1.12.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/97


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 30. november 2009

om ændring af beslutning 2007/777/EF for så vidt angår import til Fællesskabet af biltong fra visse dele af Sydafrika og fra Uruguay

(meddelt under nummer K(2009) 9362)

(EØS-relevant tekst)

(2009/864/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 8, indledningen, artikel 8, stk. 1, første afsnit, artikel 8, stk. 4, og artikel 9, stk. 2, litra b), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2007/777/EF af 29. november 2007 om dyre- og folkesundhedsbetingelser og standardcertifikater for import fra tredjelande af visse kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme til konsum (2) er der fastsat bestemmelser for import til Fællesskabet af sendinger af visse kødprodukter til konsum. Nævnte beslutning omfatter også lister over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra det er tilladt at importere disse produkter, og standardfolke- og dyresundhedscertifikater samt regler for de importerede produkters oprindelse og for, hvilken behandling produkterne skal underkastes.

(2)

Del 3 i bilag II til nævnte beslutning indeholder en liste over tredjelande og dele af tredjelande, hvorfra det er tilladt at importere biltong/jerky og pasteurisede kødprodukter til Fællesskabet.

(3)

I henhold til beslutning 2007/777/EF er det tilladt at importere biltong, der er fremstillet af kød fra tamkvæg, -får og -geder og opdrættet klovbærende vildt (undtagen svin), som har været underkastet en specifik behandling, til Fællesskabet fra et område i Sydafrika uden mund- og klovesyge.

(4)

Sydafrika har anmodet Kommissionen om at tillade import til Fællesskabet af biltong, der er fremstillet af kød fra vildtlevende klovbærende vildt fra det samme område i Sydafrika, som der allerede er givet tilladelse for i forbindelse med tamdyr.

(5)

Kommissionen har foretaget flere kontroller i Sydafrika, som har påvist, at dette tredjelands kompetente veterinærmyndighed kan fremlægge passende garantier med hensyn til overholdelse af fællesskabslovgivningen, jf. artikel 8, stk. 1, første afsnit, i direktiv 2002/99/EF.

(6)

Import til Fællesskabet af biltong, der er fremstillet af kød fra vildtlevende klovbærende vildt (undtagen svin) bør tillades fra det område i Sydafrika, som allerede har tilladelse til at eksportere sådanne produkter af tamdyr, forudsat at biltongproduktet har været underkastet den specifikke »E«-behandling, der er omhandlet i del 4 i bilag II til beslutning 2007/777/EF.

(7)

Endvidere er Uruguay på indeværende tidspunkt opført på listen i del 2 i bilag II til beslutning 2007/777/EF. Det er derfor tilladt at importere produkter af kød fra tamkvæg, som har været underkastet en specifik behandling, til Fællesskabet fra nævnte tredjeland.

(8)

Uruguay har anmodet Kommissionen om også at tillade import til Fællesskabet fra nævnte tredjeland af biltong, der er fremstillet af kød fra tamkvæg, som har været underkastet den korrekte specifikke behandling.

(9)

I betragtning af dyresundhedsforholdene i Uruguay bør import til Fællesskabet tillades fra nævnte tredjeland af biltong, der er fremstillet af kød fra tamkvæg, som har været underkastet den specifikke »E«-behandling, der er omhandlet i del 4 i bilag II til beslutning 2007/777/EF.

(10)

Beslutning 2007/777/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(11)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I bilag II til beslutning 2007/777/EF foretages følgende ændringer:

1)

I del 2 ændres posten »Uruguay« til »Uruguay (1)«.

2)

Del 3 erstattes af teksten i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning anvendes fra 1. januar 2010.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2009.

På Kommissionens vegne

Androulla VASSILIOU

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.

(2)  EUT L 312 af 30.11.2007, s. 49.


BILAG

»DEL 3

Tredjelande eller dele af tredjelande, som ikke er godkendt for visse arter i henhold til ordningen med den ikke-specifikke behandling (A), men hvorfra det er tilladt at importere biltong/jerky og pasteuriserede kødprodukter til EF

ISO-kode

Oprindelses-land eller del deraf

1.

Tamkvæg

2.

Opdrættet klov-bærende vildt (undtagen svin)

Tamfår/tamgeder

1.

Tamsvin

2.

Opdrættet klov-bærende vildt (svin)

Tamdyr af heste-familien

1.

Fjerkræ

2.

Op-drættet fuglevildt

Strud-se fugle

Tam-kaniner og op-drættede dyr af hare-ordenen

Vildtlevende klov-bærende vildt

(undtagen svin)

Vildsvin

Vildt-levende dyr af heste-fami-lien

Vildt-levende dyr af hare-ordenen

(kaniner og harer)

Vildtle-vende fugle-vildt

Vildtlevende landpatte-dyr

(undtagen hovdyr og dyr af hare-ordenen)

AR

Argentina — AR

F

F

XXX

XXX

XXX

XXX

A

XXX

XXX

XXX

A

XXX

XXX

NA

Namibia

XXX

XXX

XXX

XXX

E

E

A

XXX

XXX

A

A

E

XXX

Namibia NA-1

E

E

XXX

XXX

E

E

A

XXX

XXX

A

A

E

UY

Uruguay

E

XXX

XXX

XXX

XXX

XXX

XXX

XXX

XXX

XXX

XXX

XXX

XXX

ZA

Sydafrika

XXX

XXX

XXX

XXX

E

E

A

XXX

XXX

A

A

E

XXX

Sydafrika ZA-1

E

E

XXX

XXX

E

E

A

E

XXX

A

A

E

 

ZW

Zimbabwe

XXX

XXX

XXX

XXX

E

E

A

XXX

XXX

E

A

E

XXX

XXX

Der er ikke fastlagt noget certifikat, og det er ikke tilladt at importere biltong/jerky og pasteuriserede kødprodukter til Fællesskabet, medmindre landet har tilladelse i del 2 til »A«-behandling for de relevante arter.«