9.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/32


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 8. februar 2010

om ændring af beslutning 2008/458/EF om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 575/2007/EF om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme, hvad angår medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer, reglerne for administrativ og finansiel forvaltning og støtteberettigelsen for udgifter til projekter, der samfinansieres af fonden

(meddelt under nummer K(2010) 695)

(Kun den bulgarske, den engelske, den estiske, den finske, den franske, den græske, den italienske, den lettiske, den litauiske, den maltesiske, den nederlandske, den polske, den portugisiske, den rumænske, den slovakiske, den slovenske, den spanske, den svenske, den tjekkiske, den tyske og den ungarske udgave er autentiske)

(2010/70/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 575/2007/EF af 23. maj 2007 om oprettelse af Den Europæiske Tilbagesendelsesfond for perioden 2008-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (1), særlig artikel 23, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 575/2007/EF er blevet gennemført ved Kommissionens beslutning 2008/458/EF (2).

(2)

Af hensyn til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør der fastsættes et loft for de kumulerede forfinansieringsbetalinger til medlemsstaterne til de årlige programmer.

(3)

I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er Det Forenede Kongerige bundet af basisretsakten og følgelig af denne afgørelse.

(4)

I medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er Irland bundet af basisretsakten og følgelig af denne afgørelse.

(5)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er denne afgørelse ikke bindende for og finder derfor ikke anvendelse i Danmark.

(6)

Beslutning 2008/458/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2008/458/EF foretages følgende ændringer:

1)

Overskriften til artikel 24 affattes således:

»Statusrapporter og endelige rapporter om gennemførelsen af de årlige programmer og betalingsanmodninger«.

2)

I artikel 24 indsættes følgende som stk. 4:

»4.   De kumulerede forfinansieringsbetalinger til en medlemsstat må ikke overstige 90 % af det samlede beløb, som den pågældende medlemsstat er tildelt i henhold til den finansieringsafgørelse, der godkender det årlige program, jf. artikel 39, stk. 3 og 4, i basisretsakten.

Hvis en medlemsstat nationalt har indgået forpligtelser for mindre end det samlede beløb, der er tildelt i henhold til den finansieringsafgørelse, der godkender det årlige program, må de kumulerede forfinansieringsbetalinger ikke overstige 90 % af det beløb, der nationalt er indgået forpligtelser for.«

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Belgien, Republikken Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Rumænien, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. februar 2010.

På Kommissionens vegne

Jacques BARROT

Næstformand


(1)  EUT L 144 af 6.6.2007, s. 45.

(2)  EUT L 167 af 27.6.2008, s. 135.