7.3.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 63/6


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 182/2009

af 6. marts 2009

om ændring af forordning (EF) nr. 1019/2002 om handelsnormer for olivenolie

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (1), særlig artikel 113, stk. 1, litra a), og artikel 121, litra a), sammenholdt med artikel 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det bør præciseres, at varebetegnelsen for olivenolie og olie af olivenpresserester bør være en af de betegnelser, der er fastlagt i den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Supplerende oplysninger om hver af de fastlagte oliekategorier bør også fremgå af mærkningen, dog ikke nødvendigvis tæt på varebetegnelsen. For varer, der indeholder olivenolie, bør der ikke være krav om angivelse af betegnelsen og derfor heller ikke af de supplerende oplysninger i mærkningen.

(2)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1019/2002 (2) blev der indført en frivillig ordning for mærkning af olivenolies oprindelse, selv om målet var en ordning med obligatorisk mærkning af ekstra jomfruolies og jomfruolies oprindelse for at afspejle det forhold, at denne olie på grund af sædvaner i landbruget og lokale udvindings- eller sammenstikningsmetoder kan have meget forskellige kvaliteter og smagskarakterer afhængigt af den geografiske oprindelse. Den frivillige ordning, der har været anvendt siden da, har vist sig utilstrækkelig til at undgå vildledning af forbrugerne med hensyn til jomfruolies reelle egenskaber i den henseende. Desuden er der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (3) blevet fastsat bestemmelser om sporbarhed, som har fundet anvendelse siden den 1. januar 2005. Den erfaring, de erhvervsdrivende og myndighederne har opnået på dette område, gør det muligt at gøre mærkning af ekstra jomfruolies og jomfruolies oprindelse obligatorisk.

(3)

En stor del af EF's ekstra jomfruolie og jomfruolie består af sammenstikninger af olie fra forskellige medlemsstater og tredjelande. Der bør indføres enkle bestemmelser om mærkning af sådanne sammenstikningers oprindelse. Sådanne enkle regler gør det muligt at fjerne tidligere bestemmelser om mærkning med »overvejende oprindelse«, som er vanskelige at gennemføre og kontrollere og potentielt vildledende.

(4)

Det Internationale Olivenolieråd (COI) har for nylig i sin reviderede metode til organoleptisk vurdering af jomfruolie fastsat visse udtryk, der beskriver ekstra jomfruolies og jomfruolies organoleptiske egenskaber med hensyn til smag og/eller lugt. Anvendelsen af de pågældende udtryk i mærkningen af ekstra jomfruolie og jomfruolie bør forbeholdes olie, som er blevet vurderet efter den tilsvarende analysemetode. Det er nødvendigt med overgangsordninger for visse erhvervsdrivende, der i øjeblikket anvender de forbeholdte udtryk.

(5)

Flere medlemsstater har opretholdt nationale forskrifter, der forbyder fremstilling til eget forbrug af blandinger af olivenolie med andre frøolier for således at bevare deres traditioner og en vis kvalitet i den nationale produktion. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1019/2002 gælder ikke for tun og sardiner, som er omfattet af henholdsvis Rådets forordning (EØF) nr. 1536/92 af 9. juni 1992 om fælles handelsnormer for tun- og bonitkonserves (4) og Rådets forordning (EØF) nr. 2136/89 af 21. juni 1989 om fælles handelsnormer for sardinkonserves og varebetegnelser for sardinkonserves og sardintypekonserves (5). Af hensyn til klarheden bør dette klart fremgå af forordning (EF) nr. 1019/2002.

(6)

Forordning (EF) nr. 1019/2002 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 1019/2002 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 1, stk. 1, affattes således:

»1.   Uden at direktiv 2000/13/EF og Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 (6) herved tilsidesættes, fastlægges der i denne forordning særlige handelsnormer for detailhandelen med olivenolie og olie af olivenpresserester, jf. nr. 1, litra a) og b), og nr. 3 og 6 i bilag XVI til forordning (EF) nr. 1234/2007.

2)

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a)

Før stk. 1 indsættes følgende stykke:

»Betegnelser i overensstemmelse med artikel 118 i forordning (EF) nr. 1234/2007 anses for at være varebetegnelser som omhandlet i artikel 3, stk. 1, nr. 1, i direktiv 2000/13/EF.«

b)

I stk. 1, der herefter bliver stk. 2, affattes hovedet således:

»Mærkningen af olie som omhandlet i artikel 1, stk. 1, skal med typer, som er letlæselige og ikke kan udviskes, foruden den i stk. 1 omhandlede betegnelse, men ikke nødvendigvis tæt på denne, indeholde følgende oplysninger for hver enkelt oliekategori.«

3)

I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a)

I stedet for stk. 1, første afsnit, indsættes følgende to afsnit:

»For ekstra jomfruolie og jomfruolie som defineret i nr. 1, litra a) og b), i bilag XVI til forordning (EF) nr. 1234/2007 skal oprindelsesbetegnelsen anføres i mærkningen.

For de i nr. 3 og 6 i bilag XVI til forordning (EF) nr. 1234/2007 definerede produkter skal der ikke anføres nogen oprindelsesbetegnelse i mærkningen.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   De i stk. 1 omhandlede oprindelsesbetegnelser må:

a)

når det drejer sig om olivenolie med oprindelse i en medlemsstat eller et tredjeland i overensstemmelse med stk. 4 og 5, kun være en henvisning til medlemsstaten, EF eller tredjelandet, alt efter hvad der er relevant, eller

b)

når det drejer sig om sammenstikninger af olivenolie med oprindelse i flere medlemsstater eller tredjelande i overensstemmelse med stk. 4 og 5, kun være en af følgende angivelser, alt efter hvad der er relevant:

i)

»sammenstikning af EF-olivenolie« eller en henvisning til EF

ii)

»sammenstikning af ikke-EF-olivenolie« eller en henvisning til ikke-EF-oprindelsen

iii)

»sammenstikning af EF- og ikke-EF-olivenolie« eller en henvisning til EF- og ikke-EF-oprindelsen, eller

c)

kun være en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse, jf. forordning (EF) nr. 510/2006, i overensstemmelse med bestemmelserne i den pågældende varespecifikation.«

c)

Stk. 6 udgår.

4)

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a)

Litra c) affattes således:

»c)

De organoleptiske egenskaber, der vedrører smag og/eller lugt, må kun angives for ekstra jomfruolie og jomfruolie; de i punkt 3.3 i bilag XII til forordning (EØF) nr. 2568/91 anførte udtryk må kun angives i mærkningen, hvis de er baseret på resultaterne af en vurdering foretaget ved hjælp af den metode, der er fastsat i bilag XII til forordning (EØF) nr. 2568/91.«

b)

Som stk. 2 indsættes:

»Produkter, der sælges under varemærker, for hvilke ansøgninger om registrering blev indgivet senest den 1. marts 2008, og som indeholder mindst et af de i punkt 3.3 i bilag XII til forordning (EØF) nr. 2568/91 anførte udtryk, er undtaget fra kravene i artikel 5, litra c), i nærværende forordning indtil den 1. november 2011.«

5)

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 indsættes som tredje afsnit:

»Medlemsstaterne kan forbyde fremstilling på deres område af blandinger af olivenolie og andre vegetabilske olier som omhandlet i første afsnit til internt forbrug. De kan dog ikke forbyde markedsføring på deres område af sådanne blandinger hidrørende fra andre lande, og de kan ikke forbyde fremstilling på deres område af blandinger med henblik på markedsføring i en anden medlemsstat eller til eksport.«

b)

Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»Hvis det i mærkningen uden for ingredienslisten ved ord, billeder eller grafiske fremstillinger fremhæves, at der er olie som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i nærværende forordning i et andet levnedsmiddel end de i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede, skal varebetegnelsen for det pågældende levnedsmiddel efterfølges direkte af en angivelse af den procentdel, som den tilsatte olie som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i nærværende forordning udgør af levnedsmidlets samlede nettovægt, undtagen når det drejer sig om tun i olivenolie, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 1536/92 (7), og sardiner i olivenolie, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2136/89 (8).

c)

Stk. 3 affattes således:

»3.   I stedet for de i artikel 3, stk. 1, omhandlede betegnelser kan ordet »olivenolie« anvendes i mærkningen af produkter som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2.

Hvis der indgår olie af olivenpresserester, anvendes »olie af olivenpresserester« dog i stedet for »olivenolie«.«

d)

Som stk. 4 indsættes:

»4.   De i artikel 3, stk. 2, omhandlede oplysninger kræves ikke anført i mærkningen af produkter som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2.«

6)

Artikel 8, stk. 2, litra b), affattes således:

»b)

en erhvervsorganisation i nævnte medlemsstat, jf. artikel 125 i forordning (EF) nr. 1234/2007«.

7)

Artikel 9, stk. 2, første afsnit, affattes således:

»Til kontrol af angivelserne i artikel 4, 5 og 6 kan de berørte medlemsstater indføre en ordning for godkendelse af virksomheder, hvis aftapningsanlæg er beliggende på deres område.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2009.

Uanset stk. 2 kan produkter, der er legalt fremstillet og mærket i EF eller legalt importeret til EF og overgået til fri omsætning inden den 1. juli 2009, afsættes, indtil lagrene er opbrugt.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. marts 2009.

På Kommissionens vegne

Mariann FISCHER BOEL

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.

(2)  EFT L 155 af 14.6.2002, s. 27.

(3)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(4)  EFT L 163 af 17.6.1992, s. 1.

(5)  EFT L 212 af 22.7.1989, s. 79.

(6)  EUT L 93 af 31.3.2006, s. 12

(7)  EFT L 163 af 17.6.1992, s. 1.

(8)  EFT L 212 af 22.7.1989, s. 79