(1)

Det Europæiske Råd anmodede på sit møde i Tammerfors i oktober 1999 Kommissionen om at undersøge behovet for indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes materielle civilret.

(2)

Kommissionen offentliggjorde en meddelelse om europæisk aftaleret (1) i 2001 for at lancere en høringsproces om potentielle problemer og foranstaltninger på det aftaleretlige område, og de indkomne svar viste en klar enighed om behovet for at sikre større sammenhæng i de eksisterende europæiske aftaleretlige regler for at sikre en ensartet anvendelse og et velfungerende indre marked.

(3)

Kommissionen offentliggjorde i 2003 en handlingsplan »En mere sammenhængende europæisk aftaleret« (2), som foreslog at forbedre kvaliteten og konvergensen af den europæiske aftaleret ved at oprette en fælles referenceramme, som kan give Unionen et ikke-bindende referenceværktøj med principper, definitioner og standardregler til brug for revision af eksisterende EU-lovgivning og udarbejdelse af ny lovgivning på det aftaleretlige område.

(4)

Som en forberedende foranstaltning finansierede Kommissionen i 2005 gennem et tilskud under det sjette rammeprogram for forskning et europæisk akademisk netværk af forskere, der skulle foretage en grundig juridisk analyse, som førte til et udkast til fælles referenceramme (herefter kaldet »udkast til fælles referenceramme«).

(5)

Stockholmprogrammet for 2010-2014 opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag til en fælles referenceramme vedrørende europæisk aftaleret, som skal omfatte ikke-bindende grundlæggende principper, definitioner og standardregler, som lovgiverne kan bruge på EU-niveau for at sikre større sammenhæng og kvalitet i lovgivningsprocessen.

(6)

EU's 2020-strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (3) anerkender behovet for at gøre det nemmere og billigere for erhvervslivet og forbrugerne at indgå kontrakter med partnere i andre EU-lande, bl.a. ved at arbejde videre med en frivillig europæisk aftaleret.

(7)

Det er derfor nødvendigt at nedsætte en ekspertgruppe på det civilretlige område, navnlig aftaleret, og fastlægge dens opgaver og struktur.

(8)

Gruppen bør bistå Kommissionen med at forberede et forslag til en fælles referenceramme vedrørende europæisk aftaleret, herunder både forbrugeraftaleret og erhvervsaftaleret, med udgangspunkt i udkastet til fælles referenceramme og under hensyntagen til andet forskningsarbejde på området samt EU's regelværk. Gruppen bør bl.a. bistå Kommissionen med at udvælge de dele i udkastet til fælles referenceramme, som er direkte eller indirekte relevante for aftaleret, og omstrukturere, ændre og supplere de således udvalgte dele.

(9)

Gruppen bør bestå af personligt udnævnte højt kvalificerede eksperter med kompetence på det civilretlige område, navnlig aftaleret.

(10)

Der bør fastsættes regler for gruppemedlemmernes videregivelse af oplysninger, uden at det i øvrigt berører Kommissionens sikkerhedsforskrifter i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom (4).

(11)

Personoplysninger om gruppens medlemmer skal behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (5).

(12)

Der bør fastsættes en gyldighedsperiode for denne afgørelse. Kommissionen vil til sin tid overveje, om det er hensigtsmæssigt at forlænge den —

a)

udvælge de dele i udkastet til fælles referenceramme, som er af direkte eller indirekte relevans for aftaleret, og

b)

omstrukturere, ændre og supplere de således udvalgte dele i udkastet til fælles referenceramme under hensyntagen til andet forskningsarbejde, der er udført på dette område, samt EU's regelværk.