BILAG

1.   Indledning

1.1.   Nationale sameksistensforanstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af gmo’er i konventionelle og økologiske afgrøder

Dyrkningen af gmo’er i EU har konsekvenser for tilrettelæggelsen af landbrugsproduktionen. På den ene side er det i betragtning af muligheden for utilsigtet forekomst af genetisk modificerede afgrøder (GM-afgrøder) i ikke-GM-afgrøder (konventionelle og økologiske) spørgsmålet, hvordan det kan sikres, at producenterne frit kan vælge mellem de forskellige produktionstyper. I princippet bør landbrugerne frit kunne vælge, hvilke typer landbrugsafgrøder de vil dyrke — det være sig GM-afgrøder, konventionelle afgrøder eller økologiske afgrøder. Denne mulighed bør forenes med visse landbrugeres og andre erhvervsdrivendes ønske om at sikre, at deres afgrøder har det lavest mulige indhold af gmo’er.

På den anden side hænger spørgsmålet også sammen med forbrugernes valg. For at give de europæiske forbrugere et valg mellem GM-fødevarer og ikke-GM-fødevarer bør der ikke kun være et sporbarheds- og mærkningssystem, som fungerer ordentligt, men også en landbrugssektor, der kan levere de forskellige typer produkter. Fødevareindustriens mulighed for at levere en bred vifte af produkter efter forbrugernes valg går hånd i hånd med landbrugssektorens mulighed for at opretholde forskellige produktionssystemer.

Utilsigtet forekomst af gmo’er over den tolerancetærskel, der er fastsat i EU-lovgivningen, gør det nødvendigt, at en afgrøde, der oprindelig var bestemt til at være en ikke-gmo-afgrøde, mærkes som indeholdende gmo’er (1). Dette kan forårsage indkomsttab på grund af en lavere markedspris for GM-afgrøden eller problemer med at sælge den. Desuden kan landbrugerne få ekstraomkostninger, hvis de er nødt til at indføre overvågningssystemer og foranstaltninger til at minimere blanding af GM- og ikke-GM-afgrøder.

Det potentielle indkomsttab for producenter, der dyrker bestemte landbrugsprodukter såsom økologiske produkter, er imidlertid ikke nødvendigvis begrænset til overskridelse af den tærskelværdi på 0,9 %, der er fastsat i EU-lovgivningen. I visse tilfælde og afhængigt af markedsefterspørgslen og de respektive nationale retsforskrifter (nogle medlemsstater har for eksempel udviklet nationale standarder for forskellige typer »gmo-fri«-mærkning) vil forekomst af spor af gmo’er i bestemte fødevareafgrøder — selv i mængder under tærskelværdien på 0,9 % — desuden kunne resultere i økonomiske tab for erhvervsdrivende, der ønsker at markedsføre de pågældende afgrøder som gmo-frie.

Dertil kommer, at gmo-iblanding har særlige konsekvenser for producenter af visse produkter, såsom økologiske landbrugere (2), og dermed også for den endelige forbruger (3). Eftersom denne form for produktion ofte er mere omkostningstung, vil det kunne være nødvendigt med mere vidtgående adskillelsesforanstaltninger for at forhindre forekomst af gmo’er med henblik på at opretholde det pristillæg, der knytter sig til denne produktionstype. Lokale begrænsninger og særpræg kan desuden betyde, at det i visse geografiske områder vil kunne være meget vanskeligt og dyrt at imødekomme sådanne særlige behov for adskillelse af afgrøder.

Det er derfor nødvendigt at anerkende, at medlemsstaterne har behov for den fornødne fleksibilitet til at kunne tage hensyn til deres specifikke regionale og nationale behov med hensyn til gmo-dyrkning, med henblik på at sikre den lavest mulige forekomst af gmo’er i økologiske og andre afgrøder, når en tilfredsstillende renhedsgrad ikke kan opnås ved hjælp af andre foranstaltninger.

1.2.   Sondring mellem økonomiske aspekter af gmo-dyrkning og videnskabelige aspekter, der er omfattet af miljørisikovurderingen

Det er vigtigt, at man klart skelner mellem de økonomiske aspekter af gmo-dyrkning og de miljørisikovurderingsaspekter, der behandles inden for rammerne af de godkendelsesprocedurer, der er fastlagt ved direktiv 2001/18/EF og forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

Ifølge den procedure, der er fastlagt ved direktiv 2001/18/EF og ved forordning (EF) nr. 1829/2003, skal der foretages en omfattende vurdering af risiciene for sundheden og for miljøet, før der kan gives tilladelse til udsætning af gmo’er i miljøet. Risikovurderingen kan give et af følgende resultater:

—	Der påvises en risiko for uønskede virkninger på miljøet eller sundheden, som ikke kan håndteres, i hvilket tilfælde der ikke gives tilladelse.

—	Der påvises ingen risiko for uønskede virkninger på miljøet eller sundheden, i hvilket tilfælde der gives tilladelse uden krav om yderligere forvaltningsforanstaltninger bortset fra dem, der specifikt er foreskrevet i lovgivningen.

—	Der påvises risici, men de kan håndteres ved hjælp af de relevante foranstaltninger (f.eks. fysisk adskillelse og/eller overvågning); i dette tilfælde medfører godkendelsen en forpligtelse til at gennemføre foranstaltninger for miljørisikoforvaltning.

For de tilfælde, hvor en miljø- eller sundhedsrisiko påvises, efter at godkendelsen er givet, er der ved henholdsvis direktiv 2001/18/EF (artikel 20, stk. 3) og forordning (EF) nr. 1829/2003 (artikel 10 og 22) fastlagt en procedure for, hvordan EU-godkendelsen kan bringes til ophør eller betingelserne for den ændres. Medlemsstaterne kan desuden gøre brug af den særlige beskyttelsesklausul i direktiv 2001/18/EF (artikel 23) eller beredskabsforanstaltninger som omhandlet i forordning (EF) nr. 1829/2003 (artikel 34) til midlertidigt at begrænse eller forbyde dyrkning af gmo’er på grundlag af nye eller supplerende oplysninger om risici for sundheden eller miljøet.

Da der kun kan dyrkes godkendte gmo’er i EU (4), og de miljø- og sundhedsmæssige aspekter allerede er omfattet af miljørisikovurderingen under EU's godkendelsesordning, vedrører de udestående spørgsmål i forbindelse med sameksistens de økonomiske aspekter af blanding af GM- og ikke-GM-afgrøder.

1.3.   Anerkendelse af de forskelligartede landbrugsbetingelser i EU

De europæiske landbrugere arbejder under yderst forskelligartede betingelser. Bedrifternes og markernes størrelse, produktionssystemerne, sædskifterne, dyrkningsmønstrene og de naturbetingede forhold varierer i Europa. Det er nødvendigt at tage hensyn til denne forskelligartethed ved udformningen, gennemførelsen og overvågningen af nationale foranstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af gmo’er i konventionelle og økologiske afgrøder. De foranstaltninger, der anvendes, skal være specifikke for bedriftsstrukturerne, driftssystemerne, dyrkningsmønstrene og de naturbetingede forhold i en region.

Strategier og bedste praksis for gmo-dyrkning vil kunne skulle udvikles og gennemføres på nationalt eller regionalt plan med deltagelse af landbrugere og andre interesserede parter og under hensyntagen til nationale, regionale og lokale faktorer.

Det er derfor hensigtsmæssigt, at foranstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af gmo’er i konventionelle og økologiske afgrøder udvikles på nationalt og i visse tilfælde regionalt eller lokalt plan.

1.4.   Retningslinjernes formål og anvendelsesområde

De foreliggende retningslinjer har form af ikke-bindende henstillinger til medlemsstaterne. De omfatter generelle principper for udvikling af nationale foranstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af gmo’er i konventionelle og økologiske afgrøder. Der tages hensyn til, at mange af de faktorer, der er af betydning i denne sammenhæng, specifikt vedrører nationale, regionale og lokale forhold.

2.   Generelle principper for udvikling af nationale sameksistensforanstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af gmo’er I konventionelle og økologiske afgrøder

2.1.   Gennemsigtighed, samarbejde på tværs af grænserne og involvering af de interesserede parter

Nationale foranstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af gmo’er i konventionelle og økologiske afgrøder bør udvikles i samarbejde med alle relevante aktører og i fuld åbenhed. Medlemsstaterne bør sørge for grænseoverskridende samarbejde med nabolande for at sikre, at sameksistensforanstaltninger fungerer effektivt i grænseområder. De bør i denne forbindelse i god tid tilvejebringe og sikre passende oplysninger om de foranstaltninger, de beslutter at træffe.

2.2.   Proportionalitet

Foranstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af gmo’er i andre afgrøder bør stå i forhold til det tilstræbte mål (dvs. beskyttelse af konventionelle eller økologiske landbrugeres særlige behov). Sameksistensforanstaltninger bør ikke pålægge landbrugere, frøproducenter, kooperativer eller andre erhvervsdrivende, der har at gøre med en produktionstype, unødvendige byrder. Foranstaltninger bør vælges under hensyntagen til de særlige regionale og lokale begrænsninger og forhold, såsom formen og størrelsen af markerne i en region, opsplitningen og den geografiske spredning af marker tilhørende individuelle bedrifter samt regionale driftsmetoder.

2.3.   Niveauer for blanding af GM- og ikke-GM-afgrøder, som skal overholdes ved hjælp af nationale sameksistensforanstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af gmo’er i konventionelle og økologiske afgrøder

Der bør med nationale foranstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af gmo’er i konventionelle og økologiske afgrøder tages hensyn til de foreliggende oplysninger om sandsynligheden for og kilderne til blanding af GM- og ikke-GM-afgrøder. De pågældende foranstaltninger bør stå i forhold til det niveau for iblanding, der ønskes overholdt, idet dette vil afhænge af de regionale og nationale særpræg og de særlige behov, der gør sig gældende for konventionelle, økologiske og andre afgrøder og produktionstyper på lokalt plan.

2.3.1.

I nogle tilfælde har forekomst af gmo-spor i fødevarer og foder kun økonomiske konsekvenser, når tærskelværdien for mærkning på 0,9 % er overskredet. I disse tilfælde bør medlemsstaterne tage i betragtning, at foranstaltninger, der sikrer overholdelse af tærskelværdien for mærkning på 0,9 %, vil være tilstrækkelige.

2.3.2.

Medlemsstaterne bør tage i betragtning, at der ikke nødvendigvis vil være behov for at tilstræbe bestemte niveauer for iblanding, hvis det ikke har økonomiske konsekvenser, at en afgrøde mærkes som GM-afgrøde.

2.3.3.

I mange andre tilfælde vil det potentielle indkomsttab for økologiske og visse konventionelle landbrugere (f.eks. visse fødevareproducenter) kunne hænge sammen med forekomst af gmo-spor i mængder på under 0,9 %. I disse tilfælde vil de berørte medlemsstater for at beskytte bestemte produktionstyper kunne fastlægge foranstaltninger, der har til formål at holde niveauerne for forekomst af gmo’er i andre afgrøder på under 0,9 %.

Uanset hvilket niveau for iblanding der søges overholdt ved hjælp af sameksistensforanstaltninger, vil de tærskelværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen (5), fortsat gælde for mærkning af forekomst af gmo’er i fødevarer, foder og produkter bestemt til direktiv forarbejdning.

2.4.   Foranstaltninger til udelukkelse af gmo-dyrkning i større områder (»gmo-frie områder«)

Forskelle i regionale aspekter, f.eks. klimaforhold (som influerer på bestøvernes aktivitet og på transporten af luftbåren pollen), topografi, dyrkningsmønstre og sædskiftesystemer eller bedriftsstrukturer (herunder omgivende strukturer, såsom hække, skove, uopdyrkede områder og markernes placering), kan influere på graden af blanding af GM-afgrøder og konventionelle og økologiske afgrøder og på de foranstaltninger, der er nødvendige for at forhindre utilsigtet forekomst af gmo’er i andre afgrøder.

Under visse økonomiske og naturbetingede forhold bør medlemsstaterne overveje muligheden af at holde gmo-dyrkning ude fra større dele af deres område for at forhindre utilsigtet forekomst af gmo’er i konventionelle og økologiske afgrøder. Sådanne udelukkelsestiltag bør være betinget af, at medlemsstaterne kan godtgøre, at det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillende renhedsgrad i de pågældende områder ved hjælp af andre foranstaltninger. Restriktionerne bør desuden stå i forhold til det tilstræbte mål (dvs. beskyttelse af konventionelt og/eller økologisk landbrugs særlige behov).

2.5.   Regler for erstatningsansvar

Spørgsmål vedrørende økonomisk kompensation eller erstatningsansvar for økonomiske tab henhører udelukkende under medlemsstaternes kompetence.

3.   Udveksling af oplysninger på EU-plan

Kommissionen vil fortsat indsamle og koordinere de relevante oplysninger baseret på løbende undersøgelser på EU-plan og nationalt plan og bistå medlemsstater, der ønsker det, med teknisk rådgivning og derigennem hjælpe dem med at fastlægge nationale sameksistensstrategier.

Den løbende koordinering via COEX-NET (6) og den tekniske rådgivning fra Det Europæiske Kontor for Sameksistens (7) vil fortsætte. Kontoret vil forvalte og ajourføre et vejledende katalog over foranstaltninger samt en liste over agronomiske, naturbetingede og afgrødespecifikke faktorer, som der skal tages hensyn til i forbindelse med udvikling af nationale foranstaltninger til at forhindre utilsigtet forekomst af gmo’er i konventionelle og økologiske afgrøder. Medlemsstaterne bør fortsat bidrage til det tekniske arbejde i Det Europæiske Kontor for Sameksistens.

---

(1)  I henhold til artikel 12 og 24 i forordning (EF) nr. 1829/2003 gælder mærkningskravet ikke for fødevarer/foder, hvis indhold af materiale, der indeholder, består af eller er fremstillet af gmo’er, ikke overstiger 0,9 % af: i) hver enkelt fødevareingrediens eller ii) fødevarer, der består af en enkelt ingrediens, eller iii) foderstoffet eller af hvert af de foderstoffer, som det består af, forudsat at forekomsten heraf er utilsigtet eller teknisk uundgåelig.

(2)  I henhold til forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter må gmo’er ikke anvendes i økologisk produktion, heller ikke som udsæd, fødevarer eller foder (artikel 9, stk. 1). Målet er at have den lavest mulige forekomst af gmo’er i økologiske produkter (jf. betragtning 10).

(3)  KOM(2009) 153 — Rapport fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om sameksistens mellem genetisk modificerede afgrøder og konventionelt og økologisk landbrug.

(4)  For at kunne dyrkes i EU skal gmo’en være godkendt til dyrkning i henhold til direktiv 2001/18/EF eller i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003.

(5)  Artikel 12 og 24 i forordning (EF) nr. 1829/2003 og artikel 21, stk. 3, i direktiv 2001/18/EF.

(6)  Netværksgruppen for Udveksling og Koordinering af Oplysninger om Sameksistens mellem Genetisk Modificerede, Konventionelle og Økologiske Afgrøder (COEX-NET) har til formål at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

(7)  Det Europæiske Kontor for Sameksistens udarbejder afgrødespecifikke dokumenter om bedste praksis i forbindelse med tekniske sameksistensforanstaltninger. Kontoret udgøres af et sekretariat samt afgrødespecifikke tekniske arbejdsgrupper, som er sammensat af tekniske repræsentanter fra medlemsstaterne.