30.7.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 198/31 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/86/EF
af 29. juli 2009
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF med henblik på at optage fenpropimorph som et aktivt stof i bilag I hertil
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 16, stk. 2, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007 af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter (2), er der opstillet en liste over aktive stoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel optagelse i bilag I, I A eller I B til direktiv 98/8/EF. Denne liste omfatter fenpropimorph. |
(2) |
I henhold til forordning (EF) nr. 1451/2007 er fenpropimorph vurderet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i direktiv 98/8/EF til anvendelse i produkttype 8, træbeskyttelsesmidler, jf. bilag V til direktiv 98/8/EF. |
(3) |
Spanien blev udpeget som rapporterende medlemsstat og sendte den kompetente myndigheds rapport sammen med en henstilling til Kommissionen den 4. december 2006 i overensstemmelse med artikel 14, stk. 4 og 6, i forordning (EF) nr. 1451/2007. |
(4) |
Medlemsstaterne og Kommissionen har gennemgået den kompetente myndigheds rapport. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1451/2007 er resultaterne af vurderingen indføjet i en vurderingsrapport i Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter den 20. februar 2009. |
(5) |
Det fremgår af de forskellige undersøgelser, at biocidholdige produkter, der anvendes som træbeskyttelsesmidler og indeholder fenpropimorph, kan forventes at opfylde kravene i artikel 5 i direktiv 98/8/EF. Fenpropimorph bør derfor optages i bilag I for at sikre, at der i alle medlemsstater kan gives, ændres eller tilbagekaldes godkendelser af biocidholdige produkter, der anvendes som træbeskyttelsesmidler og indeholder fenpropimorph, i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF. |
(6) |
I lyset af resultaterne i vurderingsrapporten bør der stilles krav om, at der i forbindelse med produktgodkendelsen træffes risikobegrænsende foranstaltninger for produkter, der indeholder fenpropimorph og anvendes som træbeskyttelsesmidler, således at risikoen reduceres til et acceptabelt niveau i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 98/8/EF og samme direktivs bilag VI. Der bør bl.a. træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til beskyttelse af jorden og vandområder, eftersom der i forbindelse med vurderingen er peget på uacceptable risici for sådanne områder. Ved brug af produkter til industribrug bør der tillige altid benyttes de fornødne personlige værnemidler, hvis den risiko, der er påvist for industribrugere, ikke kan reduceres på anden måde. |
(7) |
Ikke alle potentielle anvendelsesformål er blevet vurderet på fællesskabsplan. Medlemsstater bør derfor vurdere sådanne risici for de sektorer og bestande, som ikke er omfattet på en repræsentativ måde af risikovurderingen på fællesskabsniveau, og sikrer i forbindelse med tildelingen af produktgodkendelser, at der er truffet egnede foranstaltninger eller pålagt specifikke betingelser for at afbøde de konstaterede risici til acceptable niveauer. |
(8) |
Det er vigtigt at anvende dette direktivs bestemmelser samtidigt i alle medlemsstaterne for at sikre ligebehandling af biocidholdige produkter indeholdende det aktive stof fenpropimorph på markedet og også lette den korrekte funktion af markedet for biocidholdige produkter generelt. |
(9) |
Før et aktivt stof optages i bilag I, bør medlemsstaterne og de berørte parter have en rimelig frist til at forberede sig, så de kan opfylde de nye krav, optagelsen medfører, og for at sikre, at ansøgere, der har udarbejdet dossierer, fuldt ud kan udnytte databeskyttelsesperioden på ti år, der i henhold til artikel 12, stk. 1, litra c), nr. ii), i direktiv 98/8/EF indledes på datoen for optagelsen. |
(10) |
Efter optagelsen bør medlemsstaterne have en rimelig frist til at gennemføre bestemmelserne i artikel 16, stk. 3, i direktiv 98/8/EF og især til at give, ændre eller tilbagekalde godkendelser af biocidholdige produkter i produkttype 8 indeholdende fenpropimorph med henblik på at sikre, at direktiv 98/8/EF er opfyldt. |
(11) |
Direktiv 98/8/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(12) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Bilag I til direktiv 98/8/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2010 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. juli 2011.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 2009.
På Kommissionens vegne
Stavros DIMAS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.
(2) EUT L 325 af 11.12.2007, s. 3.
BILAG
Følgende »nr. 21« indsættes i tabellen i bilag I til direktiv 98/8/EF:
Nr. |
Almindeligt anvendt navn |
IUPAC-navn Identifikationsnr. |
Minimumsrenhed af det biocidholdige produkts aktive stof i den form, det markedsføres |
Optagelsesdato |
Frist for overensstemmelse med artikel 16, stk. 3 (undtagen for produkter, som indeholder mere end ét aktivt stof — her er fristen for overholdelse af artikel 16, stk. 3, den frist, der fastsættes i den sidste af beslutningerne om optagelse angående dets aktive stof) |
Udløbsdato for optagelsen |
Produkttype |
Særlige bestemmelser (1) |
||||
»21 |
fenpropimorph |
(+/-)-cis-4-[3-(p-tert-butylphenyl)-2-methylpropyl]-2,6-dimethylmorpholin EF-nr.: 266-719-9 CAS-nr.: 67564-91-4 |
930 g/kg |
1. juli 2011 |
30. juni 2013 |
30. juni 2021 |
8 |
Når medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 5 og bilag VI vurderer ansøgningen om godkendelse af et produkt, skal de lægge særlig vægt på de befolkningsgrupper, der ikke er omfattet af risikovurderingen på fællesskabsplan, og som måtte udsættes for produktet, og brugs- og udsættelsesscenarier, der ikke er blevet repræsentativt behandlet i risikovurderingen på fællesskabsplan. Når medlemsstaterne udsteder produktgodkendelser, skal de vurdere disse risici og efterfølgende sørge for, at der træffes egnede foranstaltninger eller pålægges specifikke betingelser for at afbøde de konstaterede risici. Produktgodkendelser kan kun tildeles, hvis ansøgningen indeholder belæg for, at risiciene kan begrænses til acceptable niveauer. Medlemsstaterne sikrer, at godkendelser gives på følgende betingelser:
|
(1) Med henblik på gennemførelsen af de fælles principper i bilag VI findes indholdet og konklusionerne af vurderingsrapporterne på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/comm/environment/biocides/index.htm