6.11.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 290/51


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 5. november 2010

om principiel anerkendelse af, at de dossierer, der er fremlagt til detaljeret gennemgang med henblik på eventuel optagelse af penflufen og fluxapyroxad i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF, er komplette

(meddelt under nummer K(2010) 7439)

(EØS-relevant tekst)

(2010/672/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), særlig artikel 6, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge direktiv 91/414/EØF skal der udarbejdes en EU-liste over aktivstoffer, der må blandes i plantebeskyttelsesmidler.

(2)

Bayer CropScience AG indgav den 9. december 2009 et dossier om aktivstoffet penflufen til de britiske myndigheder med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(3)

BASF SE indgav den 11. december 2009 et dossier om aktivstoffet fluxapyroxad til de britiske myndigheder med en ansøgning om at få stoffet optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF.

(4)

De britiske myndigheder har over for Kommissionen tilkendegivet, at dossiererne om de pågældende aktivstoffer efter den indledende undersøgelse synes at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag II til direktiv 91/414/EØF. De indgivne dossierer synes også at opfylde kravene til data og oplysninger i bilag III til direktiv 91/414/EØF med hensyn til ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder de pågældende aktivstoffer. Ansøgerne sendte derefter i medfør af artikel 6, stk. 2, i direktiv 91/414/EØF dossiererne til Kommissionen og de andre medlemsstater, ligesom dossiererne blev forelagt for Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed.

(5)

Der bør ved denne afgørelse gives en officiel EU-bekræftelse af, at dossiererne anses for i princippet at opfylde data- og informationskravene i bilag II og for mindst ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder de pågældende aktivstoffer, kravene i bilag III til direktiv 91/414/EØF.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Dossiererne om de i bilaget til denne afgørelse anførte aktivstoffer, der er forelagt for Kommissionen og medlemsstaterne for at få stofferne optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, opfylder i princippet de krav til data og oplysninger, der er fastsat i bilag II til direktivet.

Dossiererne opfylder også kravene til data og oplysninger i direktivets bilag III med hensyn til ét plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, under hensyntagen til de foreslåede anvendelsesformål.

Artikel 2

Den rapporterende medlemsstat fortsætter den detaljerede gennemgang af de i artikel 1 omhandlede dossierer og rapporterer konklusionerne af gennemgangen sammen med eventuelle henstillinger om, hvorvidt de i artikel 1 omhandlede aktivstoffer skal optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF eller ej, og eventuelle betingelser herfor til Kommissionen så hurtigt som muligt og senest den 31. december 2011.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. november 2010.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.


BILAG

AKTIVSTOF, DER ER OMFATTET AF DENNE AFGØRELSE

Almindeligt anvendt navn, CIPAC-identifikationsnr.

Ansøger

Ansøgningsdato

Rapporterende medlemsstat

Penflufen

CIPAC-nr.: 826

Bayer CropScience AG

9. december 2009

UK

Fluxapyroxad

CIPAC-nr.: endnu ikke tildelt

BASF SE

11. december 2009

UK