25.4.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 105/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 346/2009

af 24. april 2009

om udstedelse af importlicenser for ris inden for rammerne af de toldkontingenter, der er åbnet for delperioden april 2009 ved forordning (EF) nr. 327/98

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1),

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (2), særlig artikel 7, stk. 2,

under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 327/98 af 10. februar 1998 om åbning og forvaltning af visse toldkontingenter for indførsel af ris og brudris (3), særlig artikel 5, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EF) nr. 327/98 blev der åbnet en række toldkontingenter og fastsat bestemmelser om forvaltningen heraf for import af ris og brudris, opdelt efter oprindelsesland og fordelt på flere delperioder, jf. nævnte forordnings bilag IX.

(2)

For de kontingenter der er fastsat i artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 327/98, svarer den anden delperiode til april måned.

(3)

Det fremgår af meddelelsen i henhold til artikel 8, litra a), i forordning (EF) nr. 327/98, at de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første ti arbejdsdage af april 2009, jf. nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, for kontingentet med løbenummer 09.4130 omfatter en mængde, der overstiger den disponible mængde. Det bør derfor fastsættes, i hvilket omfang der kan udstedes importlicenser, idet der fastsættes en tildelingskoefficient, som skal anvendes på de mængder, der er ansøgt om under det pågældende kontingent.

(4)

Det fremgår desuden af ovennævnte meddelelse, at de ansøgninger, der er indgivet i løbet af de første ti arbejdsdage af april 2009, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 327/98, for kontingenterne med løbenummer 09.4127 — 09.4128 — 09.4129, omfatter en mængde, der er mindre end den disponible mængde.

(5)

Det bør ligeledes fastsættes, hvilke mængder der er til rådighed inden for kontingenterne med løbenummer 09.4127 — 09.4128 — 09.4129 — 09.4130 for den følgende delperiode, jf. artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 327/98 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   De ansøgninger om importlicenser for ris, der er indgivet i løbet af de første ti arbejdsdage af april 2009 for kontingentet med løbenummer 09.4130, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 327/98, giver ret til udstedelse af importlicenser for de mængder, der er ansøgt om, efter anvendelse af den i bilaget fastsatte tildelingskoefficient.

2.   I bilaget til nærværende forordning fastsættes de samlede mængder, der er til rådighed for den følgende delperiode under kontingenterne med løbenummer 09.4127 — 09.4128 — 09.4129 — 09.4130, der er åbnet ved forordning (EF) nr. 327/98.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. april 2009.

På Kommissionens vegne

Jean-Luc DEMARTY

Generaldirektør for landbrug og udvikling af landdistrikter


(1)   EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)   EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13.

(3)   EFT L 37 af 11.2.1998, s. 5.


BILAG

Mængder, der kan tildeles i delperioden april 2009, og mængder, der er til rådighed i den følgende delperiode, jf. forordning (EF) nr. 327/98

Kontingent for sleben eller delvis sleben ris henhørende under KN-kode 1006 30 , der er åbnet ved artikel 1, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 327/98:

Oprindelse

Løbenummer

Tildelingskoefficient for delperioden april 2009

Samlede disponible mængder for delperioden juli 2009

(kg)

USA

09.4127

 (1)

17 894 173

Thailand

09.4128

 (1)

6 901 936

Australien

09.4129

 (1)

834 000

Andre oprindelser

09.4130

0,919426 %

0


(1)  Ansøgningerne omfatter mængder, der er mindre end eller svarer til de disponible mængder: Alle ansøgninger, der opfylder kravene, kan efterkommes.