|
27.11.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 312/44 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/145/EF
af 26. november 2009
om visse undtagelser med henblik på godkendelse af grøntsagslandracer og -sorter, der traditionelt har været dyrket i særlige områder og regioner og er truet af genetisk erosion, og af grøntsagssorter, der er uden egentlig kommerciel produktionsværdi, men som er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, og om handel med frø af de pågældende landracer og sorter
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø (1), særlig artikel 4, stk. 4, artikel 44, stk. 2, og artikel 48, stk. 1, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Spørgsmålene om biodiversitet og bevarelse af plantegenetiske ressourcer har fået større og større betydning i de seneste år, hvilket også fremgår af diverse tiltag på internationalt plan og på fællesskabsplan. Det drejer sig f.eks. om Rådets afgørelse 93/626/EØF af 25. oktober 1993 om indgåelse af konventionen om den biologiske mangfoldighed (2), Rådets afgørelse 2004/869/EF af 24. februar 2004 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af den internationale traktat om plantegenetiske ressourcer på fødevare- og landbrugsområdet (3), Rådets forordning (EF) nr. 870/2004 af 24. april 2004 om et fællesskabsprogram for bevarelse, beskrivelse, indsamling og udnyttelse af genressourcer i landbruget og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1467/94 (4) og Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (5). Der bør fastsættes særlige bestemmelser i henhold til direktiv 2002/55/EF for at tage hensyn til disse spørgsmål vedrørende handel med grøntsagsfrø. |
|
(2) |
For at sikre in situ-bevarelse og bæredygtig anvendelse af plantegenetiske ressourcer bør landracer og sorter, der traditionelt har været dyrket i særlige områder og regioner og er truet af genetisk erosion (i det følgende benævnt »bevarelsessorter«), dyrkes og forhandles, selv hvor de ikke opfylder de generelle krav vedrørende godkendelse af sorter og handel med frø. Ud over det generelle mål om at beskytte plantegenetiske ressourcer er det særlig interessant at bevare disse sorter, fordi de er specielt godt tilpasset særlige lokale forhold. |
|
(3) |
For at sikre bæredygtig anvendelse af plantegenetiske ressourcer bør der dyrkes og forhandles sorter, der er uden egentlig kommerciel produktionsværdi, men som er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold (i det følgende benævnt »sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold«), selv hvor de ikke opfylder de generelle krav vedrørende godkendelse af sorter og handel med frø. Ud over det generelle mål om at beskytte plantegenetiske ressourcer er det særlig interessant at bevare disse sorter, fordi de egner sig til at blive dyrket under særlige klimatiske, jordbundsmæssige eller landbrugstekniske forhold (f.eks. manuel pasning og gentagen høst). |
|
(4) |
For at beskytte bevarelsessorterne og de sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, er det nødvendigt at indrømme en undtagelse for så vidt angår både godkendelse af de pågældende sorter og produktion og handel med frø af disse sorter. |
|
(5) |
Undtagelserne bør vedrøre de materielle krav vedrørende godkendelse af en sort og de procedurekrav, der er fastsat i Kommissionens direktiv 2003/91/EF af 6. oktober 2003 om gennemførelsesbestemmelser til artikel 7 i Rådets direktiv 2002/55/EF for så vidt angår kendetegn, som afprøvningen mindst skal omfatte, og mindstekrav til afprøvning af sorter af grøntsagsarter (6). |
|
(6) |
Medlemsstaterne bør navnlig have bemyndigelse til at vedtage deres egne bestemmelser om selvstændighed, stabilitet og ensartethed. Sådanne bestemmelser bør, for så vidt angår selvstændighed og stabilitet, som minimum baseres på de egenskaber, der er anført i det tekniske oplysningsskema, som skal udfyldes af ansøgeren i forbindelse med ansøgning om sortsgodkendelse som omhandlet i bilag I og II til direktiv 2003/91/EF. Når ensartethed fastslås på grundlag af afvigende typer, bør bestemmelserne baseres på fastlagte standarder. |
|
(7) |
Der bør fastsættes proceduremæssige bestemmelser om, at en bevarelsessort eller en sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, kan godkendes uden en officiel afprøvning. Endvidere er det med hensyn til betegnelsen af de pågældende sorter nødvendigt at fastsætte visse undtagelser fra bestemmelserne i direktiv 2002/55/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 637/2009 af 22. juli 2009 om gennemførelsesbestemmelser med hensyn til egnetheden af sortsbetegnelser for landbrugsplantearter og grøntsagsarter (7). |
|
(8) |
Hvad angår bevarelsessorter bør der fastsættes restriktioner for produktion og handel med frø, især med hensyn til oprindelsesregion, for at sikre, at handel med frø finder sted som led i in situ-bevarelse og bæredygtig anvendelse af plantegenetiske ressourcer. Medlemsstaterne bør i denne forbindelse have mulighed for at godkende supplerende regioner, hvor der kan forhandles frø i mængder, der er større end, hvad der er nødvendigt for at sikre den pågældende sorts bevarelse i oprindelsesregionen, forudsat at sådanne supplerende regioner er sammenlignelige med hensyn til naturlige eller delvis naturlige levesteder. For at sikre, at tilknytningen til oprindelsesregionen bevares, bør dette ikke finde anvendelse, når en medlemsstat har godkendt supplerende produktionsregioner. |
|
(9) |
Der bør fastsættes mængderestriktioner for handel med hver enkelt bevarelsessort og hver enkelt sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold. |
|
(10) |
For så vidt angår bevarelsessorterne bør mængden af frø, der bringes i handelen for hver sort, ikke være større end, hvad der er nødvendigt for at producere den pågældende sort på et begrænset område, der fastsættes i forhold til, hvor stor betydning dyrkningen af den pågældende art har. For at sikre, at disse mængderestriktioner overholdes, bør medlemsstaterne kræve, at frøproducenterne indberetter, hvor store mængder frø af bevarelsessorter de agter at producere, og de bør i givet fald fordele mængderne blandt frøproducenterne. |
|
(11) |
For sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, bør mængderestriktionerne fastsættes således, at frø skal forhandles i små pakninger, idet den forholdsvis høje pris for frø solgt i små pakninger har samme virkning som en mængderestriktion. |
|
(12) |
For bevarelsessorter og sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, bør frøenes sporbarhed sikres ved hjælp af passende krav til lukning og mærkning. |
|
(13) |
For at sikre, at nærværende direktiv anvendes korrekt, bør frøafgrøder af bevarelsessorter og sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, opfylde specifikke betingelser med hensyn til certificering og kontrol af frø. Der bør udføres en officiel efterkontrol af frøene. Der bør være officiel overvågning af hele produktionen af og handelen med frø. Mængden af frø af bevarelsessorter, der er bragt i handelen, bør indberettes af leverandørerne til medlemsstaterne og af medlemsstaterne til Kommissionen. |
|
(14) |
Efter tre år bør Kommissionen vurdere, om foranstaltningerne i dette direktiv, især bestemmelserne om mængderestriktioner i forbindelse med handel med frø af bevarelsessorter og af sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, er effektive. |
|
(15) |
Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
Emne og definitioner
Artikel 1
Emne
1. For grøntsagsarter, der er omfattet af direktiv 2002/55/EF, fastsættes der i dette direktiv visse undtagelser vedrørende in situ-bevarelse og bæredygtig anvendelse af plantegenetiske ressourcer gennem dyrkning og handel:
|
a) |
vedrørende godkendelse med henblik på optagelse på de nationale sortslister over grøntsagsarter, jf. direktiv 2002/55/EF, af landracer og sorter, der traditionelt har været dyrket i særlige områder og regioner og er truet af genetisk erosion, i det følgende benævnt »bevarelsessorter«, og |
|
b) |
vedrørende godkendelse med henblik på optagelse på de i litra a) omhandlede sortslister af sorter, der er uden egentlig kommerciel produktionsværdi, men som er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, i det følgende benævnt »sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold«, og |
|
c) |
vedrørende handel med frø af sådanne bevarelsessorter og sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold. |
2. Medmindre andet er fastsat i nærværende direktiv, finder direktiv 2002/55/EF anvendelse.
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a) »in situ-bevarelse«: bevarelse af genetisk materiale i dets naturlige omgivelser og, når det drejer sig om kulturplantearter, i det dyrkningsmiljø, hvor de har udviklet deres distinkte egenskaber
b) »genetisk erosion«: tab over tid af genetisk diversitet mellem og i populationer eller sorter af samme art eller reduktion af en arts genetiske basis som følge af menneskelige indgreb eller miljøændringer
c) »landrace«: gruppe af populationer eller kloner af en planteart, der er naturligt tilpasset miljøforholdene i deres region.
KAPITEL II
Bevarelsessorter
Artikel 3
Bevarelsessorter
1. Medlemsstaterne kan godkende bevarelsessorter, forudsat at kravene i artikel 4 og 5 opfyldes.
2. Bevarelsessorter godkendes på følgende måder:
|
a) |
Medlemsstaterne kan godkende en sort som en sort, hvis frø enten kan certificeres som »certificeret frø af en bevarelsessort« eller kontrolleres som »standardfrø af en bevarelsessort«. En sådan sort optages i den fælles sortsliste over grøntsagsarter som en »bevarelsessort, hvis frø certificeres i overensstemmelse med artikel 10 i Kommissionens direktiv 2009/145/EF eller kontrolleres i overensstemmelse med artikel 10 i direktivet«. |
|
b) |
Medlemsstaterne kan godkende en sort som en sort, hvis frø kun kontrolleres som »standardfrø af en bevarelsessort«. En sådan sort optages i den fælles sortsliste over grøntsagsarter som en »bevarelsessort, hvis frø kontrolleres i overensstemmelse med artikel 11 i Kommissionens direktiv 2009/145/EF«. |
Artikel 4
Materielle krav
1. For at blive godkendt som en bevarelsessort skal en landrace eller sort som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), være interessant med henblik på bevarelse af plantegenetiske ressourcer.
2. Uanset artikel 1, stk. 2, i direktiv 2003/91/EF kan medlemsstaterne vedtage egne forskrifter om bevarelsessorters selvstændighed, stabilitet og ensartethed.
I så fald sikrer medlemsstaterne, at der for selvstændighed og stabilitet som minimum gælder de egenskaber, der er omhandlet i:
|
a) |
de tekniske oplysningsskemaer, der er knyttet til EF-Sortsmyndighedens vejledende principper for de arter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/91/EF, og som finder anvendelse på de pågældende arter, eller |
|
b) |
de tekniske oplysningsskemaer vedrørende de vejledende principper fra Den Internationale Union for Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV) for de arter, der er opført i bilag II til direktiv 2003/91/EF, og som finder anvendelse på de pågældende arter. |
Hvad angår vurdering af ensartethed finder direktiv 2003/91/EF anvendelse.
Hvis ensartethedsniveauet imidlertid fastslås på grundlag af afvigende typer, anvendes en populationsstandard på 10 % og en godkendelsessandsynlighed på mindst 90 %.
Artikel 5
Procedurekrav
Uanset artikel 7, stk. 1, første punktum, i direktiv 2002/55/EF kræves der ikke en officiel afprøvning, hvis følgende oplysninger udgør et tilstrækkeligt grundlag for en beslutning om at godkende bevarelsessorterne:
|
a) |
beskrivelsen af bevarelsessorten og dens betegnelse |
|
b) |
resultaterne af uofficielle analyser |
|
c) |
viden erhvervet gennem praktiske erfaringer med dyrkning, opformering og anvendelse som meddelt af ansøgeren til den berørte medlemsstat |
|
d) |
andre oplysninger, navnlig fra myndighederne med ansvar for de plantegenetiske ressourcer eller fra organisationer, som medlemsstaterne har anerkendt til denne opgave. |
Artikel 6
Udelukkelse fra godkendelse
En bevarelsessort godkendes ikke med henblik på optagelse på den nationale sortsliste, hvis:
|
a) |
den i forvejen er opført på den fælles sortliste over grøntsagsarter som en anden slags sort end en bevarelsessort, eller hvis den er slettet af den fælles liste inden for de seneste to år, eller hvis den periode, der er indrømmet i henhold til artikel 15, stk. 2, i direktiv 2002/55/EF, er udløbet inden for de to seneste år, eller |
|
b) |
den er beskyttet af en EF-sortsbeskyttelse i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 (8) eller af en national sortsbeskyttelse, eller der er en ansøgning om en sådan sortsbeskyttelse under behandling. |
Artikel 7
Betegnelse
1. Hvad angår betegnelser for bevarelsessorter, der var kendt før den 25. maj 2000, kan medlemsstaterne dispensere fra forordning (EF) nr. 637/2009, medmindre sådanne dispensationer ville være i strid med en tredjeparts ældre rettigheder, som er beskyttede i henhold til artikel 2 i nævnte forordning.
2. Uanset artikel 9, stk. 2, i direktiv 2002/55/EF kan medlemsstaterne godkende mere end én betegnelse for en sort, hvis de pågældende betegnelser er historisk kendte.
Artikel 8
Oprindelsesregion
1. Når en medlemsstat godkender en bevarelsessort, foretager den en identifikation af den eller de områder eller den eller de regioner, hvor sorten historisk er blevet dyrket, og hvor den er naturligt tilpasset, i det følgende benævnt »oprindelsesregion«. Medlemsstaten tager hensyn til oplysninger fra myndigheder med ansvar for de plantegenetiske ressourcer eller fra organisationer, som medlemsstaterne har anerkendt til denne opgave.
Hvis oprindelsesregionen ligger i mere end én medlemsstat, foretages identifikationen af alle berørte medlemsstater ved fælles overenskomst.
2. Den medlemsstat eller de medlemsstater, der foretager identifikation af oprindelsesregionen, underretter Kommissionen om den identificerede region.
Artikel 9
Vedligeholdelsesavl
Medlemsstaterne sikrer, at bevarelsessorten skal bevares ved vedligeholdelsesavl i oprindelsesregionen.
Artikel 10
Certificering
Uanset artikel 20 i direktiv 2002/55/EF kan medlemsstaterne foreskrive, at frø af en bevarelsessort kan certificeres som certificeret frø af en bevarelsessort, hvis følgende krav er opfyldt:
|
a) |
frøet stammer fra frø, der er produceret efter strenge retningslinjer for vedligeholdelsesavl af sorten |
|
b) |
frøet opfylder kravene til certificering af »certificeret frø« i artikel 2, stk. 1, litra d), i direktiv 2002/55/EF, undtagen kravene vedrørende mindste sortsrenhed og kravene vedrørende officiel afprøvning eller afprøvning under officielt tilsyn |
|
c) |
frøet skal være tilstrækkelig sortsrent. |
Artikel 11
Kontrol
Uanset artikel 20 i direktiv 2002/55/EF kan medlemsstaterne foreskrive, at frø af en bevarelsessort kan kontrolleres som standardfrø af en bevarelsessort, hvis følgende krav er opfyldt:
|
a) |
frøet opfylder kravene til handel med »standardfrø« i direktiv 2002/55/EF undtagen kravene vedrørende mindste sortsrenhed |
|
b) |
frøet skal være tilstrækkelig sortsrent. |
Artikel 12
Frøanalyser
1. Medlemsstaterne sikrer, at der gennemføres analyser med henblik på at efterprøve, om frø af bevarelsessorter opfylder certificeringskravene i artikel 10 og 11.
2. Analyserne omhandlet i stk. 1 gennemføres i overensstemmelse med gældende internationale metoder eller, hvis sådanne metoder ikke findes, ifølge relevante metoder.
3. Med henblik på analyserne omhandlet i stk. 1 sikrer medlemsstaterne, at prøverne udtages af ensartede partier. De sikrer, at bestemmelserne i artikel 25, stk. 2, i direktiv 2002/55/EF om vægten af et parti og vægten af en prøve opfyldes.
Artikel 13
Frøproduktionsregion
1. Medlemsstaterne sikrer, at frø af en bevarelsessort kun må produceres i oprindelsesregionen.
Hvis der ikke kan produceres frø i den pågældende region som følge af et specifikt dyrkningsmæssigt problem, kan medlemsstaterne godkende supplerende regioner til frøproduktion, idet der tages hensyn til oplysninger fra myndigheder med ansvar for de plantegenetiske ressourcer eller fra organisationer, som medlemsstaterne har anerkendt til denne opgave. Frø produceret i sådanne supplerende regioner må dog kun anvendes i oprindelsesregionen.
2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om de supplerende regioner, de agter at godkende til frøproduktion i henhold til stk. 1.
Kommissionen og de øvrige medlemsstater kan senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af sådanne underretninger anmode om, at sagen indbringes for Den Stående Komité for Frø og Plantemateriale henhørende under Landbrug, Havebrug og Skovbrug. I overensstemmelse med artikel 48, stk. 1, litra b), i direktiv 2002/55/EF træffes der om nødvendigt beslutning om fastsættelse af restriktioner eller betingelser for udpegning af sådanne regioner.
Hvis hverken Kommissionen eller andre medlemsstater fremsætter en anmodning i henhold til andet afsnit, kan den pågældende medlemsstat godkende de supplerende regioner, underretningen omfatter, til frøproduktion.
Artikel 14
Betingelser vedrørende handel
1. Medlemsstaterne sikrer, at frø af en bevarelsessort kun bringes i handelen under overholdelse af følgende betingelser:
|
a) |
det er produceret i sin oprindelsesregion eller i en region som omhandlet i artikel 13 |
|
b) |
handelen foregår i sortens oprindelsesregion. |
2. Uanset stk. 1, litra b), kan en medlemsstat godkende supplerende regioner på sit område til handel med frø af en bevarelsessort, forudsat at de pågældende regioner er sammenlignelige med oprindelsesregionen med hensyn til sortens naturlige eller delvis naturlige levesteder.
Hvis medlemsstater godkender sådanne supplerende regioner, sikrer de, at en mængde frø, der er nødvendig for produktion af mindst den i artikel 15 omhandlede mængde frø, forbeholdes bevarelse af sorten i oprindelsesregionen.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om godkendelsen af sådanne supplerende regioner.
3. Hvis en medlemsstat godkender supplerende regioner til frøproduktion i henhold til artikel 13, må den ikke anvende den undtagelse, der er fastsat i stk. 2 i nærværende artikel.
Artikel 15
Mængderestriktioner
De enkelte medlemsstater sikrer for hver bevarelsessort, at den mængde frø, der bringes i handelen hvert år, ikke overstiger den mængde frø, der skal til for at producere grøntsager på det antal hektarer, der er anført i bilag I for de enkelte arter.
Artikel 16
Anvendelse af mængderestriktioner
1. Medlemsstaterne sikrer, at frøproducenterne inden begyndelsen af hver produktionssæson underretter dem om størrelsen og beliggenheden af frøproduktionsarealet.
2. Hvis det ud fra underretningerne omhandlet i stk. 1 er sandsynligt, at de mængderestriktioner, som medlemsstaterne har fastsat i henhold til artikel 15, overskrides, tildeler medlemsstaterne de enkelte berørte frøproducenter den mængdekvote, vedkommende kan bringe i handelen i den pågældende produktionssæson.
Artikel 17
Lukning af pakninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at frø af bevarelsessorter kun bringes i handelen i lukkede pakninger forsynet med en lukkeanordning.
2. Frøpakninger lukkes af leverandøren således, at de ikke kan åbnes, uden at lukkeanordningen ødelægges, eller uden at det kan ses på leverandøretiketten eller på pakningen.
3. For at sikre, at pakningen er lukket i henhold til stk. 2, skal der på lukkeanordningen mindst være anbragt ovennævnte etiket eller en forsegling.
Artikel 18
Mærkning
Medlemsstaterne sikrer, at pakninger eller beholdere med frø af bevarelsessorter er forsynet med en leverandøretiket eller med en påtrykt eller stemplet angivelse med følgende oplysninger:
|
a) |
ordene »EF-regler og normer« |
|
b) |
navn og adresse på den person, der er ansvarlig for påsætningen af etiketterne, eller dennes identifikationsmærke |
|
c) |
år for lukning, udtrykt således: »lukket …« (år), eller år for seneste prøveudtagning med henblik på den seneste spireevneanalyse, udtrykt således: »prøve udtaget …« (år) |
|
d) |
art |
|
e) |
bevarelsessortens betegnelse |
|
f) |
ordene »certificeret frø af en bevarelsessort« eller »standardfrø af en bevarelsessort« |
|
g) |
oprindelsesregion |
|
h) |
angivelse af frøproduktionsregionen, hvis den er forskellig fra oprindelsesregionen |
|
i) |
partiets referencenummer som angivet af den person, der er ansvarlig for påsætningen af etiketterne |
|
j) |
angivet netto- eller bruttovægt eller angivet antal frø |
|
k) |
i tilfælde af vægtangivelse og af anvendelse af granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer, angivelse af arten af den kemiske behandling eller tilsætningsstoffet samt det omtrentlige forhold mellem vægten af frønøgler eller rene frø og den samlede vægt. |
Artikel 19
Officiel efterkontrol
Medlemsstaterne sikrer, at frø af en bevarelsessort, der bringes i handelen i henhold til dette direktiv, underkastes officiel efterkontrol i form af stikprøveinspektioner til efterprøvning af deres sortsægthed og sortsrenhed.
Den officielle efterkontrol omhandlet i stk. 1 gennemføres i overensstemmelse med gældende internationale metoder eller, hvis sådanne metoder ikke findes, ifølge relevante metoder.
Artikel 20
Overvågning
Medlemsstaterne sikrer ved officiel overvågning af produktion og handel, at frøet er i overensstemmelse med dette kapitel, idet de især lægger vægt på sorten, frøproduktionens beliggenhed og mængder.
KAPITEL III
Sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold
Artikel 21
Sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold
1. Medlemsstaterne kan godkende sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, forudsat at kravene i artikel 22 og 23 opfyldes.
2. Medlemsstaterne kan godkende en sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, som en sort, hvis frø kun kontrolleres som »standardfrø af en bevarelsessort«. En sådan sort optages i den fælles sortsliste over grøntsagsarter som en »sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, hvis frø kontrolleres i overensstemmelse med artikel 26 i direktiv 2009/145/EF«.
Artikel 22
Materielle krav
1. For at en sort kan godkendes som en sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, jf. artikel 1, stk. 1, litra b), skal den være uden egentlig kommerciel produktionsværdi, men være udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold.
En sort betragtes som udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, hvis den er udviklet til dyrkning under særlige landbrugstekniske, klimatiske eller jordbundsmæssige forhold.
2. Uanset artikel 1, stk. 2, i direktiv 2003/91/EF kan medlemsstaterne vedtage egne forskrifter om sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, nærmere betegnet deres selvstændighed, stabilitet og ensartethed.
I så fald sikrer medlemsstaterne, at der for selvstændighed og stabilitet som minimum gælder de egenskaber, der er omhandlet i:
|
a) |
de tekniske oplysningsskemaer, der er knyttet til EF-Sortsmyndighedens vejledende principper for de arter, der er opført i bilag I til direktiv 2003/91/EF, og som finder anvendelse på de pågældende arter, eller |
|
b) |
de tekniske oplysningsskemaer vedrørende de vejledende principper fra Den Internationale Union for Beskyttelse af Plantenyheder (UPOV) for de arter, der er opført i bilag II til direktiv 2003/91/EF, og som finder anvendelse på de pågældende arter. |
Hvad angår vurdering af ensartethed finder direktiv 2003/91/EF anvendelse.
Hvis ensartethedsniveauet imidlertid fastslås på grundlag af afvigende typer, anvendes en populationsstandard på 10 % og en godkendelsessandsynlighed på mindst 90 %.
Artikel 23
Procedurekrav
Uanset artikel 7, stk. 1, første punktum, i direktiv 2002/55/EF kræves der ikke en officiel afprøvning, hvis følgende oplysninger udgør et tilstrækkeligt grundlag for en beslutning om at godkende de sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold:
|
a) |
beskrivelse af den sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, og dens betegnelse |
|
b) |
resultaterne af uofficielle analyser |
|
c) |
viden erhvervet gennem praktiske erfaringer med dyrkning, opformering og anvendelse som meddelt af ansøgeren til den berørte medlemsstat |
|
d) |
andre oplysninger, navnlig fra myndighederne med ansvar for de plantegenetiske ressourcer eller fra organisationer, som medlemsstaterne har anerkendt til denne opgave. |
Artikel 24
Udelukkelse fra godkendelse
En sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, godkendes ikke med henblik på optagelse på den nationale sortsliste, hvis:
|
a) |
den i forvejen er opført på den fælles sortliste over grøntsagsarter som en anden slags sort end en sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, eller hvis den er slettet af den fælles liste inden for de seneste to år, eller hvis den periode, der er indrømmet i henhold til artikel 15, stk. 2, i direktiv 2002/55/EF, er udløbet inden for de to seneste år, eller |
|
b) |
den er beskyttet af en EF-sortsbeskyttelse i henhold til forordning (EF) nr. 2100/94 eller af en national sortsbeskyttelse, eller der er en ansøgning om en sådan sortsbeskyttelse under behandling. |
Artikel 25
Betegnelse
1. Hvad angår betegnelser for sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, og som var kendt før den 25. maj 2000, kan medlemsstaterne dispensere fra forordning (EF) nr. 637/2009, medmindre sådanne dispensationer ville være i strid med en tredjeparts ældre rettigheder, som er beskyttede i henhold til artikel 2 i nævnte forordning.
2. Uanset artikel 9, stk. 2, i direktiv 2002/55/EF kan medlemsstaterne godkende mere end én betegnelse for en sort, hvis de pågældende betegnelser er historisk kendte.
Artikel 26
Kontrol
Uanset artikel 20 i direktiv 2002/55/EF kan medlemsstaterne foreskrive, at frø af en sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, kan kontrolleres som standardfrø af en sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, hvis følgende krav er opfyldt:
|
a) |
frøet opfylder kravene til handel med »standardfrø« i direktiv 2002/55/EF undtagen kravene vedrørende mindste sortsrenhed |
|
b) |
frøet skal være tilstrækkelig sortsrent. |
Artikel 27
Frøanalyser
1. Medlemsstaterne sikrer, at der gennemføres analyser med henblik på at efterprøve, om frø af sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, opfylder kravene i artikel 26.
2. Analyserne omhandlet i stk. 1 gennemføres i overensstemmelse med gældende internationale metoder eller, hvis sådanne metoder ikke findes, ifølge relevante metoder.
Artikel 28
Mængderestriktioner
Medlemsstaterne sikrer, at frø af sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, forhandles i små pakninger, der ikke overstiger den maksimale nettovægt, der er fastsat for hver sort i bilag II.
Artikel 29
Lukning af pakninger
1. Medlemsstaterne sikrer, at frø af sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, kun bringes i handelen i lukkede pakninger forsynet med en lukkeanordning.
2. Frøpakninger lukkes af leverandøren således, at de ikke kan åbnes, uden at lukkeanordningen ødelægges, eller uden at det kan ses på leverandøretiketten eller på pakningen.
3. For at sikre, at pakningen er lukket i henhold til stk. 2, skal der på lukkeanordningen mindst være anbragt ovennævnte etiket eller en forsegling.
Artikel 30
Mærkning
Medlemsstaterne sikrer, at pakninger af frø af sorter, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, er forsynet med en leverandøretiket eller med en påtrykt eller stemplet angivelse med følgende oplysninger:
|
a) |
ordene »EF-regler og normer« |
|
b) |
navn og adresse på den person, der er ansvarlig for påsætningen af etiketterne, eller dennes identifikationsmærke |
|
c) |
år for lukning, udtrykt således: »lukket …« (år), eller år for seneste prøveudtagning med henblik på den seneste spireevneanalyse, udtrykt således: »prøve udtaget …« (år) |
|
d) |
art |
|
e) |
sortens betegnelse |
|
f) |
ordene »sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold« |
|
g) |
partiets referencenummer som angivet af den person, der er ansvarlig for påsætningen af etiketterne |
|
h) |
angivet netto- eller bruttovægt eller angivet antal frø |
|
i) |
i tilfælde af vægtangivelse og af anvendelse af granulerede pesticider, pilleringsmidler eller andre faste tilsætningsstoffer, angivelse af arten af den kemiske behandling eller tilsætningsstoffet samt det omtrentlige forhold mellem vægten af frønøgler eller rene frø og den samlede vægt. |
Artikel 31
Officiel efterkontrol
Medlemsstaterne sikrer, at frø af en sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, underkastes officiel efterkontrol i form af stikprøveinspektioner til efterprøvning af deres sortsægthed og sortsrenhed.
Den officielle efterkontrol omhandlet i stk. 1 gennemføres i overensstemmelse med gældende internationale metoder eller, hvis sådanne metoder ikke findes, ifølge relevante metoder.
Artikel 32
Overvågning
Medlemsstaterne sikrer ved officiel overvågning af produktion og handel, at frøet er i overensstemmelse med dette kapitel, idet de især lægger vægt på sorten og mængderne.
KAPITEL IV
Almindelige og afsluttende bestemmelser
Artikel 33
Rapportering
Medlemsstaterne sikrer, at leverandører, der driver virksomhed på deres område, for hver produktionssæson indberetter, hvilken mængde frø af hver bevarelsessort og af hver sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, der er bragt i handelen.
Efter anmodning indberetter medlemsstaterne til Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilken mængde frø af hver bevarelsessort og af hver sort, der er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, der er bragt i handelen på deres område.
Artikel 34
Underretning om anerkendte organisationer med ansvar for plantegenetiske ressourcer
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de anerkendte organisationer omhandlet i artikel 5, litra d), artikel 8, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og artikel 23, litra d).
Artikel 35
Evaluering
Senest den 31. december 2013 evaluerer Kommissionen gennemførelsen af dette direktiv.
Artikel 36
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2010. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 37
Ikrafttrædelse
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 38
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2009.
På Kommissionens vegne
Androulla VASSILIOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 193 af 20.7.2002, s. 33.
(2) EFT L 309 af 13.12.1993, s. 1.
(3) EUT L 378 af 23.12.2004, s. 1.
(4) EUT L 162 af 30.4.2004, s. 18.
(5) EUT L 277 af 21.10.2005, s. 1.
(6) EUT L 254 af 8.10.2003, s. 11.
(7) EUT L 191 af 23.7.2009, s. 10.
(8) EFT L 227 af 1.9.1994, s. 1.
BILAG I
Mængderestriktioner for handel med frø af bevarelsessorter, jf. artikel 15
|
Botanisk betegnelse |
Det maksimale antal hektarer til grøntsagsproduktion pr. medlemsstat pr. bevarelsessort |
|
Allium cepa L. var. Cepa Brassica oleracea L. Brassica rapa L. Capsicum annuum L. Cichorium intybus L. Cucumis melo L. Cucurbita maxima Duchesne Cynara cardunculus L. Daucus carota L. Lactuca sativa L. Lycopersicon esculentum Mill. Phaseolus vulgaris L. Pisum sativum L. (partim) Vicia faba L. (partim) |
40 |
|
Allium cepa L. (var. Aggregatum) Allium porrum L. Allium sativum L. Beta vulgaris L. Citrullus lanatus (Thunb.) Matsum. et Nakai Cucumis sativus L. Cucurbita pepo L. Foeniculum vulgare Mill. Solanum melongena L. Spinacia oleracea L. |
20 |
|
Allium fistulosum L. Allium schoenoprasum L. Anthriscus cerefolium (L.) Hoffm. Apium graveolens L. Asparagus officinalis L. Cichorium endivia L. Petroselinum crispum (Mill.) Nyman ex A. W. Hill Phaseolus coccineus L. Raphanus sativus L. Rheum rhabarbarum L. Scorzonera hispanica L. Valerianella locusta (L.) Laterr. Zea mays L. (partim) |
10 |
BILAG II
Maksimal nettovægt pr. pakning, jf. artikel 28
|
Botanisk betegnelse |
Maksimal nettovægt pr. pakning i gram |
|
Phaseolus coccineus L. Phaseolus vulgaris L. Pisum sativum L. (partim) Vicia faba L. (partim) Spinacia oleracea L. Zea mays L. (partim) |
250 |
|
Allium cepa L. (var. cepa, var. aggregatum) Allium fistulosum L. Allium porrum L. Allium sativum L. Anthriscus cerefolium (L.) Hoffm. Beta vulgaris L. Brassica rapa L. Cucumis sativus L. Cucurbita maxima Duchesne Cucurbita pepo L. Daucus carota L. Lactuca sativa L. Petroselinum crispum (Mill.) Nyman ex A. W. Hill Raphanus sativus L. Scorzonera hispanica L. Valerianella locusta (L.) Laterr. |
25 |
|
Allium schoenoprasum L. Apium graveolens L. Asparagus officinalis L. Brassica oleracea L. (alle) Capsicum annuum L. Cichorium endivia L. Cichorium intybus L. Citrullus lanatus (Thunb.) Matsum. et Nakai Cucumis melo L. Cynara cardunculus L. Lycopersicon esculentum Mill. Foeniculum vulgare Mill. Rheum rhabarbarum L. Solanum melongena L. |
5 |