|
27.4.2011 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 106/13 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
af 26. april 2011
om principiel anerkendelse af, at det dossier, der er fremlagt til detaljeret gennemgang med henblik på eventuel optagelse af metobromuron, S-abscisinsyre, Bacillus amyloliquefaciens subsp. plantarum D747, Bacillus pumilus QST 2808 og Streptomyces lydicus WYEC 108 i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF, er fuldstændigt
(meddelt under nummer K(2011) 2675)
(EØS-relevant tekst)
(2011/253/EU)
EUROPA–KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), særlig artikel 6, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge direktiv 91/414/EØF skal der udarbejdes en EU-liste over aktivstoffer, der må blandes i plantebeskyttelsesmidler. |
|
(2) |
Belchim crop protection NV/SA indgav den 15. december 2010 et dossier om aktivstoffet metobromuron til de franske myndigheder med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. |
|
(3) |
Valent BioScience Corporation indgav den 9. december 2010 et dossier om aktivstoffet S-abscisinsyre til de nederlandske myndigheder med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. |
|
(4) |
Mitsui AgriScience International SA/NV indgav den 21. oktober 2010 et dossier om aktivstoffet Bacillus amyloliquefaciens subsp. plantarum stamme D747 til de tyske myndigheder med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. |
|
(5) |
AgraQuest Inc indgav den 3. december 2010 et dossier om aktivstoffet Bacillus pumilus stamme QST 2808 til de nederlandske myndigheder med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. |
|
(6) |
FuturEco BioScience SL indgav den 6. august 2010 et dossier om aktivstoffet Streptomyces lydicus stamme WYEC 108 til de nederlandske myndigheder med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF. |
|
(7) |
De franske, nederlandske og tyske myndigheder har over for Kommissionen tilkendegivet, at dossiererne om de pågældende aktive stoffer efter den indledende undersøgelse synes at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag II til direktiv 91/414/EØF. De indgivne dossierer synes også at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag III til direktiv 91/414/EØF med hensyn til ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder de pågældende aktivstoffer. Ansøgerne sendte derefter i medfør af artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF dossiererne til Kommissionen og de andre medlemsstater, ligesom dossiererne blev forelagt for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. |
|
(8) |
Der bør ved denne afgørelse gives en officiel EU-bekræftelse af, at dossiererne anses for i princippet at opfylde data- og informationskravene i bilag II og for mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder et af de pågældende aktivstoffer, kravene i bilag III til direktiv 91/414/EØF. |
|
(9) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Dossiererne om de i bilaget til denne afgørelse anførte aktivstoffer, der er forelagt for Kommissionen og medlemsstaterne for at få stofferne optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, opfylder i princippet de krav til data og oplysninger, der er fastsat i bilag II til direktivet.
Dossiererne opfylder også kravene til data og oplysninger i direktivets bilag III med hensyn til ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, under hensyntagen til de foreslåede anvendelsesformål.
Artikel 2
De rapporterende medlemsstater fortsætter den detaljerede gennemgang af de i artikel 1 omhandlede dossierer og rapporterer konklusionerne af gennemgangen sammen med eventuelle henstillinger om, hvorvidt de i artikel 1 omhandlede aktivstoffer skal optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF eller ej, og eventuelle betingelser herfor til Kommissionen så hurtigt som muligt og senest den 30. april 2012.
Artikel 3
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. april 2011.
På Kommissionens vegne
John DALLI
Medlem af Kommissionen
BILAG
AKTIVSTOFFER, DER ER OMFATTET AF DENNE AFGØRELSE
|
Almindeligt anvendt navn, CIPAC-identifikationsnr. |
Ansøger |
Ansøgningsdato |
Rapporterende medlemsstat |
|
Metobromuron CIPAC-nr.: 168 |
Belchim crop protection NV/SA |
15.12.2010 |
FR |
|
S-abscisinsyre CIPAC-nr.: ikke tildelt |
Valent BioScience Corporation |
9.12.2010 |
NL |
|
Bacillus amyloliquefaciens subsp. plantarum stamme D747 CIPAC-nr.: ikke relevant |
Mitsui AgriScience International SA/NV |
21.10.2010 |
DE |
|
Bacillus pumilus stamme QST 2808 CIPAC-nr.: ikke relevant |
AgraQuest Inc |
3.12.2010 |
NL |
|
Streptomyces lydicus stamme WYEC 108 CIPAC-nr.: ikke relevant |
FuturEco BioScience SL |
6.8.2010 |
NL |