15.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 328/70


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 14. december 2009

om ændring af bilag I og II til beslutning 2006/766/EF om lister over tredjelande og områder, hvorfra det er tilladt at importere toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og fiskevarer

(meddelt under nummer K(2009) 9870)

(EØS-relevant tekst)

(2009/951/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 11, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 854/2004 må animalske produkter kun importeres fra et tredjeland eller en del af et tredjeland, som er opført på en liste, der er udarbejdet i overensstemmelse med nævnte forordning. Der er også fastsat særlig betingelser for import af toskallede bløddyr, sækdyr, pighuder, havsnegle og fiskevarer fra tredjelande.

(2)

Det fastsættes i forordning (EF) nr. 854/2004, at der ved udarbejdelse og ajourføring af sådanne lister skal tages hensyn til EU's kontroller i tredjelande og garantierne givet af tredjelandenes kompetente myndigheder for så vidt angår opfyldelse af EU's foder- og fødevarelovgivning og dyresundhedsbestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (2) eller ligestillede regler.

(3)

Ved Kommissionens beslutning 2006/766/EF af 6. november 2006 om lister over tredjelande og områder, hvorfra det er tilladt at importere toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr, havsnegle og fiskevarer (3), er der fastsat lister over tredjelande, der opfylder betingelserne i artikel 11, stk. 4, i forordning (EF) nr. 854/2004, og som derfor er i stand til at garantere, at de produkter, der eksporteres til EU, opfylder de sundheds- og hygiejnebetingelser, der er fastsat i EU-lovgivningen til beskyttelse af forbrugernes sundhed. Der er således i bilag I til beslutning 2006/766/EF opstillet en liste over tredjelande, hvorfra import til konsum af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle i enhver form er tilladt, mens der i bilag II til samme beslutning er opstillet en liste over tredjelande og områder, hvorfra import til konsum af fiskevarer i enhver form er tilladt.

(4)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 af 5. december 2005 om overgangsordninger i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004, (EF) nr. 854/2004 og (EF) nr. 882/2004 og om ændring af forordning (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 854/2004 (4) er der fastsat overgangsforanstaltninger for en periode, der udløber den 31. december 2009. Disse foranstaltninger omfatter en undtagelse fra artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 854/2004, ifølge hvilken en medlemsstat kan tillade import af toskallede bløddyr og fiskevarer fra lande, der er opført i bilag I og II til forordningen, forudsat bl.a. at det pågældende tredjelands eller områdes kompetente myndighed har givet den pågældende medlemsstat garantier for, at produkterne er fremstillet i henhold til bestemmelser, der mindst er ligestillede med dem, der gælder for produktion og markedsføring af varer i EU.

(5)

Canada er opført på listen i bilag I til forordning (EF) nr. 2076/2005. EU-kontrollerne i Canada til evaluering af de eksisterende kontrolsystemer for produktion af toskallede bløddyr, der er bestemt til eksport til EU (den sidste kontrol fandt sted i 2009), og henstillingen fra Den Fælles Forvaltningskomité, der blev nedsat ved aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Canadas regering om sundhedsforanstaltninger til beskyttelse af folke- og dyresundheden i samhandelen med levende dyr og animalske produkter (5) af 17. december 1998, om indbyrdes ligestilling mellem de canadiske normer og EU-normerne for levende toskallede bløddyr viser, at de bestemmelser, der i Canada er gældende for toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle bestemt til EU, er ligestillede med dem, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning.

(6)

Grønland er opført på listen i bilag I til forordning (EF) nr. 2076/2005. EU-kontrollerne i Grønland til evaluering af de eksisterende kontrolsystemer for produktion af toskallede bløddyr, der er bestemt til eksport til EU (den sidste kontrol fandt sted i 2009), og de garantier, som den kompetente myndighed i Grønland har givet, viser, at de bestemmelser, der i Grønland er gældende for toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle bestemt til EU, er ligestillede med dem, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning. Grønland bør derfor optages på listen i bilag I til beslutning 2006/766/EF.

(7)

EU-kontrollerne i USA til evaluering af de eksisterende kontrolsystemer for produktion af toskallede bløddyr, der er bestemt til eksport til EU (den sidste kontrol fandt sted i 2009), viste, at der er forskelle på de amerikanske normer og EU-normerne for levende toskallede bløddyr, men afdækkede ingen alvorlige risici for menneskers sundhed, bortset fra høstområdet i Den Mexicanske Golf. USA og EU er blevet enige om at undersøge den indbyrdes ligestilling mellem de amerikanske normer og EU-normerne for levende toskallede bløddyr. Import af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle fra USA til EU bør derfor tillades midlertidigt, bortset fra toskallede bløddyr høstet i Den Mexicanske Golf. Denne midlertidige tilladelse bør tages op til revision seks måneder efter ikrafttrædelsen under hensyntagen til resultaterne af undersøgelsen af ligestillingen mellem de amerikanske normer og EU-normerne for levende toskallede bløddyr.

(8)

Angola, Aserbajdsjan, Benin, Congo, Eritrea, Israel, Myanmar, Salomonøerne, Sankt Helene og Togo er opført på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 2076/2005. EU-kontrollerne til evaluering af de eksisterende kontrolsystemer for produktion af fiskevarer, der er bestemt til eksport til EU (den sidste kontrol fandt sted i Angola i 2007, i Aserbajdsjan i 2007, i Benin i 2009, i Congo i 2009, i Eritrea i 2008, i Israel i 2009, i Myanmar i 2009, i Salomonøerne i 2007, i Sankt Helene i 2003 og i Togo i 2009), og de garantier, som de kompetente myndigheder i Angola, Aserbajdsjan (kun kaviar), Benin, Congo (kun fiskevarer, der er fanget, (eventuelt) renset, frosset og pakket i den endelige emballage til søs), Eritrea, Israel, Myanmar (kun varer af fangede og frosne vildfisk), Salomonøerne, Sankt Helene og Togo (kun levende hummere) har givet, viser, at de bestemmelser, der i disse tredjelande er gældende for fiskevarer bestemt til EU, er ligestillede med dem, der er fastsat i den relevante EU-lovgivning. Disse tredjelande bør derfor optages på listen i bilag II til beslutning 2006/766/EF.

(9)

For at kunne tage hensyn til forskellene i de garantier, de pågældende tredjelande har givet, er det desuden nødvendigt at fastsætte visse begrænsninger i listerne i bilag I og II til beslutning 2006/766/EF

(10)

Sankt Helene, Tristan da Cunha og Ascension udgør et enkelt oversøisk territorium. Da disse øer imidlertid ligger langt fra hinanden og i praksis styres særskilt, har de valgt at oprette særskilte kompetente myndigheder med ansvar for sikkerheden ved fiskevarer. Derfor bør optagelsen af Sankt Helene som et tredjeland, hvorfra det er tilladt at importere fiskevarer, ikke omfatte øerne Tristan da Cunha og Ascension.

(11)

Af hensyn til klarheden i EU-lovgivningen bør titlerne på bilag I og II til beslutning 2006/766/EF ændres. Det bør af titlen på bilag I tydeligt fremgå, at import af toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle til konsum, hvad enten de er levende, frosne eller forarbejdede, kun er tilladt fra tredjelande, der er opført i bilag I. Det bør af titlen på bilag II tydeligt fremgå, at bilag II omfatter import af fiskevarer som fastsat i punkt 3.1 i bilag I til Europ-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (6), undtagen de fiskevarer, der er omfattet af bilag I i nærværende afgørelse. Denne sondring er nødvendig, fordi EU-bestemmelserne for de to grupper af produkter er forskellige.

(12)

Beslutning 2006/766/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2006/766/EF foretages følgende ændringer:

1)

I bilag I foretages følgende ændringer:

a)

I bilag I affattes titlen således:

»BILAG I

Liste over tredjelande, hvorfra import til konsum af levende, frosne eller forarbejdede toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle  (7)

b)

Efter rækken vedrørende Australien indsættes følgende række vedrørende Canada:

»CA

CANADA«

 

c)

Efter rækken vedrørende Chile indsættes følgende række vedrørende Grønland:

»GL

GRØNLAND«

 

d)

Efter rækken vedrørende Tyrkiet indsættes følgende række vedrørende USA:

»US

USA

Kun indtil den 1. juli 2010

og

undtagen import af toskallede bløddyr høstet i delstaterne Florida, Texas, Mississippi, Alabama og Louisiana.«

2)

Bilag II til beslutning 2006/766/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2010

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.

(2)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(3)  EUT L 320 af 18.11.2006, s. 53.

(4)  EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83.

(5)  EFT L 71 af 18.3.1999, s. 3.

(6)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Bilag I: »3.1. »Fiskevarer«: alle saltvands- og ferskvandsdyr (bortset fra levende toskallede bløddyr, levende pighuder, levende sækdyr og levende havsnegle, samt alle pattedyr, krybdyr og frøer) hvad enten de er vildtlevende eller opdrættede, samt alle spiselige former, dele og produkter af disse dyr.«

(7)  Herunder de fiskevarer, der er omfattet af definitionen i punkt 3.1 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55).«


BILAG

»BILAG II

Liste over tredjelande og områder, hvorfra import til konsum af fiskevarer, bortset fra de fiskevarer, der er omfattet af bilag I til denne beslutning, er tilladt

(Lande og områder som omhandlet i artikel 11 i forordning (EF) nr. 854/2004)

ISO-kode

Lande

Begrænsninger

AE

DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER

 

AG

ANTIGUA OG BARBUDA

Kun levende hummere.

AL

ALBANIEN

 

AM

ARMENIEN

Kun levende vildtlevende krebs, varmebehandlede krebs, der ikke er akvakulturdyr, og frosne krebs, der ikke er akvakulturdyr.

AN

DE NEDERLANDSKE ANTILLER

 

AO

ANGOLA

 

AR

ARGENTINA

 

AU

AUSTRALIEN

 

AZ

ASERBAJDSJAN

Kun kaviar.

BA

BOSNIEN-HERCEGOVINA

 

BD

BANGLADESH

 

BJ

BENIN

 

BR

BRASILIEN

 

BS

BAHAMAS

 

BY

BELARUS

 

BZ

BELIZE

 

CA

CANADA

 

CG

CONGO

Kun fiskevarer, der er fanget, (eventuelt) renset, frosset og pakket i den endelige emballage til søs.

CH

SCHWEIZ

 

CI

CÔTE D'IVOIRE

 

CL

CHILE

 

CN

KINA

 

CO

COLOMBIA

 

CR

COSTA RICA

 

CU

CUBA

 

CV

KAP VERDE

 

DZ

ALGERIET

 

EC

ECUADOR

 

EG

EGYPTEN

 

ER

ERITREA

 

FK

FALKLANDSØERNE

 

GA

GABON

 

GD

GRENADA

 

GH

GHANA

 

GL

GRØNLAND

 

GM

GAMBIA

 

GN

GUINEA

Kun fisk, der ikke er tilberedt eller forarbejdet på anden vis end ved hovedskæring, rensning, nedkøling eller nedfrysning. Den mindre hyppige fysiske kontrol, der er åbnet mulighed for ved Kommissionens beslutning 94/360/EF (EFT L 158 af 25.6.1994, s. 41), finder ikke anvendelse.

GT

GUATEMALA

 

GY

GUYANA

 

HK

HONGKONG

 

HN

HONDURAS

 

HR

KROATIEN

 

ID

INDONESIEN

 

IL

ISRAEL

 

IN

INDIEN

 

IR

IRAN

 

JM

JAMAICA

 

JP

JAPAN

 

KE

KENYA

 

KR

SYDKOREA

 

KZ

KASAKHSTAN

 

LK

SRI LANKA

 

MA

MAROKKO

 

ME

MONTENEGRO

 

MG

MADAGASKAR

 

MM

MYANMAR

Kun varer af fangede og frosne vildfisk (ferskvands- eller saltvandsfisk, rejer).

MR

MAURETANIEN

 

MU

MAURITIUS

 

MV

MALDIVERNE

 

MX

MEXICO

 

MY

MALAYSIA

 

MZ

MOZAMBIQUE

 

NA

NAMIBIA

 

NC

NY KALEDONIEN

 

NG

NIGERIA

 

NI

NICARAGUA

 

NZ

NEW ZEALAND

 

OM

OMAN

 

PA

PANAMA

 

PE

PERU

 

PF

FRANSK POLYNESIEN

 

PG

PAPUA NY GUINEA

 

PH

FILIPPINERNE

 

PM

SAINT-PIERRE OG MIQUELON

 

PK

PAKISTAN

 

RS

SERBIEN

Ekskl. Kosovo som defineret i FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1244 af 10. juni 1999

Kun vildtlevende, hele, ferske fisk fanget i havet.

RU

RUSLAND

 

SA

SAUDI-ARABIEN

 

SB

SALOMONØERNE

 

SC

SEYCHELLERNE

 

SG

SINGAPORE

 

SH

SANKT HELENE

Ekskl. øerne Tristan da Cunha og Ascension

 

SN

SENEGAL

 

SR

SURINAM

 

SV

EL SALVADOR

 

TG

TOGO

Kun levende hummere.

TH

THAILAND

 

TN

TUNESIEN

 

TR

TYRKIET

 

TW

TAIWAN

 

TZ

TANZANIA

 

UA

UKRAINE

 

UG

UGANDA

 

US

USA

 

UY

URUGUAY

 

VE

VENEZUELA

 

VN

VIETNAM

 

YE

YEMEN

 

YT

MAYOTTE

 

ZA

SYDAFRIKA

 

ZW

ZIMBABWE«