6.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 180/1


EUROPA-PARLAMENTETS PRÆSIDIUMS AFGØRELSE

af 11. og 23. november samt 14. december 2009, 19. april 2010 og 5. juli 2010

om ændring af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer

2010/C 180/01

EUROPA-PARLAMENTETS PRÆSIDIUM HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 223, stk. 2,

under henvisning til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (1),

under henvisning til artikel 8 og artikel 23, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Anvendelsen af gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (2) (herefter »gennemførelsesbestemmelserne«) har bragt en række praktiske vanskeligheder for dagens lys. For at sikre, at medlemmerne kan udføre deres hverv på hensigtsmæssig vis, er det derfor nødvendigt at ændre gennemførelsesbestemmelserne.

(2)

Alle medlemmer bør modtage fuld godtgørelse for deres lægeudgifter i forbindelse med alvorlig sygdom, og deres familiemedlemmer bør have samme dækning, uanset tidspunktet for deres sygdom. Det er derfor hensigtsmæssigt, at de relevante ændrede bestemmelser vedrørende medlemmernes sygeforsikring gælder fra 14. juli 2009.

(3)

I tidligere valgperioder har Parlamentets medlemmer haft ret til godtgørelse af visse ekstraudgifter i forbindelse med rejser til et af Parlamentets arbejdssteder i uger, hvor der ikke foregår officielt parlamentsarbejde. Eftersom medlemmerne undertiden kan være nødt til at være til stede i Parlamentet i sådanne uger, som det var tilfældet i perioden op til høringerne af de indstillede kommissærer, forekommer det hensigtsmæssigt at genindføre denne praksis med virkning fra 1. januar 2010.

(4)

Flere af rejsebestemmelserne vedrører årlige beløb, inden for hvilke medlemmerne kan ansøge om godtgørelse af deres udgifter. Da det ikke ville være rimeligt, at medlemmerne blev behandlet forskelligt alene på grundlag af tidspunktet for deres rejse, bør enhver ændring af disse bestemmelser, som Præsidiet måtte vedtage i løbet af 2010, få virkning fra 1. januar 2010. Dette bør også gælde for den begrænsede ret til dagpenge for medlemmer, som er til stede i Parlamentet i en uge, der er afsat til ekstern parlamentarisk virksomhed.

(5)

Den forhøjede godtgørelse af udgifter til medlemsassistenter tager højde for såvel tilpasningen med virkning fra den 1. juli 2009 af vederlaget til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union, jf. Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1296/2009 (3), som den forhøjelse, der blev vedtaget i Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2010 for regnskabsåret 2010. Eftersom forhøjelsen i ændringsbudgettet skal have øjeblikkelig virkning, bør det nye beløb til godtgørelse af udgifter til medlemsassistenter gælde fra 1. maj 2010.

(6)

Præsidiet besluttede på sit møde den 11. november 2009, at medlemmerne skulle have mulighed for at fremføre en del af deres assistentgodtgørelse, som dog ikke måtte overstige det månedlige maksimumbeløb, til det følgende regnskabsår med det formål at lette medlemmernes administration af de disponible beløb. Denne ændring bør gælde fra 14. juli 2009.

(7)

Medlemmerne har især haft problemer med de administrative byrder, som visse af gennemførelsesbestemmelserne har medført, navnlig hvad angår den dokumentation, som skulle fremlægges i forbindelse med visse typer af kontrakter med medlemmernes personlige medarbejdere. For at mindske denne byrde så hurtigt som muligt, bør de relevante ændringer gælde fra 14. juli 2009. Præsidiet besluttede på sit møde den 23. november 2009 at tillade, at de forskud, Parlamentet udbetaler i forbindelse med ansættelseskontrakter, anvendes til dækning af lokale assistenters udgifter i forbindelse med korte rejser, dog højst EUR 100 om måneden. Eftersom denne ændring også havde til formål at mindske medlemmernes administrative byrder, bør den have virkning fra den 1. januar 2010.

(8)

Som hovedregel må medlemmerne ikke søge om godtgørelse af udgifter til kontrakter om ansættelse af eller tjenesteydelser fra visse familiemedlemmer. Dog kan familiemedlemmer, der arbejdede som medlemsassistenter på skæringsdatoen den 1. juli 2008, og hvis kontrakter var registreret af den kompetente tjenestegren på denne dato, fortsætte i dette ansættelsesforhold i en yderligere valgperiode. I praksis har registreringskravet medført, at mange langvarige ansættelsesforhold er blevet udelukket. Kravet bør derfor afskaffes med henblik på at sikre, at alle ansættelseskontrakter omfattende betaling af socialsikringsbidrag, som var gældende pr. 1. juli 2008, behandles ens. Eftersom den pågældende ændring vedrører ansættelsesforhold indgået før gennemførelsesbestemmelsernes ikrafttrædelsesdato, bør den gælde fra 14. juli 2009.

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Gennemførelsesbestemmelserne ændres som følger:

1)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   I henhold til statuttens artikel 18 og i medfør af analogien af den ordning, der er vedtaget ved fælles aftale mellem Fællesskabernes institutioner (4), og gennemførelsesbestemmelserne hertil (5) har følgende personer krav på godtgørelse af to tredjedele af omkostningerne i forbindelse med sygdom, svangerskab og fødsel:

a)

medlemmer og tidligere medlemmer, der modtager den i statuttens artikel 13 omhandlede overgangsgodtgørelse eller en pension i medfør af statuttens artikel 14 og 15, for så vidt angår deres egne udgifter og udgifter afholdt af deres ægtefæller eller partnere i et fast ægteskabslignende forhold som defineret i artikel 58, stk. 2, og af børn, over for hvem der består forsørgerpligt, som defineret i artikel 58, stk. 3, indtil de fylder 21 år eller senest 25 år, hvis de er under skole- eller erhvervsuddannelse, når de pågældende ægtefæller, partnere i et fast ægteskabslignende forhold og børn, over for hvem der består forsørgerpligt, ikke er berettiget til ydelser af samme art og størrelse som medlemmer og tidligere medlemmer i henhold til enhver anden lovmæssig eller administrativ bestemmelse

b)

personer, der er berettiget til efterladtepension i overensstemmelse med statuttens artikel 17.

De i litra a) og b) nævnte personer kan frit vælge læge og behandlingsinstitution, jf. artikel 19, stk. 1, i den ovennævnte ordning.

2.   Udgifterne til de i stk. 1 omhandlede godtgørelser afholdes over Parlamentets budget. Artikel 72, stk. 3 og 4, i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber (6) samt artikel 20, stk. 6, i den ovennævnte ordning finder anvendelse.

b)

Følgende indsættes som stk. 3a-3e:

»4.   Medlemmer og tidligere medlemmer, der modtager den i statuttens artikel 13 omhandlede overgangsgodtgørelse eller en pension i medfør af statuttens artikel 14 og 15, kan give afkald på retten til godtgørelse af udgifter til lægebehandling som omhandlet i stk. 1. I så fald har de ret til godtgørelse af to tredjedele af sygeforsikringsbidraget, forudsat at det samlede godtgjorte beløb ikke overstiger 400 EUR om måneden.

5.   Ethvert medlem eller tidligere medlem, der i medfør af stk. 4 giver afkald på retten til godtgørelse af udgifter til lægebehandling, kan efterfølgende tilbagekalde denne beslutning.

6.   Beløbet i stk. 4 kan hvert år tilpasses af Præsidiet op til den årlige stigning i det gennemsnitlige beløb, der godtgøres pr. modtager af den fælles sygeforsikringsordning for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber.

7.   Denne artikel finder også anvendelse på tidligere medlemmer, der modtager den i artikel 45 omhandlede overgangsgodtgørelse, for perioden fra den første dag efter mandatets ophør til den dag, hvor de får ret til overgangsgodtgørelsen.

8.   Denne artikel finder også anvendelse på tidligere medlemmer, der modtager den i artikel 49 omhandlede alderspension, for perioden fra den første dag efter mandatets ophør til den dag, hvor de får ret til pensionen, forudsat at betingelserne i artikel 49, stk. 1, var opfyldt inden mandatets ophør.«.

2)

I artikel 10 indsættes følgende som stk. 2a:

»2a.   Følgende betragtes også som ordinære rejseudgifter: rejseudgifter afholdt af udvalgs- eller underudvalgsformænd i forbindelse med deltagelse i møder i Rådet«.

3)

I artikel 13 affattes stk. 2 og 3 således:

»2.   Uanset stk. 1 skal medlemmerne ved rejser med bil fremlægge en erklæring, der angiver registreringsnummeret på den bil, der er benyttet til rejsen, og, for rejser med bil i den medlemsstat, hvor medlemmet er valgt, den strækning der er tilbagelagt, og afrejse- og ankomststed, eller, for alle andre rejser med bil, kilometertællerstand ved afrejse og ved ankomst. Ved rejser på over 800 km skal denne erklæring ledsages af bilag, der viser datoen for rejsen (f.eks. en kvittering for køb af brændstof på afrejsestedet eller under rejsen, en kvittering for betaling for kørsel på motorveje eller en kontrakt om eller regning for leje af bil).

Ved rejser mellem Bruxelles og Strasbourg skal der altid fremlægges bilag, der gør det muligt at fastslå datoen for rejsen.

3.   Abonnementer eller kort lydende på navn, der giver ret til at rejse til nedsat pris, kan godtgøres i form af et forskud. Forskuddet reguleres ved udløbet af abonnementets eller kortets gyldighedsperiode.«.

4)

I artikel 14 foretages følgende ændringer:

a)

Litra a) og b) affattes således:

»a)

i de i artikel 10, stk. 1, litra b), omhandlede tilfælde: en invitation til eller et program for den begivenhed, medlemmet har deltaget i, eller andre bilag, der dokumenterer, at rejsen udelukkende er foretaget i forbindelse med udøvelsen af mandatet, eller, i det i artikel 22, stk. 2a, omhandlede tilfælde, en erklæring fra medlemmet om, at rejsen er foretaget som led i udøvelsen af mandatet

b)

i de i artikel 10, stk. 1, litra c), omhandlede tilfælde: en erklæring fra medlemmet om formålet med den rejse, der er foretaget i forbindelse med udøvelsen af mandatet«

b)

Følgende litra tilføjes:

»d)

i de i artikel 10, stk. 2a, omhandlede tilfælde: en invitation fra Rådet.«.

5)

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Godtgjorte udgifter

Rejseudgifter godtgøres på grundlag af de faktisk afholdte udgifter, dog højst:

a)

ved rejse med fly: prisen på business-klasse

b)

ved rejse med tog eller skib: prisen på første klasse

c)

ved rejse med bil: 0,49 EUR pr. km, eventuelt forhøjet med prisen for færgeoverfart eller lignende transport.«.

6)

I artikel 17 affattes stk. 4-7 således:

»4.   Når et medlem tiltræder eller ændrer bopælssted, underrettes vedkommende om, hvilken lufthavn og banegård og hvilke mest direkte, dvs. korteste, ruter, der vil blive benyttet ved anvendelsen af disse gennemførelsesbestemmelser.

5.   Medlemmet kan til enhver tid over for den kompetente tjenestegren fremsætte et skriftligt, begrundet forslag om en anden rute, der kan give en betydelig tidsmæssig eller praktisk gevinst, uden at rejsens pris derved øges med mere end 20 %. Hvis den pågældende rute godkendes, anvendes den i stedet for den mest direkte rute som bestemt i henhold til stk. 3.

Hvis ruten ikke godkendes, eller hvis den af medlemmet foreslåede rute medfører, at rejsens pris øges med mere end 20 %, forelægges spørgsmålet for generalsekretæren, som kan høre kvæstorerne, inden der træffes en afgørelse.

6.   Hvis rejsen afbrydes, godtgøres rejseudgifterne fra det sidste afrejsested. Som afbrydelse af rejsen betragtes enhver afbrydelse af mere end én nats varighed, undtagen lørdage, søndage og helligdage, foretaget på medlemmets rute til eller fra et af Parlamentets arbejdssteder eller et officielt mødested.

7.   Hvis afrejse- eller ankomststedet ikke svarer til medlemmets bopælssted eller hovedstaden i den medlemsstat, hvor vedkommende er valgt, godtgøres rejseudgifterne højst med et beløb svarende til, hvad medlemmet ville have betalt, hvis vedkommende havde foretaget rejsen til eller fra sit bopælssted ad den mest direkte, dvs. korteste, rute.

8.   Ved rejser mellem to arbejds- og/eller mødesteder finder stk. 3 og 7 tilsvarende anvendelse.

9.   De takster, der benyttes ved anvendelsen af disse regler, ajourføres hvert halve år, i maj og november.«.

7)

I artikel 19 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Medlemmerne har for rejser inden for Den Europæiske Union ret til en afstands- og varighedsgodtgørelse til dækning af samtlige ekstraudgifter i forbindelse med deres rejse. Denne ret gælder kun for hovedrejsen som defineret i artikel 18, stk. 1.«

b)

Stk. 2 udgår.

c)

Stk. 3 — 5 affattes således:

»3.   Retten til afstands- og varighedsgodtgørelse gælder ikke for rejser som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra b) og c), eller i de i artikel 18, stk. 4, omhandlede tilfælde. En afbrydelse af en rejse som omhandlet i artikel 17, stk. 6, eller andre former for afbrydelser giver ikke nogen yderligere ret til afstands- eller varighedsgodtgørelse.

4.   Afstands- og varighedsgodtgørelsens størrelse fastsættes

a)

for så vidt angår rejser til Parlamentets arbejdssteder, ved mandatets påbegyndelse for hele mandatperioden og revurderes kun i tilfælde af en adresseændring, uden hensyn til eventuelle ændringer i den faktisk anvendte rute

b)

for så vidt angår rejser til andre mødesteder som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra a), stk. 2 og stk. 2a, særskilt for hver enkelt rejse.

5.   Hvis medlemmernes ekstraudgifter i forbindelse med rejsen overstiger afstandsgodtgørelsen, kan de anmode om godtgørelse af forskellen mod forelæggelse af bilag.«.

8)

I artikel 20 affattes stk. 2 således:

»2.   Beløbene beregnes på grundlag af den korteste rute for ud- eller hjemrejsen mellem medlemmets bopælssteds bycentrum og mødestedets ankomstinfrastruktur.

Hvis beregningsgrundlaget for en togrejse er ukendt eller vanskeligt at fastslå, anvendes beregningsgrundlaget for en rejse med bil.«.

9)

I artikel 21 affattes stk. 1, litra d), således:

»d)

for en rejse af en samlet varighed på over seks timer, hvor overnatning af velbegrundede årsager er nødvendig: et beløb svarende til den fulde godtgørelse som omhandlet i artikel 24 mod forelæggelse af bilag.«.

10)

I artikel 22 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Medlemmerne kan på grundlag heraf og mod forelæggelse af originalregning også anmode om godtgørelse af udgifter til taxakørsel, billeje, hotelophold og andre udgifter i tilknytning hertil i den periode, hvor de officielle aktiviteter finder sted. Denne ret gælder fra dagen før de officielle aktiviteters begyndelse til dagen efter deres afslutning.«.

b)

Følgende stykker indsættes:

»2a.   Når et medlem rejser til et af Parlamentets arbejdssteder i en uge, hvor der ikke finder officielt Europa-Parlamentsarbejde sted, er godtgørelsen af yderligere rejseudgifter begrænset til rejseudgifter, herunder udgifter til taxa fra lufthavnen eller banegården til byen og tilbage, og hoteludgifter.

2b.   Anmodninger om godtgørelse for rejser foretaget med henblik på at deltage i en aktivitet efter indbydelse fra et medlem eller en af Europa-Parlamentets politiske grupper skal endvidere være ledsaget af andre bilag, der godtgør, at rejsen udelukkende er foretaget i forbindelse med udøvelsen af mandatet.

2c.   Medlemmerne kan kombinere en ordinær rejse med en yderligere rejse.

Hvis hele den kombinerede rejse finder sted inden for Den Europæiske Union, godtgøres den del af rejsen, der begynder eller slutter på et af Parlamentets arbejdssteder eller officielle mødesteder i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, litra a).

Hvis en del af den kombinerede rejse finder sted uden for Den Europæiske Union, dækkes de yderligere udgifter, der skyldes, at medlemmet ikke har benyttet den mest direkte rute på grund af den yderligere rejse, af den pågældendes godtgørelse for yderligere rejser, jf. stk. 1.«.

11)

I artikel 23 nummereres det eksisterende stykke »1.« og følgende stykker tilføjes:

»2.   Udgifter til rejser inden for et byområde med offentlige transportmidler (herunder taxa) godtgøres på grundlag af de sædvanlige bilag for det benyttede transportmiddel. Det godtgjorte beløb divideres med det beløb, der betales pr. kilometer for rejser med bil, og resultatet trækkes fra antallet af kilometer i stk. 1, litra b).

3.   Hvis et medlem, hvis bopælssted som defineret i artikel 17, stk. 2, er i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende er valgt, rejser mellem bopælsstedet og den medlemsstat, hvor vedkommende er valgt, som led i udøvelsen af sit mandat, betragtes rejserne som rejser i den medlemsstat, hvor medlemmet er valgt, ved anvendelsen af stk. 1, litra a) og b).«

12)

I artikel 24, stk. 1, indsættes følgende afsnit:

»I de uger, der er afsat til ekstern parlamentarisk virksomhed, har medlemmerne ret til dagpenge i højst tre dage, medmindre der udbetales dagpenge i henhold til litra a) og b), og medmindre der foreligger de særlige omstændigheder, der er omhandlet i Præsidiets afgørelse af 19. oktober 2009.«.

13)

I artikel 33 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Den maksimale månedlige godtgørelse af udgifter til alle de i artikel 34 omhandlede personlige medarbejdere udgør 17 864 EUR. Med virkning fra den 1. maj 2010 udgør dette beløb 19 364 EUR.«.

b)

Følgende stykke tilføjes:

»6.   Såfremt der ved regnskabsårets udløb henstår en uudnyttet saldo af de i stk. 4 omhandlede månedlige beløb, fremføres denne til det følgende regnskabsår, dog højst et beløb svarende til det i nævnte stykke omhandlede månedlige beløb.«.

14)

I artikel 36 affattes stk. 6 således:

»6.   Såfremt omstændighederne gør det påkrævet, kan Parlamentet i forbindelse med en ansættelseskontrakt og efter anmodning fra et medlem udbetale et forskud på de i stk. 4 og 5 nævnte udbetalinger.

Der kan også udbetales forskud til dækning af lokale assistenters udgifter i forbindelse med korte rejser. De udbetales i så fald med et fast beløb på højst 100 EUR pr. assistent pr. måned. Hvis udgifterne overstiger det nævnte loft, skal betalingsagenten hvert kvartal fremlægge bilag, der dokumenterer de afholdte udgifter. Disse bilag kan i undtagelsestilfælde erstattes med en erklæring.

Betalingsagenten har det fulde ansvar for afregningen af disse forskud, som skal ske i overensstemmelse med disse gennemførelsesbestemmelser og gældende national ret.«.

15)

I artikel 41 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 og 2 affattes således:

»1.   I forbindelse med en tjenesteydelsesaftale som omhandlet i artikel 34, stk. 1, litra b), eller artikel 34, stk. 5, skal medlemmet, eller betalingsagenten på medlemmets vegne, ved indgivelse af en anmodning om godtgørelse til den kompetente tjenestegren fremlægge:

a)

en kopi af den tjenesteydelsesaftale, medlemmet har indgået med tjenesteyderen, og som klart fastslår arten af de ydelser, der skal leveres

b)

en kopi af den kontrakt, der er indgået mellem medlemmet og den udvalgte betalingsagent.

2.   Udgifter til tjenesteydelser godtgøres ved, at medlemmet til den kompetente tjenestegren forelægger en detaljeret faktura eller beregning af vederlag for den leverede ydelse.

Tjenesteyderen skal afgive en erklæring om, at de fremsendte fakturaer eller beregninger af vederlag er i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning, navnlig på momsområdet for så vidt angår tjenesteydelser, der leveres regelmæssigt. Hvis ydelserne er momsfritaget, skal tjenesteyderen angive lovhjemlen for fritagelsen og attestere, at alle hans forpligtelser i henhold til den nationale lovgivning er opfyldt.

Der kan højst anvendes et beløb på 25 % af det i artikel 33, stk. 4, fastsatte beløb til afholdelse af udgifter til tjenesteydelser. Dette beløb kan kumuleres på årsbasis.«.

b)

Stk. 3 og 4 udgår.

16)

Artikel 42 affattes således:

»Artikel 42

Særlige udgifter

Hvis en lokal assistent med en ansættelseskontrakt er fraværende i mere end tre måneder enten på grund af barselsorlov eller på grund af alvorlig sygdom, kan der fra den tredje fraværsmåned ydes en godtgørelse, ud over det i artikel 33, stk. 4 anførte beløb, til den del af vikarudgifterne, der ikke dækkes af de arbejdstagerydelser, som udbetales efter den gældende nationale sociale sikringsordning. Betalingsagenten skal indgive en af medlemmet kontrasigneret anmodning om godtgørelse af disse udgifter til den kompetente tjenestegren.«.

17)

I artikel 44 foretages følgende ændringer:

a)

Overskriften affattes således:

»Adgang til interne tjenester og levering af udstyr og faciliteter«

b)

Stk. 1 affattes således:

»1.   Præsidiet fastsætter regler om medlemmernes adgang til Parlamentets interne tjenester samt om levering af udstyr og faciliteter til medlemmerne, navnlig med hensyn til:

benyttelsen af tjenestebiler

møbler til medlemmernes kontorer

adgangen til it- og telekommunikationsudstyr

forsyning med papirvarer

medlemmernes og de politiske gruppers benyttelse af de kontorpladser, der stilles til rådighed for dem i Parlamentets informationskontorer

behandlingen af de af medlemmernes papirer, der gives som gave eller testamenteres til et institut, en forening eller en fond

ordninger for, hvordan medlemmer, hvis mandat ophører i løbet af en valgperiode, kan få deres personlige effekter, der befinder sig på deres kontorer i Bruxelles og i Strasbourg, transporteret til deres hjemland

benyttelsen af tjenestecykler

sprog- og it-kurser for medlemmer

benyttelse af Lægetjenesten.«.

18)

I artikel 78 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1 udgår.

b)

Stk. 3 affattes således:

»3.   Som en undtagelse fra artikel 43, litra d), kan kontrakter, der direkte eller indirekte er indgået med familiemedlemmer til medlemmerne inden den 1. juli 2008, opretholdes i en overgangsperiode svarende til valgperioden efter statuttens ikrafttrædelse, forudsat at alle relevante forpligtelser med hensyn til skat og sociale bidrag er opfyldt.

Medlemmerne er forpligtede til at give nærmere oplysninger om sådanne direkte eller indirekte indgåede kontrakter i deres erklæring om økonomiske interesser.«.

Artikel 2

1.   Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.   Dens bestemmelser får virkning fra den samme dag med undtagelse af følgende:

a)

Artikel 1, nr. 1, litra a), nr. 13, nr. 15, litra a), og nr. 18, litra b), som får virkning fra den 14. juli 2009

b)

Artikel 1, nr. 4, litra a) (for så vidt angår artikel 14, litra a), i gennemførelsesbestemmelserne), nr. 10., litra a) og b) (for så vidt angår artikel 22, stk. 2a og 2c i gennemførelsesbestemmelserne), nr. 11 (for så vidt angår artikel 23, stk. 2, i gennemførelsesbestemmelserne), samt nr. 12, 14 og 16, som får virkning fra den 1. januar 2010.


(1)  Europa-Parlamentets afgørelse 2005/684/EF, Euratom af 28. september 2005 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (EUT L 262 af 7.10.2005, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets præsidiums afgørelse af 19. maj og 9. juli 2008 om gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer (EUT C 159 af 13.7.2009, s. 1).

(3)  Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1296/2009 af 23. december 2009 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2009 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner (EUT L 348 af 29.12.2009, s. 10).

(4)  Fælles ordning vedrørende sygeforsikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, vedtaget af alle de institutioner, for hvilke præsidenten for De Europæiske Fællesskabers Domstol konstaterede, at der var indgået en fælles aftale, jf. artikel 72 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1).

(5)  Kommissionens afgørelse af 2. juli 2007 om almindelige gennemførelsesbestemmelser for godtgørelse af lægeudgifter.

(6)  EFT L 56 af 4.3.1968, s. 1.«.