18.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 155/15


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 520/2009

af 17. juni 2009

om udstedelse af importlicenser på grundlag af de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første syv dage af juni 2009 inden for rammerne af det toldkontingent, som ved forordning (EF) nr. 1399/2007 blev åbnet for import af pølser og kødprodukter med oprindelse i Schweiz

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1399/2007 af 28. november 2007 om åbning og forvaltning af et toldkontingent for pølser og visse kødprodukter med oprindelse i Schweiz (2), særlig artikel 5, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 1399/2007 blev der åbnet et toldkontingent for import af pølser og kødprodukter.

(2)

De ansøgninger om importlicenser, der er indgivet i løbet af de første syv dage af juni 2009 for delperioden 1. juli til 30. september 2009, er mindre end de disponible mængder. Det bør derfor fastsættes, hvilke mængder der ikke er ansøgt om licens for, og som skal lægges til mængden for den følgende delperiode —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De mængder, for hvilke der ikke er indgivet ansøgninger om importlicenser i forbindelse med kontingentet med løbenummer 09.4180, jf. forordning (EF) nr. 1399/2007, og som skal lægges til mængden for delperioden 1. oktober til 31. december 2009, er på 1 400 000 kg.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 18. juni 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. juni 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)   EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)   EUT L 311 af 29.11.2007, s. 7.