|
6.8.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/12 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 709/2009
af 5. august 2009
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 43/2009 for så vidt angår fangstbegrænsninger for sperling i ICES-afsnit IIIa og EF-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 43/2009 af 16. januar 2009 om fastsættelse for 2009 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (1), særlig artikel 5, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I bilag IA til forordning (EF) nr. 43/2009 er der fastsat midlertidige fangstbegrænsninger for sperlingbestanden i ICES-afsnit IIIa og EF-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV. |
|
(2) |
Ifølge artikel 5, stk. 5, i ovennævnte forordning kan Kommissionen revurdere de pågældende fangstbegrænsninger på grundlag af videnskabelige oplysninger indsamlet i første halvdel af 2009. |
|
(3) |
På grundlag af videnskabelige oplysninger indsamlet i første halvdel af 2009 bør der fastsættes endelige fangstbegrænsninger for sperling i de pågældende områder. |
|
(4) |
Ifølge Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) vil en fangst i 2009 på op til 157 000 tons i ICES-afsnit IIIa og EF-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV svare til en fiskeridødelighed på 0,6, og med en sådan fangst forventer STECF, at bestanden holder sig over forsigtighedsgrænserne. |
|
(5) |
Sperlingbestanden er en nordsøbestand, der deles med Norge, men som i øjeblikket ikke forvaltes af de to parter i fællesskab. Foranstaltningerne i denne forordning bør være i overensstemmelse med samråd med Norge, jf. bestemmelserne i det godkendte referat af konklusionerne fra fiskerikonsultationerne mellem Det Europæiske Fællesskab og Norge den 10. december 2008. |
|
(6) |
Følgelig bør Fællesskabets andel af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for sperling i ICES-afsnit IIIa og EF-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV fastsættes til 75 % af 157 000 tons. |
|
(7) |
Ifølge artikel 5, stk. 7, i forordning (EF) nr. 43/2009 kan fangstbegrænsningerne for hvillingbestanden i ICES-afsnit IIIa, hvillingbestanden i ICES-underområde IV og EF-farvande i ICES-afsnit IIa, kullerbestanden i ICES-afsnit IIIa og EF-farvande i ICES-afsnit IIIb, IIIc og IIId og kullerbestanden i ICES-underområde IV og EF-farvande i ICES-afsnit IIa revurderes af Kommissionen på grundlag af en revurdering af fangstbegrænsningerne for sperlingbestanden for at tage hensyn til industribifangster af fisk fra disse bestande i sperlingfiskeriet. Imidlertid vil en sådan revurdering medføre en nedgang i de mængder af kuller og hvilling, der landes til konsum, og en stigning i de mængder, der landes til industriformål. Det må derfor foretrækkes, at fangstbegrænsningerne for disse bestande forbliver uændrede, og at fiskeriet efter sperling standses, så snart de forventede bifangstniveauer for kuller og hvilling er nået. |
|
(8) |
Fangstbegrænsningerne for hvilling- og kullerbestandene i ICES-afsnit IIIa og EF-farvande i ICES-afsnit IIIb, IIIc og IIId bør forblive uændrede i resten af 2009 bl.a. på baggrund af det begrænsede fiskeri efter sperling i disse områder, og fordi der ikke er udarbejdet nye prognoser for bifangsten af kuller og hvilling i andre industrifiskerier i disse områder. |
|
(9) |
Sperling er en kortlivet art. Derfor bør de nye fangstbegrænsninger gennemføres hurtigst muligt for at sikre fortsat fiskeri. |
|
(10) |
Bilag IA til forordning (EF) nr. 43/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(11) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag IA til forordning (EF) nr. 43/2009 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. august 2009.
På Kommissionens vegne
Joe BORG
Medlem af Kommissionen
BILAG
I bilag IA til forordning (EF) nr. 40/2008 affattes oplysningerne om sperling i ICES-afsnit IIIa og EF-farvande i ICES-afsnit IIa og ICES-underområde IV således:
|
|
|||||||
|
Danmark |
116 642 (1) |
Analytisk TAC. Artikel 3 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes ikke. Artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 847/96 anvendes. |
||||||
|
Tyskland |
||||||||
|
Nederlandene |
||||||||
|
EF |
116 750 |
|||||||
|
Norge |
1 000 (3) |
|||||||
|
TAC |
Ikke relevant |
|||||||
(1) Kvoten må kun fanges, medens bifangsterne af hvilling i ICES-afsnit IIIa, hvilling i ICES-underområde IV og EF-farvande i ICES-afsnit IIa, kuller i ICES-afsnit IIIa og EF-farvande i ICES-afsnit IIIb, IIIc og IIId og kuller i ICES-underområde IV og EF-farvande i ICES-afsnit IIa forbliver lavere end de forventede mængder af industribifangster, der er angivet i fodnoterne i tabellerne over fangstbegrænsninger for disse bestande.
(2) Kvoten må kun fanges i EF-farvande i ICES-afsnit IIa og IIIa og ICES-underområde IV.
(3) Denne kvote må kun fanges i ICES-underområde IV og ICES-afsnit VIa nord for 56°30′ N.«