17.3.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 71/11 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 203/2009
af 16. marts 2009
om ændring af forordning (EF) nr. 1137/2007 for så vidt angår anvendelse af fodertilsætningsstoffet Bacillus subtilis (O35) i foder, der indeholder decoquinat og narasin/nicarbazin
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 13, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse. |
(2) |
I henhold til forordning (EF) nr. 1831/2003 kan godkendelsen af et tilsætningsstof ændres efter anmodning fra indehaveren af godkendelsen og efter udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). |
(3) |
Mikroorganismepræparatet af Bacillus subtilis DSM 17299 (O35) blev ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1137/2007 (2) tilladt anvendt for slagtekyllinger i en periode på ti år. |
(4) |
Der er i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet ansøgning om ændring af godkendelsen af det pågældende præparat til også at omfatte tilladelse til at anvende præparatet i foder, der indeholder coccidiostatikaene decoquinat og narasin/nicarbazin, til slagtekyllinger. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til forordningens artikel 7, stk. 3. |
(5) |
EFSA konkluderede i sin udtalelse af 22. oktober 2008, at det var fastslået, at tilsætningsstoffet Bacillus subtilis DSM 17299 (O35) er kompatibelt med decoquinat og narasin/nicarbazin (3). |
(6) |
Betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003 er opfyldt. |
(7) |
Forordning (EF) nr. 1137/2007 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 1137/2007 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. marts 2009.
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
(2) EUT L 256 af 2.10.2007, s. 5.
(3) Videnskabelig udtalelse afgivet på Europa-Kommissionens foranledning af Ekspertpanelet for Tilsætningsstoffer og Produkter eller Stoffer, der Anvendes i Foder, om kompatibiliteten mellem det mikrobielle produkt O35 (Bacillus subtilis) og decoquinat og narasin/nicarbazin. EFSA Journal (2008) 840, s. 1-7.
BILAG
Tilsætningsstoffets identifikationsnummer |
Navn på indehaveren af godkendelsen |
Tilsætningsstof (handelsnavn) |
Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode |
Dyreart eller kategori |
Maksimumsalder |
Minimumsindhold |
Maksimumsindhold |
Andre bestemmelser |
Godkendelse gyldig til |
||||||||||
CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % |
|||||||||||||||||||
Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: tarmflorastabilisatorer. |
|||||||||||||||||||
»4b1821 |
Chr. Hansen A/S |
Bacillus subtilis DSM 17299 (O35) |
|
Slagtekyllinger |
— |
8 × 108 |
1,6 × 109 |
|
22. oktober 2017 |
(1) Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på EF-referencelaboratoriets hjemmeside: www.irmm.jrc.be/crl-feed-additives«