(1)

Ved forordning (EF) nr. 2022/95 (2) indførte Rådet endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat (»AN«) henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 med oprindelse i Rusland. Efter en yderligere undersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 12, som viste, at tolden var blevet overvæltet, blev foranstaltningerne ændret ved forordning (EF) nr. 663/1998 (3). Efter en anmodning om en udløbsundersøgelse og en interimsundersøgelse i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 658/2002 (4) en endelig antidumpingtold på 47,07 EUR pr. ton på importen af ammoniumnitrat henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 med oprindelse i Rusland. Endelig blev der i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 3, gennemført en interimsundersøgelse af varedækningen, og ved forordning (EF) nr. 945/2005 (5) blev der indført en endelig antidumpingtold på mellem 41,42 EUR pr. ton og 47,07 EUR pr. ton på importen af gødninger i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent henhørende under KN-kode 3102 30 90 , 3102 40 90 , ex 3102 29 00 , ex 3102 60 00 , ex 3102 90 00 , ex 3105 10 00 , ex 3105 20 10 , ex 3105 51 00 , ex 3105 59 00 og ex 3105 90 91 og med oprindelse i Rusland.

(2)

Efter en anmodning om en udløbsundersøgelse og en interimsundersøgelse (»den sidste udløbsundersøgelse«) i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 661/2008 (6) en endelig antidumpingtold på mellem 28,88 EUR pr. ton og 47,07 EUR pr. ton i yderligere fem år.

(3)

Efter afgørelsen truffet af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans om delvist at annullere forordning (EF) nr. 945/2005 ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 989/2009 (7) den endelige antidumpingtold for så vidt angik JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat.

(4)

Ved afgørelse 2008/577/EF af 4. juli 2008 (8) godtog Kommissionen tilsagn fra flere eksporterende producenter, herunder de forretningsmæssigt forbundne russiske eksporterende producenter Joint Stock Company Acron og Joint Stock Company Dorogobuzh (»Acron« Holding Company), i forbindelse med antidumpingproceduren vedrørende importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland og Ukraine.

(5)

JSC Acron, JSC Dorogobuzh og deres forretningsmæssigt forbundne handelsselskab Agronova International Inc., som er en del af koncernen »Acron« Holding Company (»ansøgeren«), indsendte en anmodning om en delvis interimsundersøgelse (»nærværende undersøgelse«) i medfør af grundforordningens artikel 11, stk. 3. Anmodningen var begrænset til en undersøgelse af foranstaltningens form, herunder især inddragelsen af Agronova International Inc. i pristilsagnet fra JSC Acron og JSC Dorogobuzh.

(6)

Ansøgeren hævdede, at de omstændigheder, som lå til grund for godtagelsen af pristilsagnet, havde ændret sig, navnlig at Agronova International Inc., en nyetableret forhandler i USA, var blevet en del af »Acron« Holding Company. Ansøgeren hævdede endvidere, at disse ændringer var af varig art.

(7)

Kommissionen undersøgte de umiddelbare beviser, der var fremlagt af ansøgeren, og fandt dem tilstrækkelige til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3. Efter høring af det rådgivende udvalg indledte Kommissionen (9) en fornyet undersøgelse af antidumpingforanstaltningerne indført ved Rådets forordning (EF) nr. 661/2008 (»gældende foranstaltninger«), som var begrænset til en undersøgelse af foranstaltningernes form, herunder især den potentielle virkning af inddragelsen af Agronova International Inc. i pristilsagnet fra JSC Acron og JSC Dorogobuzh.

(8)

Den vare, der er genstand for undersøgelsen, svarer til varen i den seneste udløbsundersøgelse, dvs. gødning i fast form med et indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent med oprindelse i Rusland (»den pågældende vare«), der i øjeblikket tariferes under KN-kode 3102 30 90 , 3102 40 90 , ex 3102 29 00 , ex 3102 60 00 , ex 3102 90 00 , ex 3105 10 00 , ex 3105 20 10 , ex 3105 51 00 , ex 3105 59 00 og ex 3105 90 91 .

(9)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, repræsentanterne for eksportlandet og sammenslutningen af EU-producenter om indledningen af den fornyede undersøgelse. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(10)

Kommissionen udsendte spørgeskemaer til ansøgeren og modtog svar inden for de fastsatte tidsfrister. Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige. Kommissionen aflagde kontrolbesøg hos Agronova International Inc., Hallandale, USA (»Agronova«).

(11)

Den nuværende undersøgelsesperiode omfattede perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2009 (»NUP«).

(12)

Undersøgelsen bekræftede, at Agronova var et nyligt etableret handelsselskab, som var en del af »Acron« Holding company.

(13)

De vigtigste overvejelser vedrørende inddragelsen af et handelsselskab i det gældende pristilsagn var tilsagnets funktion i praksis, dvs. hvor effektivt det kan overvåges, navnlig vurdering af risikoen for krydskompensation og omgåelse gennem forskellige salgskanaler og/eller ved hjælp af prisfastsættelsen på forskellige varer, der potentielt sælges til de samme kunder.

(14)

Det fremgik af undersøgelsen, at Agronova havde tætte personlige og operationelle forbindelser til mindst et andet ukendt selskab, som er aktivt inden for handel og markedsføring af gødningsprodukter. Det konstateredes, at de samme personer, som driver Agronova, også var involveret i dette handelsselskabs aktiviteter. Navnlig fremgik det af de foreliggende oplysninger, at begge virksomheder havde et fælles direktionsmedlem og en fælles medarbejder under næsten hele NUP, mens en tredje person (der på samme tid viste sig at være bestyrelsesformand for det pågældende handelsselskab) uden at være formelt ansat i Agronova varetog den daglige handelsvirksomhed, herunder rundvisningen på Agronovas vegne under kontrolbesøget, hvor den pågældende blev præsenteret som rådgiver for Agronova. Ud over de tætte personlige forbindelser kunne det konstateres, at begge virksomheder opererede fra det samme kontor, hvor de anvendte den samme sekretær, de samme computere og kontorfaciliteter under næsten hele NUP. Agronova underrettede ikke om eksistensen af dette andet handelsselskab og dets virksomhed hverken i besvarelsen af spørgeskemaet eller under kontrolbesøget. Kommissionens anmodning om yderligere oplysninger med henblik på at afklare situationen blev kun delvist efterkommet af ansøgeren, eftersom denne hverken oplyste om det præcise ejerskab af handelsselskabet eller beskrev dets virksomhed nærmere. De fremlagte oplysninger blev derfor anset for utilstrækkelige.

(15)

På grundlag af ovenstående fandt Kommissionen, at det ovennævnte handelsselskab var forretningsmæssigt forbundet med Agronova, jf. artikel 143 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (»toldkodeksgennemførelsesforordningen«) (10), hvilket burde have været oplyst i ansøgerens besvarelse af spørgeskemaet. Kommissionen underrettede i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 1, ansøgeren om, at den ville basere undersøgelsesresultaterne på de foreliggende oplysninger, og opfordrede ansøgeren til at fremsætte bemærkninger hertil i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18, stk. 4.

(16)

Ansøgeren anfægtede, at Agronova er forretningsmæssigt forbundet med ovennævnte handelsselskab eller andre virksomheder. Desuden fremlagde ansøgeren efter Kommissionens anmodning om yderligere undersøgelser ingen detaljerede og verificerbare oplysninger om ejerskabet af det pågældende handelsselskab og om dets virksomhed inden for den fastsatte frist.

(17)

Efter offentliggørelse af Kommissionens forslag om at basere undersøgelsesresultaterne på grundforordningens artikel 18 afviste ansøgeren fortsat, at der skulle være nogen forbindelse mellem Agronova og handelsselskabet, jf. artikel 143 i toldkodeksgennemførelsesforordningen. Når det gælder spørgsmålet om, hvilke roller der præcist varetages af de personer, der er involveret i begge selskaber, anfægtede ansøgeren, at selskaberne havde fælles direktionsmedlemmer eller medarbejdere. Ansøgeren trak desuden tidligere afgivne oplysninger tilbage med påstand om, at de var forkerte og upræcise. De nye oplysninger var imidlertid utilstrækkeligt dokumenteret. Generelt var de forelagte oplysninger i denne sammenhæng uklare og i visse tilfælde modstridende og skabte derfor tvivl om de forelagte oplysningers pålidelighed.

(18)

Eksempelvis anførte ansøgeren oprindeligt, at bestyrelsesformanden for Agronova også var leder af det pågældende handelsselskab, mens denne oplysning senere blev modificeret med en forklaring om, at de opgaver, som bestyrelsesformanden for Agronova udførte i handelsselskabet, ikke omfattede nogen kontrol- eller beslutningsfunktioner. På samme måde fremgik det af den forelagte dokumentation (årsregnskaber), at en anden person var »medarbejder« i begge virksomheder, mens det senere blev påstået, at denne person reelt fungerede som juridisk sekretær.

(19)

Det kan konkluderes, at ansøgeren ikke fremlagde tilstrækkeligt pålidelige oplysninger og pålidelig dokumentation til at påvise, at de enkelte aktørers roller og ansvarsområder var defineret og blev udøvet på en sådan måde, at en forretningsmæssig forbindelse kunne udelukkes.

(20)

Ansøgeren anfægtede ligeledes, at handelsselskabet skulle betragtes som et handelsselskab, eftersom det hovedsageligt beskæftigede sig med markedsføring frem for salg af gødningsprodukter. Bortset fra, at denne erklæring ikke blev underbygget ved hjælp af beviser, hævdede selskabet imidlertid også flere gange at have været involveret i salg af gødning som forhandler, men kun i forbindelse med mindre mængder rettet mod andre markeder uden for Europa. Virksomheden skulle derfor betragtes som en forhandler, og dette argument måtte følgelig afvises.

(21)

Kommissionen fandt, at ansøgeren hindrede undersøgelsen efter grundforordningens artikel 18, stk. 1, ved kun gradvist og på begæring at have forelagt relevante oplysninger, som efterfølgende i de fleste tilfælde blev rettet, ændret eller modsagt. Som følge af Agronovas utilfredsstillende samarbejde kunne der således ikke etableres et tillidsforhold mellem Kommissionen og virksomheden, hvilket som hovedregel er en nødvendig forudsætning for godtagelse af et tilsagn.

(22)

Det bør erindres, at kendskab til forskellige salgskanaler og produktflowet gennem disse kanaler er uundværlige oplysninger i forbindelse med analysen af risikoen for krydskompensation. Som følge af de meget tætte personlige og operationelle forbindelser mellem Agronova og det andet handelsselskab blev det konkluderet, at risikoen for krydskompensation og omgåelse gennem forskellige salgskanaler var for høj, og at Agronova derfor ikke skulle være omfattet af dette tilsagn.

(23)

Efter forelæggelsen af resultaterne hævdede ansøgeren, at der kun var risiko for krydskompensation, hvis virksomhederne var forretningsmæssigt forbundet via virksomhedsandele. Allerførst skal det påpeges, at risikoen for krydskompensation ikke er begrænset til situationer, hvor virksomhederne er forretningsmæssigt forbundet via andele, da krydskompensation kan foregå på mange forskellige måder. Derfor var det i dette særlige tilfælde af de i betragtning 22 nævnte grunde opfattelsen, at der er en høj risiko for krydskompensation, selv om ansøgeren og Agronova ikke er forretningsmæssigt forbundet via virksomhedsandele. Ansøgeren redegjorde endvidere ikke for de retlige og faktiske betingelser eller fremlagde beviser, der dokumenterede påstanden. Påstanden blev derfor afvist.

(24)

Det gældende tilsagn omfatter ikke kun ammoniumnitrat, men medfører ligeledes en prisordning for andre varer, som forhandles af gruppen, med henblik på at undgå risikoen for krydskompensation. Ansøgeren anførte i sin besvarelse af spørgeskemaet, at det gennem Agronova bl.a. var hensigten at sælge varer, der ikke er omfattet af denne prisordning, og endda gødningsprodukter, som er fremstillet af andre producenter etableret i Rusland og andre lande. Derfor blev risikoen for krydskompensation gennem eksport af forskellige varer til de samme kunder anset for at være høj.

(25)

Nogle af de varer, som Agronova havde til hensigt at sælge, har ikke nogen noteret markedsværdi, der kan anvendes som sammenligningsgrundlag med henblik på kontrol. Derfor vil overvågningen af tilsagnet heller ikke kunne lade sig gøre.

(26)

Efter fremlæggelse af konklusionerne hævdede ansøgeren, at Kommissionen så bort fra ansøgerens tilbud om at opgive sine forretningsplaner for blandinger og andre varer, hvis Kommissionen fandt det nødvendigt. I denne forbindelse skal det bemærkes, at Kommissionen først modtog disse ændrede tilbud på et senere tidspunkt i forløbet. Kommissionen fandt, at ansøgerens løbende tilpasning at sine forretningsplaner i forhold til Kommissionens formodede forventninger rejser tvivl om pålideligheden af ansøgerens tilbud. Kommissionen betragtede ligeledes Agronovas utilstrækkelige samarbejde i forbindelse med denne undersøgelse som en hindring for etableringen af et tillidsforhold mellem Kommissionen og Agronova. Kommissionen fandt det derfor ikke på tilfredsstillende måde godtgjort, at denne forpligtelse ville blive overholdt.

(27)

Det blev derfor konkluderet, at inddragelsen af Agronova i Acrons salgskanaler i høj grad ville øge risikoen for krydskompensation og omgåelse og påvirkede mulighederne for, at tilsagnet kan fungere, og for at det kan overvåges.

(28)

I løbet af undersøgelsen etablerede »Acron« Holding Company et andet handelsselskab, nemlig Agronova Europe AG (»Agronova Europe«), som ifølge »Acron« ville overtage det meste af handelen med de europæiske kunder og således gradvist erstatte Agronova. På et tidspunkt i løbet af proceduren anmodede ansøgeren om også at lade denne nye forhandler indgå i undersøgelsen med henblik på, at de to forhandlere kunne blive omfattet af det eksisterende pristilsagn, eller at der alternativt blev indledt en ny undersøgelse, således at denne nye forhandler også kunne inddrages i tilsagnets salgskanaler. Dette viser, at de ændrede omstændigheder, som lå til grund for anmodningen om den eksisterende undersøgelse, ikke er af varig art.

(29)

Efter offentliggørelsen af resultaterne hævdede ansøgeren, at en analyse af, hvorvidt de ændrede omstændigheder, der lå til grund for indledningen af den eksisterende undersøgelse, var af varig art, ikke ville være relevant i forbindelse med nærværende interimsundersøgelse, som var begrænset til foranstaltningernes form. Ansøgeren hævdede, at en sådan analyse kun var påkrævet i tilfælde af en vurdering af dumping og/eller den deraf følgende skade.

(30)

Ansøgeren anførte ligeledes, at virksomheden ikke længere havde til hensigt at kanalisere salget af ammoniumnitrat gennem Agronova Europe.

(31)

Hvad angår ansøgerens påstand om, at spørgsmålet om, hvorvidt de ændrede omstændigheder var af varig karakter, var irrelevant for denne undersøgelse, redegjorde ansøgeren ikke for de juridiske betragtninger, som kunne have ligget til grund for dette synspunkt. I denne undersøgelse var det opfattelsen, at salgskanalernes stabilitet udgjorde en vigtig faktor i forbindelse med beslutningen om at acceptere, at en nyetableret forhandler blev inddraget i et tilsagn, eftersom der for hver ny forhandler, der inddrages i et pristilsagn, opstår en øget risiko for krydskompensation og omgåelse. Dette aspekt bør ligeledes undersøges ved hjælp af passende overvågningsforanstaltninger. Det blev derfor konkluderet, at de ændrede omstændigheders vedvarende karakter var en relevant faktor, og ansøgerens indvendig måtte derfor afvises.

(32)

Hvad angår ansøgerens påstand om, at salg af ammoniumnitrat til markedet i Den Europæiske Union ikke skulle foregå via Agronova Europe, blev dette fremsat på et meget sent tidspunkt i undersøgelsen (efter den endelige fremlæggelse) og var i modstrid med de tidligere fremlagte oplysninger. Ansøgeren kunne desuden ikke give den nødvendige garanti for, at denne forpligtelse ville blive overholdt. Kommissionen fandt på ny, at ansøgerens løbende tilpasning af sine forretningsplaner i forhold til Kommissionens formodede forventninger rejser tvivl om pålideligheden af ansøgerens tilbud. Som beskrevet i betragtning 26 opfattede Kommissionen ligeledes Agronovas adfærd, der havde vanskeliggjort undersøgelsen, som en hindring for etableringen af et tillidsforhold mellem de parter, der afgiver tilsagnet. Derfor måtte ansøgerens påstand afvises.

(33)

I betragtning af konklusionerne vedrørende tilsagnets gennemførlighed og de ændrede omstændigheders varige karakter bør undersøgelsen afsluttes uden ændring af det gældende tilsagn fra ansøgeren.

(34)

Ansøgeren og andre interesserede parter underrettedes om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det var hensigten at afslutte undersøgelsen. Alle parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(35)

Ansøgeren hævdede, at dennes ret til forsvar og til en retfærdig høring var blevet begrænset under proceduren. Ansøgeren fik adskillige muligheder for at fremlægge redegørelser og benyttede sig disse, ligesom der var afsat tilstrækkelig tid til at indgive oplysninger og dokumentation i løbet af proceduren. Ansøgeren fik også mulighed for at anmode om høring ved flere lejligheder. Derfor er ansøgerens påstande i denne sammenhæng uberettigede —