26.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 80/15

(1)

Kommissionens afgørelse 2010/221/EU af 15. april 2010 om godkendelse af nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne af visse sygdomme hos akvakulturdyr og vildtlevende vanddyr i overensstemmelse med artikel 43 i Rådets direktiv 2006/88/EF (2) giver visse medlemsstater mulighed for, med henblik på at forebygge indslæbning af visse sygdomme i deres område, at stille særlige krav til markedsføring og import af sendinger af disse dyr, såfremt de enten har påvist, at hele deres område eller visse afgrænsede områder er frie for sådanne sygdomme eller har etableret et udryddelsesprogram i dette øjemed.

(2)

Siden 2008 er der opstået øget dødelighed hos stillehavsøsters (Crassostrea gigas) i en række områder i Irland, Frankrig og Det Forenede Kongerige. Epidemiologiske undersøgelser foretaget i 2009 tydede på, at en nyligt beskrevet stamme af ostreid herpesvirus 1 (OsHV-1), nemlig OsHV-1μνar, spillede en afgørende rolle i den øgede dødelighed.

(3)

Kommissionens forordning (EU) nr. 175/2010 af 2. marts 2010 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår foranstaltninger til bekæmpelse af øget dødelighed hos østers af arten Crassostrea gigas i tilfælde af påvisning af ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar) (3) blev vedtaget med det formål at forebygge yderligere spredning af OsHV-1 μνar. Den indførte foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af spredningen, og den anvendes indtil den 30. april 2011.

(4)

Den 27. oktober 2010 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en videnskabelig udtalelse om de øgede tilfælde af dødelighed hos stillehavsøsters, Crassostrea gigas  (4) (EFSA's udtalelse). I den udtalelse konkluderer EFSA, at OsHV-1, både referencestammen og den nye μ-variant (μνar) af denne østersherpesvirus, er blevet forbundet med høje dødelighedsniveauer hos stillehavsøstersyngel, og at tilgængelige oplysninger tyder på, at en infektion med OsHV-1 er en nødvendig, men ikke i sig selv tilstrækkelig årsag, da der også lader til at være andre vigtige faktorer. I EFSA's udtalelse konkluderes det endvidere, at OsHV-1 μνar lader til at være den dominerende virusstamme i forbindelse med udbruddene med øget dødelighed i 2008-2010, skønt det ikke fremgår, om dette skyldes øget virulens eller andre epidemiologiske faktorer.

(5)

I 2010 indførte Irland, Spanien, Nederlandene og Det Forenede Kongerige programmer for tidlig påvisning af OsHV-1 μνar og anvendte de relevante restriktioner for flytning, jf. forordning (EU) nr. 175/2010. Resultatet af den overvågning, som disse medlemsstater iværksatte i forbindelse med disse programmer, tyder på, at dele af EU er fri for OsHV-1 μνar.

(6)

Irland og Det Forenede Kongerige har forelagt Kommissionen deres overvågningsprogrammer til godkendelse, jf. direktiv 2006/88/EF (overvågningsprogrammer). Overvågningsprogrammerne tilsigter at godtgøre, at de områder, hvor OsHV-1 μνar ikke er blevet påvist, er fri for det pågældende virus, og at forebygge dens indslæbning i de områder.

(7)

I henhold til overvågningsprogrammerne anvender Irland og Det Forenede Kongerige grundlæggende biosikkerhedsforanstaltninger over for OsHV-1 μνar, der svarer til dem i direktiv 2006/88/EF, og målrettet overvågning. Desuden anvender de restriktioner for flytning af stillehavsøsters til alle områder, der er omfattet af overvågningsprogrammerne.

(8)

Restriktionerne for flytning i overvågningsprogrammerne begrænser sig til stillehavsøsters bestemt til opdræt og genudlægningsområder og til ekspeditionscentre, rensningsanlæg eller lignende anlæg, der ikke er udstyret med spildevandsrensningssystemer, som nedbringer risikoen for sygdomsoverførsel til naturlige vandområder til et acceptabelt niveau.

(9)

Konklusionerne i EFSA's udtalelse og de epidemiologiske data fra 2010 tyder på, at spredningen af OsHV-1 μνar til virusfri områder sandsynligvis vil føre til øget dødelighed og deraf følgende store tab for stillehavsøstersindustrien.

(10)

Derfor er det hensigtsmæssigt at anvende restriktioner for flytning af stillehavsøsters til områder, der er omfattet af overvågningsprogrammerne, for at forebygge indslæbning af OsHV-1 μνar i disse områder. Af hensyn til klarheden i og forenklingen af EU-lovgivningen skal de respektive markedsføringskrav være omfattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 1251/2008 af 12. december 2008 om gennemførelse af Rådets direktiv 2006/88/EF for så vidt angår betingelser og udstedelse af certifikat ved omsætning og import til Fællesskabet af akvakulturdyr og produkter deraf og om fastlæggelse af en liste over vektorarter (5).

(11)

Overvågningsprogrammerne bør derfor godkendes.

(12)

Da OsHV-1 μνar er en ny sygdom, der stadig er omgærdet med megen usikkerhed, bør restriktionerne for flytning i de overvågningsprogrammer, der godkendes ved denne afgørelse, revurderes, og deres hensigtsmæssighed og nødvendighed bør med tiden genevalueres. Derfor bør markedsføringskravene i denne afgørelse kun anvendes i en begrænset tidsperiode. Endvidere bør Irland og Det Forenede Kongerige sende årsrapporter til Kommissionen om, hvordan de iværksatte restriktioner for flytning og den iværksatte overvågning fungerer.

(13)

Enhver mistanke om tilstedeværelse af OsHV-1 μνar i områder, der er omfattet af overvågningsprogrammerne, bør undersøges, og mens undersøgelsen står på, bør visse restriktioner for flytning, jf. direktiv 2006/88/EF, finde anvendelse for at beskytte andre medlemsstater med godkendte nationale foranstaltninger, for så vidt angår OsHV-1 μνar. Desuden bør en eventuel efterfølgende bekræftelse af sygdomsforekomsten meddeles Kommissionen og de øvrige medlemsstater for at lette revurderingen af de godkendte nationale foranstaltninger.

(14)

Afgørelse 2010/221/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(15)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne afgørelse godkendes de nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne og spredningen af visse sygdomme hos akvakulturdyr og vildtlevende vanddyr, som er truffet af de i bilag I, II og III opførte medlemsstater, jf. artikel 43, stk. 2, i direktiv 2006/88/EF.«

2)

Som artikel 3a indsættes:

»Artikel 3a

Godkendelse af nationale programmer for overvågning af ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar)

1.   De programmer, der er indført af de i anden kolonne af tabellen i bilag III opførte medlemsstater, for overvågning af ostreid herpes virus 1 μνar (OsHV-1 μνar) i de områder, der er anført i fjerde kolonne (overvågningsprogrammer), godkendes.

2.   Indtil den 30. april 2013 kan de medlemsstater, der er opført i tabellen i bilag III, kræve, at følgende sendinger ved indførsel til et område, der er anført i fjerde kolonne i bilaget, opfylder følgende krav:

3)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Rapporter

1.   Senest den 30. april hvert år forelægger de i bilag I og II opførte medlemsstater en rapport for Kommissionen om de godkendte nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 2 og 3.

2.   Senest den 31. december hvert år forelægger de i bilag III opførte medlemsstater en rapport for Kommissionen om de godkendte nationale foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3a.

3.   De i stk. 1 og 2 nævnte rapporter skal mindst indeholde ajourførte oplysninger om:

4)

Som artikel 5a indsættes:

»Artikel 5a

Mistanke om og påvisning af ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar) i områder med overvågningsprogrammer

1.   Har en i bilag III opført medlemsstat mistanke om forekomst af OsHV-1 μνar i et område, der i samme bilag er anført i fjerde kolonne, træffer den pågældende medlemsstat foranstaltninger, som mindst svarer til dem, der er fastlagt i artikel 28, artikel 29, stk. 2, 3 og 4, og artikel 30 i direktiv 2006/88/EF.

2.   Bekræfter den epizootiske undersøgelse forekomsten af OsHV-1 μνar i de i stk. 1 omhandlede områder, underretter den berørte medlemsstat Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom samt om eventuelle foranstaltninger, der er truffet for at begrænse sygdommen.«

5)

Teksten i bilaget til nærværende afgørelse indsættes som bilag III.