4.2.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/6

(1)

Kommissionens beslutning 2009/367/EF (2) afsluttede regnskaberne for regnskabsåret 2008 for alle betalingsorganerne undtagen det belgiske betalingsorgan »ALV«, det tyske betalingsorgan »Baden-Württemberg«, det græske betalingsorgan »OPEKEPE«, det italienske betalingsorgan »ARBEA«, det maltesiske betalingsorgan »MRRA«, det portugisiske betalingsorgan »IFAP« og det rumænske betalingsorgan »PIAA«.

(2)

Efter at der er blevet fremsendt nye oplysninger og efter yderligere kontrol, kan Kommissionen nu vedtage en afgørelse om, at regnskaberne fra det belgiske betalingsorgan »ALV«, det tyske betalingsorgan »Baden-Württemberg«, det maltesiske betalingsorgan »MRRA«, det portugisiske betalingsorgan »IFAP« og det rumænske betalingsorgan »PIAA« er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige.

(3)

Artikel 10, stk. 2, første afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2006 af 21. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår godkendelse af betalingsorganer og andre organer og regnskabsafslutning for EGFL og ELFUL (3) bestemmer, at de beløb, der som følge af beslutningen om regnskabsafslutning omhandlet i forordningens artikel 10, stk. 1, første afsnit, skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat, fastsættes ved, at de betalinger, der er foretaget for det pågældende regnskabsår, dvs. 2008, trækkes fra de udgifter, der er anerkendt for samme regnskabsår i henhold til stk. 1. Disse beløb trækkes fra eller lægges til forskuddene for udgifterne i den anden måned efter den måned, hvor beslutningen om regnskabsafslutning træffes.

(4)

I henhold til artikel 32, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1290/2005 bæres de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse som følge af uregelmæssigheder af den pågældende medlemsstat med 50 % og af fællesskabsbudgettet med 50 %, hvis inddrivelsen som følge af disse uregelmæssigheder ikke har fundet sted inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole. Artikel 32, stk. 3, i nævnte forordning forpligter medlemsstaterne til sammen med årsregnskaberne at tilsende Kommissionen en sammenfattende oversigt over de inddrivelsesprocedurer, der er iværksat som følge af uregelmæssigheder. I forordning (EF) nr. 885/2006 er der fastsat nærmere bestemmelser om medlemsstaternes forpligtelse til at indberette beløb, der skal inddrives. I bilag III til nævnte forordning findes modellen for den tabel, som medlemsstaterne skulle fremlægge i 2009. Kommissionen bør på grundlag af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, træffe beslutning om de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse af beløb, der er udbetalt som følge af uregelmæssigheder, som er mere end henholdsvis fire eller otte år gamle. Denne afgørelse foregriber ikke kommende overensstemmelsesbeslutninger efter artikel 32, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1290/2005.

(5)

Medlemsstaterne kan i henhold til artikel 32, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1290/2005 beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen vil være større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig på grund af, at debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente. Hvis denne beslutning er truffet inden for en frist på fire år efter datoen for den første administrative eller retslige konstatering eller på otte år, hvis inddrivelsen er genstand for søgsmål ved de nationale domstole, bør de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse bæres fuldt ud af EU-budgettet. I den sammenfattende oversigt, der henvises til i artikel 32, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1290/2005 angives de beløb, for hvilke medlemsstaten har besluttet ikke at fortsætte inddrivelsesprocedurerne, samt begrundelsen for beslutningen herom. Disse beløb afholdes ikke af de pågældende medlemsstater, og byrden påhviler derfor EU-budgettet. Denne beslutning foregriber ikke fremtidige overensstemmelsesbeslutninger, der træffes i henhold til nævnte forordnings artikel 32, stk. 8.

(6)

Når Kommissionen afslutter regnskaberne for de berørte betalingsorganer, skal den tage hensyn til de beløb, der allerede er blevet tilbageholdt fra de berørte medlemsstater på grundlag af beslutning 2009/367/EF.

(7)

I overensstemmelse med artikel 30, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1290/2005 foregriber nærværende afgørelse ikke eventuelle senere afgørelser vedtaget af Kommissionen om udelukkelse fra EU-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt efter EU-bestemmelserne —