1.4.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 86/7 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 276/2010
af 31. marts 2010
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) for så vidt angår bilag XVII (dichlormethan, lampeolie og tændvæske samt organiske tinforbindelser)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (1), særlig artikel 131, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Rådets direktiv 76/769/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater (2) indeholder i bilag I bestemmelser om begrænsninger med hensyn til visse farlige stoffer og præparater. Forordning (EF) nr. 1907/2006 ophævede og erstattede direktiv 76/769/EØF med virkning fra den 1. juni 2009. Bilag XVII til nævnte forordning erstatter bilag I til direktiv 76/769/EØF. |
(2) |
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 455/2009/EF om ændring af Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår begrænsning af markedsføring og anvendelse af dichlormethan (3) blev vedtaget den 6. maj 2009. |
(3) |
Kommissionens beslutning 2009/424/EF om ændring og tilpasning med hensyn til de tekniske fremskridt af bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår begrænsning af markedsføring og anvendelse af lampeolie og tændvæske (4) blev vedtaget den 28. maj 2009. |
(4) |
Kommissionens beslutning 2009/425/EF om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag I til Rådets direktiv 76/769/EØF for så vidt angår begrænsning af markedsføring og anvendelse af organiske tinforbindelser (5) blev vedtaget den 28. maj 2009. |
(5) |
I overensstemmelse med bestemmelserne om overgangsforanstaltninger i artikel 137 i REACH-forordningen vil det være hensigtsmæssigt at ændre bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 for at inkorporere de begrænsninger, der er truffet bestemmelser om i beslutning 455/2009/EF, 2009/424/EF og 2009/425/EF. |
(6) |
Forordning (EF) nr. 1907/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(7) |
Nærværende forordning bør træde i kraft hurtigt, således at disse begrænsninger indgår i bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 så hurtigt som muligt. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 133 i forordning (EF) nr. 1907/2006 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
(2) EFT L 262 af 27.9.1976, s. 201.
(3) EUT L 137 af 3.6.2009, s. 3.
(4) EUT L 138 af 4.6.2009, s. 8.
(5) EUT L 138 af 4.6.2009, s. 11.
BILAG
I bilag XVII til forordning (EF) nr. 1907/2006 ændres tabellen med betegnelser for stoffer, grupper af stoffer og blandinger samt begrænsninger som angivet:
1) |
Punkt 3 affattes således:
|
2) |
I punkt 20 tilføjes følgende stk. 4, 5 og 6 i anden kolonne:
|
3) |
Følgende indsættes som punkt 59:
|