|
17.5.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 129/15 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 16. maj 2011
om ændring af Kommissionens afgørelse 2009/146/EF om udnævnelse af medlemmerne af og rådgiverne i de videnskabelige komitéer og den ekspertkreds, der er oprettet ved afgørelse 2008/721/EF
(2011/281/EU)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Kommissionens afgørelse 2008/721/EF af 5. september 2008 om oprettelse af en rådgivningsstruktur bestående af videnskabelige komitéer og eksperter inden for forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø og om ophævelse af afgørelse 2004/210/EF (1), særlig artikel 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Kommissionen har ved afgørelse 2008/721/EF oprettet tre videnskabelige komitéer for henholdsvis forbrugersikkerhed (i det følgende benævnt »VKF«), sundheds- og miljørisici (i det følgende benævnt »VKSM«) og nye og nyligt identificerede sundhedsrisici (i det følgende benævnt »VKNNIS«) samt en kreds af videnskabelige rådgivere om risikovurdering (i det følgende benævnt »ekspertkredsen«) inden for forbrugersikkerhed, folkesundhed og miljø. |
|
(2) |
Ved afgørelse 2009/146/EF (2) har Kommissionen udnævnt medlemmerne af VKF, VKSM og VKNNIS og de videnskabelige rådgivere i ekspertkredsen. |
|
(3) |
De videnskabelige komitéer har i overensstemmelse med artikel 12 i afgørelse 2008/721/EF vedtaget en fælles forretningsorden, som bl.a. fastsætter kriterier for deltagelse og betingelser for ophør af medlemskab af komitéerne som angivet i bilag II, punkt 4, litra a), til afgørelsen. |
|
(4) |
Såfremt et medlem ikke opfylder de kriterier for deltagelse, som er fastsat i forretningsordenen, eller ønsker at trække sig tilbage, kan Kommissionen i henhold til artikel 5, stk. 2, i afgørelse 2008/721/EF ophæve den pågældendes medlemskab og udnævne en afløser fra ekspertkredsen. |
|
(5) |
To medlemmer af VKSM, et medlem af VKF og et af VKNNIS har trukket sig tilbage, mens to medlemmer af VKF ikke har opfyldt kriterierne for deltagelse, hvorfor deres medlemskab bør ophæves. Det er nødvendigt at erstatte alle disse medlemmer for at sikre, at de respektive komitéer råder over de fornødne former for ekspertise. |
|
(6) |
I overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i afgørelse 2008/721/EF er de eksperter fra ekspertkredsen, der skal erstatte de medlemmer i de videnskabelige udvalg, som har trukket sig tilbage, eller hvis medlemskab er ophævet, blevet udnævnt på grundlag af deres ekspertise og i overensstemmelse hermed efter en geografisk fordeling, som afspejler de forskelligartede videnskabelige problemstillinger og fremgangsmåder i bl.a. Europa. |
|
(7) |
Medlemmer, som har trukket sig tilbage, eller hvis medlemskab er ophævet, bør udnævnes til rådgivere om risikovurdering i ekspertkredsen — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Medlemskabet for de eksperter, der er opført i punkt 1 i bilaget til denne afgørelse, ophæves.
Disse eksperter udnævnes til videnskabelige rådgivere om risikovurdering i ekspertkredsen.
De eksperter, der er opført på listen i punkt 2 i bilaget til denne afgørelse, udnævnes til medlemmer af de videnskabelige komitéer, der er oprettet ved afgørelse 2008/721/EF, som angivet i bilaget.
Artikel 2
Bilag I og II til afgørelse 2009/146/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.
Artikel 3
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. maj 2011.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
BILAG
I bilag I og II til afgørelse 2009/146/EF foretages følgende ændringer:
|
1. |
Navnene på følgende eksperter udgår af bilag I og indsættes i bilag II: Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed
Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici
Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici
|
|
2. |
Navnene på følgende eksperter indsættes i bilag I og udgår af bilag II: Den Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed
Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici
Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici
|