9.2.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/26

(1)

I henhold til artikel 128, stk. 1, i traktaten og artikel 16 i ESCB-statutten har Den Europæiske Centralbank (ECB) eneret til at bemyndige udstedelse af eurosedler i Unionen. I henhold til disse bestemmelser kan ECB og de nationale centralbanker udstede sedler, der er de eneste sedler, der har status som lovligt betalingsmiddel i de medlemsstater, der har euroen som valuta. Unionsretten åbner mulighed for et system med en flerhed af udstedere af pengesedler. ECB og de nationale centralbanker udsteder eurosedler.

(2)

I overensstemmelse med artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (1) satte ECB og de nationale centralbanker pengesedler denomineret i euro i omløb fra den 1. januar 2002. Eurosedler er udtryk for den samme fælles valuta og undergivet et fælles retligt system.

(3)

Udstedelse af eurosedler behøver ikke være underlagt kvantitative eller andre begrænsninger, da det er en efterspørgselsdrevet proces at sætte sedler i omløb.

(4)

Beslutning ECB/2003/4 af 20. marts 2003 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (2) indeholder fælles regler om eurosedler. ECB har vedtaget fælles tekniske specifikationer for eurosedler samt foranstaltninger til kvalitetskontrol til sikring af, at eurosedlerne opfylder specifikationerne. Som følge heraf har alle eurosedler samme fysiske udseende og kvalitet, og der er ingen forskel mellem pengesedler af samme pålydende værdi.

(5)

Alle eurosedler bør være underlagt de samme krav til accept og håndtering fra Eurosystemets medlemmers side, uanset hvilket medlem der har sat dem i omløb. Den praksis, hvorefter pengesedler denomineret i en national valutaenhed sendes tilbage til den udstedende centralbank, gælder derfor ikke for eurosedler. Systemet for udstedelse af eurosedler bygger på et princip om, at eurosedler ikke sendes tilbage til udstederen.

(6)

I henhold til artikel 29.1 i ESCB-statutten tildeles hvert medlem af Det Europæiske System af Centralbanker en vægt i fordelingsnøglen for kapitalindskuddet i ECB, som fastlagt i afgørelse ECB/2008/23 af 12. december 2008 om nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskuddet i ECB (3). Denne vægt er baseret på de enkelte medlemsstaters befolkningstal og bruttonationalprodukt og regulerer bidragene til ECB's egenkapital, overførslen af de nationale centralbankers valutareserveaktiver til ECB, fordelingen af de nationale centralbankers monetære indtægter samt fordelingen af ECB's overskud og dækning af dens tab.

(7)

Eurosedler er lovligt betalingsmiddel i alle de medlemsstater, der har euroen som valuta, og cirkulerer frit inden for euroområdet og genudstedes af medlemmer af Eurosystemet. De kan også opbevares og anvendes uden for euroområdet. Passiverne svarende til udstedelsen vedrørende den samlede værdi af eurosedler i omløb bør derfor fordeles blandt medlemmerne af Eurosystemet efter et objektivt kriterium. Et hensigtsmæssigt kriterium er den enkelte nationale centralbanks andel af ECB's indbetalte kapital. Denne andel kan udledes ved en forholdsmæssig anvendelse på de nationale centralbanker af den fordelingsnøgle, som fremgår af ESCB-statuttens artikel 29.1. Da dette kriterium ikke kan finde anvendelse på ECB, bestemmer Styrelsesrådet den andel af eurosedler, som skal udstedes af ECB.

(8)

I medfør af artikel 9.2 og 12.1 i ESCB-statutten, der fastslår princippet om decentralisering af Eurosystemets transaktioner, overlades det til de nationale centralbanker at sætte eurosedler i omløb og tage eurosedler ud af omløb, herunder sedler udstedt af ECB. I overensstemmelse med dette princip udføres den fysiske håndtering af eurosedler ligeledes af de nationale centralbanker.

(9)

På grund af forskellen mellem værdien af de eurosedler, som hver national centralbank tildeles i henhold til fordelingsnøglen for pengesedler, og værdien af de eurosedler, som den pågældende nationale centralbank sætter i omløb, vil der opstå Eurosystem-interne saldi. Da ECB ikke sætter eurosedler i omløb, vil den inden for Eurosystemet have tilgodehavender hos de nationale centralbanker til en værdi svarende til den andel af eurosedlerne, som den udsteder. Forrentningen af disse Eurosystem-interne saldi påvirker de nationale centralbankers indkomstpositioner, og reguleres derfor i afgørelse ECB/2010/23 af 25. november 2010 om fordelingen af de nationale centralbankers monetære indtægter i medlemsstater, der har euroen som valuta (4), med hjemmel i ESCB-statuttens artikel 32.

(10)

Ifølge artikel 1 i Rådets afgørelse 2010/416/EU af 13. juli 2010 i henhold til traktatens artikel 140, stk. 2, om Estlands indførelse af euroen den 1. januar 2011 (5) opfylder Estland de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og den dispensation, der er indrømmet Estland i henhold til i artikel 4 i tiltrædelsestraktaten af 2003 (6), ophæves med virkning fra den 1. januar 2011.

(11)

I og med at Estland vil indføre euroen den 1. januar 2011, må afgørelse ECB/2001/15 af 6. december 2001 om udstedelse af eurosedler (7) ændres med henblik på at bestemme den seddelfordelingsnøgle, som er gældende fra den 1. januar 2011. Da afgørelse ECB/2001/15 allerede er ændret flere gange, bør den omskrives af hensyn til klarhed —

a)

den modtagende nationale centralbank kan destruere ødelagte, beskadigede, slidte eller inddragne eurosedler, og

b)

eurosedler hos de nationale centralbanker kan af logistiske årsager fordeles på ny i store mængder inden for Eurosystemet.