27.3.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 81/3 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 256/2009
af 23. marts 2009
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for så vidt angår maksimalgrænseværdierne for azoxystrobin og fludioxonil i eller på visse produkter
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (1), særlig artikel 14, stk. 1, litra a, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Der er i bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 fastsat maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af hhv. azoxystrobin og fludioxonil. I forbindelse med udstedelse af en ny godkendelse af azoxystrobin i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (2) er der i henhold til artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 indgivet en ansøgning om ændring af den eksisterende maksimalgrænseværdi med henblik på anvendelse af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel på majroer. En ansøger fra et tredjeland (USA) indgav en ansøgning om en importtolerance for maksimalgrænseværdien for fludioxonil i henhold til artikel 6, stk. 2 og 4, i forordning (EF) nr. 396/2005, da den tilladte anvendelse af det pågældende plantebeskyttelsesmiddel i USA medfører restkoncentrationer, der overskrider maksimalgrænseværdien for granatæbler som fastsat i bilag III til forordning (EF) nr. 396/2005. |
(2) |
Begge anvendelsesformål er blevet evalueret i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 396/2005, og Portugal og Danmark har sendt evalueringsrapporter til Kommissionen. |
(3) |
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet sikkerheden ved de foreslåede maksimalgrænseværdier under hensyntagen til oplysningerne i ansøgningerne og evalueringsrapporterne og har afgivet begrundede udtalelser. EFSA har [i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 396/2005] fremsendt udtalelserne til Kommissionen og medlemsstaterne og givet offentligheden adgang til dem (3). |
(4) |
EFSA konkluderede i sine begrundede udtalelser, at alle datakrav var opfyldt, og at de to ændringer af maksimalgrænseværdierne, som ansøgerne havde anmodet om, var acceptable med hensyn til forbrugersikkerheden på grundlag af en vurdering af forbrugereksponeringen for 27 specifikke europæiske forbrugergrupper. Der blev taget hensyn til de nyeste oplysninger om stoffernes toksikologiske egenskaber. Hverken livslang eksponering for de to stoffer gennem forbrug af alle fødevareprodukter, der kan indeholde de to stoffer, eller kortvarig eksponering gennem et ekstremt forbrug af majroer eller granatæbler viste, at der er nogen risiko for, at det acceptable daglige indtag (ADI) eller den akutte referencedosis (ARfD) overskrides. |
(5) |
På baggrund af EFSA's begrundede udtalelse og under hensyntagen til alle relevante faktorer opfylder de ændringer af maksimalgrænseværdierne, som der er ansøgt om, kravene i artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 396/2005. |
(6) |
Forordning (EF) nr. 396/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2009.
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1.
(2) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.
(3) EFSA's videnskabelige rapporter (2008) 199 og 200 på http://efsa.europa.eu
BILAG
I bilag II og III til forordning (EF) nr. 396/2005 foretages følgende ændringer:
1) |
Bilag II ændres således: Oplysningerne vedrørende azoxystrobin affattes således: »Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)
|
2) |
Bilag III ændres således: Oplysningerne vedrørende fludioxonil affattes således: »Pesticidrester og maksimalgrænseværdier (mg/kg)
|
(1) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat maksimalgrænseværdier for.
(2) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.
(3) Pesticid/kode-kombination, som maksimalgrænseværdierne i bilag III, del B, gælder for.«
(4) Bilag I indeholder en fuldstændig liste over vegetabilske og animalske produkter, som der er fastsat maksimalgrænseværdier for.
(5) Angiver bestemmelsesgrænseværdien.«