om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (1), særlig bilag V, del C, punkt 10, og

Retningslinjerne for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF findes i bilaget til denne afgørelse.

BILAG

Retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF

INDHOLD

1.	Indledning

2.	Ensartet repræsentation af kulstoflagre i jorden

3.	Beregning af kulstoflagre

4.	Lager af organisk kulstof i jorden

5.	Kulstoflageret i vegetationen over og under jorden

6.	Fast værdi for kulstoflageret i jorden for mineraljord

7.	Faktorer, som afspejler forskellen mellem organisk kulstof i jorden og den faste værdi for organisk kulstof i jorden

8.	Værdier for kulstoflageret i vegetationen over og under jorden

1. INDLEDNING

Disse retningslinjer fastlægger reglerne for beregning af kulstoflagre i jorden, både for referencearealanvendelsen (CSR , som defineret i punkt 7 i bilag V til direktiv 2009/28/EF) og den faktiske arealanvendelse (CSA , som defineret i punkt 7 i bilag V til direktiv 2009/28/EF).

Punkt 2 indeholder regler, hvis formål er at sikre ensartet bestemmelse af kulstoflagre i jorden. Punkt 3 indeholder den generelle regel for beregning af kulstoflagre med to bestanddele: organisk kulstof i jorden og kulstoflageret i vegetationen over og under jorden.

Punkt 4 indeholder detaljerede regler for bestemmelse af lageret af organisk kulstof i jorden. For mineraljord er der i henhold til dette punkt mulighed for at benytte en metode, som tillader brug af værdier fra retningslinjerne, ligesom det også er muligt at benytte alternative metoder. For organisk jord er der beskrevet metoder, men retningslinjerne indeholder ikke værdier til bestemmelse af lageret af organisk kulstof i jorden for organisk jord.

Punkt 5 indeholder detaljerede regler for kulstoflageret i vegetationen, men er kun relevant, hvis det besluttes ikke at anvende værdier for kulstoflageret i vegetationen over og under jorden fra punkt 8 i retningslinjerne (anvendelse af værdier fra punkt 8 er ikke obligatorisk, og i visse tilfælde indeholder det måske ikke de rette værdier).

Punkt 6 indeholder regler for valg af passende værdier til brug i de tilfælde, hvor det vælges at anvende retningslinjernes værdier for organisk kulstof i jorden for mineraljord (værdierne findes i punkt 6 og 7). I reglerne henvises der til datalag om klimaområder og jordtype, som er tilgængelige via den online gennemsigtighedsplatform, som er etableret i henhold til direktiv 2009/28/EF. Disse datalag er detaljerede lag, som udgør grundlaget for figur 1 og 2 nedenfor.

Punkt 8 indeholder værdier for kulstoflageret i vegetationen over og under jorden og hertil knyttede parametre. Punkt 7 og 8 indeholder værdier for fire forskellige kategorier af arealanvendelse: dyrkede arealer, flerårige afgrøder, græsarealer og skovarealer.

Figur 1

Klimaområder

Figur 2

Geografisk fordeling af jordtyper

2. ENSARTET REPRÆSENTATION AF KULSTOFLAGRE I JORDEN

Ved bestemmelse af det kulstoflager pr. arealenhed, der skal benyttes som CSR og CSA , gælder følgende regler:

(1)

Det areal, som kulstoflagrene i jorden beregnes for, skal i hele sin udstrækning have samme

a)	biofysiske forhold med hensyn til klima og jordtype

b)	forvaltningshistorie med hensyn til jordbearbejdning

c)	tilførselshistorie med hensyn til kulstoftilførsel til jorden.

(2)

Det kulstoflager, der svarer til den faktiske arealanvendelse, CSA , skal forstås som

—	i tilfælde af tab af kulstof: det estimerede ligevægtskulstoflager, som arealet vil opnå med sin nye anvendelse

—	i tilfælde af akkumulering af kulstof: det estimerede kulstoflager, når afgrøden er klar til høst, dog senest efter 20 år.

3. BEREGNING AF KULSTOFLAGRE

Ved beregning af CSR og CSA gælder følgende relation:

CSi = (SOC + CVEG ) × A

Hvor:

CSI= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til arealanvendelsen i (målt i vægtmængde kulstof pr. arealenhed, inkl. både jord og vegetation

SOC= organisk kulstof i jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 4

CVEG= kulstoflageret i vegetationen over og under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 5 eller valgt passende blandt værdierne i punkt 8

A= faktor, som skalerer til det areal, det drejer sig om (målt i hektar pr. arealenhed).

4. LAGER AF ORGANISK KULSTOF I JORDEN

4.1. Mineraljord

Ved beregning af SOC kan følgende relation anvendes:

SOC = SOCST × FLU × FMG × FI

Hvor:

SOC= organisk kulstof i jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar),

SOCST= fast værdi for organisk kulstof i jorden for det øverste jordlag ned til en dybde på 30 centimeter (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)

FLU= arealanvendelsesfaktor, som afspejler forskellen mellem organisk kulstof i jorden ved den faktiske arealanvendelse og den faste værdi for organisk kulstof i jorden

FMG= forvaltningsfaktor, som afspejler forskellen mellem organisk kulstof i jorden ved den væsentligste forvaltningspraksis og den faste værdi for organisk kulstof i jorden

FI= tilførselsfaktor, som afspejler forskellen mellem organisk kulstof i jorden ved forskellige niveauer af kulstoftilførsel til jorden og den faste værdi for organisk kulstof i jorden.

For SOCST anvendes der værdier fra punkt 6.

For FLU , FMG and FI anvendes der værdier fra punkt 7.

Som alternativ til ovennævnte relation kan der benyttes andre egnede metoder, herunder målinger, til at bestemme SOC. Hvis sådanne metoder ikke er baseret på målinger, skal de tage højde for klima, jordtype, arealdække, arealforvaltning og tilførsler.

4.2. Organisk jord (histosoler)

Der skal anvendes egnede metoder til bestemmelse af SOC. Sådanne metoder skal tage højde for hele dybden af det organiske jordlag såvel som klima, arealdække, arealforvaltning og tilførsel. Sådanne metoder kan omfatte målinger.

For kulstoflagre, som er påvirket af jorddræning, skal der tages højde for tab af kulstof efter dræning med passende metoder. Sådanne metoder kan være baseret på årlige tab af kulstof efter dræning.

5. KULSTOFLAGERET I VEGETATIONEN OVER OG UNDER JORDEN

Når der ikke anvendes en værdi for CVEG fra punkt 8, skal CVEG beregnes ud fra følgende relation:

CVEG = CBM + CDOM

Hvor:

CVEG= kulstoflageret i vegetationen over og under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)

CBM= kulstoflageret i den levende biomasse over og under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 5.1

CDOM= kulstoflageret i det døde organiske materiale over og under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 5.2.

Der kan for CDOM anvendes værdien 0, dog ikke for skovarealer — bortset fra skovplantager — med en kronedækningsgrad på mere end 30 %.

5.1. Levende biomasse

Ved beregning af CBM anvendes følgende relation:

CBM = BAGB + CBGB

Hvor:

CBM= kulstoflageret i den levende biomasse over og under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)

CAGB= kulstoflageret i den levende biomasse over jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 5.1.1

CBGB= kulstoflageret i den levende biomasse under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 5.1.2.

5.1.1. Levende biomasse over jorden

Ved beregning af CAGB anvendes følgende relation:

CAGB = BAGB × CFB

Hvor:

CAGB= kulstoflageret i den levende biomasse over jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)

BAGB= vægten af den levende biomasse oker jorden (målt i vægtmængde tørstof pr. hektar)

CFB= kulstoffraktionen af tørstoffet i den levende biomasse (målt i vægtmængde kulstof pr. vægtmængde tørstof).

For dyrkede arealer, flerårige afgrøder og skovplantager skal værdien af BAGB være gennemsnitsvægten af den levende biomasse over jorden under hele produktionscyklussen

For CFB kan værdien 0,47 anvendes.

5.1.2. Levende biomasse under jorden

Ved beregning af CBGB skal der anvendes en af følgende to relationer:

(1)

CBGB = BBGB × CFB

Hvor:

CBGB= kulstoflageret i den levende biomasse under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)

BBGB= vægten af den levende biomasse under jorden (målt i vægtmængde tørstof pr. hektar)

CFB= kulstoffraktionen af tørstoffet i den levende biomasse (målt i vægtmængde kulstof pr. vægtmængde tørstof).

For dyrkede arealer, flerårige afgrøder og skovplantager skal værdien af BBGB være gennemsnitsvægten af den levende biomasse under jorden under hele produktionscyklussen.

For CFB kan værdien 0,47 anvendes.

(2)

CBGB = CAGB × R

Hvor:

CBGB= kulstoflageret i den levende biomasse under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)

CAGB= kulstoflageret i den levende biomasse over jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)

R= forholdet mellem kulstoflageret i den levende biomasse under jorden og kulstoflageret i den levende biomasse over jorden.

Der kan anvendes passende værdier af R fra punkt 8.

5.2. Dødt organisk materiale

Ved beregning af CDOM anvendes følgende relation:

CDOM = CDW + CLI

Hvor:

CDOM= kulstoflageret i det døde organiske materiale over og under jorden (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)

CDW= kulstoflageret i den døde træmasse (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 5.2.1

CLI= kulstoflageret i førnen (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar) beregnet i henhold til punkt 5.2.2.

5.2.1. Kulstoflageret i den døde træmasse

Ved beregning af CDW anvendes følgende relation:

CDW = DOMDW × CFDW

Hvor:

CDW= kulstoflageret i den døde træmasse (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)

DOMDW= vægten af den døde træmasse (målt i vægtmængde tørstof pr. hektar)

CFDW= kulstoffraktionen af tørstoffet i den døde træmasse (målt i vægtmængde kulstof pr. vægtmængde tørstof).

For CFDW kan værdien 0,5 anvendes.

5.2.2. Kulstoflageret i førnen

Ved beregning af CLI anvendes følgende relation:

CLI = DOMLI × CFLI

Hvor:

CLI= kulstoflageret i førnen (målt i vægtmængde kulstof pr. hektar)

DOMLI= vægten af førnen (målt i vægtmængde tørstof pr. hektar)

CFLI= kulstoffraktionen af tørstoffet i førnen (målt i vægtmængde kulstof pr. vægtmængde tørstof).

For CFLI kan værdien 0,4 anvendes.

6. FAST VÆRDI FOR KULSTOFLAGERET I JORDEN FOR MINERALJORD

Der vælges fra tabel 1 en værdi af SOCST svarende til klimaområde og jordtype for det pågældende areal, som beskrevet i punkt 6.1 og 6.2.

Tabel 1

SOCST , fast værdi for organisk kulstof i jorden for det øverste jordlag ned til en dybde på 30 centimeter

(ton kulstof pr. hektar)
Klimaområde	Jordtype
	Højaktiv lerjord	Lavaktiv lerjord	Sandjord	Spodisk jord	Vulkansk jord	Vådområdejord
Borealt	68	—	10	117	20	146
Koldt tempereret, tørt	50	33	34	—	20	87
Koldt tempereret, fugtigt	95	85	71	115	130	87
Varmt tempereret, tørt	38	24	19	—	70	88
Varmt tempereret, fugtigt	88	63	34	—	80	88
Tropisk, tørt	38	35	31	—	50	86
Tropisk, fugtigt	65	47	39	—	70	86
Tropisk, vådt	44	60	66	—	130	86
Tropisk, montant	88	63	34	—	80	86

6.1. Klimaområde

For hvilket klimaområde der skal vælges en værdi af SOCST, bestemmes ud fra de datalag om klimaområder, som er tilgængelige via den gennemsigtighedsplatform, som er etableret i henhold til artikel 24 i direktiv 2009/28/EF.

6.2. Jordtype

Den korrekte jordtype bestemmes ved hjælp af figur 3. De datalag om jordtype, som er tilgængelige via den gennemsigtighedsplatform, som er etableret i henhold til artikel 24 i direktiv 2009/28/EF, kan benyttes som rettesnor til bestemmelse af den korrekte jordtype.

Figur 3

Klassificering af jordtyper

7. FAKTORER, SOM AFSPEJLER FORSKELLEN MELLEM ORGANISK KULSTOF I JORDEN OG DEN FASTE VÆRDI FOR ORGANISK KULSTOF I JORDEN

Passende værdier af FLU , FMG og FI skal vælges fra tabellerne i dette punkt. Ved beregning af CSR er passende forvaltnings- og tilførselsfaktorer dem, der var gældende i januar 2008. Ved beregning af CSA er passende forvaltnings- og tilførselsfaktorer dem, der vil blive anvendt og fører til det pågældende ligevægtskulstoflager.

7.1. Dyrkede arealer

Tabel 2

Faktorer for dyrkede arealer

Klimaområde	Arealanv. (F LU)	Forvaltning (F MG)	Tilførsel (F I)	FLU	FMG	FI
Temper./borealt, tørt	Dyrket	Fuld jordbearbejdning	Lav	0,8	1	0,95
			Mellemstor	0,8	1	1
			Stor m. husdyrgødn.	0,8	1	1,37
			Stor u. husdyrgødn.	0,8	1	1,04
		Reduceret jordbearb.	Lav	0,8	1,02	0,95
			Mellemstor	0,8	1,02	1
			Stor m. husdyrgødn.	0,8	1,02	1,37
			Stor u. husdyrgødn.	0,8	1,02	1,04
		Ingen jordbearbejdning	Lav	0,8	1,1	0,95
			Mellemstor	0,8	1,1	1
			Stor m. husdyrgødn.	0,8	1,1	1,37
			Stor u. husdyrgødn.	0,8	1,1	1,04
Temper./borealt, fugtigt/vådt	Dyrket	Fuld jordbearbejdning	Lav	0,69	1	0,92
			Mellemstor	0,69	1	1
			Stor m. husdyrgødn.	0,69	1	1,44
			Stor u. husdyrgødn	0,69	1	1,11
		Reduceret jordbearb.	Lav	0,69	1,08	0,92
			Mellemstor	0,69	1,08	1
			Stor m. husdyrgødn.	0,69	1,08	1,44
			Stor u. husdyrgødn	0,69	1,08	1,11
		Ingen jordbearbejdning	Lav	0,69	1,15	0,92
			Mellemstor	0,69	1,15	1
			Stor m. husdyrgødn.	0,69	1,15	1,44
			Stor u. husdyrgødn	0,69	1,15	1,11
Tropisk, tørt	Dyrket	Fuld jordbearbejdning	Lav	0,58	1	0,95
			Mellemstor	0,58	1	1
			Stor m. husdyrgødn.	0,58	1	1,37
			Stor u. husdyrgødn	0,58	1	1,04
		Reduceret jordbearb.	Lav	0,58	1,09	0,95
			Mellemstor	0,58	1,09	1
			Stor m. husdyrgødn.	0,58	1,09	1,37
			Stor u. husdyrgødn	0,58	1,09	1,04
		Ingen jordbearbejdning	Lav	0,58	1,17	0,95
			Mellemstor	0,58	1,17	1
			Stor m. husdyrgødn.	0,58	1,17	1,37
			Stor u. husdyrgødn	0,58	1,17	1,04
Tropisk, fugtigt/vådt	Dyrket	Fuld jordbearbejdning	Lav	0,48	1	0,92
			Mellemstor	0,48	1	1
			Stor m. husdyrgødn.	0,48	1	1,44
			Stor u. husdyrgødn	0,48	1	1,11
		Reduceret jordbearb.	Lav	0,48	1,15	0,92
			Mellemstor	0,48	1,15	1
			Stor m. husdyrgødn.	0,48	1,15	1,44
			Stor u. husdyrgødn	0,48	1,15	1,11
		Ingen jordbearbejdning	Lav	0,48	1,22	0,92
			Mellemstor	0,48	1,22	1
			Stor m. husdyrgødn.	0,48	1,22	1,44
			Stor u. husdyrgødn	0,48	1,22	1,11
Tropisk, montant	Dyrket	Fuld jordbearbejdning	Lav	0,64	1	0,94
			Mellemstor	0,64	1	1
			Stor m. husdyrgødn.	0,64	1	1,41
			Stor u. husdyrgødn	0,64	1	1,08
		Reduceret jordbearb.	Lav	0,64	1,09	0,94
			Mellemstor	0,64	1,09	1
			Stor m. husdyrgødn.	0,64	1,09	1,41
			Stor u. husdyrgødn	0,64	1,09	1,08
		Ingen jordbearbejdning	Lav	0,64	1,16	0,94
			Mellemstor	0,64	1,16	1
			Stor m. husdyrgødn.	0,64	1,16	1,41
			Stor u. husdyrgødn	0,64	1,16	1,08

Tabel 3 indeholder vejledende oplysninger til hjælp ved valg af passende værdier fra tabel 2 og 4.

Tabel 3

Vejledende oplysninger om forvaltning og tilførsel for dyrkede arealer og flerårige afgrøder

Forvaltning/tilførsel	Vejledende oplysninger
Fuld jordbearbejdning	Væsentlig forstyrrelse af jorden med fuldstændig vending og/eller hyppige (mere end 1 gang om året) jordbearbejdninger. På plantetidspunktet er kun en lille del (f.eks. < 30 %) af overfladen dækket af planterester.
Reduceret jordbearbejdning	Primær og/eller sekundær jordbearbejdning, men med reduceret forstyrrelse af jorden (sædvanligvis overfladisk og uden fuldstændig vending af jorden). Efter en sådan bearbejdning vil overfladen normalt være > 30 % dækket af planterester ved plantningen.
Ingen jordbearbejdning	Direkte såning uden primær jordbearbejdning og kun med minimal forstyrrelse af jorden i såningszonen. Der anvendes typisk herbicider til ukrudtsbekæmpelse.
Lav	Lav tilbageføring af afgrøderester forekommer, når der som følge af fjernelse af disse (via indsamling eller afbrænding) er hyppig renbrakning, når der produceres afgrøder, hvor mængden af afgrøderester er lav (f.eks. grønsager, tobak, bomuld), og når der ikke anvendes mineralgødskning eller kvælstofbindende afgrøder.
Ml.stor	Repræsentativ for årlig dyrkning af korn, hvor alle afgrøderester føres tilbage til marken. Hvis der fjernes afgrøderester, tilføres der supplerende organisk materiale (f.eks. husdyrgødning). Der er også behov for mineralgødskning eller kvælstofbindende afgrøde i vekseldrift.
Stor med husdyrgødning	Repræsenterer betydeligt større kulstoftilførsel end for dyrkningssystemer med mellemstor kulstoftilførsel som følge af en yderligere praksis med regelmæssig tilførsel af husdyrgødning.
Stor uden husdyrgødning	Repræsenterer betydeligt større tilførsler fra afgrøderester end for dyrkningssystemer med mellemstor kulstoftilførsel som følge af yderligere praksis, såsom produktion af afgrøder, hvor mængden af afgrøderester er høj, anvendelse af grøngødning, dækafgrøder, brakmarker med forbedret vegetation, kunstvanding, hyppig anvendelse af flerårige græsser i enårig vekseldrift, men uden tilførsel af husdyrgødning (se rækken ovenfor).

7.2. Flerårige afgrøder

Tabel 4

Faktorer for flerårige afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigtvoksende stævningsskov og oliepalmer

Klimaområde	Arealanv. (F LU)	Forvaltning (F MG)	Tilførsel (F I)	FLU	FMG	FI
Temper./borealt, tørt	Flerårig afgrøde	Fuld jordbearbejdning	Lav	1	1	0,95
			Mellemstor	1	1	1
			Stor m. husdyrgødn.	1	1	1,37
			Stor u. husdyrgødn	1	1	1,04
		Reduceret jordbearb.	Lav	1	1,02	0,95
			Mellemstor	1	1,02	1
			Stor m. husdyrgødn.	1	1,02	1,37
			Stor u. husdyrgødn	1	1,02	1,04
		Ingen jordbearbejdning	Lav	1	1,1	0,95
			Mellemstor	1	1,1	1
			Stor m. husdyrgødn.	1	1,1	1,37
			Stor u. husdyrgødn	1	1,1	1,04
Temper./borealt, fugtigt/vådt	Flerårig afgrøde	Fuld jordbearbejdning	Lav	1	1	0,92
			Mellemstor	1	1	1
			Stor m. husdyrgødn.	1	1	1,44
			Stor u. husdyrgødn	1	1	1,11
		Reduceret jordbearb.	Lav	1	1,08	0,92
			Mellemstor	1	1,08	1
			Stor m. husdyrgødn.	1	1,08	1,44
			Stor u. husdyrgødn	1	1,08	1,11
		Ingen jordbearbejdning	Lav	1	1,15	0,92
			Mellemstor	1	1,15	1
			Stor m. husdyrgødn.	1	1,15	1,44
			Stor u. husdyrgødn	1	1,15	1,11
Tropisk, tørt	Flerårig afgrøde	Fuld jordbearbejdning	Lav	1	1	0,95
			Mellemstor	1	1	1
			Stor m. husdyrgødn.	1	1	1,37
			Stor u. husdyrgødn	1	1	1,04
		Reduceret jordbearb.	Lav	1	1,09	0,95
			Mellemstor	1	1,09	1
			Stor m. husdyrgødn.	1	1,09	1,37
			Stor u. husdyrgødn	1	1,09	1,04
		Ingen jordbearbejdning	Lav	1	1,17	0,95
			Mellemstor	1	1,17	1
			Stor m. husdyrgødn.	1	1,17	1,37
			Stor u. husdyrgødn	1	1,17	1,04
Tropisk, fugtigt/vådt	Flerårig afgrøde	Fuld jordbearbejdning	Lav	1	1	0,92
			Mellemstor	1	1	1
			Stor m. husdyrgødn.	1	1	1,44
			Stor u. husdyrgødn	1	1	1,11
		Reduceret jordbearb.	Lav	1	1,15	0,92
			Mellemstor	1	1,15	1
			Stor m. husdyrgødn.	1	1,15	1,44
			Stor u. husdyrgødn	1	1,15	1,11
		Ingen jordbearbejdning	Lav	1	1,22	0,92
			Mellemstor	1	1,22	1
			Stor m. husdyrgødn.	1	1,22	1,44
			Stor u. husdyrgødn	1	1,22	1,11
Tropisk, montant	Flerårig afgrøde	Fuld jordbearbejdning	Lav	1	1	0,94
			Mellemstor	1	1	1
			Stor m. husdyrgødn.	1	1	1,41
			Stor u. husdyrgødn	1	1	1,08
		Reduceret jordbearb.	Lav	1	1,09	0,94
			Mellemstor	1	1,09	1
			Stor m. husdyrgødn.	1	1,09	1,41
			Stor u. husdyrgødn	1	1,09	1,08
		Ingen jordbearbejdning	Lav	1	1,16	0,94
			Mellemstor	1	1,16	1
			Stor m. husdyrgødn.	1	1,16	1,41
			Stor u. husdyrgødn	1	1,16	1,08

Tabel 3 i punkt 7.1 indeholder vejledende oplysninger til hjælp ved valg af passende værdier fra tabel 4.

7.3. Græsarealer

Tabel 5

Faktorer for græsarealer, herunder savanner

Klimaområde	Arealanv. (F LU)	Forvaltning (F MG)	Tilførsel (F I)	FLU	FMG	FI
Temper./borealt, tørt	Græsareal	Forbedret	Ml.stor.	1	1,14	1
		Forbedret	Stor	1	1,14	1,11
		Minimalt forvaltet	Ml.stor	1	1	1
		Moderat nedbrudt	Ml.stor	1	0,95	1
		Stærkt nedbrudt	Ml.stor	1	0,7	1
Temper./borealt, fugtigt/vådt	Græsareal	Forbedret	Ml.stor	1	1,14	1
		Forbedret	Stor	1	1,14	1,11
		Minimalt forvaltet	Ml.stor	1	1	1
		Moderat nedbrudt	Ml.stor	1	0,95	1
		Stærkt nedbrudt	Ml.stor	1	0,7	1
Tropisk, tørt	Græsareal	Forbedret	Ml.stor	1	1,17	1
		Forbedret	Stor	1	1,17	1,11
		Minimalt forvaltet	Ml.stor	1	1	1
		Moderat nedbrudt	Ml.stor	1	0,97	1
		Stærkt nedbrudt	Ml.stor	1	0,7	1
Tropisk, fugtigt/vådt	Savanne	Forbedret	Ml.stor	1	1,17	1
		Forbedret	Stor	1	1,17	1,11
		Minimalt forvaltet	Ml.stor	1	1	1
		Moderat nedbrudt	Ml.stor	1	0,97	1
		Stærkt nedbrudt	Ml.stor	1	0,7	1
Tropisk, montant, tørt	Græsareal	Forbedret	Ml.stor	1	1,16	1
		Forbedret	Stor	1	1,16	1,11
		Minimalt forvaltet	Ml.stor	1	1	1
		Moderat nedbrudt	Ml.stor	1	0,96	1
		Stærkt nedbrudt	Ml.stor	1	0,7	1

Tabel 6 indeholder vejledende oplysninger til hjælp ved valg af passende værdier fra tabel 5.

Tabel 6

Vejledende oplysninger om forvaltning og tilførsel for græsarealer

Forvaltning/Tilførsel	Vejledende oplysninger
Forbedret	Repræsenterer græsareal, som forvaltes bæredygtigt med moderat græsningstryk, og som modtager mindst én forbedring (f.eks. gødskning, artsforbedring, kunstvanding).
Minimalt forvaltet	Repræsenterer ikke-nedbrudt og bæredygtigt forvaltet græsareal, men uden væsentlige forvaltningsforbedringer.
Moderat nedbrudt	Repræsenterer overgræsset eller moderat nedbrudt græsareal med noget nedsat produktivitet (i forhold til naturligt eller minimalt forvaltet græsareal), som ikke modtager forvaltningstilførsler.
Stærkt nedbrudt	Indebærer på lang sigt stort tab af produktivitet og vegetationsdække som følge af alvorlig mekanisk beskadigelse af vegetationen og/eller kraftig jorderosion.
Mellemstor	Gælder, når der ikke er foretaget yderligere forvaltningstilførsler.
Stor	Gælder for forbedret græsareal, hvor der er foretaget en eller flere yderligere forvaltningstilførsler/forbedringer (ud over det, der er en forudsætning for klassificering som forbedret græsareal).

7.4. Skovarealer

Tabel 7

Faktorer for skovarealer med mindst 10 % kronedækningsgrad

Klimaområde	Arealanv. (F LU)	Forvaltning (F MG)	Tilførsel (F I)	FLU	FMG	FI
Alle	Naturlig skov (ikke-nedbrudt)	n/a (1)	n/a	1
Alle	Forvaltet skov	Alt	Alt	1	1	1
Tropisk, fugtigt/tørt	Flyttemarksbrug — afkortet braktid	n/a	n/a	0,64
Tropisk, fugtigt/tørt	Flyttemarksbrug — fuld braktid	n/a	n/a	0,8
Temper./borealt, fugtigt/tørt	Flyttemarksbrug — afkortet braktid	n/a	n/a	1
Temper./borealt, fugtigt/tørt	Flyttemarksbrug — fuld braktid	n/a	n/a	1

Tabel 8 indeholder vejledende oplysninger til hjælp ved valg af passende værdier fra tabel 7.

Tabel 8

Vejledende oplysninger om arealanvendelse for skovarealer

Arealanv.	Vejledende oplysninger
Naturlig skov (ikke-nedbrudt)	Repræsenterer naturlig eller langsigtet, ikke-nedbrudt og bæredygtigt forvaltet skov.
Flyttemarksbrug	Permanent flyttemarksbrug, hvor tropisk skov eller skovareal ryddes til fordel for plantning af enårige afgrøder i en kort periode (f.eks. 3-5 år) og derefter forlades med henblik på genvækst.
Fuld braktid	Permanent flyttemarksbrug, hvor tropisk skov eller skovareal ryddes til fordel for plantning af enårige afgrøder i en kort periode (f.eks. 3-5 år) og derefter forlades med henblik på genvækst.
Afkortet braktid	Repræsenterer situationer, hvor skovvegetationen ikke opnår fuld genvinding, inden den ryddes igen.

8. VÆRDIER FOR KULSTOFLAGERET I VEGETATIONEN OVER OG UNDER JORDEN

For C VEG og R kan der anvendes passende værdier fra dette punkt.

8.1. Dyrkede arealer

Tabel 9

Vegetationsværdier for dyrkede arealer (generelt)

Klimaområde

CVEG

(ton kulstof pr. hektar)

Alle

Tabel 10

Vegetationsværdier for sukkerrør (specifikt)

Domæne	Klimaområde	Miljøzone	Kontinent	CVEG (ton kulstof pr. hektar)
Tropisk	Tropisk, tørt	Tropisk tørskov	Afrika	4,2
		Tropisk tørskov	Asien (kontinentalt, insulært)	4
		Tropisk kratområde	Asien (kontinentalt, insulært)	4
	Tropisk, fugtigt	Tropisk, fugtig løvfældende skov	Afrika	4,2
	Tropisk, fugtigt	Tropisk, fugtig løvfældende skov	Central- og Sydamerika	5
	Tropisk, vådt	Tropisk regnskov	Asien (kontinentalt, insulært)	4
	Tropisk, vådt	Tropisk regnskov	Central- og Sydamerika	5
Subtropisk	Varmt tempereret, tørt	Subtropisk steppe	Nordamerika	4,8
	Varmt tempereret, fugtigt	Subtropisk fugtig skov	Central- og Sydamerika	5
	Varmt tempereret, fugtigt	Subtropisk fugtig skov	Nordamerika	4,8

8.2. Flerårige afgrøder, dvs. flerårige afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år, såsom hurtigtvoksende stævningsskov og oliepalmer

Tabel 11

Vegetationsværdier for flerårige afgrøder (generelt)

Klimaområde	CVEG (ton kulstof pr. hektar)
Tempereret (alle fugtighedsgrader)	43,2
Tropisk, tørt	6,2
Tropisk, fugtigt	14,4
Tropisk, vådt	34,3

Tabel 12

Vegetationsværdier for specifikke flerårige afgrøder

Klimaområde	Afgrødetype	CVEG (ton kulstof pr. hektar)
Alle	Kokosnødder	75
	Jatropha	17,5
	Jojoba	2,4
	Oliepalmer	60

8.3. Græsareal

Tabel 13

Vegetationsværdier for græsarealer — bortset fra kratområder (generelt)

Klimaområde	CVEG (ton kulstof pr. hektar)
Borealt, tørt og vådt	4,3
Koldt tempereret, tørt	3,3
Koldt tempereret, vådt	6,8
Varmt tempereret, tørt	3,1
Varmt tempereret, vådt	6,8
Tropisk, tørt	4,4
Tropisk, fugtigt og vådt	8,1

Tabel 14

Vegetationsværdier for Miscanthus (specifikt)

Domæne	Klimaområde	Miljøzone	Kontinent	CVEG (ton kulstof pr. hektar)
Subtropisk	Varmt tempereret, tørt	Subtropisk tørskov	Europa	10
		Subtropisk tørskov	Nordamerika	14,9
		Subtropisk steppe	Nordamerika	14,9

Tabel 15

Vegetationsværdier for kratområder, dvs. områder med vegetation, der hovedsagelig består af træagtige planter med en højde på mindre end 5 meter, som ikke klart har træers fysiognomiske træk

Domæne	Kontinent	CVEG (ton kulstof pr. hektar)
Tropisk	Afrika	46
	Nord- og Sydamerika	53
	Asien (kontinentalt)	39
	Asien (insulært)	46
	Australien	46
Subtropisk	Afrika	43
	Nord- og Sydamerika	50
	Asien (kontinentalt)	37
	Europa	37
	Asien (insulært)	43
Tempereret	Globalt	7,4

8.4. Skovarealer

Tabel 16

Vegetationsværdier for skovarealer — bortset fra skovplantager — med mellem 10 % og 30 % kronedækningsgrad

Domæne	Miljøzone	Kontinent	CVEG (ton kulstof pr. hektar)	R
Tropisk	Tropisk regnskov	Afrika	40	0,37
		Nord- og Sydamerika	39	0,37
		Asien (kontinentalt)	36	0,37
		Asien (insulært)	45	0,37
	Tropisk, fugtig skov	Afrika	30	0,24
		Nord- og Sydamerika	26	0,24
		Asien (kontinentalt)	21	0,24
		Asien (insulært)	34	0,24
	Tropisk tørskov	Afrika	14	0,28
		Nord- og Sydamerika	25	0,28
		Asien (kontinentalt)	16	0,28
		Asien (insulært)	19	0,28
	Tropiske bjergområder	Afrika	13	0,24
		Nord- og Sydamerika	17	0,24
		Asien (kontinentalt)	16	0,24
		Asien (insulært)	26	0,28
Subtropisk	Subtropisk fugtig skov	Nord- og Sydamerika	26	0,28
		Asien (kontinentalt)	22	0,28
		Asien (insulært)	35	0,28
	Subtropisk tørskov	Afrika	17	0,28
		Nord- og Sydamerika	26	0,32
		Asien (kontinentalt)	16	0,32
		Asien (insulært)	20	0,32
	Subtropisk steppe	Afrika	9	0,32
		Nord- og Sydamerika	10	0,32
		Asien (kontinentalt)	7	0,32
		Asien (insulært)	9	0,32
Tempereret	Tempereret oceanisk skov	Europa	14	0,27
		Nordamerika	79	0,27
		New Zealand	43	0,27
		Sydamerika	21	0,27
	Tempereret kontinental skov	Asien, Europa (≤ 20 år)	2	0,27
		Asien, Europa (> 20 år)	14	0,27
		Nord- og Sydamerika (≤ 20 år)	7	0,27
		Nord- og Sydamerika (> 20 år)	16	0,27
	Tempererede bjergområder	Asien, Europa (≤ 20 år)	12	0,27
		Asien, Europa (> 20 år)	16	0,27
		Nord- og Sydamerika (≤ 20 år)	6	0,27
		Nord- og Sydamerika (> 20 år)	6	0,27
Borealt	Boreal nåleskov	Asien, Europa, Nordamerika	12	0,24
	Borealt tundra-skovareal	Asien, Europa, Nordamerika (≤ 20 år)	0	0,24
	Borealt tundra-skovareal	Asien, Europa, Nordamerika (> 20 år)	2	0,24
	Boreale bjergområder	Asien, Europa, Nordamerika (≤ 20 år)	2	0,24
	Boreale bjergområder	Asien, Europa, Nordamerika (> 20 år)	6	0,24

Tabel 17

Vegetationsværdier for skovarealer — bortset fra skovplantager — med mere end 30 % kronedækningsgrad

Domæne	Miljøzone	Kontinent	CVEG (ton kulstof pr. hektar)
Tropisk	Tropisk regnskov	Afrika	204
		Nord- og Sydamerika	198
		Asien (kontinentalt)	185
		Asien (insulært)	230
	Tropisk fugtig løvfældende skov	Afrika	156
		Nord- og Sydamerika	133
		Asien (kontinentalt)	110
		Asien (insulært)	174
	Tropisk tørskov	Afrika	77
		Nord- og Sydamerika	131
		Asien (kontinentalt)	83
		Asien (insulært)	101
	Tropiske bjergområder	Afrika	77
		Nord- og Sydamerika	94
		Asien (kontinentalt)	88
		Asien (insulært)	130
Subtropisk	Subtropisk fugtig skov	Nord- og Sydamerika	132
		Asien (kontinentalt)	109
		Asien (insulært)	173
	Subtropisk tørskov	Afrika	88
		Nord- og Sydamerika	130
		Asien (kontinental)	82
		Asien (insulært)	100
	Subtropisk steppe	Afrika	46
		Nord- og Sydamerika	53
		Asien (kontinental)	41
		Asien (insulært)	47
Tempereret	Tempereret oceanisk skov	Europa	84
		Nordamerika	406
		New Zealand	227
		Sydamerika	120
	Tempereret kontinental skov	Asien, Europa (≤ 20 år)	27
		Asien, Europa (> 20 år)	87
		Nord- og Sydamerika (≤ 20 år)	51
		Nord- og Sydamerika (> 20 år)	93
	Tempererede bjergområder	Asien, Europa (≤ 20 år)	75
		Asien, Europa (> 20 år)	93
		Nord- og Sydamerika (≤ 20 år)	45
		Nord- og Sydamerika (> 20 år)	93
Borealt	Boreal nåleskov	Asien, Europa, Nordamerika	53
	Borealt tundra-skovareal	Asien, Europa, Nordamerika (≤ 20 år)	26
	Borealt tundra-skovareal	Asien, Europa, Nordamerika (> 20 år)	35
	Boreale bjergområder	Asien, Europa, Nordamerika (≤ 20 år)	32
	Boreale bjergområder	Asien, Europa, Nordamerika (> 20 år)	53

Tabel 18

Vegetationsværdier for skovplantager

Domæne	Miljøzone	Kontinent	CVEG (ton kulstof pr. hektar)	R
Tropisk	Tropisk regnskov	Afrika, løvtræer > 20 år	87	0,24
		Afrika, løvtræer ≤ 20 år	29	0,24
		Afrika, Pinus sp. > 20 år	58	0,24
		Afrika, Pinus sp. ≤ 20 år	17	0,24
		Nord- og Sydam., Eucalyptus sp.	58	0,24
		Nord- og Sydam., Pinus sp.	87	0,24
		Nord- og Sydam., Tectona grandis	70	0,24
		Nord- og Sydam., andre løvtræer	44	0,24
		Asien, løvtræer	64	0,24
		Asien, andet	38	0,24
	Tropisk fugtig løvfældende skov	Afrika, løvtræer > 20 år	44	0,24
		Afrika, løvtræer ≤ 20 år	23	0,24
		Afrika, Pinus sp. > 20 år	35	0,24
		Afrika, Pinus sp. ≤ 20 år	12	0,24
		Nord- og Sydam., Eucalyptus sp.	26	0,24
		Nord- og Sydam., Pinus sp.	79	0,24
		Nord- og Sydam., Tectona grandis	35	0,24
		Nord- og Sydam., andre løvtræer	29	0,24
		Asien, løvtræer	52	0,24
		Asien, andet	29	0,24
	Tropisk tørskov	Afrika, løvtræer > 20 år	21	0,28
		Afrika, løvtræer ≤ 20 år	9	0,28
		Afrika, Pinus sp. > 20 år	18	0,28
		Afrika, Pinus sp. ≤ 20 år	6	0,28
		Nord- og Sydam., Eucalyptus sp.	27	0,28
		Nord- og Sydam., Pinus sp.	33	0,28
		Nord- og Sydam., Tectona grandis	27	0,28
		Nord- og Sydam., andre løvtræer	18	0,28
		Asien, løvtræer	27	0,28
		Asien, andet	18	0,28
	Tropisk kratområde	Afrika, løvtræer	6	0,27
		Afrika, Pinus sp. > 20 år	6	0,27
		Afrika, Pinus sp. ≤ 20 år	4	0,27
		Nord- og Sydam., Eucalyptus sp.	18	0,27
		Nord- og Sydam., Pinus sp.	18	0,27
		Nord- og Sydam., Tectona grandis	15	0,27
		Nord- og Sydam., andre løvtræer	9	0,27
		Asien, løvtræer	12	0,27
		Asien, andet	9	0,27
	Tropiske bjergområder	Afrika, løvtræer > 20 år	31	0,24
		Afrika, løvtræer ≤ 20 år	20	0,24
		Afrika, Pinus sp. > 20 år	19	0,24
		Afrika, Pinus sp. ≤ 20 år	7	0,24
		Nord- og Sydam., Eucalyptus sp.	22	0,24
		Nord- og Sydam., Pinus sp.	29	0,24
		Nord- og Sydam., Tectona grandis	23	0,24
		Nord- og Sydam., andre løvtræer	16	0,24
		Asien, løvtræer	28	0,24
		Asien, andet	15	0,24
Subtropisk	Subtropisk fugtig skov	Nord- og Sydam., Eucalyptus sp.	42	0,28
		Nord- og Sydam., Pinus sp.	81	0,28
		Nord- og Sydam., Tectona grandis	36	0,28
		Nord- og Sydam., andre løvtræer	30	0,28
		Asien, løvtræer	54	0,28
		Asien, andet	30	0,28
	Subtropisk tørskov	Afrika, løvtræer > 20 år	21	0,28
		Afrika, løvtræer ≤ 20 år	9	0,32
		Afrika Pinus sp. > 20 år	19	0,32
		Afrika Pinus sp. ≤ 20 år	6	0,32
		Nord- og Sydam. Eucalyptus sp.	34	0,32
		Nord- og Sydam. Pinus sp.	34	0,32
		Nord- og Sydam. Tectona grandis	28	0,32
		Nord- og Sydam. andre løvtræer	19	0,32
		Asien, løvtræer	28	0,32
		Asien, andet	19	0,32
	Subtropisk steppe	Afrika, løvtræer	6	0,32
		Afrika Pinus sp. > 20 år	6	0,32
		Afrika Pinus sp. ≤ 20 år	5	0,32
		Nord- og Sydam. Eucalyptus sp.	19	0,32
		Nord- og Sydam. Pinus sp.	19	0,32
		Nord- og Sydam. Tectona grandis	16	0,32
		Nord- og Sydam. andre løvtræer	9	0,32
		Asien, løvtræer > 20 år	25	0,32
		Asien, løvtræer ≤ 20 år	3	0,32
		Asien nåletræer > 20 år	6	0,32
		Asien nåletræer ≤ 20 år	34	0,32
	Subtropiske bjergområder	Afrika, løvtræer > 20 år	31	0,24
		Afrika, løvtræer ≤ 20 år	20	0,24
		Afrika Pinus sp. > 20 år	19	0,24
		Afrika Pinus sp. ≤ 20 år	7	0,24
		Nord- og Sydam. Eucalyptus sp.	22	0,24
		Nord- og Sydam. Pinus sp.	34	0,24
		Nord- og Sydam. Tectona grandis	23	0,24
		Nord- og Sydam. andre løvtræer	16	0,24
		Asien, løvtræer	28	0,24
		Asien, andet	15	0,24
Tempereret	Tempereret oceanisk skov	Asien, Europa, løvtræer > 20 år	60	0,27
		Asien, Europa, løvtræer ≤ 20 år	9	0,27
		Asien, Europa, nåletræer > 20 år	60	0,27
		Asien, Europa, nåletræer ≤ 20 år	12	0,27
		Nordamerika	52	0,27
		New Zealand	75	0,27
		Sydamerika	31	0,27
	Tempereret kontinental skov og tempererede bjergområder	Asien, Europa, løvtræer > 20 år	60	0,27
		Asien, Europa, løvtræer ≤ 20 år	4	0,27
		Asien, Europa, nåletræer > 20 år	52	0,27
		Asien, Europa, nåletræer ≤ 20 år	7	0,27
		Nordamerika	52	0,27
		Sydamerika	31	0,27
Borealt	Boreal nåleskov og boreale bjergområder	Asien, Europa > 20 år	12	0,24
		Asien, Europa ≤ 20 år	1	0,24
		Nordamerika	13	0,24
	Borealt tundraskovareal	Asien, Europa > 20 år	7	0,24
		Asien, Europa ≤ 20 år	1	0,24
		Nordamerika	7	0,24

(1) n/a = ikke relevant. I disse tilfælde anvendes F MG og FI ikke, og der kan anvendes følgende relation til beregning af SOC: SOC = SOCST × FLU .