om ændring af forordning (EF) nr. 808/2004 om EF-statistikker om informationssamfundet

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 285, stk. 1,

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(1) Europa-Parlamentets udtalelse af 2.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 13.7.2009.

BILAG

BILAG I

Modul 1: virksomheder og informationssamfundet

1) Formål

Formålet med dette modul er rettidig tilvejebringelse af statistikker om virksomhederne og informationssamfundet. Modulet udgør en ramme for behovene med hensyn til dækning, varighed, hyppighed, emne, dataenes opdeling og art og alle nødvendige pilot- eller gennemførlighedsundersøgelser.

2) Dækning

Dette modul omfatter økonomiske aktiviteter henhørende under hovedafdeling C-N og R samt hovedgruppe 95 i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i Det Europæiske Fællesskab (NACE REV. 2).

Statistikkerne udarbejdes for virksomhedsenheder.

3) Varighed og hyppighed af dataudarbejdelsen

Statistikker udarbejdes årligt for indtil 15 referenceår fra den 20. maj 2004. Ikke alle variabler vil nødvendigvis blive udarbejdet hvert år. Hyppigheden for hver variabel fastsættes som led i de i artikel 8 omhandlede gennemførelsesforanstaltninger.

4) Omfattede emner

De variabler, som skal indberettes, udvælges ud fra følgende emneliste:

—	ikt-systemer og deres anvendelse i virksomhederne

—	virksomhedernes anvendelse af internettet og andre elektroniske netværk

—

e-handel

—	e-business processer og organisatoriske aspekter

—	virksomhedernes anvendelse af ikt til udveksling af oplysninger og tjenester med staten og offentlige myndigheder (e-forvaltning)

—	ikt-kompetence i virksomhederne og behovet for ikt-færdigheder

—	hindringer for anvendelsen af ikt, internettet og andre elektroniske netværk samt e-handel og e-business processer

—	ikt-udgifter og -investeringer

—	ikt-sikkerhed og -tillid

—	anvendelsen af ikt og dens indvirkning på miljøet (grøn ikt)

—	adgang til og anvendelse af internettet og andre netværksteknologier til at forbinde objekter og apparater (tingenes internet)

—	adgang til og anvendelse af teknologier, som gør det muligt at opkoble til internettet eller andre netværk overalt og til enhver tid.

Ikke alle emner vil være dækket hvert år.

5) Opdeling af data

Ikke alle opdelinger vil nødvendigvis blive foretaget hvert år. De krævede opdelinger vælges fra følgende liste under hensyntagen til karakteren af de statistiske enheder, den forventede kvalitet af de statistiske data og prøvetagningens overordnede format. Opdelingerne fastsættes som led i gennemførelsesforanstaltningerne:

—	efter størrelsesklasse

—	efter NACE-position

—	efter region: regionale opdelinger vil være begrænset til højst tre grupper.

6) Arten af de indberettede data

Medlemsstaterne indberetter aggregerede data til Kommissionen (Eurostat).

7) Gennemførligheds- og pilotundersøgelser

Når der konstateres et væsentligt behov for nye data, eller der er behov for komplekse nye indikatorer, iværksætter Kommissionen gennemførligheds- eller pilotundersøgelser, som på frivillig basis gennemføres af medlemsstaterne, inden der foretages nogen dataindsamling. Hensigten med disse undersøgelser er at vurdere gennemførligheden af den pågældende dataindsamling og samtidig vurdere fordelene ved at råde over dataene i forhold til de udgifter, der er forbundet med dataindsamlingen og den byrde, der pålægges respondenterne. Resultaterne af disse gennemførligheds- eller pilotundersøgelser anvendes ved fastlæggelsen af nye indikatorer.

BILAG II

Modul 2: privatpersoner, husstande og informationssamfundet

1) Formål

Formålet med dette modul er rettidig udarbejdelse af statistikker om privatpersoner, husstande og informationssamfundet. Modulet udgør en ramme for behovene med hensyn til dækning, varighed, hyppighed, emne, de socioøkonomiske baggrundsvariabler og alle nødvendige pilot- eller gennemførlighedsundersøgelser.

2) Dækning

Dette modul omfatter statistikker om privatpersoner og husstande.

3) Varighed og hyppighed af dataudarbejdelsen

4) Omfattede emner

De variabler, som skal indberettes, udvælges ud fra følgende emneliste:

—	privatpersoners og/eller husstandes adgang til og anvendelse af ikt

—	privatpersoners og/eller husstandes anvendelse af internettet og andre elektroniske netværk til forskellige formål

—	ikt-sikkerhed og -tillid

—	ikt-kompetence og ikt-færdigheder

—	hindringer for anvendelsen af ikt og internettet

—	konsekvenser af ikt-anvendelse som oplyst af privatpersonerne og husstandene selv

—	privatpersoners anvendelse af ikt til udveksling af oplysninger og tjenester med staten og offentlige myndigheder (e-forvaltning)

—	adgang til og anvendelse af teknologier, som gør det muligt at opkoble til internettet eller andre netværk overalt og til enhver tid.

Ikke alle emner vil være dækket hvert år.

5) Socioøkonomiske baggrundsvariabler

Ikke alle baggrundsvariabler vil nødvendigvis blive udarbejdet hvert år. De krævede baggrundsvariabler vælges fra følgende liste og fastsættes som led i gennemførelsesforanstaltningerne:

for statistikker vedrørende husstande:

—	efter husstandstype

—	efter indkomstgruppe

—	efter region

for statistikker vedrørende privatpersoner:

—	efter aldersklasse

—

efter køn

—	efter uddannelse

—	efter beskæftigelsesmæssig status

—	efter de facto-civilstand

—	efter fødeland, statsborgerskab

—	efter region.

6) Arten af de indberettede data

Medlemsstaterne indberetter individuelle data til Kommissionen (Eurostat) på en sådan måde, at direkte identifikation af de pågældende statistiske enheder ikke er mulig.

7) Gennemførligheds- eller pilotundersøgelser

Når der konstateres et væsentligt behov for nye data, iværksætter Kommissionen gennemførligheds- eller pilotundersøgelser, som på frivillig basis gennemføres af medlemsstaterne, inden der foretages nogen dataindsamling. Hensigten med disse undersøgelser er at vurdere gennemførligheden af den pågældende dataindsamling og samtidig vurdere fordelene ved at råde over dataene i forhold til de udgifter, der er forbundet med dataindsamlingen og den byrde, der pålægges respondenterne. Resultaterne af disse gennemførligheds- eller pilotundersøgelser anvendes ved fastlæggelsen af nye indikatorer.