|
25.3.2009 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 79/60 |
RÅDETS FÆLLES AKTION 2009/294/FUSP
af 23. marts 2009
om ændring af fælles aktion 2008/736/FUSP om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 15. september 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/736/FUSP om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien (EUMM Georgia) (1) med et finansielt referencegrundlag på 31 000 000 EUR. |
|
(2) |
Den 25. september 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/759/FUSP om ændring af fælles aktion 2008/736/FUSP om Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien, EUMM Georgia (2), for at forhøje det finansielle referencegrundlag til 35 000 000 EUR. |
|
(3) |
Det finansielle referencegrundlag for EUMM Georgia bør forhøjes yderligere, med virkning fra den 1. februar 2009, for at tage hensyn til missionens yderligere operative behov — |
VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:
Artikel 1
Artikel 14, stk. 1, i fælles aktion 2008/736/FUSP affattes således:
»1. Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med missionen udgør 37 100 000 EUR.«.
Artikel 2
Denne fælles aktion træder i kraft på datoen for dens vedtagelse.
Den anvendes fra den 1. februar 2009.
Artikel 3
Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. marts 2009.
På Rådets vegne
P. GANDALOVIČ
Formand