenskab, hvis han ikke ønsker at oplyse byggevarens ydeevne på det punkt.

BYGGEVAREGRUPPE

TRANSMISSIONSKABLER, STYREKABLER OG KOMMUNIKATIONSKABLER (3/3)

Ordninger for attestering af overensstemmelse

For den eller de nedenfor anførte byggevarer og forudsatte anvendelser anmodes CEN/Cenelec om at specificere følgende ordning eller ordninger for attestering af overensstemmelse i de relevante harmoniserede standarder:

Byggevare(r)

Forudsat(te) anvendelse(r)

Niveau(er) eller klasse(r)

Ordninger(er) for attestering af overensstemmelse

Transmissionskabler, styrekabler og kommunikationskabler

Anvendelser, der er underlagt bestemmelser om farlige stoffer

3

Ordning 3

:

Se afsnit 2, nr. ii), i bilag III til direktiv 89/106/EØF, variant 2.

Ordningen bør specificeres således, at den også kan anvendes, når det ikke er nødvendigt at fastlægge ydeevnen for en bestemt egenskab, fordi der i mindst en medlemsstat ikke stilles lovbestemte krav for den pågældende egenskab (se direktiv 89/106/EØF, artikel 2, stk. 1, og — i givet fald — punkt 1.2.3 i basisdokumenterne). I sådanne tilfælde må fabrikanten ikke pålægges at kontrollere den pågældende egenskab, hvis han ikke ønsker at oplyse byggevarens ydeevne på det punkt.


(*1)  Finder anvendelse på transmissionskabler eller signalkabler eller –systemer med lille diameter (diameter < 20 mm diameter og med størrelse af leder ≤ 2,5 mm2).