|
16.1.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 11/12 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 28. juli 2009
om ændring af listen over droger, drogetilberedninger og sammensætninger heraf til brug i traditionelle plantelægemidler
(meddelt under nummer K(2009) 5804)
(EØS-relevant tekst)
(2010/28/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (1), særlig artikel 16f,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, udarbejdet af Udvalget for Plantelægemidler den 10. januar 2008 og den 6. marts 2008, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Calendula officinalis L og Pimpinella anisum L opfylder kravene i direktiv 2001/83/EF. Calendula officinalis L og Pimpinella anisum L kan betragtes som droger, drogetilberedninger og/eller sammensætninger heraf. |
|
(2) |
Det er derfor hensigtsmæssigt at opføre Calendula officinalis L og Pimpinella anisum L på listen over droger, drogetilberedninger og sammensætninger heraf til brug i traditionelle plantelægemidler i bilag I til Kommissionens beslutning 2008/911/EF (2). |
|
(3) |
Beslutning 2008/911/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(4) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Humanmedicinske Lægemidler — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
I beslutning 2008/911/EF foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til denne beslutning. |
|
2) |
Bilag II ændres i overensstemmelse med bilag II til denne beslutning. |
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juli 2009.
På Kommissionens vegne
Günter VERHEUGEN
Næstformand
BILAG I
Følgende indsættes i bilag I til beslutning 2008/911/EF:
|
— |
»Calendula officinalis L« indsættes før Foeniculum vulgare Miller subsp. vulgare var. vulgare (Fennikel, bitter) |
|
— |
»Pimpinella anisum L« indsættes efter Foeniculum vulgare Miller subsp. vulgare var. dulce (Miller) Thellung (Fennikel, sød). |
BILAG II
Følgende indsættes i bilag II til beslutning 2008/911/EF:
|
— |
»Calendula officinalis L« indsættes før Foeniculum vulgare Miller subsp. vulgare var. vulgare (Fennikel, bitter) »OPFØRELSE PÅ FÆLLESSKABLISTEN AF: CALENDULA OFFICINALIS L Plantens videnskabelige navn Calendula officinalis L Botanisk familie Asteraceae Droge Morgenfrueblomst Drogens almindelige navn på alle officielle EU-sprog
Drogetilberedning(er)
Henvisning til Den Europæiske Farmakopés monografi Calendula flower — Calendulae flos (01/2005:1297) Indikation(er)
Produktet er et traditionelt plantelægemiddel, som anvendes til de angivne indikationer. Indikationerne bygger alene på lang tids anvendelse. Traditionens art Europæisk Nærmere angiven styrke Der henvises til »Nærmere angiven dosering«. Nærmere angiven dosering Drogetilberedninger:
I kompresser, som fortyndes mindst 1:3 med frisk kogt vand I halvfaste lægemiddelformer: Mængde svarende til 2-10 % droge. Som gurgle- eller mundskyllemiddel i en 2 %-opløsning. 2 til 4 gange dagligt Indikation a) Bør ikke anvendes til børn under 6 år (se punktet »Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen«). Indikation b) Bør ikke anvendes til børn under 12 år, da der ingen erfaringer er gjort på området (se punktet »Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen«). Administrationsvej Til anvendelse på huden og i mundhulen. Anvendelsens varighed eller eventuelle begrænsninger for anvendelsens varighed Kompresser: Fjernes efter 30-60 minutter Alle drogetilberedninger: Søg lægehjælp, hvis symptomerne ikke er forsvundet efter en uge. Eventuelle andre fornødne oplysninger om sikker anvendelse Kontraindikationer Overfølsomhed over for planter tilhørende Asteraceae (Compositae) -familien. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen Indikation a) Bør ikke anvendes til børn under seks år, da der ingen erfaringer er gjort på området. Indikation b) Bør ikke anvendes til børn under 12 år, da der ingen erfaringer er gjort på området. Søg lægehjælp, hvis der opstår tegn på betændelse i huden. Interaktioner med andre lægemidler og andre former for interaktion Er ikke beskrevet. Graviditet og amning Sikkerheden under graviditet og amning er ikke blevet påvist. Da der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger, anbefales brug under graviditet og amning ikke. Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Ikke relevant. Bivirkninger Hudoverfølsomhed. Hyppigheden kendes ikke. Søg lægehjælp, hvis du får andre bivirkninger end de nævnte. Overdosering Er ikke beskrevet.« |
|
— |
»Pimpinella anisum L« indsættes efter Foeniculum vulgare Miller subsp. vulgare var. dulce (Miller) Thellung (Fennikel, sød) »OPFØRELSE PÅ FÆLLESSKABLISTEN AF: PIMPINELLA ANISUM L Plantens videnskabelige navn Pimpinella anisum L Botanisk familie Apiaceae Droge Anis Drogens almindelige navn på alle officielle EU-sprog
Drogetilberedning(er) Tørret anis, findelt eller knust Henvisning til Den Europæiske Farmakopés monografi Anisi fructus (01/2005:0262) Indikation(er)
Produktet er et traditionelt plantelægemiddel, som anvendes til de angivne indikationer. Indikationerne bygger alene på lang tids anvendelse. Traditionens art Europæisk Nærmere angiven styrke Der henvises til »Nærmere angiven dosering« Nærmere angiven dosering Unge over 12 år, voksne, ældre:: Indikationer a) og b) 1 til 3,5 g hel eller (frisk (*1) findelt eller knust anis med 150 ml kogende vand som urtete tre gange dagligt. Bør ikke anvendes til børn under 12 år (se punktet »Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen«). Administrationsvej Oral anvendelse Anvendelsens varighed eller eventuelle begrænsninger for anvendelsens varighed Må højst anvendes i to uger. Søg lægehjælp, hvis symptomerne ikke forsvinder ved brugen af lægemidlet. Eventuelle andre fornødne oplysninger om sikker anvendelse Kontraindikationer Overfølsomhed over for den aktive substans eller over for Apiaceae (Umbelliferae) (kommen, selleri, koriander, dild og fennikel) eller over for anetol. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brug Bør ikke anvendes til børn under 12 år, da de foreliggende oplysninger ikke er tilstrækkelige til, at der kan foretages en vurdering af sikkerheden. Interaktioner med andre lægemidler og andre former for interaktion Er ikke beskrevet. Graviditet og amning Der foreligger ingen oplysninger om anvendelse af anis til gravide. Det vides ikke, om bestanddelene i anis udskilles i modermælk. Da der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger, bør lægemidlet ikke anvendes under graviditet og amning. Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner Der er ikke udført undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Bivirkninger Der kan forekomme allergiske reaktioner, som påvirker huden eller åndedrætssystemet. Hyppigheden kendes ikke. Søg lægehjælp, hvis du får andre bivirkninger end de nævnte. Overdosering Der er ikke beskrevet tilfælde af overdosering. |
(*1) For kommercielle tilberedninger af findelt eller knust anis skal ansøgeren gennemføre passende holdbarhedsundersøgelser vedrørende indholdet af æteriske olier.«