24.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 47/16


RÅDETS AFGØRELSE

af 16. februar 2010

om ændring af afgørelse 1999/70/EF om de nationale centralbankers eksterne revisorer for så vidt angår de eksterne revisorer for Central Bank and Financial Services Authority of Ireland

(2010/114/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 27, stk. 1,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks henstilling ECB/2009/26 af 14. december 2009 til Rådet for Den Europæiske Union om de eksterne revisorer for Central Bank and Financial Services Authority of Ireland (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Regnskaberne for Den Europæiske Centralbank (ECB) og for Eurosystemets nationale centralbanker revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af ECB's Styrelsesråd og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2)

Mandatet for de nuværende eksterne revisorer for Central Bank and Financial Services Authority of Ireland udløber efter revisionen for regnskabsåret 2008. Det er derfor nødvendigt at udnævne eksterne revisorer fra regnskabsåret 2009.

(3)

Central Bank and Financial Services Authority of Ireland har valgt Deloitte & Touche som sine eksterne revisorer for regnskabsårene 2009 til 2011.

(4)

ECB's Styrelsesråd har henstillet, at Deloitte & Touche udnævnes til eksterne revisorer for Central Bank and Financial Services Authority of Ireland for regnskabsårene 2009 til 2011.

(5)

ECB's Styrelsesråds henstilling bør følges, og afgørelse 1999/70/EF (2) bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Artikel 1, stk. 5, i afgørelse 1999/70/EF affattes således:

»5.   Deloitte & Touche godkendes hermed som eksterne revisorer for Central Bank and Financial Services Authority of Ireland for regnskabsårene 2009 til 2011.«.

Artikel 2

Denne afgørelse meddeles ECB.

Artikel 3

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. februar 2010.

På Rådets vegne

E. SALGADO

Formand


(1)  EUT C 308 af 18.12.2009, s. 1.

(2)  EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69.