8.4.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 94/97 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/27/EF
af 7. april 2009
om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF for så vidt angår tekniske bestemmelser vedrørende risikostyring
(EØS-relevant tekst)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (1), særlig artikel 41, stk. 1, litra g), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre en konsekvent gennemførelse og anvendelse af direktiv 2006/49/EF i hele EU har Kommissionen og Det Europæiske Banktilsynsudvalg i 2006 nedsat en arbejdsgruppe (Capital Requirements Directive Transposition Group — CRDTG), som har fået til opgave at drøfte og finde løsninger på problemstillinger vedrørende direktivets gennemførelse og anvendelse. Ifølge CRDTG bør visse tekniske bestemmelser i bilag I, II og VII til direktiv 2006/49/EF defineres nøjere for at sikre en konvergent anvendelse. Herudover er der visse bestemmelser, som ikke passer sammen med sund risikostyringspraksis i kreditinstitutioner. Disse bestemmelser bør derfor ændres. |
(2) |
Direktiv 2006/49/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. |
(3) |
De foranstaltninger, der fastsættes i dette direktiv, er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Bankudvalg — |
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2006/49/EF foretages følgende ændringer:
1) |
I bilag I foretages følgende ændringer:
|
2) |
Bilag II, punkt 11, affattes således:
|
3) |
I bilag VII, del C, affattes punkt 3 således:
|
Artikel 2
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. oktober 2010 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser og en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og nærværende direktiv.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 31. december 2010.
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af nærværende direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. april 2009.
På Kommissionens vegne
Charlie McCREEVY
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 177 af 30.6.2006, s. 201.