18.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 335/19 |
RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1212/2010
af 29. november 2010
om fordeling af fiskerimuligheder i medfør af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
En ny protokol (i det følgende benævnt »protokollen«) til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Unionen Comorerne (1) (i det følgende benævnt »aftalen«) blev paraferet den 21. maj 2010 og ændret ved brevveksling den 16. september 2010. Denne nye protokol tildeler EU-fartøjer fiskerimuligheder i de farvande, som fiskerimæssigt hører ind under Unionen Comorernes højhedsområde eller jurisdiktion. |
(2) |
Rådet vedtog den 29. november 2010 afgørelse 2010/783/EU (2) om undertegnelse og midlertidig anvendelse af protokollen, |
(3) |
Det bør fastlægges, hvordan fiskerimulighederne skal fordeles mellem medlemsstaterne i protokollens gyldighedsperiode. |
(4) |
I overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 af 29. september 2008 om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande (3) bør Kommissionen, hvis de fiskerimuligheder, der tildeles Den Europæiske Union i henhold til protokollen, ikke udnyttes fuldt ud, underrette de berørte medlemsstater herom. Modtages der ikke noget svar inden udløbet af en frist, der fastsættes af Rådet, bør det betragtes det som en bekræftelse af, at den pågældende medlemsstats fartøjer ikke udnytter deres fiskerimuligheder fuldt ud i den relevante periode. Denne frist bør fastsættes. |
(5) |
Denne forordning bør træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og bør anvendes fra den 1. januar 2011 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. De fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen til aftalen, fordeles blandt medlemsstaterne på følgende måde:
a) |
Notfartøjer til tunfiskeri
|
b) |
Langlinefartøjer med flydeline
|
2. Uden at dette berører aftalen og protokollen, finder forordning (EF) nr. 1006/2008 anvendelse.
3. Hvis de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, ikke opbruges med ansøgningerne om tilladelse fra de medlemsstater, der er nævnt i stk. 1, tager Kommissionen ansøgninger om tilladelse fra andre medlemsstater i betragtning efter artikel 10 i forordning (EF) nr. 1006/2008.
Den frist, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i den nævnte forordning, fastsættes til 10 arbejdsdage.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2011.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2010.
På Rådets vegne
K. PEETERS
Formand
(1) EUT L 290 af 20.10.2006, s. 7.
(2) Se side 1 i denne EUT.