1.   Nedennævnte personer kan optræde som part i sager ved EF-Sortsmyndigheden, i det følgende benævnt »Sortsmyndigheden«:

2.   Sortsmyndigheden kan efter skriftlig begæring tillade enhver anden direkte og individuelt berørt person end de i stk. 1 nævnte at intervenere som part i sagen.

3.   Enhver fysisk eller juridisk person og ethvert organ, der ifølge de for organet gældende retsregler betragtes som en juridisk person, anses for at være en person i den i stk. 1 og 2 anførte betydning.

1.   En part i sagen angives med navn og adresse.

2.   Navne på fysiske personer angives med den pågældende parts efternavn og fornavne. Navne på juridiske personer og virksomheder angives med den officielle benævnelse.

3.   Adresser skal omfatte alle relevante administrative oplysninger, herunder navnet på den stat, i hvilken den pågældende part i sagen er bosiddende eller har sit sæde eller forretningssted. For hver part i sagen bør der kun angives én adresse; hvis der angives flere adresser, tages der kun hensyn til den førstnævnte, medmindre parten i sagen angiver en af de øvrige adresser som valgt adresse.

Sortsmyndighedens præsident fastsætter de nærmere bestemmelser vedrørende adressen, herunder alle relevante bestemmelser om andre datokommunikationsforbindelser.

4.   Hvis en part i sagen er en juridisk person, angives vedkommende også ved navn og adresse på den fysiske person, der i henhold til den relevante nationale lovgivning repræsenterer parten i retssager. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på denne fysiske person.

Sortsmyndigheden kan tillade undtagelser fra første afsnit, første punktum.

5.   Hvis Kommissionen eller en medlemsstat er part i en sag, skal den for hver sagsbehandling, som den deltager i, give meddelelse om, hvem der er dens repræsentant.

1.   Det af Den Europæiske Unions officielle sprog, som en part i sagen har valgt i det første dokument, der er forelagt for Sortsmyndigheden og undertegnet med henblik på forelæggelse, anvendes af den pågældende part, indtil Sortsmyndigheden har truffet endelig afgørelse.

2.   Hvis en part i sagen forelægger et dokument, som vedkommende har undertegnet med henblik på forelæggelsen, og dokumentet er affattet på et andet af Den Europæiske Unions officielle sprog end det, der skal anvendes i henhold til stk. 1, anses dokumentet først for at være modtaget, når Sortsmyndigheden fra et andet organ har modtaget en oversættelse heraf. Sortsmyndigheden kan tillade undtagelser fra dette krav.

3.   Hvis en part i sagen under den mundtlige forhandling anvender et andet sprog end det af Den Europæiske Unions officielle sprog, der anvendes enten af de kompetente medlemmer af Sortsmyndighedens personale eller af andre parter i sagen eller af alle disse, og som den pågældende part skal anvende, skal vedkommende sørge for simultantolkning til sidstnævnte sprog. Hvis der ikke sørges herfor, kan den mundtlige forhandling fortsættes på de sprog, der anvendes af de ansvarlige medlemmer af Sortsmyndighedens personale og af andre parter i sagen.

1.   Parter, vidner og sagkyndige, der skal høres under den mundtlige forhandling ved bevisoptagelse, kan anvende et af Den Europæiske Unions s officielle sprog.

2.   Hvis bevisoptagelse som omhandlet i stk. 1 finder sted på begæring af en part i sagen, og en af sagens parter, et vidne eller en sagkyndig ikke er i stand til at udtrykke sig på tilfredsstillende måde på et af Den Europæiske Unions officielle sprog, kan vedkommende kun høres, hvis den part i sagen, der har fremsat begæringen, sørger for tolkning til det sprog, der anvendes af alle sagens parter, eller, hvis der ikke er noget fælles sprog, til det sprog, der anvendes af medlemmerne af Sortsmyndighedens personale.

Sortsmyndigheden kan tillade undtagelser fra første afsnit.

3.   Udtalelser, som medlemmerne af Sortsmyndighedens personale, parterne i sagen, vidner eller eksperter fremsætter på et af Den Europæiske Unions officielle sprog under mundtlig forhandling eller bevisoptagelse, skal indføres i mødeprotokollen på det anvendte sprog. Udtalelser, der fremsættes på et andet sprog, skal indføres på det sprog, der anvendes af medlemmerne af Sortsmyndighedens personale.

1.   Hvis en part i sagen indgiver dokumenter på et andet sprog end et af Den Europæiske Unions officielle sprog, kan Sortsmyndigheden kræve, at den pågældende part leverer en oversættelse af de modtagne dokumenter til det sprog, der skal anvendes af den pågældende part i sagen, eller som anvendes af de kompetente medlemmer af Sortsmyndighedens personale.

2.   Når en oversættelse af et dokument skal indgives eller er indgivet af en part i sagen, kan Sortsmyndigheden kræve, at der inden for en af den fastsat tidsfrist forelægges en attest på, at oversættelsen svarer til originalteksten.

3.   Hvis den i stk. 1 omhandlede oversættelse eller den i stk. 2 omhandlede attest ikke indgives, anses dokumentet for ikke at være modtaget.

1.   Når administrationsrådet overlader det til den kompetente myndighed i en medlemsstat at foretage teknisk afprøvning, giver Sortsmyndighedens præsident den pågældende myndighed, i det følgende benævnt »prøvningsmyndigheden«, meddelelse om bemyndigelsen hertil. Bemyndigelsen har virkning fra tidspunktet for udstedelsen af meddelelsen fra Sortsmyndighedens præsident. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse på tilbagekaldelse af en prøvningsmyndigheds bemyndigelse, jf. dog artikel 15, stk. 6, i nærværende forordning.

2.   Medlemmer af prøvningsmyndighedens personale, der deltager i den tekniske afprøvning, må ikke gøre ubeføjet brug af kendsgerninger, dokumenter eller oplysninger, som de bliver bekendt med under eller i forbindelse med gennemførelsen af den tekniske afprøvning, og de må ikke videregive sådanne kendsgerninger, dokumenter eller oplysninger til uvedkommende. De er fortsat bundet af denne forpligtelse efter afslutningen af den tekniske afprøvning, efter at de har fået deres afsked, og efter at bemyndigelsen af den pågældende prøvningsmyndighed er tilbagekaldt.

3.   Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på sortsmateriale, som ansøgeren har stillet til rådighed for prøvningsmyndigheden.

4.   Sortsmyndigheden overvåger anvendelsen af stk. 2 og 3 og træffer afgørelse om udelukkelse af eller indsigelser mod medlemmer af prøvningsmyndighedens personale i overensstemmelse med basisforordningens artikel 81, stk. 2.

1.   Når Sortsmyndigheden har til hensigt at overlade ansvaret for den tekniske afprøvning af sorter til organer i medfør af basisforordningens artikel 55, stk. 2, tilstiller den med henblik på godkendelse administrationsrådet en redegørelse for de pågældende organers tekniske egnethed som prøvningsmyndighed.

2.   Hvis Sortsmyndigheden har til hensigt at oprette egne afdelinger, der skal foretage teknisk afprøvning af sorter, jf. basisforordningens artikel 55, stk. 2, tilstiller den med henblik på godkendelse administrationsrådet en redegørelse for de tekniske og økonomiske forhold vedrørende oprettelsen af en sådan afdeling med nævnte formål og på det påtænkte sted.

3.   Når administrationsrådet godkender en redegørelse som nævnt i stk. 1 og 2, kan Sortsmyndighedens præsident give meddelelse om bemyndigelse til de i stk. 1 omhandlede organer, henholdsvis offentliggøre en bemyndigelse af den i stk. 2 omhandlede afdeling i Den Europæiske Unions Tidende. Bemyndigelse kan kun tilbagekaldes med administrationsrådets godkendelse. Artikel 13, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på medlemmerne af det i denne artikels stk. 1 omhandlede organs personale.

1.   Bemyndigelsen af en prøvningsmyndighed fastlægges ved en skriftlig aftale mellem Sortsmyndigheden og prøvningsmyndigheden om prøvningsmyndighedens foretagelse af teknisk afprøvning af sorter og om betaling af et gebyr efter basisforordningens artikel 58. I forbindelse med en afdeling som omhandlet i artikel 14, stk. 2, i nærværende forordning gennemføres bemyndigelsen ved hjælp af Sortsmyndighedens interne regler om arbejdsgangen.

2.   Indgåelsen af den skriftlige aftale har den virkning, at handlinger, som medlemmer af prøvningsmyndighedens personale har foretaget eller skal foretage i overensstemmelse med aftalen, i forhold til tredjemand anses for at være handlinger foretaget af Sortsmyndigheden.

3.   Hvis prøvningsmyndigheden har til hensigt at søge bistand fra andre fagligt kvalificerede organer i medfør af basisforordningens artikel 56, stk. 3, skal sådanne organer allerede anføres i den skriftlige aftale med Sortsmyndigheden. Basisforordningens artikel 81, stk. 2, og artikel 13, stk. 2 og 3, i nærværende forordning finder tilsvarende anvendelse på de berørte ansatte, som skal underskrive en skriftlig forpligtelse om at efterkomme kravet om tavshedspligt.

4.   For den tekniske afprøvning betaler Sortsmyndigheden prøvningsmyndigheden et gebyr, der dækker alle påløbne omkostninger. Administrationsrådet fastsætter de ensartede metoder til beregning af omkostningerne og de ensartede omkostningselementer, som skal gælde for alle bemyndigede prøvningsmyndigheder.

5.   Prøvningsmyndigheden skal regelmæssigt til Sortsmyndigheden fremsende en opgørelse over omkostningerne i forbindelse med den pågældende tekniske afprøvning og vedligeholdelsen af det nødvendige referencemateriale. I det i stk. 3 omhandlede tilfælde skal prøvningsmyndigheden til Sortsmyndigheden fremsende en særskilt revisionsberetning for organerne.

6.   En tilbagekaldelse af en prøvningsmyndigheds bemyndigelse kan ikke få virkning forud for det tidspunkt, på hvilket en ophævelse af den i stk. 1 omhandlede aftale får virkning.

1.   Indsigelser som omhandlet i basisforordningens artikel 59 skal indeholde:

2.   Hvis der er fremsat flere indsigelser mod samme ansøgning om EF-sortsbeskyttelse, kan Sortsmyndigheden behandle disse indsigelser samlet.

1.   Hvis Sortsmyndigheden konstaterer, at en indsigelse ikke er i overensstemmelse med basisforordningens artikel 59, stk. 1 og 3, eller artikel 31, stk. 1, litra d), i nærværende forordning eller ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til identificering af den ansøgning, over for hvilken der fremsættes indsigelse, afviser den indsigelsen, medmindre manglerne afhjælpes inden for en af Sortsmyndigheden fastsat tidsfrist.

2.   Hvis Sortsmyndigheden konstaterer, at indsigelsen ikke er i overensstemmelse med andre bestemmelser i basisforordningen eller med nærværende forordning, afviser den indsigelsen, medmindre manglerne afhjælpes inden udløbet af indsigelsesfristerne.

1.   Indehaveren skal tillade inspektion af materiale af den pågældende sort og af det sted, hvor den uændrede sort opretholdes, således at det er muligt at indhente de oplysninger, der er nødvendige for en vurdering af sortens fortsatte uændrede beståen i overensstemmelse med basisforordningens artikel 64, stk. 3.

2.   Indehaveren skal føre skriftlige optegnelser for at muliggøre kontrol af, om der er truffet de fornødne foranstaltninger som omhandlet i basisforordningens artikel 64, stk. 3.

1.   Når en sortsbetegnelse skal ændres i henhold til forordningens artikel 66, giver Sortsmyndigheden indehaveren meddelelse om grundene hertil, ligesom den fastsætter en tidsfrist, inden for hvilken indehaveren skal fremsende et egnet forslag til en ændret sortsbetegnelse, og oplyser om, at EF-sortsbeskyttelsen kan ophæves i henhold til basisforordningens artikel 21, hvis der ikke indgives et sådant forslag.

2.   Hvis Sortsmyndigheden ikke kan godkende forslaget til en ændret sortsbetegnelse, giver den straks indehaveren meddelelse herom, ligesom den igen fastsætter en tidsfrist, inden for hvilken indehaveren skal forelægge et egnet forslag, idet der oplyses om, at EF-sortsbeskyttelsen kan ophæves i henhold til basisforordningens artikel 21, hvis der ikke indgives et sådant forslag.

3.   Artikel 31 og 32 i nærværende forordning finder tilsvarende anvendelse på en indsigelse, der er indgivet i medfør af basisforordningens artikel 66, stk. 3.

4.   Hvis forslaget til en ændring af en sortsbetegnelse indgives ad elektronisk vej, skal det være i overensstemmelse med artikel 57, stk. 3, andet afsnit, for så vidt angår underskriften.

1.   Enhver af Sortsmyndighedens afgørelser skal underskrives af og indeholde navnet på det medlem af personalet, der er ansvarligt efter bemyndigelse fra Sortsmyndighedens præsident i overensstemmelse med basisforordningens artikel 35.

2.   Finder der mundtlig forhandling sted ved Sortsmyndigheden, kan afgørelsen forkyndes mundtligt. Afgørelsen skal senere skriftligt tilstilles sagens parter i overensstemmelse med artikel 64.

3.   I forbindelse med de af Sortsmyndighedens afgørelser, som kan påklages i henhold til basisforordningens artikel 67 eller være genstand for direkte søgsmål i henhold til basisforordningens artikel 74, skal der gives oplysning om adgangen til klage eller søgsmål med angivelse af fristen for indgivelse af klage eller anlæggelse af søgsmål. Sagens parter kan ikke påberåbe sig, at der ikke er givet en sådan oplysning.

4.   Sproglige fejl, skrivefejl og åbenbare fejl i Sortsmyndighedens afgørelser korrigeres.

1.   Når Sortsmyndigheden meddeler EF-sortsbeskyttelse, udsteder den sammen med afgørelsen herom en attest på EF-sortsbeskyttelsen som bevis på meddelelsen heraf.

2.   Sortsmyndigheden udsteder attesten på EF-sortsbeskyttelse på de af Den Europæiske Unions officielle sprog, som den pågældende indehaver anmoder om.

3.   Efter anmodning kan Sortsmyndigheden udstede en kopi til den berettigede person, hvis det konstateres, at den originale attest er gået tabt eller tilintetgjort.

1.   Hvis Sortsmyndigheden konstaterer, at en afgørelse ikke kan træffes i overensstemmelse med en ansøgning eller en begæring, meddeler den de konstaterede mangler til den pågældende part i sagen og opfordrer vedkommende til at afhjælpe disse mangler inden for en af Sortsmyndigheden fastsat frist. Hvis de konstaterede og meddelte mangler ikke er afhjulpet rettidigt, træffer Sortsmyndigheden sin afgørelse.

2.   Hvis Sortsmyndigheden modtager bemærkninger fra en part i sagen, meddeler den disse bemærkninger til de øvrige parter i samme sag og opfordrer dem, hvis den finder det nødvendigt, til at besvare dem inden for en af Sortsmyndigheden fastsat frist. Hvis der ikke rettidigt er modtaget noget svar, ser Sortsmyndigheden bort fra eventuelle dokumenter, der senere modtages.

1.   Alle de dokumenter, der indgives af sagens parter, skal fremsendes pr. post, afleveres personligt eller sendes ad elektronisk vej.

Sortsmyndighedens præsident fastsætter de nærmere bestemmelser for sådanne elektroniske fremsendelser.

2.   Datoen for modtagelsen af et dokument, der indgives af en part i sagen, anses at være den dato, på hvilken dokumentet faktisk modtages ved Sortsmyndigheden, eller, hvis der er tale om et dokument, der indgives ad elektronisk vej, den dato på hvilken dokumentet modtages elektronisk af Sortsmyndigheden.

3.   Bortset fra dokumenter, der er vedlagt som bilag, skal alle de af sagens parter indgivne dokumenter være underskrevet af den pågældende part eller dens befuldmægtigede.

Hvis et dokument sendes til Sortsmyndigheden ad elektronisk vej, skal det indeholde en elektronisk signatur.

4.   Hvis et dokument ikke er behørigt underskrevet, eller hvis det modtagne dokument er ufuldstændigt eller ulæseligt, eller hvis Sortsmyndigheden er i tvivl om dokumentets nøjagtighed, skal Sortsmyndigheden informere afsenderen herom og opfordre den pågældende til at fremsende det originale dokument underskrevet i overensstemmelse med stk. 3, eller genfremsende en kopi af originalen inden for en frist på en måned.

Efterkommes opfordringen inden for den angivne frist, anses det underskrevne dokument eller det genfremsendte dokument som modtaget på datoen for modtagelsen af det første dokument. Efterkommes opfordringen ikke inden for den fastsatte frist, anses dokumentet for ikke at være modtaget.

5.   Dokumenter, der skal meddeles til andre parter i sagen og til den berørte prøvningsmyndighed, eller som vedrører to eller flere ansøgninger om EF-sortsbeskyttelse eller en udnyttelsesret, skal indgives i et tilstrækkeligt antal eksemplarer. Manglende eksemplarer udfærdiges på den pågældende parts bekostning.

Første afsnit finder ikke anvendelse på dokumenter, der indgives ad elektronisk vej.

1.   Bevis for endelige domme og afgørelser, der ikke er truffet af Sortsmyndigheden, eller bevis for andre dokumenter, der skal forelægges af sagens parter, kan fremlægges ved at fremsende en ikke-bekræftet kopi.

2.   Hvis Sortsmyndigheden er i tvivl om ægtheden af det bevis, der er omhandlet i stk. 1, kan den kræve, at originalen eller en bekræftet kopi fremsendes.

1.   Sagens parter indkaldes til mundtlig forhandling i henhold til basisforordningens artikel 77, og deres opmærksomhed henledes på stk. 2 i nærværende artikel. Ved indkaldelse af sagens parter er indkaldelsesfristen på mindst en måned, medmindre sagens parter og Sortsmyndigheden er indforstået med en kortere frist.

2.   Hvis en part i sagen, som forskriftsmæssigt er blevet indkaldt til mundtlig forhandling ved Sortsmyndigheden, ikke giver møde, kan forhandlingen fortsættes uden vedkommende.

1.   Anser Sortsmyndigheden afhøring af sagens parter, vidner eller sagkyndige eller en besigtigelse for påkrævet, træffer den en afgørelse herom, i hvilken den påtænkte bevisoptagelse, de relevante forhold, der skal bevises, samt dag, klokkeslæt og sted for afhøringen eller besigtigelsen angives. Har en part i sagen begæret afhøring af vidner eller sagkyndige, fastsætter Sortsmyndigheden i afgørelsen den frist, inden for hvilken den pågældende part i sagen skal give Sortsmyndigheden meddelelse om navn og adresse på de vidner og sagkyndige, som vedkommende ønsker afhørt.

2.   Ved indkaldelse af parter i sagen, vidner eller sagkyndige til afhøring er indkaldelsesfristen på mindst en måned, medmindre Sortsmyndigheden og de pågældende er indforstået med en kortere frist. Indkaldelsen skal indeholde:

3.   Inden afhøringen af en part i sagen, et vidne eller en sagkyndig underrettes den pågældende om, at Sortsmyndigheden kan anmode domstolene eller en anden kompetent myndighed i det land, hvori den pågældende har bopæl, om at foretage fornyet afhøring under ed eller i en anden bindende form.

4.   Sagens parter underrettes om afhøringen af et vidne eller en sagkyndig ved en domstol eller en anden kompetent myndighed. De har ret til at være til stede og til at stille spørgsmål til de parter i sagen, de vidner eller de sagkyndige, der afhøres, enten gennem den pågældende myndighed eller direkte.

1.   Sortsmyndigheden bestemmer, i hvilken form en af denne udpeget sagkyndig skal afgive rapport.

2.   Den sagkyndiges kommissorium skal indeholde:

3.   Med henblik på udarbejdelsen af den sagkyndiges rapport kan Sortsmyndigheden opfordre den prøvningsmyndighed, der har foretaget den tekniske afprøvning af den pågældende sort, til at stille materiale til rådighed i overensstemmelse med Sortsmyndighedens instrukser. Om nødvendigt kan Sortsmyndigheden også anmode om materiale fra sagens parter eller fra tredjemand.

4.   Der skal til sagens parter udleveres et eksemplar og i givet fald en oversættelse af enhver skriftlig rapport.

5.   Sagens parter kan fremsætte indsigelse mod en sagkyndig. Basisforordningens artikel 48, stk. 3, og artikel 81, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

6.   Artikel 13, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på sagkyndige udpeget af Sortsmyndigheden. Når den sagkyndige udpeges, skal Sortsmyndigheden underrette den pågældende om hans tavshedspligt.

1.   Sortsmyndigheden kan gøre bevisoptagelsen betinget af, at den part i sagen, der har anmodet om bevisoptagelsen, hos Sortsmyndigheden deponerer et beløb, som denne fastsætter på grundlag af et overslag over de forventede omkostninger.

2.   Vidner og sagkyndige, der indkaldes af Sortsmyndigheden, og som giver møde for denne, har ret til en passende godtgørelse af udgifter til rejse og ophold. Der kan udbetales forskud på en sådan godtgørelse.

3.   Vidner, som er berettigede til godtgørelse i henhold til stk. 2, har også ret til en passende erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og sagkyndige har ret til vederlag for deres arbejde, medmindre de tilhører prøvningsmyndighedernes personale. Sådanne beløb udbetales til vidnerne efter bevisoptagelsen og til de sagkyndige, når de har udført deres respektive pligter eller opgaver.

4.   Sortsmyndigheden udbetaler de i stk. 2 og 3 omhandlede beløb i overensstemmelse med de nærmere regler og maksimumssatser, der er fastsat i bilag I.

1.   Ved mundtlig forhandling og bevisoptagelse udfærdiges et referat, der skal indeholde de væsentlige punkter i den mundtlige forhandling eller bevisoptagelsen, sagsparternes relevante erklæringer, de af sagens parter, vidner eller sagkyndige afgivne forklaringer samt resultatet af enhver besigtigelse.

2.   Referatet af et vidnes, en sagkyndigs eller en sagsparts forklaring oplæses for den pågældende eller forelægges ham til gennemsyn. Det noteres i referatet, at dette har fundet sted, og at referatet er godkendt af den person, der har afgivet forklaringen. Godkendes referatet ikke, anføres den pågældendes indsigelser.

3.   Referatet underskrives af den ansatte, som har udfærdiget referatet, og af den ansatte, som har ledet den mundtlige forhandling eller bevisoptagelsen.

4.   Sagens parter tilstilles en genpart af referatet og i givet fald en oversættelse heraf.

1.   Under sagsbehandlingen ved Sortsmyndigheden finder enhver tilstillelse af meddelelser til sagens parter sted enten ved fremsendelse af originalen af det pågældende dokument, en ikke-bekræftet kopi heraf eller en edb-udskrift. Dokumenter, som andre parter i sagen har forelagt, kan fremsendes i form af ikke-bekræftede kopier.

2.   Hvis en eller flere parter har udpeget en befuldmægtiget, tilstilles denne meddelelserne i overensstemmelse med stk. 1.

3.   Tilstillelse af meddelelser finder sted:

4.   Dokumenter eller kopier heraf, som skal tilstilles i henhold til basisforordningens artikel 79, tilstilles pr. post ved anbefalet brev med modtagelsesbevis; de kan også tilstilles ad elektronisk vej, således som det fastsættes af Sortsmyndighedens præsident.

1.   Tilstillelse til modtagere, som hverken har deres bopæl eller hovedsæde eller et forretningssted inden for Fællesskabet, og som ikke har udpeget en befuldmægtiget i overensstemmelse med basisforordningens artikel 82, foretages ved, at det dokument, der skal tilstilles, overgives til postbesørgelse som almindeligt brev til den seneste adresse på modtageren, som er Sortsmyndigheden bekendt. Tilstillelse betragtes som foretaget ved indleveringen til postvæsenet, også selv om brevet returneres med påtegning om, at adressaten er ubekendt.

2.   Ved tilstillelse af meddelelse ved anbefalet brev med eller uden modtagelsesbevis anses brevet for at være leveret til modtageren på den tiende dag efter indleveringen til postvæsenet, medmindre det ikke er kommet frem til modtageren eller først er kommet frem på et senere tidspunkt; i tvivlstilfælde påhviler det Sortsmyndigheden alt efter tilfældet at føre bevis for, at brevet er kommet frem, eller for den dato, på hvilken det er afleveret til modtageren.

3.   Tilstillelse ved anbefalet brev med eller uden modtagelsesbevis anses som foretaget, selv om modtageren nægter at modtage eller at kvittere for modtagelsen af brevet.

4.   I det omfang tilstillelse af post ikke er reguleret ved stk. 1, 2 og 3, finder retsreglerne i den stat, i hvilken tilstillelse finder sted, anvendelse.

1.   Frister udtrykkes i hele dage, uger, måneder eller år.

2.   Fristen begynder at løbe fra den dag, der følger efter den dag, på hvilken den afgørende begivenhed fandt sted, idet denne begivenhed kan være en handling eller udløbet af en anden frist. Består handlingen i tilstillelse af en meddelelse, er den afgørende begivenhed modtagelsen af det tilstillede dokument medmindre andet er fastsat.

3.   Uanset stk. 2 begynder fristen at løbe fra den femtende dag efter offentliggørelsen af den pågældende handling, når handlingen består i en offentlig bekendtgørelse som omhandlet i artikel 67, en afgørelse fra Sortsmyndigheden, der ikke er tilstillet den relevante person, eller en handling, som er foretaget af en part i sagen, og som skal offentliggøres.

4.   Når en frist udtrykkes som et år eller et antal år, udløber den i det pågældende senere år i samme måned og på samme dag som den måned og den dag, hvor den afgørende begivenhed fandt sted; har den pågældende senere måned ikke nogen dag med samme talbetegnelse, udløber fristen på månedens sidste dag.

5.   Når en frist udtrykkes som en måned eller et antal måneder, udløber den i den pågældende senere måned på samme dag som den dag, hvor den afgørende begivenhed fandt sted; har den pågældende senere måned ikke nogen dag med samme talbetegnelse, udløber fristen på månedens sidste dag.

6.   Når en frist udtrykkes som en uge eller et antal uger, udløber den i den pågældende senere uge på samme ugedag som den dag, hvor den afgørende begivenhed fandt sted.

1.   Udløber en frist på en dag, hvor Sortsmyndigheden har lukket for modtagelse af dokumenter, eller hvor almindelige postforsendelser af andre grunde end de i stk. 2 nævnte ikke udbringes på det sted, hvor Sortsmyndigheden er beliggende, forlænges fristen til den nærmest følgende dag, hvor Sortsmyndigheden har åbent for modtagelse af dokumenter, og hvor almindelige postforsendelser udbringes. De i første punktum omhandlede dage er dem, som Sortsmyndighedens præsident fastsætter og meddeler inden hvert kalenderårs begyndelse.

2.   Udløber en frist på en dag, hvor postudbringningen i en medlemsstat eller postforsendelsen mellem en medlemsstat og Sortsmyndigheden i almindelighed er afbrudt eller er uregelmæssig som følge af en sådan afbrydelse, forlænges fristen for de parter i sagen, der har bopæl, hovedsæde eller forretningssted i den pågældende stat eller har udnævnt en befuldmægtiget med hovedsæde i den pågældende stat, til den første dag efter afbrydelsens eller uregelmæssighedens ophør. Er den pågældende medlemsstat den, i hvilken Sortsmyndigheden er beliggende, gælder denne bestemmelse for alle sagens parter. Varigheden af afbrydelsen eller uregelmæssigheden fastslås og meddeles af Sortsmyndighedens præsident.

For så vidt angår dokumenter, der fremsendes ad elektronisk vej, finder første afsnit tilsvarende anvendelse på tilfælde, hvor der er en afbrydelse i Sortsmyndighedens forbindelse med de elektroniske kommunikationsmidler.

3.   Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på de nationale organer og afdelinger, der er bemyndiget eller oprettet i henhold til basisforordningens artikel 30, stk. 4, samt på prøvningsmyndighederne.

1.   Sagsbehandlingen ved Sortsmyndigheden afbrydes:

2.   Når de nødvendige oplysninger om identiteten af den person, der er beføjet til at videreføre sagen som part i sagen eller som befuldmægtiget, er indført i registret herom, giver Sortsmyndigheden den pågældende og de øvrige parter i sagen meddelelse om, at sagsbehandlingen vil blive genoptaget på en dato, der fastsættes af Sortsmyndigheden.

3.   De løbende frister begynder atter at løbe på den dag, på hvilken sagsbehandlingen genoptages.

4.   En afbrydelse af sagsbehandlingen påvirker ikke prøvningsmyndighedens tekniske afprøvning eller efterkontrol af den pågældende sort, for så vidt gebyrerne herfor allerede er betalt til Sortsmyndigheden.

1.   Enhver udpegning af en befuldmægtiget skal meddeles til Sortsmyndigheden. Meddelelsen skal indeholde navn og adresse på den befuldmægtigede; artikel 2, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

2.   Ud over hvad der er fastsat i artikel 2, stk. 4, skal den i stk. 1 omhandlede meddelelse også indeholde oplysning om, at den pågældende er ansat ved sagens part, hvis dette er tilfældet. En ansat kan ikke udpeges som befuldmægtiget som omhandlet i basisforordningens artikel 82.

3.   Manglende overholdelse af stk. 1 og 2 medfører, at meddelelsen anses for ikke at være modtaget.

4.   En befuldmægtiget, som ikke længere er bemyndiget, betragtes fortsat som befuldmægtiget, indtil der er givet meddelelse om fuldmagtens ophør til Sortsmyndigheden. Medmindre andet er angivet i fuldmagten, ophører denne dog i forhold til Sortsmyndigheden ved fuldmagtsgiverens død.

5.   Hvis flere parter i sagen handler i fællesskab, og disse ikke har givet Sortsmyndigheden meddelelse om en befuldmægtiget, anses den part i sagen, der er nævnt først i en ansøgning om EF-sortsbeskyttelse eller om en udnyttelsesret, der skal meddeles af Sortsmyndigheden, eller i en indsigelse, for at være udpeget som befuldmægtiget for den anden part eller de andre parter i sagen.

1.   Når Sortsmyndigheden gives meddelelse om udpegelse af en befuldmægtiget, skal den nødvendige underskrevne fuldmagt indleveres til indsættelse i sagen inden for en frist, som Sortsmyndigheden kan fastsætte, medmindre der er fastsat andet. Hvis fuldmagten ikke indgives rettidigt, anses de processuelle handlinger, som den befuldmægtigede måtte have foretaget, for ikke at have fundet sted.

2.   En fuldmagt kan gælde for en eller flere sager og skal indgives i et tilsvarende antal eksemplarer. Der kan indgives generalfuldmagter, ved hvilke en befuldmægtiget bemyndiges til at handle på fuldmagtsgiverens vegne i alle sager. En generalfuldmagt skal kun indgives i ét eksemplar.

3.   Sortsmyndighedens præsident kan fastlægge indholdet af fuldmagter, herunder de i stk. 2 omhandlede fuldmagter, og vederlagsfrit stille formularer til rådighed herfor.

1.   Fordelingen af omkostningerne fastsættes i afgørelsen om fortabelse af retten eller annullation af EF-sortsbeskyttelse eller i afgørelsen om klagen.

2.   Hvis omkostningerne fordeles i henhold til basisforordningens artikel 85, stk. 1, angiver Sortsmyndigheden en sådan fordeling i begrundelsen til afgørelsen om fortabelse af retten til eller annullation af EF-sortsbeskyttelse eller til afgørelsen om klagen. Sagens parter kan ikke påberåbe sig en manglende angivelse heraf.

1.   En begæring om fastsættelse af omkostninger tages kun til følge, hvis der er truffet afgørelse i den sag, med hensyn til hvilken fastsættelsen af omkostningerne begæres, og, såfremt en sådan afgørelse er påklaget, kun hvis appelkammeret har truffet afgørelse om klagen. Begæringen skal vedlægges en opgørelse over omkostningerne med tilhørende dokumentation.

2.   Til fastsættelse af omkostningerne er det tilstrækkeligt, at de er sandsynliggjort.

3.   Når en part i sagen skal afholde omkostninger for en anden part i sagen, skal førstnævnte ikke godtgøre andre omkostninger end de i stk. 4 anførte. Hvis den vindende part i sagen repræsenteres af mere end en befuldmægtiget, rådgiver eller advokat, skal den tabende part i sagen kun afholde de i stk. 4 omhandlede omkostninger for én sådan person.

4.   De nødvendige omkostninger i forbindelse med sagen omfatter:

1.   Oplysninger, der skal udveksles i henhold til basisforordningens artikel 90, meddeles direkte mellem de i nævnte bestemmelse omhandlede myndigheder.

2.   Oplysninger som omhandlet i basisforordningens artikel 91, stk. 1, til eller fra Sortsmyndigheden kan vederlagsfrit meddeles via medlemsstaternes kompetente sortsmyndigheder.

3.   Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på meddelelse af oplysninger som omhandlet i basisforordningens artikel 91, stk. 1, til eller fra prøvningsmyndigheden. Sortsmyndigheden skal tilstilles en genpart af sådanne meddelelser.

1.   Ved den adgang til sagsakter, der er omhandlet i basisforordningens artikel 91, stk. 1, anvendes kopier af dokumenter, som Sortsmyndigheden udsteder alene med dette formål.

2.   Retter og anklagemyndigheder i medlemsstaterne kan i forbindelse med deres sagsbehandling give tredjemand indsigt i de af Sortsmyndigheden fremsendte dokumenter. En sådan indsigt er omfattet af forordningens artikel 88; Sortsmyndigheden opkræver intet gebyr herfor.

3.   Ved fremsendelsen af sagsakter til medlemsstaternes retter eller anklagemyndigheder skal Sortsmyndigheden angive de begrænsninger med hensyn til aktindsigt, der ifølge basisforordningens artikel 88 gælder for dokumenter vedrørende ansøgninger om og meddelelse af EF-sortsbeskyttelse.

1.   Hver medlemsstat udpeger en central myndighed, til hvem retsanmodninger fra Sortsmyndigheden sendes, og som videresender disse til den ret eller myndighed, der skal yde bistand.

2.   Sortsmyndigheden affatter retsanmodninger på det ved den pågældende ret eller myndighed anvendte sprog eller vedlægger retsanmodningerne en oversættelse til dette sprog.

3.   Med forbehold af stk. 4 og 5 skal den kompetente ret eller myndighed anvende sine nationale retsregler med hensyn til den fremgangsmåde, der følges ved retsanmodninger. Den skal navnlig bringe passende tvangsmidler i anvendelse i overensstemmelse med sine nationale retsregler.

4.   Sortsmyndigheden skal underrettes om tid og sted for undersøgelse eller de andre retslige handlinger, der skal finde sted, og den underretter på sin side de berørte parter, vidner og sagkyndige herom.

5.   Efter anmodning fra Sortsmyndigheden giver den pågældende ret eller myndighed repræsentanter fra Sortsmyndigheden adgang til at være til stede og tillader dem at stille spørgsmål til personer, der afhøres, enten direkte eller gennem den pågældende ret eller myndighed.

6.   For retsanmodninger kan der ikke opkræves afgifter eller gebyrer af nogen art. Den medlemsstat, i hvilken en retsanmodning efterkommes, bør dog være berettiget til fra Sortsmyndigheden at kræve godtgørelse af beløb, der er udbetalt til sagkyndige og tolke, og af omkostninger, som hidrører fra anvendelsen af stk. 5.