17.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 46/47


RÅDETS FÆLLES AKTION 2009/131/FUSP

af 16. februar 2009

om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for krisen i Georgien

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, artikel 18, stk. 5, og artikel 23, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 25. september 2008 vedtog Rådet fælles aktion 2008/760/FUSP (1) om udnævnelse af Pierre MOREL til Den Europæiske Unions særlige repræsentant for krisen i Georgien til den 28. februar 2009.

(2)

På grundlag af en fornyet gennemgang af fælles aktion 2008/760/FUSP bør den særlige repræsentants mandat forlænges med seks måneder.

(3)

Den særlige repræsentant skal gennemføre sit mandat under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne skade målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. traktatens artikel 11 —

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

Den Europæiske Unions særlige repræsentant

Mandatet for Pierre MOREL som Den Europæiske Unions særlige repræsentant for krisen i Georgien forlænges til den 31. august 2009.

Artikel 2

Mål

Den særlige repræsentants mandat bygger på de mål, der er fastlagt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 1. september 2008 i Bruxelles og i Rådets konklusioner om Georgien, der blev vedtaget den 15. september 2008.

Den særlige repræsentant skal øge effektiviteten og synligheden af EU’s bidrag til løsningen af konflikten i Georgien.

Artikel 3

Mandat

Den særlige repræsentant har mandat til:

a)

dels at bidrage til forberedelsen af de internationale drøftelser, der er omhandlet i punkt 6 i aftalen af 12. august 2008, og som navnlig vil vedrøre følgende:

de nærmere arrangementer vedrørende sikkerheden og stabiliteten i regionen

spørgsmålet om flygtninge og internt fordrevne på grundlag af de internationalt anerkendte principper, og

ethvert andet emne, som parterne er enige om

dels at bidrage til at fastlægge EU’s holdning og fremføre den under disse drøftelser

b)

at lette gennemførelsen af den aftale, der blev indgået den 8. september 2008 i Moskva og Tbilisi, samt aftalen af 12. august 2008, i tæt samordning med De Forenede Nationer og Organisation for Sikkerhed og Samarbejde i Europa

inden for rammerne af de ovenfor nævnte aktiviteter, at bidrage til gennemførelsen af EU’s menneskerettighedspolitik og retningslinjer herfor, navnlig med hensyn til børn og kvinder.

Artikel 4

Gennemførelse af mandatet

1.   Den særlige repræsentant har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til generalsekretæren/den højtstående repræsentant og under dennes operationelle ledelse.

2.   Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) skal opretholde privilegerede forbindelser med den særlige repræsentant og være det primære kontaktpunkt for forbindelserne med Rådet. PSC giver den særlige repræsentant strategisk vejledning og politisk ledelse i forbindelse med mandatet.

Artikel 5

Finansiering

1.   Det finansielle referencegrundlag til dækning af udgifterne i forbindelse med den særlige repræsentants mandat er på 445 000 EUR for perioden fra den 1. marts 2009 til den 31. august 2009.

2.   Udgifter, der finansieres med det i stk. 1 fastsatte beløb, kan dækkes fra dagen for vedtagelsen af denne fælles aktion. Udgifterne forvaltes efter de procedurer og regler, der gælder for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

3.   Udgifterne forvaltes i henhold til en kontrakt mellem den særlige repræsentant og Kommissionen. Den særlige repræsentant står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.

Artikel 6

Sammensætning af medarbejderstaben

1.   Den særlige repræsentant er inden for rammerne af sit mandat og de dertil afsatte finansielle midler ansvarlig for udpegelsen af sine medarbejdere i samråd med formandskabet, der bistås af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, og i fuldt samarbejde med Kommissionen. Medarbejderstaben skal have den ekspertise i specifikke politiske spørgsmål, som mandatet kræver. Den særlige repræsentant holder generalsekretæren/den højtstående repræsentant, formandskabet og Kommissionen underrettet om sammensætningen af medarbejderstaben.

2.   Medlemsstaterne og EU’s institutioner kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med den særlige repræsentant. Løn til personale, der udstationeres af en medlemsstat eller af en EU-institution for at bistå den særlige repræsentant, afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat eller EU-institution. Eksperter, der udstationeres af medlemsstaterne ved Generalsekretariatet for Rådet, kan også udstationeres for at bistå den særlige repræsentant. Internationale kontraktansatte skal være statsborgere i en EU-medlemsstat.

3.   Alt udstationeret personale forbliver under den udsendende medlemsstats eller EU-institutions administrative myndighed og handler i den særlige repræsentants mandats interesse.

Artikel 7

Privilegier og immuniteter for den særlige repræsentant og dennes medarbejderstab

De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at den særlige repræsentant og dennes medarbejdere kan opfylde og afvikle den særlige repræsentants mission uhindret, aftales med værtsparten/-parterne. Medlemsstaterne og Kommissionen yder den fornødne støtte med henblik herpå.

Artikel 8

Klassificerede EU-oplysningers sikkerhed

Den særlige repræsentant og alle medarbejdere i dennes stab respekterer de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (2), navnlig ved behandlingen af klassificerede EU-oplysninger.

Artikel 9

Adgang til oplysninger og logistisk støtte

1.   Medlemsstaterne, Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet sikrer, at den særlige repræsentant får adgang til alle relevante oplysninger.

2.   Alt efter tilfældet yder formandskabet, Kommissionen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.

Artikel 10

Sikkerhed

Den særlige repræsentant skal i overensstemmelse med EU’s sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for EU som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten, i overensstemmelse med sit mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i sit geografiske ansvarsområde træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for det personale, der står under den særlige repræsentants direkte myndighed, navnlig ved:

a)

om nødvendigt at udarbejde en missionsspecifik sikkerhedsplan på grundlag af retningslinjer fra Generalsekretariatet for Rådet, der bl.a. skal omfatte missionsspecifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styringen af sikre personalebevægelser til og inden for missionsområdet samt styring af sikkerhedshændelser, herunder en beredskabs- og evakueringsplan for missionen

b)

at sørge for, at alt personale, der er udstationeret uden for EU, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i missionsområdet

c)

at sikre, at alle medarbejdere i den særlige repræsentants stab, der skal udstationeres uden for EU, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til missionsområdet på grundlag af de risikoratings, som Generalsekretariatet for Rådet har opstillet for missionsområdet

d)

at sørge for, at alle henstillinger, der udarbejdes i fællesskab efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og afgive skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i midtvejsrapporterne og rapporterne om gennemførelse af mandatet til generalsekretæren/den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen.

Artikel 11

Rapportering

Den særlige repræsentant aflægger regelmæssigt mundtlig og skriftlig rapport til generalsekretæren/den højtstående repræsentant og PSC. Den særlige repræsentant aflægger også efter behov rapport til arbejdsgrupperne. Der udsendes regelmæssigt skriftlige rapporter gennem Coreunettet. Den særlige repræsentant kan efter henstilling fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant eller PSC aflægge rapport til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser).

Artikel 12

Koordinering

1.   Den særlige repræsentant fremmer EU’s overordnede politiske koordinering. Den særlige repræsentant bidrager til at sikre, at alle EU-instrumenter sættes ind på en sammenhængende måde for at nå EU’s politiske mål. Den særlige repræsentants aktiviteter koordineres med formandskabets og Kommissionens aktiviteter samt med de aktiviteter, der udføres af andre særlige repræsentanter, som er aktive i regionen, navnlig den særlige repræsentant for Sydkaukasus under hensyntagen til de specifikke mål for sidstnævntes mandat. Den særlige repræsentant sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Kommissionens delegationer.

2.   Der holdes tæt kontakt til formandskabet, Kommissionen og medlemsstaternes missionschefer, der skal gøre deres bedste for at bistå den særlige repræsentant i gennemførelsen af dennes mandat. Den særlige repræsentant skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører.

Artikel 13

Revision

Gennemførelsen af denne fælles aktion og dens sammenhæng med andre EU-initiativer tages løbende op til revision. Den særlige repræsentant forelægger en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet for generalsekretæren/den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen inden udgangen af maj 2009. Denne rapport danner grundlag for evalueringen af denne fælles aktion i de relevante arbejdsgrupper og PSC. Generalsekretæren/den højtstående repræsentant fremsætter inden for de overordnede prioriteter for udsendelse henstillinger til PSC med henblik på Rådets afgørelse om forlængelse, ændring eller afslutning af mandatet.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne fælles aktion træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Artikel 15

Offentliggørelse

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. februar 2009.

På Rådets vegne

O. LIŠKA

Formand


(1)   EUT L 259 af 27.9.2008, s. 16.

(2)   EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1.