22.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 17/7


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 47/2009

af 18. december 2008

om ændring af forordning (EF) nr. 2183/2004 om udvidelse af anvendelsen af forordning (EF) nr. 2182/2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter, til at omfatte ikke-deltagende medlemsstater

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 2183/2004 (2) blev anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 2182/2004 (3), udvidet til at omfatte andre medlemsstater end de deltagende medlemsstater som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (4).

(2)

Rådets forordning (EF) nr. 2182/2004 er ændret ved forordning (EF) nr. 46/2009 (5). Det er vigtigt, at reglerne om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter, er ensartede i hele Fællesskabet, og de nødvendige foranstaltninger bør vedtages med henblik herpå.

(3)

Forordning (EF) nr. 2183/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Artikel 1 i forordning (EF) nr. 2183/2004 affattes således:

»Artikel 1

Anvendelsen af forordning (EF) nr. 2182/2004 som ændret ved forordning (EF) nr. 46/2009 (*1) udvides til at omfatte andre medlemsstater end de deltagende medlemsstater som defineret i artikel 1, litra a), i forordning (EF) nr. 974/98.

(*1)  Rådets forordning (EF) nr. 46/2009 af 18. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 2182/2004 om medaljer og møntefterligninger, der ligner euromønter (EUT L 17 af 22.1.2009, s. 5).« "

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. december 2008.

På Rådets vegne

M. BARNIER

Formand


(1)   EUT C 283 af 7.11.2008, s. 1.

(2)   EUT L 373 af 21.12.2004, s. 7.

(3)   EUT L 373 af 21.12.2004, s. 1.

(4)   EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1.

(5)  Se side 5 i denne EUT.