3.1.1.3.1.

Førerværnet skal være i overensstemmelse med specifikationerne for serieproduktionen. Det skal være fastgjort i overensstemmelse med den af fabrikanten anbefalede metode på en af de traktorer, hvortil det er konstrueret.

NB: En komplet traktor er ikke nødvendig til styrkeprøvningen ved den statiske metode; dog skal traktorens førerværn og delene, hvorpå det er fastgjort, udgøre en helhed, der i det følgende benævnes »montagen«.

3.1.1.3.2.

Under såvel den statiske som den dynamiske prøvning skal traktoren (eller montagen) være forsynet med alle dele fra serieproduktionen, som kan have indflydelse på styrken af førerværnet, eller som kan være nødvendige for styrkeprøvningen.

Komponenter, som kan forårsage fare i frirummet, skal også være monteret på traktoren (eller montagen), for at de kan undersøges for at konstatere, om acceptkriterierne i punkt 3.1.3 er opfyldt. Alle traktorens og førerværnets dele, herunder førerværn mod vejrlig, skal indleveres eller angives på tegninger.

3.1.1.3.3.

Under styrkeprøvningerne fjernes alle aftagelige paneler og løse ikke-konstruktionsdele, således at de ikke forøger førerværnets styrke.

3.1.1.3.4.

Sporvidden indstilles, således at førerværnet så vidt muligt ikke støttes af dækkene under styrkeprøvningerne. Hvis prøvningen foretages efter den statiske fremgangsmåde, kan hjulene fjernes.

1)

slagprøvning (dynamisk prøvning) eller belastningsprøvning (statisk prøvning) bagtil (jf. 3.2.1.1.1 og 3.2.2.1.1)

2)

trykprøvning bagtil (dynamisk eller statisk prøvning) (jf. 3.2.1.1.4 og 3.2.2.1.4)

3)

slagprøvning (dynamisk prøvning) eller belastningsprøvning (statisk prøvning) fortil (jf. 3.2.1.1.2 og 3.2.2.1.2)

4)

slagprøvning (dynamisk prøvning) eller belastningsprøvning (statisk prøvning) på siden (jf. 3.2.1.1.3 og 3.2.2.1.3)

5)

trykprøvning fortil (dynamisk eller statisk prøvning) (jf. 3.2.1.1.5 og 3.2.2.1.5).

3.1.2.2.1.

Hvis en del eller flere dele af det udstyr, der bruges til at fastholde traktoren, forrykkes eller går itu under prøvningen, skal denne startes forfra.

3.1.2.2.2.

Der må ikke foretages reparationer eller justeringer af traktor eller førerværn under prøvningerne.

3.1.2.2.3.

Under prøvningerne skal traktorens gearkasse være i neutral position og traktoren være ubremset.

3.1.2.2.4.

Er traktoren udstyret med et ophængssystem mellem traktorkrop og hjul, skal dette system blokeres under prøvningen.

3.1.2.2.5.

Den side, der vælges til den første slagprøvning bagtil (dynamisk prøvning) eller den første belastningsprøvning bagtil (statisk prøvning), skal være den side, som prøvningsmyndighederne mener vil give de slag eller belastninger, der er mest ufordelagtige for førerværnet. Belastning eller slag sideværts eller bagfra skal påføres fra begge sider af førerværnets midterplan i længderetningen. Belastningen eller slaget foran skal påføres på samme side af førerværnets midterplan i længderetningen som belastningen eller slaget sideværts fra.

3.1.3.1.

Et førerværn anses for at have opfyldt styrkekravene, hvis det opfylder følgende krav:

3.1.3.2.

Der må ikke være noget udstyr, som frembyder nogen fare for føreren. Der må ikke være udspringende dele eller tilbehør, som vil kunne såre føreren, hvis traktoren vælter, eller dele eller tilbehør, som vil kunne fastklemme ham — for eksempel om benet eller foden — som følge af førerværnets deformationer.

3.1.5.1.1.

En klods, der fungerer som et pendul, skal være ophængt i to kæder eller ståltove i omdrejningspunkter, som befinder sig mindst 6 meter over underlaget. Det skal være muligt at foretage uafhængig indstilling af klodsens ophængshøjde og vinklen mellem klodsen og kæderne eller ståltovene, hvori den er ophængt.

3.1.5.1.2.

Pendulklodsens masse skal være 2 000 ± 20 kg ekskl. massen af kæder eller ståltove, der ikke må være større end 100 kg. Længden af slagfladens sider skal være 680 mm ± 20 mm (jf. figur 7.3). Klodsen skal være således udført, at dens tyngdepunkt ikke forskydes, men falder sammen med parallelepipedumets geometriske midtpunkt.

3.1.5.1.3.

Parallelepipedumet skal være forbundet med den anordning, der trækker det bagud, med en momentan udløsningsmekanisme, der er således udformet og placeret, at den udløser pendulklodsen, uden at parallelepipedumet kommer i svingninger omkring dets vandrette akse vinkelret på pendulets svingningsplan.

3.1.5.3.1.

Forankringsskinnerne, der skal have den fornødne indbyrdes afstand og dække et tilstrækkeligt stort område til, at traktoren kan forankres i alle de tilfælde, der er vist (jf. figur 7.4, 7.5 og 7.6), skal være solidt fastgjort til et fast underlag neden under pendulet.

3.1.5.3.3.

Traktoren forankres til skinnerne ved hjælp af runde ståltove af konstruktion 6 × 19 tråde med hampesjæl i overensstemmelse med ISO 2408:2004 og med en nominel diameter på 13 mm. Metalkordelerne skal have en brudstyrke på 1 770 MPa.

3.1.5.3.4.

På knækstyrede traktorer skal drejningspunktet understøttes og forankres på passende måde for alle prøvninger. Under slagprøvningen på siden skal drejningspunktet tillige afstives på den side, som er modsat slaget. For- og baghjul behøver ikke at ligge på linje, hvis afstivningen herved lettes.

3.1.5.4.1.

Ved slagprøvningerne skal til afstivning af hjulene anvendes en bjælke af nåletræ på 150 × 150 mm (jf. figur 7.4, 7.5 og 7.6).

3.1.5.4.2.

Ved slagprøvninger på siden skal en bjælke af nåletræ som støtte for hjulfælgene fastspændes til underlaget på den side, som er modsat slaget (jf. figur 7.6).

3.1.5.5.1.

Ved prøvning af knækstyrede traktorer skal anvendes ekstra afstivninger og forankringer. Deres formål er at sikre, at den del af traktoren, på hvilken førerværnet er monteret, fastholdes som på en ikke-knækstyret traktor.

3.1.5.5.2.

Særlige tillægsbestemmelser er givet i punkt 3.2.1.1 for slag- og trykprøvningerne.

3.1.5.6.1.

Dækkene må ikke være væskefyldte og skal oppumpes til det tryk, som fabrikanten har foreskrevet til markarbejde.

3.1.5.6.2.

Forankringerne tilspændes i hver enkelt tilfælde således, at dækkene deformeres med 12 % af dækhøjden (afstanden mellem underlag og fælgens laveste punkt før tilspænding).

3.1.5.8.1.

anordning til måling af den elastiske deformation (forskellen mellem den største øjeblikkelige deformation og den blivende deformation, jf. figur 7.8).

3.1.5.8.2.

udstyr til at kontrollere, at førerværnet ikke er trængt ind i frirummet, og at frirummet hele tiden under prøvningen har været beskyttet af førerværnet (jf. punkt 3.2.2.2.2).

3.1.6.1.1.

Med det statiske prøvningsapparatur skal førerværnet kunne udsættes for tryk eller belastninger.

3.1.6.1.2.

Der skal træffes sådanne forholdsregler, at belastningen kan fordeles jævnt, vinkelret på belastningsretningen og langs en bom på mindst 250 mm og højst 700 mm og med præcise multipla på 50 mm mellem disse længder. Den stive bjælke skal have en lodret anlægsflade med en højde på 150 mm. Bjælkekanterne, der berører førerværnet, skal være krumme med en radius på maksimalt 50 mm.

3.1.6.1.3.

Bommens anlægsflade skal kunne indstille sig til enhver vinkel på belastningsretningen, således at den kan følge vinkeldrejningerne i førerværnets bærende overflade, når førerværnet deformeres.

3.1.6.1.4.

Kraftens retning (afvigelse fra vandret og lodret):

3.1.6.1.5.

Deformationen må kun ske langsomt (under 5 mm/s), så belastningen hele tiden kan anses for at være »statisk«.

3.1.6.2.1.

Kurven for deformationens afhængighed af kraften afsættes for at bestemme, hvor meget energi der absorberes af førerværnet. Det er ikke nødvendigt at måle kraften og deformationen på det sted, hvor førerværnet udsættes for belastningen; kraften og deformationen skal imidlertid måles samtidigt og colineært.

3.1.6.2.2.

Begyndelsespunktet for deformationsmålingen vælges, således at kun den energi, der absorberes af førerværnet og/eller ved deformation af visse af traktorens dele, tages i betragtning. Der tages ikke hensyn til den energi, der absorberes ved forankringens deformation og/eller glidning.

3.1.6.3.1.

Forankringsskinnerne, der skal have fornøden indbyrdes afstand og dække et tilstrækkeligt stort område til, at traktoren kan forankres i alle de tilfælde, der er vist, skal være solidt fastgjort til et fast underlag nær ved prøvningsapparaturet.

3.1.6.3.2.

Traktoren forankres til skinnerne ved hjælp af dertil egnede midler (plader, kiler, ståltove, donkrafte osv.), således at den ikke kan bevæge sig under prøvningen. Dette krav kontrolleres under prøvningen ved hjælp af det sædvanlige udstyr til længdemåling.

Hvis traktoren flytter sig, gentages hele prøvningen, medmindre det system til måling af deformationerne, der benyttes ved afsætningen af kurven for deformationens afhængighed af kraften, er forbundet med traktoren.

3.1.6.5.1.

anordning til måling af den elastiske deformation (forskellen mellem den største øjeblikkelige deformation og den blivende deformation, jf. figur 7.8).

3.1.6.5.2.

anordning til at kontrollere, at førerværnet ikke er trængt ind i frirummet, og at frirummet hele tiden under prøvningen har været beskyttet af førerværnet (jf. punkt 3.3.2.2.2).

3.2.1.1.1.1.

Traktoren anbringes således i forhold til pendulklodsen, at denne vil ramme førerværnet, når slagfladen og ophængskæden er i en vinkel med det lodrette plan A på M/100 med 20 ° som maksimum, medmindre førerværnet ved deformation i slagpunktet får en større vinkel med lodret. I dette tilfælde indstilles klodsens slagflade ved hjælp af ekstra understøtning, således at den er parallel med førerværnets hældning i slagpunktet på tidspunktet for største deformation, og ophængskæden eller -ståltovet fortsat er i ovennævnte vinkel.

Pendulklodsens faldhøjde indstilles, og der træffes de fornødne foranstaltninger, således at det forhindres, at pendulklodsen drejer omkring slagpunktet.

Slagpunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først ved et stejlingsuheld, og er normalt den øverste kant. Klodsens tyngdepunkt skal være beliggende i en afstand af 1/6 af førerværnets bredde foroven, inden for et lodret plan, som er parallelt med traktorens midterplan, og som går gennem førerværnets yderste øvre punkt.

Hvis førerværnet er krumt eller har fremspringende kanter på dette sted, anbringes der kiler, således at slagprøvningen kan udføres på dette sted, men på en sådan måde, at førerværnet ikke styrkes derved.

3.2.1.1.1.2.

Traktoren forankres til underlaget ved hjælp af fire ståltove, et ved hver ende af begge aksler, anbragt som vist i figur 7.4. Afstanden mellem de forreste og bageste forankringspunkter skal være således, at vinklen mellem ståltovene og underlaget bliver på under 30 °. De bageste forankringer skal tillige være anbragt således, at de to ståltoves skæringspunkter ligger i klodsens lodrette tyngdepunktsplan.

Ståltovene tilspændes således, at dækkenes deformation bliver som angivet i punkt 3.1.5.6.2. Efter at ståltovene er tilspændt, anbringes stopbjælken foran og tæt imod baghjulene, hvorpå den fæstnes til underlaget.

3.2.1.1.1.3.

Ved knækstyrede traktorer skal drejningspunktet tillige understøttes af en kvadratisk bjælke på mindst 100 × 100 mm og forankres fast til underlaget.

3.2.1.1.1.4.

Pendulklodsen løftes bagud, således at højden mellem dens tyngdepunkt og slagpunkt er givet ved en af følgende to formler:

H = 2,165 × 10– 8 M L2

eller

H = 5,73 × 10– 2 I

Herefter udløses klodsen, så den slår mod førerværnet.

3.2.1.1.1.5.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) skal højden være den største af en af de to ovennævnte eller en af de to følgende højder:

H = 25 + 0,07 M

for traktorer med en referencemasse på under 2 000 kg

H = 125 + 0,02 M

for traktorer med en referencemasse på over 2 000 kg.

3.2.1.1.2.1.

Traktoren anbringes således i forhold til pendulklodsen, at denne vil ramme førerværnet, når slagfladen og ophængskæden er i en vinkel med det lodrette plan A på M/100 med 20 ° som maksimum, medmindre førerværnet ved deformation i slagpunktet får en større vinkel med lodret. I dette tilfælde indstilles klodsens slagflade ved hjælp af ekstra understøtning, således at den er parallel med førerværnets hældning i slagpunktet på tidspunktet for største deformation, og ophængskæden eller –ståltovet fortsat er i ovennævnte vinkel.

Pendulklodsens faldhøjde indstilles, og der træffes de fornødne foranstaltninger, således at det forhindres, at pendulklodsen drejer omkring slagpunktet.

Slagpunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først, hvis traktoren vælter sidelæns under fremadgående kørsel, og er normalt den øverste kant. Klodsens tyngdepunkt skal være beliggende i en afstand af 1/6 af førerværnets bredde foroven, inden for et lodret plan, som er parallelt med traktorens midterplan, og som går gennem førerværnets yderste øvre punkt.

Såfremt førerværnet er krumt eller har fremspringende kanter på dette sted, anbringes der kiler, således at slagprøven kan udføres på dette sted, men på en sådan måde, at førerværnet ikke styrkes derved.

3.2.1.1.2.2.

Traktoren forankres til underlaget ved hjælp af fire ståltove, et ved hver ende af begge aksler, anbragt som vist i figur 7.5. Afstanden mellem de forreste og bageste forankringspunkter skal være således, at vinklen mellem ståltovene og underlaget bliver på under 30 °. De bageste forankringer skal tillige være anbragt således, at de to ståltoves skæringspunkter ligger i klodsens lodrette tyngdepunktsplan.

Ståltovene tilspændes således, at dækkenes deformation bliver som angivet i punkt 3.1.5.6.2. Efter at ståltovene er tilspændt, anbringes stopbjælken som støtte bagved og tæt imod baghjulene, hvorpå den fæstnes til underlaget.

3.2.1.1.2.3.

Ved knækstyrede traktorer skal drejningspunktet tillige understøttes af en kvadratisk bjælke på mindst 100 × 100 mm og forankres fast til underlaget.

3.2.1.1.2.4.

Pendulklodsen løftes bagud, således at højden mellem dens tyngdepunkt og slagpunkt er givet ved en af følgende to formler, der vælges afhængig referencemassen af den montage, der skal prøves:

H = 25 + 0,07 M

for traktorer med en referencemasse på under 2 000 kg

H = 125 + 0,02 M

for traktorer med en referencemasse på over 2 000 kg.

Herefter udløses klodsen, så den slår mod førerværnet.

3.2.1.1.2.5.

Når der er tale om traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat):

Herefter udløses klodsen, så den slår mod førerværnet.

3.2.1.1.3.1.

Traktoren anbringes således i forhold til pendulklodsen, at denne vil ramme førerværnet, når slagfladen og ophængskæderne eller -ståltovene er lodrette, medmindre førerværnet ved deformation i slagpunktet danner en vinkel på mindre end 20 ° med lodret. I dette tilfælde indstilles klodsens slagflade ved hjælp af ekstra understøtning således, at den er parallel med førerværnets hældning i slagpunktet på tidspunktet for største deformation, og ophængskæderne eller -ståltovene fortsat er lodrette på slagfladen.

3.2.1.1.3.2.

Pendulklodsens faldhøjde indstilles, og der træffes de fornødne foranstaltninger, således at det forhindres, at pendulklodsen drejer omkring slagpunktet.

3.2.1.1.3.3.

Slagpunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først ved en sidelæns væltning, og er normalt den øverste kant. Medmindre det er sikkert, at en anden del af denne kant vil ramme jorden først, skal slagpunktet ligge i det plan, som er vinkelret på traktorens midterplan, og som passerer 60 mm foran sædets indekspunkt, når sædet er indstillet i længderetningens midterstilling.

3.2.1.1.3.4.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) skal slagpunktet befinde sig i det plan, som står vinkelret på traktorens midterplan, og som passerer gennem midterpunktet af det segment, der forbinder de to indekspunkter for sædet, som bestemmes ved at forbinde sædets to forskellige stillinger. For førerværn med et system med to stolper skal slagpunktet være på en af de to stolper.

3.2.1.1.3.5.

Traktorens hjul i den side, på hvilken slaget rammer, forankres til underlaget ved hjælp af ståltove over de tilsvarende ender af for- og bagakslerne. Ståltovene tilspændes således, at værdierne for dækkenes deformation bliver som angivet i punkt 3.1.5.6.2.

Efter at ståltovene er tilspændt, anbringes stopbjælken på underlaget og skubbes tæt ind imod dækkene i den modsatte side af den, på hvilken slaget rammer, hvorpå den fæstnes til underlaget. Det kan eventuelt blive nødvendigt at anvende to bjælker eller kiler, såfremt ydersiden af for- og bagdækkene ikke ligger i samme lodrette plan. Støttebjælken anbringes derpå som anvist i figur 7.6 mod fælgen på det hårdest belastede hjul i den modsatte side af den, på hvilken slaget rammer, skubbes stramt mod fælgen og fastspændes så ved foden. Støttebjælkens længde vælges således, at den, når den er anbragt mod fælgen, danner en vinkel på 30 ± 3° med underlaget. Dens tykkelse skal endvidere om muligt være 20-25 gange mindre end dens længde og 2-3 gange mindre end dens bredde. Bjælkeenderne skal være udformet som vist på detaljetegningerne i figur 7.6.

3.2.1.1.3.6.

Ved knækstyrede traktorer skal drejningspunktet tillige understøttes af en kvadratisk bjælke på mindst 100 × 100 mm, og skal desuden til siden understøttes af en anordning i lighed med den bjælke, der skubbes mod baghjulet som i punkt 3.2.1.1.3.2. Drejningspunktet forankres derefter fast til underlaget.

3.2.1.1.3.7.

Pendulklodsen løftes bagud, således at højden mellem dens tyngdepunkt og slagpunkt er givet ved en af følgende to formler, der vælges afhængig referencemassen af den montage, der skal prøves:

H = 25 + 0,20 M

for traktorer med en referencemasse på under 2 000 kg

H = 125 + 0,15 M

for traktorer med en referencemasse på over 2 000 kg.

3.2.1.1.3.8.

Når der er tale om traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat):

Herefter udløses klodsen, så den slår mod førerværnet.

3.2.2.1.1.1.

Belastningen påføres vandret i et lodret plan parallelt med traktorens midterplan.

Belastningspunktet skal være den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først ved et stejlingsuheld, og er normalt den øverste kant. Det lodrette plan, i hvilket belastningen påføres, skal være beliggende i en afstand af 1/3 af førerværnets ydre bredde foroven fra midterplanet.

Hvis førerværnet er krumt eller har fremspringende kanter på dette sted, anbringes der kiler, således at belastningsprøven kan udføres på dette sted, men på en sådan måde, at førerværnet ikke styrkes derved.

3.2.2.1.1.2.

Montagen forankres til underlaget som beskrevet i punkt 3.1.6.3.

3.2.2.1.1.3.

Den energi, der optages af førerværnet under prøvningen, skal mindst være:

Eil = 2,165 × 10–7 M L2

eller

Eil = 0,574 × I

3.2.2.1.1.4.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) skal energien være den største af enten den ovennævnte valgte formel eller følgende:

Eil = 500 + 0,5 M

3.2.2.1.2.1.

Belastningen påføres vandret i et lodret plan parallelt med traktorens midterplan. Belastningspunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først, såfremt traktoren vælter sidelæns under fremadkørsel, og er normalt den øverste kant. Belastningspunktet skal være beliggende i en afstand af 1/6 af førerværnets bredde foroven inden for et lodret plan, som er parallelt med traktorens midterplan, og som går gennem førerværnets yderste øvre punkt.

Hvis førerværnet er krumt eller har fremspringende kanter på dette sted, anbringes der kiler, således at belastningsprøven kan udføres på dette sted, men på en sådan måde, at førerværnet ikke styrkes derved.

3.2.2.1.2.2.

Montagen forankres til underlaget som beskrevet i punkt 3.1.6.3.

3.2.2.1.2.3.

Den energi, der optages af førerværnet under prøvningen, skal mindst være:

Eil = 500 + 0,5 M

3.2.2.1.2.4.

Når der er tale om traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat):

3.2.2.1.3.1.

Sidebelastningen påføres vandret i et lodret plan, som er vinkelret på traktorens midterplan, og passerer i en afstand af 60 mm foran sædets indekspunkt, idet sædet er indstillet i midterpositionen i længdeaksen. Belastningspunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først, hvis traktoren vælter, og er normalt den øverste kant.

3.2.2.1.3.2.

Montagen forankres til underlaget som beskrevet i punkt 3.1.6.3.

3.2.2.1.3.3.

Den energi, der optages af førerværnet under prøvningen, skal mindst være:

Eis = 1,75 M

3.2.2.1.3.4.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) skal belastningspunktet befinde sig i det plan, som står vinkelret på traktorens midterplan, og som passerer gennem midterpunktet af det segment, der forbinder de to indekspunkter for sædet, som bestemmes ved at forbinde sædets to forskellige stillinger. For førerværn med et system med to stolper skal belastningspunktet være på en af de to stolper.

3.2.2.1.3.4.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat), hvor førerværnet er en bagtil monteret styrtbøjle med to stolper, er energien den største af følgende:

Eis = 1,75 M

eller

Eis = 1,75 M (B6 + B)/2B

3.3.2.1.1.

Førerværnet skal være identisk med det prøvede førerværn

3.3.2.1.2.

Den påkrævede energi må ikke overstige den energi, der blev beregnet for den oprindelige prøvning, med mere end 5 %.

3.3.2.1.3.

Fastgørelsesmåden og de dele af traktoren, til hvilke førerværnet fastgøres, skal være identiske.

3.3.2.1.4.

Alle dele, som f.eks. skærme og motorhjelm, der afstiver førerværnet, skal være identiske.

3.3.2.1.5.

Sædets placering i førerværnet og dets kritiske dimensioner og førerværnets relative placering på traktoren skal være således, at frirummet under hele prøvningen ville have været beskyttet inden for den deformerede konstruktion (dette kontrolleres ved at anvende samme reference for frirum som i den oprindelige prøvningsrapport, henholdsvis sædets referencepunkt [SRP] og sædets indekspunkt [SIP]).

3.3.2.2.1.

Ændringer, der ikke har nogen indflydelse på resultaterne af den indledende prøvning (f.eks. påsvejsning af en montageplade på ekstraudstyr i en ikke-kritisk position i førerværnet), tilføjelse af sæder med forskellig SIP-placering i førerværnet (dog skal det kontrolleres, at den/de nye frirum forbliver beskyttet inden for den deformerede konstruktion under hele prøvningen).

3.3.2.2.2.

Ændringer, der måske har indflydelse på resultatet af den oprindelige prøvning, uden at der derved sættes spørgsmålstegn ved, om førerværnet bør godkendes (f.eks. ændring af en konstruktionsdel, ændring af den metode, der anvendes til fastgørelse af førerværnet på traktoren). Der kan udføres en valideringsprøvning, og prøvningsresultaterne skal indgå i udvidelsesrapporten.

Følgende grænser for denne type udvidelser er fastsat:

3.3.2.2.3.

Forøgelse af den referencemasse, der er angivet af en fabrikant for et førerværn, der allerede er blevet prøvet. Hvis fabrikanten ønsker at beholde det samme godkendelsesnummer, er det muligt at udstede en udvidelsesrapport efter gennemførelse af en valideringsprøvning (grænseværdierne på ± 7 % som omhandlet i punkt 3.3.2.2.2.2 finder i så fald ikke anvendelse).

3.5.1.

Hvis førerværnet hævdes at have egenskaber, der beskytter mod koldskørhed i koldt vejr, skal fabrikanten give nærmere oplysninger, der skal indgå i rapporten.

3.5.2.

Følgende krav og metoder skal sikre styrke og modstand mod koldskørhed ved lave temperaturer. Det foreslås, at følgende mindstekrav til materialer skal være opfyldt ved bedømmelse af førerværnets egnethed ved lave arbejdstemperaturer i de lande, hvor denne yderligere beskyttelse ved drift er nødvendig.

3.5.2.1.

Bolte og møtrikker, der bruges til at fastgøre førerværnet på traktoren og til at forbinde konstruktionsdele i førerværnet, skal udvise passende, kontrollerede sejhedsegenskaber ved lave temperaturer.

3.5.2.2.

Alle svejseelektroder, der bruges til fremstilling af konstruktionsdele og monteringsdele, skal være i overensstemmelse med materialerne til førerværn som angivet i punkt 3.5.2.3 nedenfor.

3.5.2.3.

Stålmateriale til førerværnets konstruktionsdele skal være af materialer med kontrolleret sejhed, som opfylder de mindstekrav til slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv) som vist i tabel 7.1. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995.

Stål med en tykkelse »som valset« på under 2,5 mm og med et kulstofindhold på under 0,2 % anses for at opfylde dette krav.

Konstruktionsdele i førerværnet, der er fremstillet af andre materialer end stål, skal have en tilsvarende slagfasthed ved lave temperaturer.

3.5.2.4.

Ved prøvning af slagenergikravene med Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv), må prøveemnernes størrelse ikke være mindre end de største størrelser i tabel 7.1, som materialet tillader.

3.5.2.5

Charpy-kærvslagprøvningen (V-formet kærv) udføres efter metoden i ASTM A 370-1979, undtagen for prøveemnestørrelser, som skal være i overensstemmelse med målene i tabel 7.1.

Tabel 7.1

Mindste slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv)

3.5.2.6.

Alternativer til denne metode er anvendelsen af beroliget og halvberoliget stål, for hvilket der skal gives en passende specifikation. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995, Amd 1:2003.

3.5.2.7.

Prøveemnerne skal tages i længderetningen fra flade emner, profiler af rørstål eller konstruktionsstål til førerværn før formgivning eller svejsning. Prøveemner fra profiler af rørstål eller konstruktionsstål skal tages fra midten i den side med de største mål og må ikke omfatte svejsninger.

3.1.2.1.

Traktoren skal være udstyret med førerværnet i dettes sikkerhedsstilling.

3.1.2.2.

Traktoren skal være forsynet med dæk af den størst tilladelige diameter angivet af fabrikanten og den mindste dæksbredde, som kan anvendes ved denne diameter. Dækkene må ikke have flydende ballast og skal oppumpes til det tryk, som er angivet for markarbejde.

3.1.2.3.

Baghjulene indstilles til mindste sporvidde; forhjulene indstilles så præcist som muligt til samme sporvidde. Hvis der er to muligheder for indstilling af sporvidden, der afviger lige meget fra baghjulenes mindste sporvidde, skal den største af disse to sporvidder anvendes for forhjulene.

3.1.2.4.

Traktoren skal være påfyldt alle driftsmidler, eller disse skal være erstattet med en tilsvarende masse anbragt i tilsvarende position.

3.1.2.5.

Alle fastgørelsesdele, der anvendes i seriefremstillingen, skal fastgøres på traktoren i den normale position.

3.1.3.1.

Traktoren, der er klargjort som angivet ovenfor, anbringes på et vandret plan, således at traktorens foraksels omdrejningspunkt — eller for en leddelt traktor omdrejningspunktet mellem de to aksler — kan bevæge sig frit.

3.1.3.2.

Ved hjælp af donkraft eller talje vippes den del af traktoren, som er stift forbundet til den aksel, som optager mere end 50 % af traktorens vægt, idet hældningsvinklen måles løbende. Denne vinkel skal mindst være 38° i det øjeblik, traktoren er i ustabil ligevægt på de to hjul, der er i berøring med jorden. Prøvningen gennemføres en gang med rattet blokeret ved fuldt udsving til højre og en gang ved fuldt udsving til venstre.

3.1.4.2.1.

Rulningsprøvningen gennemføres på en mindst 4 m lang prøverampe (jf. figur 6.4). Denne rampes overfladelag består af et 18 cm lag af et materiale, som har et penetrationsindeks (konus) målt i henhold til standarderne ASAE S313.3 FEB1999 og ASAE EP542 FEB1999 på:

A = 235 ± 20

eller

B = 335 ± 20

3.1.4.2.2.

Traktoren (klargjort i henhold til punkt 3.1.2) vippes sideværts med en begyndelseshastighed på nul. Ved prøvningen placeres traktoren på rampens top, således at de hjul, som befinder sig på rampesiden, hviler på rampen, og således at traktorens midterplan er parallel med niveaulinjerne. Efter at traktoren har ramt prøvningsrampens overflade, kan den påbegynde ny rulning omkring førerværnets øvre hjørne, men rulningen må ikke fuldføres. Traktoren skal falde tilbage på den side, som ramte prøvningsrampen første gang.

3.1.4.3.1.

Følgende egenskaber for traktoren skal bestemmes til beregning af de værdier, der gør det muligt at kontrollere traktorens egenskaber med hensyn til at forhindre kontinuerlig rulning (jf. figur 6.5):

Summen af sporvidden S og bredden af dækkene B0 skal være større end bredden B6 af førerværnet.

3.1.4.3.2.

Beregningerne kan foretages på basis af følgende forenklede hypoteser:

3.1.4.3.3.

Computerprogrammet (BASIC (5)) til bestemmelse af, om en sideværts væltende smalsporet traktor med frontmonteret førerværn fortsætter med at rulle rundt eller standser rulningen, indgår i dette regulativ, med eksemplerne 6.1 til 6.11.

3.2.1.3.1.

Førerværnet skal være i overensstemmelse med specifikationerne for serieproduktionen. Det skal være fastgjort i overensstemmelse med den af fabrikanten anbefalede metode på en af de traktorer, hvortil det er konstrueret.

NB: En komplet traktor er ikke nødvendig til styrkeprøvningen ved den statiske metode; dog skal traktorens førerværn og delene, hvorpå det er fastgjort, udgøre en helhed, der i det følgende benævnes »montagen«.

3.2.1.3.2.

Under såvel den statiske som den dynamiske prøvning skal traktoren (eller montagen) være forsynet med alle dele fra serieproduktionen, som kan have indflydelse på styrken af førerværnet, eller som kan være nødvendige for styrkeprøvningen.

Komponenter, som kan forårsage fare i frirummet, skal også være monteret på traktoren (eller montagen), for at de kan undersøges for at konstatere, om acceptkriterierne i punkt 3.2.3 er opfyldt.

Alle traktorens og førerværnets dele, herunder førerværn mod vejrlig, skal indleveres eller angives på tegninger.

3.2.1.3.3.

Under styrkeprøvningerne fjernes alle aftagelige paneler og løse ikke-konstruktionsdele, således at de ikke forøger førerværnets styrke.

3.2.1.3.4.

Sporvidden indstilles, således at førerværnet så vidt muligt ikke støttes af dækkene under styrkeprøvningerne. Hvis prøvningen foretages efter den statiske fremgangsmåde, kan hjulene fjernes.

1)

slagprøvning (dynamisk prøvning) eller belastningsprøvning (statisk prøvning) bagtil

(jf. 3.3.1.1.1 og 3.3.2.1.1)

2)

trykprøvning bagtil (dynamisk eller statisk prøvning)

(jf. 3.3.1.1.4 og 3.3.2.1.4)

3)

slagprøvning (dynamisk prøvning) eller belastningsprøvning (statisk prøvning) fortil

(jf. 3.3.1.1.2 og 3.3.2.1.2)

4)

slagprøvning (dynamisk prøvning) eller belastningsprøvning (statisk prøvning) på siden

(jf. 3.3.1.1.3 og 3.3.2.1.3)

5)

trykprøvning fortil (dynamisk eller statisk prøvning)

(jf. 3.3.1.1.5 og 3.3.2.1.5).

3.2.2.2.1.

Hvis en del eller flere dele af det udstyr, der bruges til at fastholde traktoren, forrykkes eller går itu under prøvningen, skal denne startes forfra.

3.2.2.2.2.

Der må ikke foretages reparationer eller justeringer af traktor eller førerværn under prøvningerne.

3.2.2.2.3.

Under prøvningerne skal traktorens gearkasse være i neutral position og traktoren være ubremset.

3.2.2.2.4.

Er traktoren udstyret med et ophængssystem mellem traktorkrop og hjul, skal dette system blokeres under prøvningen.

3.2.2.2.5.

Den side, der vælges til den første slagprøvning bagtil (dynamisk prøvning) eller den første belastningsprøvning bagtil (statisk prøvning), skal være den side, som prøvningsmyndighederne mener vil give de slag eller belastninger, der er mest ufordelagtige for førerværnet. Belastning eller slag sideværts eller bagfra skal påføres fra begge sider af førerværnets midterplan i længderetningen. Belastningen eller slaget foran skal påføres på samme side af førerværnets midterplan i længderetningen som belastningen eller slaget sideværts fra.

3.2.3.1.

Et førerværn anses for at have opfyldt styrkekravene, hvis det opfylder følgende krav:

3.2.3.2.

Der må ikke være noget udstyr, som frembyder nogen fare for føreren. Der må ikke være udspringende dele eller tilbehør, som vil kunne såre føreren, hvis traktoren vælter, eller dele eller tilbehør, som vil kunne fastklemme ham — for eksempel om benet eller foden — som følge af førerværnets deformationer.

3.2.5.1.1.

En klods, der fungerer som et pendul, skal være ophængt i to kæder eller ståltove i omdrejningspunkter, som befinder sig mindst 6 meter over underlaget. Det skal være muligt at foretage uafhængig indstilling af klodsens ophængshøjde og vinklen mellem klodsen og kæderne eller ståltovene, hvori den er ophængt.

3.2.5.1.2.

Pendulklodsens masse skal være 2 000 ± 20 kg ekskl. massen af kæder eller ståltove, der ikke må være større end 100 kg. Længden af slagfladens sider skal være 680 mm ± 20 mm (jf. figur 6.10). Klodsen skal være således udført, at dens tyngdepunkt ikke forskydes, men falder sammen med parallelepipedumets geometriske midtpunkt.

3.2.5.1.3.

Parallelepipedumet skal være forbundet med den anordning, der trækker det bagud, med en momentan udløsningsmekanisme, der er således udformet og placeret, at den udløser pendulklodsen, uden at parallelepipedumet kommer i svingninger omkring dets vandrette akse vinkelret på pendulets svingningsplan.

3.2.5.3.1.

Forankringsskinnerne, der skal have den fornødne indbyrdes afstand og dække et tilstrækkeligt stort område til, at traktoren kan forankres i alle de tilfælde, der er vist (jf. figur 6.11, 6.12 og 6.13), skal være solidt fastgjort til et fast underlag neden under pendulet.

3.2.5.3.2.

Traktoren forankres til skinnerne ved hjælp af runde ståltove af konstruktion 6 × 19 tråde med hampesjæl i overensstemmelse med ISO 2408:2004 og med en nominel diameter på 13 mm. Metalkordelerne skal have en brudstyrke på 1 770 MPa.

3.2.5.3.3.

På knækstyrede traktorer skal drejningspunktet understøttes og forankres på passende måde for alle prøvninger. Under slagprøvningen på siden skal drejningspunktet tillige afstives på den side, som er modsat slaget. For- og baghjul behøver ikke at ligge på linje, hvis afstivningen herved lettes.

3.2.5.4.1.

Ved slagprøvningerne skal til afstivning af hjulene anvendes en bjælke af nåletræ på 150 × 150 mm (jf. figur 6.11, 6.12 og 6.13).

3.2.5.4.2.

Ved slagprøvninger på siden skal en bjælke af nåletræ som støtte for hjulfælgene fastspændes til underlaget på den side, som er modsat slaget (jf. figur 6.13).

3.2.5.5.1.

Ved prøvning af knækstyrede traktorer skal anvendes ekstra afstivninger og forankringer. Deres formål er at sikre, at den del af traktoren, på hvilken førerværnet er monteret, fastholdes som på en ikke-knækstyret traktor.

3.2.5.5.2.

Særlige tillægsbestemmelser er givet i punkt 3.3.1.1 for slag- og trykprøvningerne.

3.2.5.6.1.

Dækkene må ikke være væskefyldte og skal oppumpes til det tryk, som fabrikanten har foreskrevet til markarbejde.

3.2.5.6.2.

Forankringerne tilspændes i hver enkelt tilfælde således, at dækkene deformeres med 12 % af dækhøjden (afstanden mellem underlag og fælgens laveste punkt før tilspænding).

3.2.5.8.1.

anordning til måling af den elastiske deformation (forskellen mellem den største øjeblikkelige deformation og den blivende deformation, jf. figur 6.15).

3.2.5.8.2.

udstyr til at kontrollere, at førerværnet ikke er trængt ind i frirummet, og at frirummet hele tiden under prøvningen har været beskyttet af førerværnet (jf. punkt 3.3.2.2.2).

3.2.6.1.1.

Med dette statiske prøvningsapparatur skal førerværnet kunne udsættes for tryk eller belastninger.

3.2.6.1.2.

Der skal træffes sådanne forholdsregler, at belastningen kan fordeles jævnt, vinkelret på belastningsretningen og langs en bom på mindst 250 mm og højst 700 mm og med præcise multipla på 50 mm mellem disse længder. Den stive bjælke skal have en lodret anlægsflade med en højde på 150 mm. Bjælkekanterne, der berører førerværnet, skal være krumme med en radius på maksimalt 50 mm.

3.2.6.1.3.

Bjælkens anlægsflade skal kunne indstille sig til enhver vinkel på belastningsretningen, således at den kan følge vinkeldrejningerne i førerværnets bærende overflade, når førerværnet deformeres.

3.2.6.1.4.

Kraftens retning (afvigelse fra vandret og lodret):

3.2.6.1.5.

Deformationen må kun ske langsomt (under 5 mm/s), så belastningen hele tiden kan anses for at være »statisk«.

3.2.6.2.1.

Kurven for deformationens afhængighed af kraften afsættes for at bestemme, hvor meget energi der absorberes af førerværnet. Det er ikke nødvendigt at måle kraften og deformationen på det sted, hvor førerværnet udsættes for belastningen; kraften og deformationen skal imidlertid måles samtidigt og colineært.

3.2.6.2.2.

Begyndelsespunktet for deformationsmålingen vælges, således at kun den energi, der absorberes af førerværnet og/eller ved deformation af visse af traktorens dele, tages i betragtning. Der tages ikke hensyn til den energi, der absorberes ved forankringens deformation og/eller glidning.

3.2.6.3.1.

Forankringsskinnerne, der skal have fornøden indbyrdes afstand og dække et tilstrækkeligt stort område til, at traktoren kan forankres i alle de tilfælde, der er vist, skal være solidt fastgjort til et fast underlag nær ved prøvningsapparaturet.

3.2.6.3.2.

Traktoren forankres til skinnerne ved hjælp af dertil egnede midler (plader, kiler, ståltove, donkrafte osv.), således at den ikke kan bevæge sig under prøvningen. Dette krav kontrolleres under prøvningen ved hjælp af det sædvanlige udstyr til længdemåling.

Hvis traktoren flytter sig, gentages hele prøvningen, medmindre det system til måling af deformationerne, der benyttes ved afsætningen af kurven for deformationens afhængighed af kraften, er forbundet med traktoren.

3.2.6.5.1.

anordning til måling af den elastiske deformation (forskellen mellem den største øjeblikkelige deformation og den blivende deformation, jf. figur 6.15)

3.2.6.5.2.

anordning til at kontrollere, at førerværnet ikke er trængt ind i frirummet, og at frirummet hele tiden under prøvningen har været beskyttet af førerværnet (jf. punkt 3.3.2.2.2).

3.3.1.1.1.1.

Traktoren anbringes således i forhold til pendulklodsen, at denne vil ramme førerværnet, når slagfladen og ophængskæden er i en vinkel med det lodrette plan A på M/100 med 20° som maksimum, medmindre førerværnet ved deformation i slagpunktet får en større vinkel med lodret. I dette tilfælde indstilles klodsens slagflade ved hjælp af ekstra understøtning, således at den er parallel med førerværnets hældning i slagpunktet på tidspunktet for største deformation, og ophængskæden eller -ståltovet fortsat er i ovennævnte vinkel.

Pendulklodsens faldhøjde indstilles, og der træffes de fornødne foranstaltninger, således at det forhindres, at pendulklodsen drejer omkring slagpunktet.

Slagpunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først ved et stejlingsuheld, og er normalt den øverste kant. Klodsens tyngdepunkt skal være beliggende i en afstand af 1/6 af førerværnets bredde foroven, inden for et lodret plan, som er parallelt med traktorens midterplan, og som går gennem førerværnets yderste øvre punkt.

Såfremt førerværnet er krumt eller har fremspringende kanter på dette sted, anbringes der kiler, således at slagprøven kan udføres på dette sted, men på en sådan måde, at førerværnet ikke styrkes derved.

3.3.1.1.1.2.

Traktoren forankres til underlaget ved hjælp af fire ståltove, et ved hver ende af begge aksler, anbragt som vist i figur 6.11. Afstanden mellem de forreste og bageste forankringspunkter skal være således, at vinklen mellem ståltovene og underlaget bliver på under 30°. De bageste forankringer skal tillige være anbragt således, at de to ståltoves skæringspunkter ligger i klodsens lodrette tyngdepunktsplan.

Ståltovene tilspændes således, at dækkenes deformation bliver som angivet i punkt 3.2.5.6.2. Efter at ståltovene er tilspændt, anbringes stopbjælken foran og tæt imod baghjulene, hvorpå den fæstnes til underlaget.

3.3.1.1.1.3.

Ved knækstyrede traktorer skal drejningspunktet tillige understøttes af en kvadratisk bjælke på mindst 100 × 100 mm og forankres fast til underlaget.

3.3.1.1.1.4.

Pendulklodsen løftes bagud, således at højden mellem dens tyngdepunkt og slagpunkt er givet ved en af følgende to formler, der vælges afhængig referencemassen af den montage, der skal prøves:

H = 25 + 0,07 M

for traktorer med en referencemasse på under 2 000 kg

H = 125 + 0,02 M

for traktorer med en referencemasse på over 2 000 kg.

Herefter udløses klodsen, så den slår mod førerværnet.

3.3.1.1.1.5.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) anvendes de samme formler.

3.3.1.1.2.1.

Traktoren anbringes således i forhold til pendulklodsen, at denne vil ramme førerværnet, når slagfladen og ophængskæden er i en vinkel med det lodrette plan A på M/100 med 20° som maksimum, medmindre førerværnet ved deformation i slagpunktet får en større vinkel med lodret. I dette tilfælde indstilles klodsens slagflade ved hjælp af ekstra understøtning, således at den er parallel med førerværnets hældning i slagpunktet på tidspunktet for største deformation, og ophængskæden eller –ståltovet fortsat er i ovennævnte vinkel.

Pendulklodsens faldhøjde indstilles, og der træffes de fornødne foranstaltninger, således at det forhindres, at pendulklodsen drejer omkring slagpunktet.

Slagpunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først, hvis traktoren vælter sidelæns under fremadgående kørsel, og er normalt den øverste kant. Klodsens tyngdepunkt skal være beliggende i en afstand af 1/6 af førerværnets bredde foroven, inden for et lodret plan, som er parallelt med traktorens midterplan, og som går gennem førerværnets yderste øvre punkt.

Såfremt førerværnet er krumt eller har fremspringende kanter på dette sted, anbringes der kiler, således at slagprøven kan udføres på dette sted, men på en sådan måde, at førerværnet ikke styrkes derved.

3.3.1.1.2.2.

Traktoren forankres til underlaget ved hjælp af fire ståltove, et ved hver ende af begge aksler, anbragt som vist på figur 6.12. Afstanden mellem de forreste og bageste forankringspunkter skal være således, at vinklen mellem ståltovene og underlaget bliver på under 30°. De bageste forankringer skal tillige være anbragt således, at de to ståltoves skæringspunkter ligger i klodsens lodrette tyngdepunktsplan.

Ståltovene tilspændes således, at dækkenes deformation bliver som angivet i punkt 3.2.5.6.2. Efter at ståltovene er tilspændt, anbringes stopbjælken som støtte bagved og tæt imod baghjulene, hvorpå den fæstnes til underlaget.

3.3.1.1.2.3.

Ved knækstyrede traktorer skal drejningspunktet tillige understøttes af en kvadratisk bjælke på mindst 100 × 100 mm og forankres fast til underlaget.

3.3.1.1.2.4.

Pendulklodsen løftes bagud, således at højden mellem dens tyngdepunkt og slagpunkt er givet ved en af følgende to formler, der vælges afhængig referencemassen af den montage, der skal prøves:

H = 25 + 0,07 M

for traktorer med en referencemasse på under 2 000 kg

H = 125 + 0,02 M

for traktorer med en referencemasse på over 2 000 kg.

Herefter udløses klodsen, så den slår mod førerværnet.

3.3.1.1.2.5.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) skal højden være den største af den ovennævnte anvendte formel eller den nedenfor valgte formel:

H = 2,165 × 10–8 M × L2

eller

H = 5,73 × 10–2I

3.3.1.1.3.1.

Traktoren anbringes således i forhold til pendulklodsen, at denne vil ramme førerværnet, når slagfladen og ophængskæderne eller -ståltovene er lodrette, medmindre førerværnet ved deformation i slagpunktet danner en vinkel på mindre end 20° med lodret. I dette tilfælde indstilles klodsens slagflade ved hjælp af ekstra understøtning således, at den er parallel med førerværnets hældning i slagpunktet på tidspunktet for største deformation, og ophængskæderne eller -ståltovene fortsat er lodrette på slagfladen.

Pendulklodsens faldhøjde indstilles, og der træffes de fornødne foranstaltninger, således at det forhindres, at pendulklodsen drejer omkring slagpunktet.

Slagpunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først, såfremt traktoren vælter sidelæns.

3.3.1.1.3.2.

Traktorens hjul i den side, på hvilken slaget rammer, forankres til underlaget ved hjælp af ståltove over de tilsvarende ender af for- og bagakslerne. Ståltovene tilspændes således, at værdierne for dækkenes deformation bliver som angivet i punkt 3.2.5.6.2.

Efter at ståltovene er tilspændt, anbringes stopbjælken på underlaget og skubbes tæt ind imod dækkene i den modsatte side af den, på hvilken slaget rammer, hvorpå den fæstnes til underlaget. Det kan eventuelt blive nødvendigt at anvende to bjælker eller kiler, såfremt ydersiden af for- og bagdækkene ikke ligger i samme lodrette plan. Støttebjælken anbringes derpå som anvist i figur 6.13 mod fælgen på det hårdest belastede hjul i den modsatte side af den, på hvilken slaget rammer, skubbes stramt mod fælgen og fastspændes så ved foden. Støttebjælkens længde vælges således, at den, når den er anbragt mod fælgen, danner en vinkel på 30 ± 3° med underlaget. Dens tykkelse skal endvidere om muligt være 20-25 gange mindre end dens længde og 2-3 gange mindre end dens bredde. Bjælkeenderne skal være udformet som vist på detaljetegningerne i figur 6.13.

3.3.1.1.3.3.

Ved knækstyrede traktorer skal drejningspunktet tillige understøttes af en kvadratisk bjælke på mindst 100 × 100 mm, som til siden understøttes på samme måde som den bjælke, der skubbes mod baghjulet som i punkt 3.3.1.1.3.2. Drejningspunktet forankres derefter fast til underlaget.

3.3.1.1.3.4.

Pendulklodsen løftes bagud, således at højden mellem dens tyngdepunkt og slagpunkt er givet ved en af følgende to formler, der vælges afhængig referencemassen af den montage, der skal prøves:

H = (25 + 0,20 M) (B6+B) / 2B

for traktorer med en referencemasse på under 2 000 kg

H = (125 + 0,15 M) (B6+B) / 2B

for traktorer med en referencemasse på over 2 000 kg.

3.3.1.1.3.5.

For vendbare traktorer skal højden være den største værdi opnået ved de relevante formler ovenfor og nedenfor:

H = 25 + 0,2 M

for traktorer med en referencemasse på under 2 000 kg

H = 125 + 0,15 M

for traktorer med en referencemasse på over 2 000 kg.

Herefter udløses klodsen, så den slår mod førerværnet.

3.3.2.1.1.1.

Belastningen påføres vandret i et lodret plan parallelt med traktorens midterplan.

Belastningspunktet skal være den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først ved et stejlingsuheld, og er normalt den øverste kant. Det lodrette plan, i hvilket belastningen påføres, skal være beliggende i en afstand af 1/3 af førerværnets ydre bredde foroven fra midterplanet.

Hvis førerværnet er krumt eller har fremspringende kanter på dette sted, anbringes der kiler, således at belastningsprøvningen kan udføres på dette sted, men på en sådan måde, at førerværnet ikke styrkes derved.

3.3.2.1.1.2.

Montagen forankres til underlaget som beskrevet i punkt 3.2.6.3.

3.3.2.1.1.3.

Den energi, der optages af førerværnet under prøvningen, skal mindst være:

Eil = 500 + 0,5 M

3.3.2.1.1.4.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) anvendes samme formel.

3.3.2.1.2.1.

Belastningen påføres vandret, i et lodret plan parallelt med traktorens midterplan og beliggende i en afstand af 1/3 af førerværnets ydre bredde foroven.

Belastningspunktet skal være den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først, såfremt traktoren vælter sidelæns under fremadgående kørsel, og er normalt den øverste kant.

Hvis førerværnet er krumt eller har fremspringende kanter på dette sted, anbringes der kiler, således at belastningsprøvningen kan udføres på dette sted, men på en sådan måde, at førerværnet ikke styrkes derved.

3.3.2.1.2.2.

Montagen forankres til underlaget som beskrevet i punkt 3.2.6.3.

3.3.2.1.2.3.

Den energi, der optages af førerværnet under prøvningen, skal mindst være:

Eil = 500 + 0,5 M

3.3.2.1.2.4.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) skal energien være den største af enten den ovennævnte formel eller den valgte af følgende formler:

Eil = 2,165 × 10–7 × L2

eller

Eil = 0,574 I

3.3.2.1.3.1.

Sidebelastningen påføres vandret i et lodret plan parallelt med traktorens midterplan. Belastningspunktet er den del af førerværnet, som må formodes at ramme jorden først, hvis traktoren vælter, og er normalt den øverste kant.

3.3.2.1.3.2.

Montagen forankres til underlaget som beskrevet i punkt 3.2.6.3.

3.3.2.1.3.3.

Den energi, der optages af førerværnet under prøvningen, skal mindst være:

Eis = 1,75 M(B6+B) / 2B

3.3.2.1.3.4.

For traktorer med vendbar førerplads (vendbart sæde og rat) skal energien være den største af enten den ovennævnte formel eller følgende formel:

Eis = 1,75 M

3.4.2.1.1.

Konstruktionen (inklusive hårde punkter bagtil) skal være identisk med den prøvede konstruktion.

3.4.2.1.2.

Den påkrævede energi må ikke overstige den energi, der blev beregnet for den oprindelige prøvning, med mere end 5 %.

3.4.2.1.3.

Fastgørelsesmåden og de dele af traktoren, til hvilke førerværnet fastgøres, skal være identiske.

3.4.2.1.4.

Alle dele, som f.eks. skærme og motorhjelm, der afstiver førerværnet, skal være identiske.

3.4.2.1.5.

Sædets placering i førerværnet og dets kritiske dimensioner og førerværnets relative placering på traktoren skal være således, at frirummet under hele prøvningen ville have været beskyttet inden for den deformerede konstruktion (dette kontrolleres ved at anvende samme reference for frirum som i den oprindelige prøvningsrapport, henholdsvis sædets referencepunkt (SRP) og sædets indekspunkt (SIP)).

3.4.2.2.1.

Ændringer, der ikke har nogen indflydelse på resultaterne af den indledende prøvning (f.eks. påsvejsning af en montageplade på ekstraudstyr i en ikke-kritisk position i førerværnet), tilføjelse af sæder med forskellig SIP-placering i førerværnet (dog skal det kontrolleres, at den/de nye frirum forbliver beskyttet inden for den deformerede konstruktion under hele prøvningen).

3.4.2.2.2.

Ændringer, der måske har indflydelse på resultatet af den oprindelige prøvning, uden at der derved sættes spørgsmålstegn ved, om førerværnet bør godkendes (f.eks. ændring af en konstruktionsdel eller ændring af den metode, der anvendes til fastgørelse af førerværnet på traktoren). Der kan udføres en valideringsprøvning, og prøvningsresultaterne skal indgå i udvidelsesrapporten.

Følgende grænser for denne type udvidelser er fastsat:

3.4.2.2.3.

Forøgelse af den referencemasse, der er angivet af en fabrikant for et førerværn, der allerede er blevet prøvet. Hvis fabrikanten ønsker at beholde det samme godkendelsesnummer, er det muligt at udstede en udvidelsesrapport efter gennemførelse af en valideringsprøvning (grænseværdierne på ± 7 % som omhandlet i punkt 3.4.2.2.2.2 finder i så fald ikke anvendelse).

3.4.2.2.4.

Ændring af det hårde punkt bagtil eller tilføjelse af et nyt hårdt punkt. Det skal kontrolleres, at frirummet forbliver inden for den deformerede konstruktions beskyttelse under hele prøvningen, idet der tages hensyn til det nye eller ændrede hårde punkt. Der skal foretages en validering af det hårde punkt, bestående af prøvningerne beskrevet i punkt 3.3.1.2.2.2 eller 3.3.2.2.2.2, og prøvningsresultaterne skal anføres i udvidelsesrapporten.

3.6.2.1.

Bolte og møtrikker, der bruges til at fastgøre førerværnet på traktoren og til at forbinde konstruktionsdele i førerværnet, skal udvise passende, kontrollerede sejhedsegenskaber ved lave temperaturer.

3.6.2.2.

Alle svejseelektroder, der bruges til fremstilling af konstruktionsdele og monteringsdele skal være i overensstemmelse med materialerne til førerværn som angivet i punkt 3.6.2.3 nedenfor.

3.6.2.3.

Stålmateriale til førerværnets konstruktionsdele skal være af materialer med kontrolleret sejhed, som opfylder de mindstekrav til slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv) som vist i tabel 6.1. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995.

Stål med en tykkelse »som valset« på under 2,5 mm og med et kulstofindhold på under 0,2 % anses for at opfylde dette krav.

Konstruktionsdele i førerværnet, der er fremstillet af andre materialer end stål, skal have en tilsvarende slagfasthed ved lave temperaturer.

3.6.2.4.

Ved prøvning af slagenergikravene med Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv), må prøveemnernes størrelse ikke være mindre end de største størrelser i tabel 6.1, som materialet tillader.

3.6.2.5.

Charpy-kærvslagprøvningen (V-formet kærv) udføres efter metoden i ASTM A 370-1979, undtagen for prøveemnestørrelser, som skal være i overensstemmelse med målene i tabel 6.1.

3.6.2.6.

Alternativer til denne metode er anvendelsen af beroliget og halvberoliget stål, for hvilket der skal gives en passende specifikation. Stålkvalitet angives i overensstemmelse med ISO 630:1995, Amd 1:2003.

3.6.2.7.

Prøveemnerne skal tages i længderetningen fra flade emner, profiler af rørstål eller konstruktionsstål til førerværn før formgivning eller svejsning. Prøveemner fra profiler af rørstål eller konstruktionsstål skal tages fra midten i den side med de største mål og må ikke omfatte svejsninger.

Tabel 6.1

Mindste slagenergi ved Charpy-kærvslagprøvning (V-formet kærv)

1 –

Referencelinje

2 –

Sædets indekspunkt

3 –

Referenceplan