|
6.11.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 290/22 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) nr. 998/2010
af 5. november 2010
om godkendelse af Enterococcus faecium DSM 7134 som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger (indehaver af godkendelsen er Lactosan GmbH & Co KG)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse. |
|
(2) |
Der er i overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om godkendelse af det i bilaget til nærværende forordning opførte præparat. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003. |
|
(3) |
Ansøgningen vedrører godkendelse i kategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« af Enterococcus faecium DSM 7134 som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger. |
|
(4) |
Enterococcus faecium DSM 7134 blev ved Kommissionens forordning (EF) nr. 538/2007 (2) tilladt anvendt til slagtesvin, blev ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1521/2007 (3) tilladt anvendt til søer og blev ved Kommissionens forordning (EF) nr. 521/2005 (4) tilladt anvendt midlertidigt i fire år til slagtekyllinger |
|
(5) |
Der er fremlagt nye oplysninger til støtte for en ansøgning om tilladelse til at anvende præparatet til slagtekyllinger. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede i sin udtalelse af 27. maj 2010 (5), at Enterococcus faecium DSM 7134 ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet i forbindelse med de påtænkte anvendelsesformål, og at præparatet kan være effektivt til at forbedre de zootekniske parametre, når det gives i foder til målarterne. EFSA mener ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. EFSA gennemgik i sin udtalelse ligeledes den rapport om analysemetoden for fodertilsætningsstoffet, der blev forelagt af det i henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede EF-referencelaboratorium. |
|
(6) |
Vurderingen af Enterococcus faecium DSM 7134 viser, at betingelserne for godkendelse, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003, er opfyldt. Derfor bør anvendelsen af dette præparat godkendes som anført i bilaget til nærværende forordning. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »tarmflorastabilisatorer«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. november 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) EUT L 128 af 16.5.2007, s. 16.
(3) EUT L 335 af 20.12.2007, s. 24.
(4) EUT L 84 af 2.4.2005, s. 3.
(5) EFSA Journal (2010) 8(6):1636.
BILAG
|
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller -kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||||||||||||
|
CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||||||||||||
|
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: tarmflorastabilisatorer. |
|||||||||||||||||||||||||||
|
4b1841 |
Lactosan GmbH & Co KG |
Enterococcus faecium DSM 7134 |
|
Slagtekyllinger |
— |
5 × 108 |
— |
|
26 november 2020 |
||||||||||||||||||
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på EF-referencelaboratoriets hjemmeside: www.irmm.jrc.be/crl-feed-additives