23.4.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 102/52


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 22. april 2010

om udkastet til ministerielt dekret fra Italien vedrørende fastsættelse af normerne for mærkning af langtidsholdbar mælk, UHT-mælk, mikrofiltreret pasteuriseret mælk og mælk pasteuriseret ved høj temperatur samt mejeriprodukter

(meddelt under nummer K(2010) 2436)

(Kun den italienske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2010/229/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (1), særlig artikel 19, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til proceduren i artikel 19, stk. 2, i direktiv 2000/13/EF underrettede de italienske myndigheder den 25. august 2009 Kommissionen om udkastet til ministerielt dekret, hvori der fastsættes normer for mærkning af langtidsholdbar mælk, UHT-mælk, mikrofiltreret pasteuriseret mælk og mælk pasteuriseret ved høj temperatur samt mejeriprodukter.

(2)

Ifølge artikel 1 i det anmeldte dekret finder dette anvendelse på langtidsholdbar mælk, UHT-mælk, mikrofiltreret pasteuriseret mælk og mælk pasteuriseret ved høj temperatur samt mejeriprodukter

(3)

På mærkningen af steriliseret langtidsholdbar mælk, UHT-mælk, mikrofiltreret pasteuriseret mælk og mælk pasteuriseret ved høj temperatur angives i henhold til artikel 2 i det anmeldte dekret oprindelsesstedet for den mælk, der har været underkastet de pågældende behandlinger.

(4)

Det fastsættes i artikel 3, stk. 1, i det anmeldte dekret, at der på mærkningen af mejeriprodukter skal angives oprindelsessted for mælk, der anvendes ved tilberedning af sådanne produkter.

(5)

Det fastsættes i artikel 3, stk. 3, i det anmeldte dekret, at det af listen over ingredienser i mærkningen af oste, herunder hytteoste, som indeholder bestanddele, der er fremkommet ved forarbejdning af mælk eller mejeriprodukter, skal fremgå, hvilke bestanddele der er tale om, ligesom der skal være en angivelse af oprindelsesstedet for den mælk, der er brugt i den indledende forarbejdningsfase.

(6)

Det fastsættes i artikel 4 i det anmeldte dekret, at der i mærkningen af oste, der er fremstillet af ostemasse, skal være en angivelse af oprindelsesstedet for den mælk, der er anvendt i ostemassen.

(7)

Direktiv 2000/13/EF indebærer harmonisering af bestemmelserne om mærkning af fødevarer ved at foreskrive dels en harmonisering af visse nationale bestemmelser dels en ordning for ikke-harmoniserede nationale bestemmelser. Omfanget af harmoniseringen fremgår af direktivets artikel 3, stk. 1, hvori der opstilles en liste over, hvilke obligatoriske oplysninger mærkningen skal omfatte »på de betingelser og med forbehold af de undtagelser, der er fastsat i artikel 4-17«.

(8)

Det fastsættes i artikel 3, stk. 1, nr. 8, i direktiv 2000/13/EF, at det navnlig er obligatorisk at angive det sted, hvor fødevaren har oprindelse eller kommer fra, i de tilfælde, hvor undladelse heraf ville kunne vildlede forbrugeren med hensyn til fødevarens virkelige oprindelsessted eller det sted, hvor fødevaren egentlig kommer fra. Med denne bestemmelse er der indført en passende mekanisme til imødegåelse af risikoen for, at forbrugere vildledes i tilfælde, hvor visse elementer kunne antyde, at en given fødevare har en anden oprindelse eller herkomst end den faktiske.

(9)

Artikel 4, stk. 2, i direktiv 2000/13/EF giver endvidere mulighed for, at der kan foreskrives flere obligatoriske oplysninger end dem, der er opregnet i artikel 3, stk. 1, for bestemte fødevarer i form af EU-bestemmelser eller, såfremt der ikke foreligger sådanne bestemmelser, i form af nationale bestemmelser.

(10)

For så vidt angår vedtagelse af ikke-harmoniserede nationale bestemmelser, skaber direktivets artikel 18, stk. 2, mulighed herfor, bl.a. hvis de er begrundet i hensyn til bekæmpelse af bedrageri og beskyttelse af folkesundheden, under forudsætning af at de ikke er til hinder for anvendelsen af de definitioner og regler, der er fastsat i direktiv 2000/13/EF. Når en medlemsstat påtænker at udarbejde et udkast til nationale bestemmelser om mærkning, bør det derfor undersøges, om udkastet er i overensstemmelse med ovennævnte krav og bestemmelserne i traktaten.

(11)

De italienske myndigheder fastholder, at det anmeldte dekret er nødvendigt, så man kan udvikle og lovgive om sporingssystemet for steriliseret langtidsholdbar mælk, UHT-mælk, mikrofiltreret pasteuriseret mælk og mælk pasteuriseret ved høj temperatur samt mejeriprodukter. De anfører også, at det anmeldte dekret er nødvendigt, da der bør lovgives om mærkning af de fødevarer, der er omhandlet i dekretets artikel 1, for at sikre, at forbrugernes interesser beskyttes bedst muligt.

(12)

Med hensyn til sporbarheden af de produkter, der er omhandlet i det anmeldte dekrets artikel 1, skal det i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (2) sikres, at fødevarevirksomhederne i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled indfører et omfattende sporingssystem, således at der kan iværksættes målrettet og præcis tilbagetrækning fra markedet, eller således at forbrugerne eller de offentlige tilsynsførende kan informeres. I henhold til forordningens artikel 18 skal ledere af fødevarevirksomheder navnlig være i stand til at identificere, dels hvorfra de har fået leveret en fødevare, dels de øvrige virksomheder, hvortil deres produkter er leveret. Der fastsættes endvidere i forordningens artikel 19 særlige forpligtelser for ledere af fødevarevirksomheder. Den obligatoriske angivelse af oprindelse i mærkningen af de pågældende færdigprodukter er ikke en oplysning, der er nødvendig, for at kravene om sporbarhed er opfyldt.

(13)

Bortset fra en generel henvisning til behovet for at beskytte forbrugernes interesser har de italienske myndigheder i øvrigt ikke givet nogen begrundelse, der kan føre til den konklusion, at det er nødvendigt at have en obligatorisk angivelse af oprindelse for de produkter, der er omhandlet i det anmeldte dekrets artikel 1, ud over den forpligtelse, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, nr. 8, i direktiv 2000/13/EF.

(14)

De italienske myndigheder har derfor ikke dokumenteret, at angivelsen af oprindelse som foreskrevet i det anmeldte dekret er nødvendig for at opfylde et af de formål, der er anført i artikel 18, stk. 2, i direktiv 2000/13/EF.

(15)

På dette grundlag gør Kommissionen indsigelse mod ovennævnte bestemmelser i det anmeldte dekret i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, i direktiv 2000/13/EF.

(16)

De italienske myndigheder bør derfor anmodes om ikke at vedtage de pågældende bestemmelser i det anmeldte dekret.

(17)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Italien vedtager ikke artikel 2, artikel 3, stk. 1 og 3, og artikel 4 (for så vidt angår forpligtelsen til at angive oprindelsesstedet for den mælk, der anvendes i ostemasse) i det anmeldte ministerielle dekret om fastsættelse af normerne for mærkning af langtidsholdbar mælk, UHT-mælk, mikrofiltreret pasteuriseret mælk og mælk pasteuriseret ved høj temperatur samt mejeriprodukter.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Italien.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. april 2010.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.

(2)   EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.