4.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 295/1

(1)

I Den Europæiske Union udgør konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (»konventionen«) det fælles grundlag for beskyttelsen af mistænktes og tiltaltes rettigheder i straffesager, som i forbindelse med denne resolution omfatter faserne før og under retssagen.

(2)

Endvidere udgør konventionen, som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, et vigtigt grundlag for medlemsstaternes tillid til hinandens strafferetssystemer og for styrkelsen af denne tillid. Samtidig er der plads til en yderligere indsats fra Den Europæiske Unions side for at sikre fuldstændig gennemførelse og overholdelse af konventionens standarder og, hvor det er relevant, sikre en ensartet anvendelse af de gældende standarder og hæve eksisterende standarder.

(3)

Den Europæiske Union har med et vellykket resultat indført et område med fri bevægelighed og opholdsret, som borgerne nyder gavn af ved i stigende grad at rejse, studere og arbejde i andre lande end deres opholdsland. Ophævelsen af de indre grænser og den stigende udnyttelse af retten til fri bevægelighed og ophold har dog som en uundgåelig følge ført til en stigning i antallet af mennesker, der bliver involveret i straffesager i en anden medlemsstat end deres opholdsland. I disse situationer bliver mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder særlig vigtige med henblik på at sikre retten til en retfærdig rettergang.

(4)

Mens der er truffet forskellige foranstaltninger på EU-niveau for at garantere et højt sikkerhedsniveau for borgerne, er det således også nødvendigt at tage de specifikke problemer op, der kan opstå, når en person er mistænkt eller tiltalt i en straffesag.

(5)

Dette stiller krav om en specifik indsats vedrørende proceduremæssige rettigheder for at sikre retfærdigheden i straffesager. En sådan indsats, som kan omfatte lovgivning såvel som andre foranstaltninger, vil øge borgernes tillid til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater vil beskytte og garantere deres rettigheder.

(6)

På Det Europæiske Råd i 1999 i Tammerfors blev det konkluderet, at der i forbindelse med gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse også bør sættes et arbejde i gang med hensyn til de aspekter af retsplejen, som det skønnes nødvendigt at vedtage fælles minimumsstandarder for, således at princippet om gensidig anerkendelse lettere kan gennemføres under overholdelse af medlemsstaternes fundamentale retsgrundsætninger (konklusion 37).

(7)

Af Haagprogrammet fra 2004 fremgår det også, at den videre gennemførelse af gensidig anerkendelse som hjørnestenen i det retlige samarbejde indebærer opstilling af ækvivalente standarder for proceduremæssige rettigheder i straffesager, der er baseret på undersøgelser af det eksisterende beskyttelsesniveau i medlemsstaterne og med behørig hensyntagen til deres retlige traditioner (punkt III 3.3.1).

(8)

Gensidig anerkendelse forudsætter, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne har tillid til de øvrige medlemsstaters strafferetspleje. For at kunne øge den gensidige tillid inden for Den Europæiske Union er det vigtigt, at der som supplement til konventionen findes EU-standarder til beskyttelse af proceduremæssige rettigheder, som gennemføres og anvendes korrekt i medlemsstaterne.

(9)

Nylige undersøgelser har vist, at der er udbredt støtte blandt eksperter til en indsats fra Den Europæiske Unions side til fordel for proceduremæssige rettigheder gennem lovgivning og andre foranstaltninger, og at der er behov for øget gensidig tillid mellem de retslige myndigheder i medlemsstaterne (1). Denne opfattelse deles af Europa-Parlamentet (2). Europa-Kommissionen bemærker i sin meddelelse om Stockholmprogrammet (3), at styrkelse af forsvarets rettigheder er vigtig for opretholdelsen af den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og offentlighedens tillid til Den Europæiske Union.

(10)

De drøftelser, der har fundet sted i løbet af de senere år om proceduremæssige rettigheder i Den Europæiske Union, har ikke ført til konkrete resultater. Der er imidlertid gjort store fremskridt inden for politimæssigt og retligt samarbejde om foranstaltninger til at lette strafforfølgning. Det er nu tid til at tage skridt til at forbedre balancen mellem disse foranstaltninger og beskyttelse af den enkeltes proceduremæssige rettigheder. Der bør gøres en indsats for at styrke de proceduremæssige garantier og respekten for retsstatsprincippet i straffesager, uanset hvor i Den Europæiske Union borgerne vælger at rejse, studere, arbejde eller bo.

(11)

På grund af disse spørgsmåls vigtighed og kompleksitet virker det hensigtsmæssigt at behandle dem ét ad gangen samtidig med, at den generelle sammenhæng sikres. Ved at rette den fremtidige indsats mod ét område ad gangen kan der gives hver foranstaltning særlig opmærksomhed, hvilket gør det muligt at indkredse problemer og behandle dem på en måde, som giver hver enkelt foranstaltning øget merværdi.

(12)

Eftersom listen over foranstaltninger i bilaget til denne resolution ikke er udtømmende, bør Rådet også overveje muligheden af at tage spørgsmålet om beskyttelse af andre proceduremæssige rettigheder end dem, der findes på listen, op.

(13)

Alle nye EU-retsakter på dette område bør være sammenhængende og i overensstemmelse med minimumsstandarderne i konventionen som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

1.

Der skal gøres en indsats på EU-plan for at styrke mistænktes eller tiltaltes rettigheder i straffesager. En sådan indsats kan omfatte lovgivning såvel som andre foranstaltninger.

2.

Rådet tilslutter sig den »køreplan med henblik på at styrke mistænktes eller tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager« (i det følgende benævnt »køreplanen«), der medfølger som bilag til denne resolution, som grundlag for fremtidige tiltag. Rettighederne i denne køreplan, der kan suppleres af andre rettigheder, anses for at være grundlæggende proceduremæssige rettigheder, og tiltag vedrørende disse rettigheder bør prioriteres højt på dette stadium.

3.

Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag vedrørende foranstaltningerne i køreplanen og til at overveje at fremlægge den grønbog, der er nævnt i punkt F.

4.

Rådet vil behandle alle forslag, der fremsættes i forbindelse med køreplanen, og giver tilsagn om at ville behandle dem som spørgsmål med høj prioritet.

5.

Rådet vil træffe afgørelse i fuldt samarbejde med Europa-Parlamentet i overensstemmelse med de gældende regler og vil samarbejde på behørig vis med Europarådet.