|
7.12.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 320/10 |
RÅDETS AFGØRELSE 2010/755/FUSP
af 6. december 2010
om ændring af afgørelse 2009/906/FUSP om Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina (BiH)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28 og artikel 43, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 8. december 2009 vedtog Rådet afgørelse 2009/906/FUSP (1) om Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina (BiH). Afgørelsen udløber den 31. december 2011. |
|
(2) |
EUPM gennemføres i en situation, der kan blive forværret og vil kunne skade målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. artikel 21 i traktaten. |
|
(3) |
Efter Lissabontraktatens ikrafttræden udøver Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) med referat til Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) den politiske kontrol med og den strategiske styring af Den Europæiske Unions politimissioner. |
|
(4) |
Afgørelse 2009/906/FUSP bør ændres for at fastsætte et finansielt referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPM for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2011 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
I afgørelse 2009/906/FUSP foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 9, stk. 2, affattes således: »2. PSC udøver med referat til Rådet og HR den politiske kontrol med og den strategiske styring af EUPM.« |
|
2) |
Artikel 10, stk. 1, første punktum, affattes således: »1. Med referat til Rådet og HR udøver PSC den politiske kontrol med og den strategiske styring af EUPM.« |
|
3) |
I artikel 12, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: »Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med EUPM for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2011 er på 17 600 000 EUR.« |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 2010.
På Rådets vegne
J. MILQUET
Formand