24.9.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 250/23

(1)

I forbindelse med undersøgelsen af den støtte, der var blevet ydet til »Fonds de prévention des aléas pêche« (fond til forebyggelse af risici i fiskeriet, i det følgende benævnt »FPAP«), der mundede ud i Kommissionens beslutning 2008/936/EF (4), fik Kommissionen kendskab til en særlig skatteordning til fordel for FPAP og dens medlemmer.

(2)

Denne skatteordning var ikke blevet undersøgt som led i den procedure, der mundede ud i beslutningen af 20. maj 2008, da det drejede sig om et nyt forhold, som Kommissionen ikke havde kendskab til ved indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure (5).

(3)

Da Kommissionen fandt, at den var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at fastslå, der var tale om et tilfælde af ulovlig støtte, besluttede den at indlede en foreløbig undersøgelse af denne fiskale støtte (6). Ved afslutningen af denne undersøgelse indledte den, ligeledes ved beslutning af 20. maj 2008, den formelle undersøgelsesprocedure med hensyn til den pågældende støtte (7).

(4)

Kommissionen opfordrede de berørte parter til at fremsætte deres bemærkninger vedrørende støtten senest én måned efter datoen for offentliggørelsen. Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra tredjeparter.

(5)

Frankrig indsendte sine bemærkninger vedrørende indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure ved skrivelse af 8. september 2008.

(6)

Som led i proceduren i forbindelse med tilbagesøgning af den støtte, der var genstand for beslutning 2008/936/EF, meddelte Frankrig ved skrivelse af 29. november 2008, at FPAP var blevet opløst den 27. februar 2008, og at det beløb, som FPAP havde modtaget fra staten, var blevet tilbagebetalt.

(7)

For en nærmere beskrivelse af FPAP's funktionsmåde og aktiviteter henviser Kommissionen til beslutning 2008/936/EF.

(8)

Den særlige skatteordning til fordel for FPAP og dens medlemmer er beskrevet i to skrivelser, som det franske budgetministerium fremsendte til Kommissionen efter offentliggørelsen af meddelelsen om indledning af den procedure, der mundede ud i beslutning 2008/936/EF (8).

(9)

Den første skrivelse, af 5. februar 2004, blev affattet som led i oprettelsen af FPAP, hvis vedtægter blev vedtaget på den stiftende generalforsamling den 10. februar 2004. I denne skrivelse er angivet følgende:

(10)

Skrivelsen indeholder også oplysninger om, hvor store beløb der kunne trækkes fra: fiskerivirksomhedernes årlige medlemsbidrag, som kunne trækkes fra i den skattepligtige indkomst, lå på mellem 1 000 og 1 500 EUR.

(11)

Den anden skrivelse, af 28. november 2004, handler om medlemmernes ret til at trække de indbetalte bidrag fra i deres indkomster. Den blev affattet i forbindelse med en ændring af garantiaftalen mellem FPAP og dens medlemmer, som indebar, at indbetalte bidrag, som ikke var blevet anvendt, kunne tilbagebetales til medlemmerne.

(12)

Skrivelsen indeholder følgende passage:

(13)

I henhold til denne skrivelse skulle »der gøres status over dette forsøg« ultimo 2006, og det skulle undersøges, om der vil være behov »eventuelle ændringer«. Det drejer sig med andre ord ikke om en skatteordning af permanent karakter.

(14)

Selv om det af denne skrivelse af 28. november 2004 fremgår, at bidragene var fradragsberettigede i indbetalingsåret, er der intet, der sår tvivl om retten til at trække bidrag indbetalt i begyndelsen af 2004 (indtil slutningen af marts) fra i indkomsterne i 2003 i overensstemmelse med skrivelsen af 5. februar 2004.

(15)

Det fremgår af begge ovennævnte skrivelser, at den skatteordning, som finansministeriet indrømmede FPAP og dens medlemmer, omfattede to dele, nemlig:

(16)

Kommissionen mente, at ligesom i støttesag C 9/06 burde bedømmelsen af, om den skatteordning, som de franske myndigheder havde indrømmet FPAP og dens medlemmer, udgjorde statsstøtte, tage udgangspunkt i de fordele, den medførte for FPAP selv og for de deltagende fiskerivirksomheder.

(17)

Som beskrevet i beslutning 2008/936/EF var FPAP at betragte som en virksomhed i den betydning, der anvendes i EU's konkurrencelovgivning. Den omstændighed, at FPAP ikke arbejdede med gevinst for øje eller var en brancheorganisation, havde ingen betydning i denne sammenhæng.

(18)

Følgelig fandt Kommissionen, at den skatteordning, som de franske myndigheder havde indrømmet FPAP, gav fonden en dobbelt fordel sammenlignet med andre private investorer på terminsmarkederne for olieprodukter:

(19)

Efter afslutningen af den foreløbige undersøgelse fandt Kommissionen, at den i betragtning 17 nævnte fordel var blevet indrømmet af staten, og at den indebar et tab af statsmidler.

(20)

Endelig blev FPAP, takket være de skattemæssige foranstaltninger, der er omhandlet i betragtning 17, tilgodeset af en økonomisk fordel i forhold til andre virksomheder på terminsmarkederne, det være sig i Frankrig eller andre medlemsstater.

(21)

I sin beslutning om indledning af den officielle undersøgelsesprocedure anførte Kommissionen således, at den formodede, at retsgrundlaget for FPAP's skattefritagelse var artikel 206, stk. 1a, i skatte- og afgiftsloven (code général des impôts) (9), som på visse betingelser giver mulighed for at skattefritage faglige organisationer. I så fald er det også tænkeligt, at FPAP var omfattet af den fritagelse for erhvervsskat, der ifølge samme lovs artikel 1447 gælder for de organisationer, der er omfattet af fritagelsen i henhold til førnævnte artikel 206, stk. 1a.

(22)

Den økonomiske fordel, der er omhandlet i betragtning 17, gjorde det muligt for de fiskerivirksomheder, der var medlemmer af fonden, at købe brændstof til en præferencepris takket være FPAP's virksomhed på terminsmarkederne for olieprodukter.

(23)

Fiskerivirksomhedernes mulighed for at trække deres bidrag til FPAP fra i deres skattepligtige indkomst bevirkede, at de omkostninger, der normalt belaster deres budget, blev mindsket. Det var budgetministeriet, der besluttede at indrømme dem denne fradragsmulighed, og den må derfor tilskrives staten.

(24)

De virksomheder, som kunne udnytte den i betragtning 22 nævnte fradragsmulighed, modtog en økonomisk fordel i forhold til andre fiskerivirksomheder i EU. Denne økonomiske fordel påvirkede samtidig samhandelen mellem medlemsstaterne og fordrejede eller truede med at fordreje konkurrencevilkårene. Den udgjorde derfor statsstøtte i henhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(25)

Med henvisning til oplysningerne i FPAP's detaljerede vejledning (Mode d'emploi détaillé du Fonds de prévention des aléas pêche), der blev indsendt i forbindelse med den formelle undersøgelsesprocedure vedrørende støtte C 9/06, konstaterede Kommissionen, at når bidragene til FPAP, som blev fastsat på basis af en erklæring om det forventede brændstofforbrug i det kommende år, blev beregnet på et højere grundlag end det reelle forbrug, havde rederen stadig ret til at trække hele beløbet fra i skat. Dette system kan have tilskyndet rederne til at overvurdere deres brændstofbehov for at sikre sig retten til et skattefradrag.

(26)

På grundlag af samme dokument konstaterede Kommissionen desuden, at visse medlemmer, som slet ikke beskæftigede sig med fiskeri, men som »var rede til at yde organisationen moralsk støtte«, også havde mulighed for at trække deres bidrag til FPAP fra i skat, skønt deres bidrag ikke medgik til dækning af en garantirisiko.

(27)

Hvad dette spørgsmål angik, henviste Kommissionen til sin analyse i beslutning 2008/936/EF. Kommissionen fandt nemlig, at det drejede sig om driftsstøtte til FPAP og fiskerivirksomheder, og at der ikke fandtes nogen bestemmelse i EUF-traktaten eller i noget dokument vedtaget af Kommissionen på statsstøtteområdet, der gjorde det muligt at betragte denne støtte som forenelig med det indre marked.

(28)

Kommissionen meddelte derfor Frankrig, at den nærede alvorlig tvivl med hensyn til disse foranstaltningers forenelighed med det indre marked.

(29)

Frankrig er af den opfattelse, at skatteforanstaltningerne til fordel for fiskerivirksomheder ikke udgjorde statsstøtte, eftersom de bidrag, som fiskerivirksomhederne indbetalte til FPAP, var en del af disse virksomheders indirekte omkostninger. I henhold til artikel 39 i skatte- og afgiftsloven er sådanne omkostninger fradragsberettigede. Fradraget for disse bidrag skete således som led i anvendelsen af en generel foranstaltning og udgjorde derfor ikke statsstøtte.

(30)

Frankrig medgiver, at de i betragtning 7 nævnte skrivelser ikke indeholdt oplysninger om systemet for tilbagebetaling af bidragene. Frankrig har imidlertid præciseret, at dette ikke betød, at tilbagebetalingen ikke havde skattemæssige følger. I henhold til de almindelige principper for bestemmelse af den skattepligtige indkomst udgjorde tilbagebetalingen af disse bidrag til fiskerivirksomhederne i FPAP nemlig en indtægt, hvoraf virksomhederne skulle betale indkomstskat. Frankrig har ligeledes præciseret, at hvis prisen på brændstof oversteg den tærskel, der var fastsat i garantiaftalen, udgjorde den kompensation, som FPAP's medlemsvirksomheder modtog, en fortjeneste, af hvilken der skulle betales indkomstskat. Medlemsvirksomhederne havde derfor ingen interesse i at overvurdere deres behov for dækning, da det ville føre til ekstra beskatning.

(31)

På den anden side har Frankrig angivet, at en støtteforanstaltnings selektive karakter kan retfærdiggøres med henvisning til systemets karakter og forvaltning. Der kan derfor eksistere legitime begrundelser for en anderledes behandling og dermed de fordele, der følger af en sådan behandling. Frankrig har imidlertid ikke afgivet oplysninger, der i denne sag kan retfærdiggøre, at fiskerivirksomheder blev behandlet anderledes end andre virksomheder.

(32)

Frankrig mener, at FPAP's skattefritagelse var berettiget, idet FPAP ikke udøvede virksomhed med gevinst for øje, og fordi den fungerede som en brancheorganisation.

(33)

Frankrig har påpeget, at dette er foreneligt med EU-retten. Selve formålet med selskabsskatten er nemlig at beskatte virksomhed, der udøves med gevinst for øje. Frankrig erindrer om, at Kommissionen i overensstemmelse med dette princip selv har fastslået, nemlig i sin meddelelse om anvendelsen af statsstøttereglerne på foranstaltninger vedrørende direkte beskatning af virksomhederne (10) (i det følgende benævnt »meddelelsen om direkte beskatning«), at skattesystemets karakter kan berettige, at virksomheder, som ikke arbejder med gevinst for øje, fritages for indkomstskat.

(34)

Vurderingen i beslutningen om indledning af proceduren bør revideres og udvides i lyset af de oplysninger, som Frankrig indgav den 8. september og 29. november 2008 (se betragtning 5 og 6).

(35)

Analysen foretages med udgangspunkt i det dobbelte formål, som FPAP tjente, nemlig på den ene side at købe finansielle optioner på terminsmarkederne for olie og olieprodukter og på den anden side at betale de deltagende fiskerivirksomheder et beløb svarende til forskellen mellem den gennemsnitlige månedlige referencepris og »den gennemsnitlige dækkede pris« eller prisen på 30 eurocent pr. liter afhængigt af tidsperioden.

(36)

Den pågældende skatteforanstaltning gav fiskerivirksomheder mulighed for at trække deres bidrag til FPAP fra i deres skattepligtige indkomst.

(37)

Frankrig mener ikke, at denne fradragsmulighed udgør statsstøtte, da disse bidrag falder ind under kategorien af virksomheders indirekte omkostninger, som er fradragsberettigede i henhold til de franske skatteregler. Ifølge Frankrig drejer det sig derfor om anvendelse af en generel skatteregel, hvorfor fradragsmuligheden ikke er at betragte som statsstøtte.

(38)

Kommissionen konstaterer, at indirekte omkostninger rent faktisk er fradragsberettigede i henhold til artikel 39 i skatte- og afgiftsloven. Det drejer sig om en generel foranstaltning, som gælder for alle virksomheder, uanset aktivitetsområde. Fradragsmuligheden falder derfor ind under kategorien af skatteforanstaltninger, som gælder for alle erhvervsdrivende, jf. punkt 13 i meddelelsen om direkte beskatning. En sådan foranstaltning, som anvendes på samme måde på alle virksomheder og al produktion, udgør ikke statsstøtte.

(39)

Frankrig påpeger, at retten til at fradrage omkostninger som indirekte omkostninger afhænger af formålet med omkostningerne. Hvis omkostningerne er opstået i virksomhedens interesse, er de i princippet fradragsberettigede. Bidrag, der indbetales til erhvervsorganisationer (brancheorganisationer, handelskamre osv.), er pr. definition omkostninger opstået i virksomhedens interesse og er altid fradragsberettigede. Eftersom FPAP er en brancheorganisation, er de bidrag, der indbetales til organisationen, fradragsberettigede.

(40)

I beslutning 2008/936/EF anførte Kommissionen desuden følgende i betragtning 20: »FPAP er således tænkt som et gensidigt forsikringsselskab, der tilbyder medlemmerne visse ydelser til gengæld for deres bidrag.«

(41)

Forsikringsgebyrer udgør en del af de omkostninger, som virksomhederne påtager sig for at gardere sig mod forskellige risici. En sådan risiko kan f.eks. være risikoen for svingninger i olieprisen. Disse omkostninger hænger direkte sammen med udøvelsen af virksomhedens aktiviteter og bidrager ikke til at øge virksomhedens aktiver. De kan ligeledes trækkes fra i den skattepligtige indkomst som indirekte omkostninger. Bidragene til FPAP til dækning af risikoen for svingninger i olieprisen kan derfor betragtes som fradragsberettigede i henhold til artikel 39 i den franske skatte- og afgiftslov. Under disse omstændigheder drejer det sig reelt om gennemførelse af en generel foranstaltning. Denne fradragsmulighed udgør derfor ikke statsstøtte.

(42)

Kommissionen noterer sig, at FPAP blev opløst den 27. februar 2008. De skattemæssige foranstaltninger til fordel for FPAP ophørte derfor samme dato.

(43)

Kommissionen noterer sig også, at efter opløsningen af FPAP indstillede den definitivt al økonomisk virksomhed. FPAP's aktiviteter og aktiver blev ikke overført til et andet foretagende. Desuden blev de midler, som FPAP var i besiddelse af på opløsningstidspunktet, overført til staten via OFIMER, der er et statsfinansieret offentligt organ.

(44)

Af disse årsager finder Kommissionen, at selv hvis det antages, at de skattemæssige foranstaltninger til fordel for FPAP indebar en fordel for FPAP og fordrejede konkurrencevilkårene, ophørte denne situation på det tidspunkt, hvor FPAP indstillede sin virksomhed, og foranstaltningerne til fordel for FPAP blev afskaffet. Under disse omstændigheder vil det ikke give mening for Kommissionen at vedtage en afgørelse om forekomsten af sådanne skattemæssige støtteforanstaltninger og om deres eventuelle forenelighed med det indre marked.

(45)

Den formelle undersøgelsesprocedure i relation til FPAP, der blev indledt i henhold til EUF-traktatens artikel 108, stk. 2, tjener derfor ikke længere noget formål.

(46)

På grundlag af analysen i afsnit 5.1 konstaterer Kommissionen, at de skattefordele, der blev indrømmet medlemmerne af FPAP, ikke udgør statsstøtte i henhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 1.

(47)

På grundlag af betragtningerne i afsnit 5.2 finder Kommissionen, at proceduren indledt mod FPAP ikke tjener noget formål —