1.10.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 259/10


RÅDETS AFGØRELSE 2010/585/FUSP

af 27. september 2010

om støtte til IAEA's aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol og inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 26, stk. 2, og artikel 31, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Råd vedtog den 12. december 2003 EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (i det følgende benævnt »strategien«), som i kapitel III indeholder en oversigt over foranstaltninger til at bekæmpe en sådan spredning, som skal træffes både i Unionen og i tredjelande.

(2)

Unionen er aktivt i gang med at gennemføre strategien og iværksætte de foranstaltninger, der er opført i oversigten i strategiens kapitel III, især ved at stille finansielle midler til rådighed for specifikke projekter, der gennemføres af multilaterale organisationer, såsom Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA).

(3)

Rådet vedtog den 17. november 2003 fælles holdning 2003/805/FUSP om styrkelse af multilaterale aftaler og fremme af deres universelle karakter på området for ikkespredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler (1). I denne fælles holdning opfordres der bl.a. til at fremme indgåelsen af altomfattende IAEA-kontrolaftaler og tillægsprotokoller, og Unionen forpligtes til at arbejde hen imod at gøre tillægsprotokollen og de altomfattende kontrolaftaler til normen i IAEA's verifikationsordning.

(4)

Rådet vedtog den 17. maj 2004 fælles aktion 2004/495/FUSP om støtte til IAEA's aktiviteter under dens nukleare sikkerhedsprogram og inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (2).

(5)

Rådet vedtog den 18. juli 2005 fælles aktion 2005/574/FUSP om støtte til IAEA’s aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol og inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (3).

(6)

Rådet vedtog den 12. juni 2006 fælles aktion 2006/418/FUSP om støtte til IAEA's aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol og inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (4).

(7)

Rådet vedtog den 14. april 2008 fælles aktion 2008/314/FUSP om støtte til IAEA’s aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol og inden for rammerne af gennemførelsen af EU’s strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (5).

(8)

Forbedringen af kontrollen med højaktive strålekilder i alle tredjelande i overensstemmelse med G8's erklæring og aktionsplan om sikring af strålekilder, vedtaget på topmødet i Evian i 2003, er fortsat et vigtigt mål for Unionen, som forfølges gennem outreach-aktiviteter til tredjelande.

(9)

De kontraherende parter og Det Europæiske Atomenergifællesskab enedes i juli 2005 ved konsensus om at ændre konventionen om fysisk beskyttelse af nukleart materiale med henblik på at udvide anvendelsesområdet til også at omfatte nukleart materiale og nukleare anlæg i forbindelse med fredelig anvendelse og oplagring i hjemlandet samt transport og krav om, at de kontraherende parter kriminaliserer overtrædelser.

(10)

I september 2005 blev den internationale konvention om bekæmpelse af nuklear terrorisme åbnet for undertegnelse. Når den træder i kraft, vil de kontraherende parter i medfør heraf blive pålagt at kriminalisere overtrædelser af konventionen.

(11)

IAEA forfølger de samme mål som dem, der er omhandlet i betragtning 3-10. Dette sker ved gennemførelse af IAEA's nukleare sikkerhedsplan, som udelukkende finansieres gennem frivillige bidrag til organisationens nukleare sikkerhedsfond.

(12)

Den 12.-13. april 2010 deltog Unionen i topmødet om nuklear sikkerhed, der var indkaldt af præsidenten for Amerikas Forenede Stater, og forpligtede sig til at øge bestræbelserne yderligere med henblik på at styrke den nukleare sikkerhed og bistå tredjelande med hensyn til dette.

(13)

For at kunne tage højde for de specifikke udfordringer på området for nuklear sikkerhed og ikkespredning i lande i Asien, som især skyldes det stigende antal nukleare anvendelser i regionen, bl.a. på det medicinske område, på landbrugsområdet og på vandområdet, samt inden for nuklear forskning, bør denne afgørelse specifikt støtte IAEA-aktiviteter i Sydøstasien. Dette bør tage hensyn til Asiens voksende rolle som EU-partner på området for sikkerhed. Særlig vægt bør lægges på at forstærke nuklear sikkerhed i forbindelse med ikkeenergi nukleare anvendelser i støtteberettigede lande —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Med henblik på at sikre en umiddelbar og praktisk gennemførelse af nogle af elementerne i EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (»strategien«) støtter Unionen IAEA's aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol for at fremme følgende målsætninger:

a)

at opnå fremskridt i retning af universalisering af internationale instrumenter i forbindelse med ikkespredning og nuklear sikkerhed, herunder kontrolaftalerne og tillægsprotokollen

b)

at øge beskyttelsen af spredningsfølsomme materialer og udstyr samt relevant teknologi og lovgivnings- og forskriftsmæssig bistand inden for områderne nuklear sikkerhed og kontrol

c)

at forbedre afsløring og imødegåelse af ulovlig handel med nukleare og andre radioaktive materialer.

2.   IAEA-projekter, der svarer til foranstaltninger i strategien, er projekter, som sigter mod:

a)

at styrke de nationale love og administrative bestemmelser vedrørende gennemførelse af de relevante internationale instrumenter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol, herunder altomfattende kontrolaftaler og tillægsprotokollen

b)

at bistå staterne med at skærpe sikkerheden for og kontrollen med nukleare og andre radioaktive materialer

c)

at styrke staternes kapacitet til at afsløre og imødegå ulovlig handel med nukleare og andre radioaktive materialer.

Disse projekter skal gennemføres i lande, der har brug for bistand på disse områder, efter en første vurdering, der foretages af et eksperthold.

En detaljeret beskrivelse af disse projekter findes i bilaget.

Artikel 2

1.   Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) er ansvarlig for gennemførelsen af denne afgørelse.

2.   Projekterne i artikel 1, stk. 2, gennemføres med IAEA som gennemførelsesinstans. IAEA udfører denne opgave under HR's kontrol. Med henblik herpå indgår HR de nødvendige arrangementer med IAEA.

Artikel 3

1.   Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede projekter er på 9 966 000 EUR, som skal finansieres over Unionens almindelige budget.

2.   De udgifter, der finansieres over det i stk. 1 fastsatte beløb, forvaltes i overensstemmelse med de procedurer og regler, der gælder for Unionens almindelige budget.

3.   Kommissionen overvåger den korrekte forvaltning af de udgifter, der er omhandlet i stk. 1, som har form af gavebistand. Med henblik herpå indgår den en finansieringsaftale med IAEA. Det skal fremgå af aftalen, at IAEA sikrer, at Unionens bidrag til projektet bliver synligt i en grad, der svarer til dets størrelse.

4.   Kommissionen bestræber sig på at indgå den finansieringsaftale, der er omhandlet i stk. 3, snarest muligt efter denne afgørelses ikrafttræden. Den underretter Rådet om eventuelle vanskeligheder i forbindelse med denne proces og om datoen for indgåelsen af finansieringsaftalen.

Artikel 4

HR aflægger rapport til Rådet om gennemførelsen af denne afgørelse på grundlag af regelmæssige rapporter fra IAEA. Disse rapporter skal danne udgangspunkt for Rådets evaluering. Kommissionen forelægger oplysninger om de finansielle aspekter af gennemførelsen af de projekter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2.

Artikel 5

Denne afgørelse træder i kraft på datoen for vedtagelsen.

Den udløber 24 måneder efter datoen for indgåelsen af finansieringsaftalen mellem Kommissionen og IAEA eller 12 måneder efter vedtagelsen, hvis der ikke inden denne dato er indgået nogen finansieringsaftale.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. september 2010.

På Rådets vegne

K. PEETERS

Formand


(1)  EUT L 302 af 20.11.2003, s. 34.

(2)  EUT L 182 af 19.5.2004, s. 46.

(3)  EUT L 193 af 23.7.2005, s. 44.

(4)  EUT L 165 af 17.6.2006, s. 20.

(5)  EUT L 107 af 17.4.2008, s. 62.


BILAG

Den Europæiske Unions støtte til IAEA's aktiviteter på områderne nuklear sikkerhed og kontrol inden for rammerne af gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben

1.   Indledning

Der har i de seneste år ikke været tegn på nedgang i antallet af terrorhandlinger i EU-medlemsstaterne og andre steder. Det internationale samfund har i forskellige fora erkendt, at der fortsat er en høj risiko for, at nukleare terrorhandlinger, der involverer nukleart eller andet radioaktivt materiale, lykkes. Endvidere har de seneste rapporter om ulovlig handel, herunder med særlig følsomt nukleart materiale, fremhævet den fortsatte risiko for, at terrorister kan komme i besiddelse af sådanne materialer.

Det internationale samfund har reageret kraftigt på disse trusler og taget flere initiativer med henblik på at forebygge, at nukleare eller andre radioaktive materialer falder i hænderne på terrorister.

IAEA's kontrol er fortsat et uundværligt redskab til opbygning af tillid mellem staterne med hensyn til nukleare ikkespredningsvirksomheder og til fremme af fredelig anvendelse af nukleart materiale.

Den seneste internationale udvikling har resulteret i et nyt og forbedret sæt internationale juridiske instrumenter, der er relevante i forbindelse med nuklear sikkerhed og kontrol.

I juli 2005 vedtog de kontraherende stater en ændring af konventionen om fysisk beskyttelse af nukleart materiale.

Den internationale konvention om bekæmpelse af nuklear terrorisme blev åbnet for undertegnelse i september 2005.

I april 2004 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 1540(2004), der omhandler masseødelæggelsesvåben og ikke-statslige aktører.

FN's Sikkerhedsråds resolution 1373(2001) appellerer til alle stater om så hurtigt som muligt at undertegne de relevante internationale konventioner og protokoller, der omhandler terrorisme.

Mere end 95 stater har givet politisk tilsagn om gennemførelse af adfærdskodeksen for radioaktive kilders sikkerhed og sikring (1). Derudover vedtog IAEA's ordinære konferencer og Styrelsesrådet en række resolutioner og beslutninger, der skal styrke IAEA's kontrolsystem (2).

Staternes gennemførelse af disse internationale instrumenter kan lettes betydeligt bl.a. med bistand fra IAEA's nukleare sikkerhedsplaner for 2003-2005 og 2006-2009. IAEA's nukleare sikkerhedsplan for 2010-2013 blev vedtaget i september 2009 og er tydeligt udtryk for en fortsættelse af de tidligere planer. Formålet med denne nukleare sikkerhedsplan er at bidrage til de globale bestræbelser på at opnå effektiv sikkerhed overalt i verden, hvor nukleare og andre radioaktive materialer anvendes, oplagres og/eller transporteres, og med de dertil hørende faciliteter, ved efter anmodning at støtte stater i deres bestræbelser på at etablere og opretholde effektiv nuklear sikkerhed gennem bistand i kapacitetsopbygning, vejledning, udvikling af menneskelige ressourcer, bæredygtighed og risikoreduktion. Formålet er ligeledes at bistå ved tilslutning til og gennemførelse af internationale juridiske instrumenter i relation til nuklear sikkerhed; samt at styrke internationalt samarbejde og international koordinering af den bistand, der ydes gennem bilaterale programmer og andre internationale initiativer på en måde, der også kan bidrage til en sikker og fredelig anvendelse af atomenergi og af applikationer med radioaktive stoffer.

IAEA's nukleare sikkerhedsplaner sigter mod at nå lignende mål, der for visse deles vedkommende svarer til EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben. Disse giver en samlet løsningsmodel for nuklear sikkerhed, herunder forskriftsmæssig kontrol af, regnskab med og beskyttelse af nukleare og andre radioaktive materialer under anvendelse, oplagring og transport, »fra vugge til grav«, på kort såvel som på lang sigt. Skulle beskyttelsen slå fejl, bør der imidlertid være fastlagt nogle backup-foranstaltninger, så man kan afsløre tyveri eller forsøg på at smugle materialet over landegrænserne og som svar på eventuelle ondsindede handlinger, hvori nukleare eller andre radioaktive materialer indgår.

IAEA har med succes afsluttet gennemførelsen af fælles aktion 2004/495/FUSP og 2005/574/FUSP. IAEA er endvidere nået til sidste etape af gennemførelsen af fælles aktion 2006/418/FUSP det er i gang med at gennemføre fælles aktion 2008/314/FUSP.

Under inddragelse af bidrag fra Unionen har IAEA anført og gennemført en række aktiviteter til støtte for bestræbelserne i de modtagende stater i Kaukasus, Centralasien, Sydøsteuropa, Middelhavsområdet i Mellemøsten, Afrika og i Sydøstasien med henblik på at styrke nuklear sikkerhed og gennemføre internationale kontrolforanstaltninger i disse lande.

2.   Projektbeskrivelse

Alle stater har pligt til at oprette passende systemer med henblik på at forebygge, afsløre og reagere på ondsindede handlinger, hvori nukleare eller andre radioaktive materialer indgår. Hvis de undlader at gøre dette, kan det skabe et svagt led i den globale nukleare sikkerhed.

En effektiv nuklear sikkerhedsinfrastruktur kræver en tværfaglig strategi med:

lovgivnings- og forskriftsmæssige infrastrukturer med klart definerede ansvarsområder for forskellige organisationer og aktører

udvikling af personale

etablering af procedurer og koordinerende funktioner og

teknisk støtte til nationale infrastrukturer i erkendelse af, at nukleare sikkerhedsordninger i nukleare anlæg/lokaliteter er forskellige fra de sikkerhedsordninger, der skal anvendes uden for sådanne anlæg/lokaliteter, med henblik på at beskytte civilsamfundet mod nukleare sikkerhedstruende hændelser, der involverer radioaktive stoffer.

Der er behov for en bæredygtig nuklear sikkerhedskultur i forbindelse med forvaltning af aktiviteter, der involverer nukleart eller andet radioaktivt materiale. Som et resultat af dette ville den nukleare sikkerhed være en faktor, der kunne muliggøre en mere omfattende anvendelse af atomenergi under hensyntagen til synergierne mellem sikkerhed, sikring og kontrol, navnlig under hensyntagen til principperne om bæredygtighed og effektivitet.

Denne afgørelse vil blive gennemført på følgende fem områder:

1.

Bæredygtigheden og effektiviteten af den støtte, der er ydet gennem tidligere fælles aktioner (3)

2.

Styrkelse af staternes støtteinfrastruktur vedrørende nuklear sikkerhed: oprettelse af nationale støttecentre for nuklear sikkerhed

3.

Styrkelse af staternes lovgivnings- og forskriftsmæssige infrastrukturer

4.

Styrkelse af de nukleare sikkerhedsforanstaltninger for nukleare og andre radioaktive materialer

5.

Styrkelse af staternes evne til at håndtere nukleare og radioaktive materialer uden for reguleringskontrol.

Udvælgelsen af stater og projekter, der skal gennemføres, vil foregå på grundlag af en omfattende behovsevaluering, som bygger på resultaterne af evalueringsmissioner og andre tilgængelige oplysninger.

Der er fortsat et udbredt ønske om støtte til disse bestræbelser blandt alle IAEA's medlemsstater, såvel som i stater, der ikke er medlemmer af IAEA. De støtteberettigede lande er:

Sydøsteuropa:

Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Montenegro, Republikken Moldova, Serbien, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Tyrkiet

Centralasien:

Kasakhstan, Kirgisistan, Usbekistan, Tadsjikistan og Turkmenistan

Kaukasusregionen:

Armenien, Aserbajdsjan og Georgien

Middelhavsregionen i Mellemøsten:

Israel, Jordan, Libanon og Den Syriske Arabiske Republik

Afrika:

Algeriet, Angola, Benin, Botswana, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Kap Verde, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Comorerne, Congo (Brazzaville), Côte d’Ivoire, Den Demokratiske Republik Congo, Djibouti, Egypten, Ækvatorialguinea, Eritrea, Etiopien, Gabon, Gambia, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Kenya, Lesotho, Liberia, Libyske Arabiske Jamahiriya, Madagaskar, Malawi, Mali, Mauretanien, Mauritius, Marokko, Mozambique, Namibia, Niger, Nigeria, Rwanda, São Tomé og Príncipe, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Somalia, Sydafrika, Sudan, Swaziland, Togo, Tunesien, Uganda, Den Forenede Republik Tanzania, Zambia og Zimbabwe

Sydøstasien:

Bangladesh, Brunei, Cambodja, Filippinerne, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Singapore, Thailand og Vietnam

Golfregionen:

Bahrain, Iran, Irak, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Yemen

Sydamerika:

Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Ecuador, Guyana, Paraguay, Peru, Surinam, Uruguay og Venezuela

Caribien og Mellemamerika:

Antigua og Barbuda, Bahamas, Barbados, Belize, Costa Rica, Cuba, Dominica, Den Dominikanske Republik, El Salvador, Grenada, Guatemala, Haiti, Honduras, Jamaica, Mexico, Nicaragua, Panama, Saint Kitts og Nevis, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne samt Trinidad og Tobago.

2.1.   Evaluering af støttebehov

Formål

IAEA vil gennemføre en omfattende evaluering for at fastlægge behovet for at styrke de foranstaltninger, der bidrager til effektiviteten af den nukleare sikkerhed i ovenstående stater. Evalueringen vil blive foretaget i henhold til de internationale rammer for nuklear sikkerhed, herunder bindende og ikke-bindende internationale juridiske instrumenter og relaterede IAEA-retningslinjer. For de stater, som under tidligere fælles aktioner og andre EU-bidrag kom i betragtning til støtte, vil den evaluering, der tidligere er gennemført, blive ajourført.

Evalueringen vil efter omstændighederne omfatte det samlede nationale nukleare sikkerhedssystem, herunder rets- og lovgivningssystemet, den fysiske beskyttelse og regnskab med eller registrering af materialer samt sikkerhedsforanstaltninger, der gennemføres på anlæg, lokaliteter eller transporter. De ordninger, der findes til at indføre effektiv grænsekontrol, og andre ordninger til håndtering af nukleare og radioaktive materialer uden for lovgivningskontrol vil blive omfattet af evalueringen. Resultaterne af den samlede evaluering vil danne grundlag for udvælgelsen af de stater, hvor projekterne skal gennemføres.

Resultater:

oversigt over evalueringen af behov for støtte til nuklear sikkerhed i de begunstigede lande, både på statsplan og ved de enkelte anlæg, lokaliteter, transporter eller andre steder, hvor nukleare og radioaktive materialer anvendes eller oplagres

udpegning af lande og projekter, som har fået tildelt høj prioritet med hensyn til at modtage støtte i henhold til denne afgørelse

evaluering af bæredygtigheden og effektiviteten af den ydede støtte i de lande, som tidligere har modtaget støtte gennem fælles aktioner og andre EU-bidrag.

2.2.   Gennemførelse af prioriterede projekter

Område 1:   Bæredygtigheden og effektiviteten af den støtte, der er ydet gennem fælles aktioner

Formål:

i alt 52 stater har modtaget støtte til at styrke forskellige foranstaltninger inden for deres nukleare sikkerhedssystem gennem fælles aktioner (4). Personale i disse stater har gennem disse aktioner modtaget uddannelse, udstyr til at forbedre den fysiske beskyttelse og til at muliggøre strålingsovervågning ved grænseovergangssteder er blevet leveret, og sårbare radioaktive kilder er blevet bragt til sikker oplagring eller tilbage til oprindelses- eller leverandørlandet. Ressourcerne var begrænsede og var måske ikke tilstrækkelige til at indføre de tilknyttede og nødvendige kvalitetskontrolsystemer eller andre supplerende foranstaltninger, som er nødvendige for at opnå fuld effektivitet, og endvidere

at kontrollere bæredygtigheden og effektiviteten af den støtte, der hidtil er ydet under de fælles aktioner, og efter behov yde yderligere støtte til at opnå den nødvendige effektivitet.

Resultater:

en metode, herunder et sæt kriterier, til at evaluere bæredygtigheden og effektiviteten af tidligere støtte

indførelse af et kvalitetssikringssystem og afprøvning og pilotgennemførelse heraf i de lande, der har modtaget støtte til nuklear sikkerhed

fastlæggelse af den yderligere bistand, som vil være nødvendig for at opretholde eller sikre det tilsigtede resultat vedrørende nuklear sikkerhed

opretholdelse af fungerende udstyr og kompetent personale gennem yderligere bistand til at indføre lokal kapacitet til at vedligeholde udstyr, reparere dårligt fungerende udstyr eller erstatte beskadigede dele

staterne har stabil adgang til kompetent personale som følge af uddannelse af det relevante personale.

Område 2:   Styrkelse af staternes støtteinfrastruktur vedrørende nuklear sikkerhed: oprettelse af nationale støttecentre for nuklear sikkerhed

Formål:

at bistå staterne med at sikre adgang til den tekniske og videnskabelige støtte og personaleudvikling, der er nødvendig for en effektiv og bæredygtig nuklear sikkerhed

at fastlægge den tekniske, videnskabelige og uddannelsesmæssige støtte, der kan ydes til staterne i en region eller underregion

at afdække de nuværende nationale kapaciteter i staterne, som kan bidrage til ydelse af den tekniske, videnskabelige eller uddannelsesmæssige støtte, som er nødvendig for staternes nukleare sikkerhedssystemer.

Resultater:

regionale og/eller nationale støttecentre for nuklear sikkerhed (NSSC'er), der oprettes i overensstemmelse med NSSC-konceptet og -metoden (IAEA Nuclear Security Series). De opnåede resultater vil omfatte:

koordinering mellem nationale organisationer med ansvar for den nationale nukleare sikkerhed

ekspertbistand til at anslå arten og omfanget af den tekniske eller videnskabelige støtte, der er nødvendig for at opretholde den fysiske beskyttelse, regnskabet med eller registreringen af materialer samt de tekniske systemer, som anvendes ved grænserne til at overvåge bevægelser af nukleare og radioaktive materialer

ekspertbistand til at anslå omfanget af den nødvendige uddannelse og videregående uddannelse på både nationalt plan og i regionen

levering af udstyr og ekspertydelser med henblik på at oprette et nationalt eller regionalt NSSC

bæredygtige nationale nukleare sikkerhedssystemer, der fremmer en passende nuklear sikkerhedskultur, med styrket nationalt samarbejde og samarbejde mellem de kompetente myndigheder og andre organisationer med ansvar for nuklear sikkerhed samt et veludviklet vidensnetværk for nuklear sikkerhed.

Område 3:   Styrkelse af staternes lovgivnings- og forskriftsmæssige infrastrukturer

Formål:

at styrke de nationale lovgivnings- og forskriftsmæssige infrastrukturer for nukleare og andre radioaktive materialer for at sætte landet i stand til at opfylde de forpligtelser, som det har påtaget sig ved bindende og ikke-bindende internationale juridiske instrumenter, herunder kontrolaftaler og tillægsprotokoller

at styrke de nationale lovgivningsmæssige rammer for gennemførelsen af kontrolaftaler og tillægsprotokoller, der indgås mellem stater og IAEA, særlig vedrørende gennemførelsen af et omfattende statsligt system for regnskab og kontrol med nukleare materialer (SSAC)

at styrke den nationale forskriftsmæssige infrastruktur for strålingssikkerhed og sikkerhed for radioaktive materialer.

Forskriftssystemet bør tage særligt hensyn til synergien mellem sikkerhed og kontrol. Stater, som har vist interesse for at iværksætte et kernekraftprogram, bør udvises særlig opmærksomhed.

Resultater:

flere og flere stater er gået i gang med at udvikle og vedtage en samlet og konsekvent lovgivning på nationalt plan, der omfatter nuklear sikkerhed, kontrol og ansvar for nuklear skade og derved bidrager til et harmoniseret, styrket og mere universelt nukleart sikkerhedssystem

flere og flere stater respekterer konventionen om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og ændringen af denne samt den internationale konvention til bekæmpelse af nuklear terrorisme og/eller har erklæret, at de agter at gennemføre rammen for nuklear sikkerhed

flere og flere stater har vedtaget den nationale lovgivning, der er nødvendig, for at staten kan opfylde sine forpligtelser i henhold til IAEA kontrolaftaler og tillægsprotokoller

den styrkede retslige og forskriftsmæssige infrastruktur vil blive opnået gennem ekspertrådgivning, etablering/opgradering af den nationale forskriftsmæssige infrastruktur for strålingssikkerhed og sikkerhed for radioaktive materialer ved hjælp af IAEA-vurderingstjenester, f.eks. integreret evaluering af bestemmelserne, anden rådgivning samt udstyr og uddannelse.

Område 4:   Styrkelse af de nukleare sikkerhedsforanstaltninger for nukleare og andre radioaktive materialer

Formål:

at styrke den fysiske beskyttelse af nukleare anlæg og nukleare materialer med nukleare formål i de udvalgte lande

at styrke kontrollen med og den fysiske beskyttelse af radioaktive materialer med ikke-nukleare formål i de udvalgte lande

at lokalisere og identificere radioaktive kilder under forhold, der tilkendegiver, at det er nødvendigt at konditionere kilderne og bringe dem til sikker oplagring i de udvalgte lande, herunder tilbageførsel til oprindelseslandet eller tilbagelevering til leverandøren

at styrke de tekniske og administrative systemer, som er indført til regnskab og kontrol med nukleare materialer, herunder styrkelse af de eksisterende SSAC'er, der er indført til gennemførelsen af kontrolaftaler og tillægsprotokoller, herunder i stater med begrænsede nukleare programmer, og mindskede rapporteringsforpligtelser i henhold til de såkaldte »protokoller om små mængder« til deres kontrolaftaler

at styrke de nationale registre over radioaktive stoffer, materialer og kilder i de udvalgte lande.

Resultater:

mere effektiv fysisk beskyttelse af nukleare materialer på udvalgte nukleare anlæg og lokaliteter og af radioaktive kilder med ikke-nukleare formål (f.eks. medicinske eller industrielle formål eller radioaktivt affald)

mindsket risiko i forbindelse med radioaktive kilder under sårbare forhold gennem mere effektiv fysisk beskyttelse eller om nødvendigt demontering og overførsel til sikker oplagring i landet eller i andre udvalgte stater

et mindsket antal radioaktive kilder under ukontrollerede eller ubeskyttede forhold gennem støtte til nationale eftersøgnings- og sikringskampagner i udvalgte lande

etablering og opretholdelse af effektive tekniske og administrative systemer til regnskab og kontrol med nukleare materialer, herunder ved at indføre nye og/eller styrke de eksisterende SSAC'er, der kan gennemføre kontrolaftaler og tillægsprotokoller, herunder i stater med »protokoller om små mængder«

uddannelse af udvalgt personale, der kan modtage støtte, for at øge sandsynligheden for at gennemføre og opretholde en effektiv fysisk beskyttelsesordning.

Område 5:   Styrkelse af staternes evne til at håndtere nukleare og radioaktive materialer uden for national reguleringskontrol

Formål:

at styrke staternes evne til at sikre, at nukleare og radioaktive materialer ikke spredes uden for de aktiviteter, som der er givet national tilladelse til, og at der er indført ordninger til effektiv grænsekontrol og reaktionsberedskab i de udvalgte lande.

Resultater:

forbedrede systemer til indsamling og evaluering af oplysninger om ulovlig handel med nukleare materialer, fra åbne kilder og fra staternes kontaktpunkter, hvilket vil medføre øget viden om ulovlig handel med nukleare materialer og omstændighederne i forbindelse hermed. Behandlingen af disse oplysninger vil lette prioriteringen af de fremtidige foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig handel

nationale rammer, fastlagt via ekspertbistand, til bekæmpelse af ulovlig handel og forbedring af den nationale koordinering og kontrol med grænsetrafikken med radioaktive materialer, følsomt nukleart udstyr og teknologi

effektiv strålingsovervågningskapacitet ved udvalgte grænseovergangssteder, opnået gennem levering af grænseovervågningsudstyr og ydelse af ekspertrådgivning til udvalgte grænseovergange

yderligere udvikling af nationale beredskabsplaner og uddannelse af retshåndhævelsespersonale i beredskabsmetoderne

veluddannet, vidende og kompetent retshåndhævelsespersonale i landene gennem uddannelse og anden personaleudviklingsstøtte.

2.3.   Evaluering af resultaterne

Som del af fuldførelsen af denne afgørelse skal IAEA foretage en evaluering af de opnåede resultater for at sikre støttens effektivitet og afdække eventuelle vanskeligheder i forbindelse hermed.

3.   Varighed

Evalueringen vil blive gennemført inden for en periode på tre måneder efter ikrafttrædelsen af finansieringsaftalen mellem Kommissionen og IAEA. De tre projekter vil blive gennemført sideløbende i de følgende 21 måneder.

Den samlede skønnede varighed af gennemførelsen af denne afgørelse er 24 måneder.

4.   Begunstigede

De begunstigede er de lande, hvor vurderingen og de efterfølgende projekter gennemføres. Myndighederne i disse lande vil få hjælp til at fastslå, hvor der er svage punkter, og få støtte til at finde løsninger og til at øge sikkerheden. Det endelige valg af begunstigede og de behov, der skal dækkes i de udvalgte lande, skal foretages i samråd mellem gennemførelsesinstansen og HR i tæt konsultation med medlemsstaterne i den kompetente rådsarbejdsgruppe. Disse beslutninger skal, når det er relevant, træffes på grundlag af forslag fra gennemførelsesinstansen i overensstemmelse med artikel 2.

5.   Gennemførelsesinstans

IAEA får til opgave at gennemføre projekterne. De internationale nukleare sikkerhedsmissioner vil blive gennemført efter det sædvanlige mønster for IAEA's missioner af eksperter fra IAEA og medlemsstaterne. De tre projekter vil blive gennemført direkte af IAEA og/eller af udvalgte eksperter eller kontrahenter fra IAEA's medlemsstater. Når det drejer sig om kontrahenter, sker IAEA's levering af varer, arbejder eller tjenesteydelser i forbindelse med denne afgørelse i overensstemmelse med IAEA's gældende regler og procedurer.

6.   Tredjeparters deltagelse

Projekterne finansieres 100 % ved denne afgørelse. Eksperterne fra IAEA's medlemsstater kan betragtes som tredjepartsdeltagere. De arbejder efter de almindelige regler for IAEA-eksperter.


(1)  GOV/2003/49-GC(47)/9. Desuden indeholder dokumentet: »Measures to Strengthen International Cooperation in Nuclear, Radiation, Transport Safety and Waste Management: Promoting Effective and Sustainable National Regulatory Infrastructure for the Control of Radiation Sources« (GOV/2004/52-GC(48)/15) passager, der er relevante for samarbejdet mellem IAEA og EF som led i EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben. Disse aktiviteter er også afspejlet i »Activities Supporting Nuclear Security« i IAEA's nukleare sikkerhedsplan 2006-2009.

(2)  I september 2005 besluttede IAEA's Styrelsesråd, at den såkaldte »protokol om små mængder« (SQP) med henblik på at styrke kontrolsystemet fortsat skulle være en del af IAEA's kontrolsystem med forbehold af ændringer i standardteksten og i SQP-kriterierne; den ordinære IAEA-konference vedtog i 2005 en resolution, hvori den bl.a. bemærkede, at der i en stat med en samlet kontrolaftale suppleret med en gældende tillægsprotokol vil være tale om, at disse foranstaltninger betyder, at den pågældende stat har en styrket kontrolstandard.

(3)  FUSP/2004/022/IAEA I, FUSP/2005/020/IAEA II, FUSP/2006/029/IAEA III og FUSP/2008/020/IAEA IV.

(4)  FUSP/2004/022/IAEA I, FUSP/2005/020/IAEA II, FUSP/2006/029/IAEA III og FUSP/2008/020/IAEA IV.