17.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 71/13


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 204/2009

af 16. marts 2009

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 32/2000 for så vidt angår videreførelse af fællesskabstoldkontingenterne for varer af jute og kokos og med henblik på at tage højde for ændringerne af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 32/2000 af 17. december 1999 om åbning og forvaltning af GATT-bundne fællesskabstoldkontingenter og visse andre fællesskabstoldkontingenter og om visse gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår tilpasning af disse toldkontingenter og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1808/95 (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og artikel 9, stk. 1, litra b), andet led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Fællesskabet har i overensstemmelse med sit tilbud i forbindelse med FN's konference om handel og udvikling (UNCTAD) og parallelt med sin generelle præferenceordning (GSP) siden 1971 åbnet toldpræferencer for varer af jute og kokos med oprindelse i visse udviklingslande. Præferencerne indebar gradvis nedsættelse af toldsatserne i den fælles toldtarif og fra 1978 til den 31. december 1994 fuldstændig suspension af disse satser.

(2)

Siden GSP trådte i kraft i 1995 har Fællesskabet uden for GATT autonomt åbnet fællesskabstoldkontingenter til nultold for bestemte mængder af varer af jute og kokos. De toldkontingenter, der ved forordning (EF) nr. 32/2000 blev åbnet for disse varer, blev videreført til den 31. december 2008 ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2158/2005 (2).

(3)

Da GSP blev videreført til den 31. december 2011 ved Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (3) om generelle toldpræferencer, bør toldkontingenterne for varer af jute og kokos også videreføres til den 31. december 2011.

(4)

I den kombinerede nomenklatur for 2009, der er fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (4), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1031/2008 (5), er den kombinerede nomenklaturs koder (KN-koder) blevet ændret for visse produkter. Nogle af disse KN-koder er omhandlet i bilag IV til forordning (EF) nr. 32/2000, som derfor bør tilpasses.

(5)

Forordning (EF) nr. 32/2000 bør derfor ændres.

(6)

Da forordning (EF) nr. 1031/2008 træder i kraft den 1. januar 2009, bør denne forordning anvendes fra samme dato.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For løbenumrene 09.0107, 09.0109 og 09.0111 i den femte kolonne (»Kontingentperiode«) i bilag III til forordning (EF) nr. 32/2000 ændres »fra 1.1.2006 til 31.12.2006, fra 1.1.2007 til 31.12.2007 og fra 1.1.2008 til 31.12.2008« til »fra 1.1.2009 til 31.12.2009, fra 1.1.2010 til 31.12.2010 og fra 1.1.2011 til 31.12.2011«.

Artikel 2

Bilag IV til forordning (EF) nr. 32/2000 ændres som følger:

a)

For løbenummer 09.0104 i den første del af bilag IV ændres KN-kode »6406 99 80« i anden kolonne til KN-kode »6406 99 85«.

b)

Koderne for løbenummer 09.0104 i anden del af bilag IV ændres som følger:

i)

I rækken for KN-kode »6406 10 19« udgår Taric-koden »10« i tredje kolonne.

ii)

KN-koderne »6406 10 11« og »6406 10 19« i tredje kolonne ændres til KN-kode »6406 10 10«.

iii)

KN-kode »6406 99 80« i anden kolonne ændres til KN-kode »6406 99 85«.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2009.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2009.

På Kommissionens vegne

László KOVÁCS

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 5 af 8.1.2000, s. 1.

(2)  EUT L 342 af 24.12.2005, s. 61.

(3)  EUT L 211 af 6.8.2008, s. 1.

(4)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.

(5)  EUT L 291 af 31.10.2008, s. 1.