4.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 286/1

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 983/2010

af 3. november 2010

om ændring af forordning (EU) nr. 185/2010 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 af 11. marts 2008 om fælles bestemmelser om sikkerhed inden for civil luftfart og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2320/2002 (1), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 272/2009 af 2. april 2009 om supplering af de fælles grundlæggende normer for civil luftfartssikkerhed som fastlagt i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 300/2008 (2) anerkender Kommissionen tredjelandes luftfartssikkerhedsnormer som tilsvarende, forudsat at kriterierne i nævnte forordning er overholdt.

(2)

Kommissionen har kontrolleret, at Amerikas Forenede Stater opfylder kriterierne i afsnit E i bilaget til forordning (EF) nr. 272/2009.

(3)

Kommissionen bør straks underrette de nationale myndigheder med ansvar for luftfartssikkerhed, hvis den har oplysninger om, at tredjelandets sikkerhedsnormer, som har betydelig indflydelse på den generelle luftfartssikkerhed i EU, ikke længere svarer til de fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed.

(4)

Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder bør straks underrettes, hvis Kommissionen har pålidelige oplysninger om, at tredjelandet har truffet foranstaltninger, herunder kompenserende foranstaltninger, til at genindføre de pågældende tilsvarende luftfartssikkerhedsnormer.

(5)

Kommissionens forordning (EU) nr. 185/2010 (3) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Civil Luftfartssikkerhed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 185/2010 ændres i overensstemmelse med bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. april 2011.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 2010.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand

(1)  EUT L 97 af 9.4.2008, s. 72.

(2)  EUT L 91 af 3.4.2009, s. 7.

(3)  EUT L 55 af 5.3.2010, s. 1.

BILAG

I bilaget til forordning (EU) nr. 185/2010 foretages følgende ændringer:

1)

I kapitel 3, tillæg 3-B, indsættes som andet og tredje afsnit:

»Amerikas Forenede Stater

Kommissionen underretter straks medlemsstaternes ansvarlige myndigheder, hvis den har oplysninger om, at tredjelandets sikkerhedsnormer, som har betydelig indflydelse på den generelle luftfartssikkerhed i EU, ikke længere svarer til EU’s fælles grundlæggende normer.

Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder underrettes straks, hvis Kommissionen har oplysninger om, at der er truffet foranstaltninger, herunder kompenserede foranstaltninger, der bekræfter, at tredjelandets luftfartssikkerhedsnormer igen kan betragtes som svarende til EU’s.«

2)

I kapitel 4, tillæg 4-B, indsættes som andet og tredje afsnit:

»Amerikas Forenede Stater

Kommissionen underretter straks medlemsstaternes ansvarlige myndigheder, hvis den har oplysninger om, at tredjelandets sikkerhedsnormer, som har betydelig indflydelse på den generelle luftfartssikkerhed i EU, ikke længere svarer til EU’s fælles grundlæggende normer.

Medlemsstaternes ansvarlige myndigheder underrettes straks, hvis Kommissionen har oplysninger om, at der er truffet foranstaltninger, herunder kompenserede foranstaltninger, der bekræfter, at tredjelandets luftfartssikkerhedsnormer igen kan betragtes som svarende til EU’s.«

3)

I kapitel 5, tillæg 5-A, indsættes som andet og tredje afsnit: